Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.7.2002
 Jordan og Toyota
 Frentzen tilbage til Jordan?
 
23.7.2002
 Button til BAR
 Ferrari chefen bliver 5 år endnu
 

Hop til top24.7.2002

Jordan og Toyota

Jordan og Toyota - hvad er nu det for en størrelse? Såmænd ikke andet end at det kunne blive en kombination til næste år eller om 2 år.

Rygtesmedene har travlt med at opsnuse stof til at skrive om. Et af de seneste bud går på at Jordan måske kan komme til at benytte Toyota motorer. Toyota har en af de stærkeste motorer, men bilen kan måske ikke rigtig følge med motoren. Det har selvfølgelig fået Jordan til at kikke nærmere på denne motor. Ove Anderson, Toyotas F1 chef, er ikke afvisende overfor tanken.

"Det er endnu for tidligt at tale om det, men for os kunne det være en fordel at levere til et andet team. Det vil give et godt sammenligningsgrundlag."

Jordan får i øjeblikket motorer fra Honda, men Honda vil efter al sandsynlighed kun levere til et team, nemlig BAR, fra og med næste sæson. Derfor er Jordan på jagt efter en anden motorleverandør. Alt tyder dog på at Cosworth bliver den nye leverandør. Toyota er dog ikke uinteresseret. Det ingen ved, er om Toyota har kapacitet og en egentlig interesse i at være leverandør til et andet team også.

Det forlyder også at kundemotorerne fra Cosworth - som er Fordejet ligesom Jaguar - skal bære Ford navnet. Den blå oval skal være repræsenteret i Formel 1. Bosserne over i Detroit vil helst have at Ford navnet er repræsenteret. Og for at stille dem tilfreds lader det til at i hvert fald kundemotorerne fra Cosworth skal have Ford navnet og logoet, og dermed også det eller de teams som benytter denne motor. Måske skal også Jaguar bruge dette, men det er endnu ikke endeligt afgjort.

PDL  


Hop til top
Frentzen tilbage til Jordan?

Man skulle tro at Frentzen var blevet træt af Eddie Jordan og den måde som Frentzen blev "gået" på sidste år. Måske er han alligevel på vej tilbage til Eddie Jordan.

Spekulationerne om Heinz-Harald Frentzen forsætter. Han er igen blevet sat i forbindelse med Jordan teamet. Det er den ene af de store sponsorer i teamet der meget kraftigt påpeger at der er nødvendigt med en tysker i teamet. Deutsche Post vil gerne af marketingsgrunde selvfølgelig gerne have en tysk kører i teamet. Faktisk er det lige før at man forlanger det. Ellers kunne det være at Jordan må se sig om efter en anden storsponsor. Og det falder sikkert ikke i god jord hos Eddie Jordan som ser meget på økonomien i teamet. Der er tidligere i år fyret adskillige mennesker i teamet for at få det til at løbe rundt.

PDL  


 

Hop til top23.7.2002

Button til BAR

Næsten som forventet efter de seneste dages rygter, skal Jenson Button køre for BAR. Mandag offentliggjorde BAR deres endelige beslutning.

Jenson Button skal i de næste 2 år køre for BAR teamet. Dermed er spekulationerne om den unge englænders fremtid afgjort. Jenson Button har i længere tid været i centrum specielt i de engelske medier, efter at det blev kendt at Flavio Briatore var ved at køre Fernando Alonso i stilling til et sæde. Og da Jenson Button nærmest er udlånt af Williams, var det forholdsvis nemt at lave pladsen. Det har Jenson Button selvfølgelig vist og har derfor søgt efter et sæde et andet sted. Og det blev så BAR der løb med den unge englænder.

Jenson Button:
"Jeg er glad for at komme til BAR. De seneste uger har været meget spændende, jeg er egentligt lidt smigret over den store opmærksomhed som jeg har fået. Jeg havde en del muligheder som jeg kunne vælge imellem, men efter grundige overvejelser om hvad der vil være bedst for mig, faldt valget på BAR. BAR kunne tilbyde mig en enestående mulighed for at gøre fremskridt, og håber jeg, opfylde mine ambitioner om at blive verdensmester. David Richards har fortalt mig meget grundigt om teamets langsigtede strategi, jeg har været meget imponeret over det meget tætte samarbejde som teamet har med Honda. Jeg er ikke i tvivl om at vi sammen kan gå en meget spændende fremtid i møde."

David Richards:
"Jeg er glad for at kan byde Jenson Button velkommen hos BAR. Han besidder et ekstraordinært stort talent, som vi skal dyrke for at få det til at blomstre. I løbet af de sidste 7 måneder har ledelsen i teamet lavet en langtidsplanlægning som skal sikre BAR og dets partnere stor succes. Det kommer ikke på en gang, vi har dog visse optimistiske forventninger til de næste 2 sæsoner. I vores nuværende position er vi heldige at et langvarigt samarbejde om udvikling sammen med Honda. Vores aftale med Jenson Button vil bl.a. være med til at videreføre en stabilitet blandt kørerne. Jeg er overbevist om at han vil komme til at være af vital betydning for teamet."

Jenson Buttons kontrakt løber indtil udgangen af 2005, med option for yderligere forlængelse indføjet. Det forlød ved pressekonferencen som BAR afholdte i London mandag eftermiddag intet om hvad der skal ske med Olivier Panis.

PDL  


Hop til top
Ferrari chefen bliver 5 år endnu

Luca de Montezemolo varslede fornyeligt at han måske var ved at nå vejs ende i Ferrari teamet, som næsten kun har oplevet fremgang efter at han blev øverste chef.

Ferrari chefen Luca de Montezemolo varslede for kort tiden siden at han måske var ved at nå til vejs ende i firmaet Ferrari. Alle mål som han satte da han satte sig i chefstolen efter afdøde Enzo Ferrari er nået. Han var så småt ved at ryge i totterne på Fiat som ejer Ferrari, efter at man solgte andele af aktierne i Ferrari til en italiensk investeringsbank. Men nu er han kommet på andre tanker efter at Michael Schumacher i søndags vandt sit femte verdensmesterskab og med god udsigt til at Ferrari igen vinder konstruktørernes verdensmesterskab.

"Denne sejr og den meget tætte kontakt og tilknytning til alle de fantastiske mennesker her, har haft en stor indvirkning på mig, og derfor forsætter jeg som chef for Ferrari i yderligere 5 år."

Dermed dør også mange spekulationer om at Jean Todt skulle sætte sig i Montezemolos sæde ved dennes afgang. Det kan selvfølgelig stadig ske, men nu bliver det først om nogle år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk