Super Aguri har hidtil holdt til der hvor alle har forventet at de ville være, nemlig absolut sidst. Men nu vil der komme ændringer i forhold til tidligere, hvis man skal tro teamet. Man skal mindst foran Midland F1 inden for ganske få løb. Det er slet og ret målsætningen hos Super Aguri F1. Der er dermed store forventninger til den nye bil. Men holder de forventninger så?
Introduktionen af SA06 som den nye bil hedder, har ladet vente på sig. Flere gange er debuten blev udskudt, men nu er den der så. De første tests af bilen har været lovende, man har dog ikke testet sammen med andre teams, så et egentligt sammenligningsgrundlag findes ikke. Men spørger man i teamet, er optimismen absolut at finde. Forventningerne er store. Dog er Sato lidt skeptisk i forhold til holdbarheden på den nye bil, som endnu ikke har kørt en fuld løbsdistance.
Det er nu slut for Montagny og SA05. Ny kører og bil får debut på Hockenheim
(Foto: Super Aguri)
Vi skal dog lige kort se på hvad der er ændret. Vægten er gået godt 20 kilo ned i forhold til forgængeren. Der udviklet ny gearkasse i aluminium, spritny aerodynamisk grundpakke med plads til ændringer. Tyngdepunktet i bilen er placeret lavere i den nye bil, og så er der udviklet et helt nyt baghjulsophæng med tilhørende - også nyt - affjedring.
Test og shakedown som er kørt i England i løbet af den seneste uge har været ret positive. De sekunder man havde håbet at hente i forhold til den gamle bil, er næsten nået. Men bilen er ikke det eneste nye i teamet. Franck Montagny som afløste Ide, er gledet ud til fordel for Sakon Yamamoto, så kører setuppet igen er rent japansk. Yamamoto kommer fra GP2 serien, hvor han har kørt med hæderlige resultater. Yamamoto har dog haft muligheden for at være tredjekører ved enkelte lejligheder, så kendskabet til bilen og teamet er ikke nyt. Teamejer og -chef Aguri Suzuki er næsten ikke til at holde ved jorden. Han venter sig utrolig meget af den nye bil. Bilen skal markere en ny begyndelse for teamet, og man må på teamets vegne håber at det sker. Hvis ikke på Hockenheim, så i hvert fald på Hungaroring som er på kalenderen ugen efter det tyske GP.
Hos Toyota venter man sig igen et godt resultat. Det skal ses i lyset af at siden man introducerede den nye TF106B har kurven været opadgående. Et af de helt primære mål med TF106B var at man skulle kunne ændre på aerodynamikken i væsentligt større grad end på forgængeren. Det er tilsyneladende blevet opfyldt, samtidigt med at det nu er lykkedes at skabe en bil der kan køre varme i dækkene under alle forhold. Det var et af de helt store klagepunkter på forgængeren. Til det tyske Grand Prix har Toyota ligesom alle andre teams igen ændret på aerodynamikken. Dækkene kan også blive af afgørende betydning på den normalt meget varme asfalt på Hockenheim. Her har Toyota testet dæk sammen med Bridgestone i et stort omfang på blandt andet Jerez.
Hos Toyota håber man på yderligere fremgang
(Foto: Toyota F1)
Begge kørere kan godt li' banen. Især R. Schumacher idet det jo er et af hans hjemmebaneløb. Det er det sådan set også for teamet idet det jo er baseret i Köln lidt oppe af vejen. Trulli er på linie med R. Schumacher når det gælder banen, han påpeger dog at efter ændringen af banen, så er det pludseligt blevet en mere teknisk krævende bane, hvor setuppet så absolut skal fungere. Vasselon som tog over efter Mike Gascoyne, forventer at det bliver ligeså varmt som det plejer, og at man i stor grad har taget højde for det i forarbejdet til det tyske Grand Prix. Dog udtrykker han at dækkene kan få en afgørende betydning. Alt afhængig af setup og temperatur.
BMW Sauber har ikke haft det helt så let i de seneste Grand Prixer. 3 points er det blevet til i de seneste 3 Grand Prixer. Og når så Toyota tilsyneladende har fået deres pakke til at fungere, så er der i øjeblikket tæt kamp mellem de 2 teams. Forhåbningerne er dog til at få øje på i teamet. Man rider trods alt på en form for succesbølge. Teamet har stadig klaret sig bedre end forventet. Den succes håber man på at kunne tage med til Hockenheim. I den seneste uges tid har man testet på Jerez, hvor blandt den aerodynamiske pakke igen er blevet ændret. Man bibeholder dog grundformen i den nye snude som bilerne fik i det franske Grand Prix.
JV er ikke så begejstret for banen, men håber på points alligevel
(Foto: BMW Sauber)
Motorerne bliver ikke skiftet denne gang, man vil i høj grad fokusere på køling, idet der traditionelt køres på en temmelig varm Hockenheim bane. Aerodynamisk bliver det med en ny pakke - igen - og pakken er i medium til high downforce. Tidligere blev der kørt med low downforce på banen, men det var inden ombygningen. Kørerne er for så vidt ikke særligt begejstrede for banen. Heidfeld og Villeneuve kunne bedre li' denne gamle bane. Kubica kender banen særdeles godt fra sin tid i Formel 3. Hans kendskab til banen gør det nemmere for hele teamet. Dog foretrækker han at det ikke bliver for varmt. Det vil gøre livet noget nemmere i forhold til setup og dækvalg. Generelt er der dog en forholdsvis optimistisk holdning i teamet. Som vanligt er målsætningen at slutte i top 10 i kvalifikationen og så tage det derfra.
Flere teams, deriblandt Renault, Ferrari og Red Bull, har udviklet et nyt dæmpersystem udover det der normalt er i bilerne. FIA har knapt lagt sagen om fleksvingerne på hylden, før de kaster sig over det næste prekære emne. Ifølge FIA er det nye innovative dæmpersystem nemlig ikke lovligt at anvende.
De førnævnte teams og flere til, har udviklet et ekstra dæmpersystem, som skal neutralisere de bevægelser som dækkene kan forårsage i bilen i visse typer sving. Systemet er placeret i forenden af bilerne. Og egentlig er det enkelt system. Det består nærmest af en vægtklods som er sat ind i fjedrene og forhindrer visse vibrationer. Derved opnås et bedre vejgreb og deraf en bedre præstation.
Problemet er at disse klodser ikke er fastmonterede. Og derved kommer man i konflikt med det tekniske regulativ - nærmere bestemt artikel 3.15 som omtaler ikke fastgjorte dele. Disse er nemlig forbudte og dermed gøres vægtklodserne ulovlige. Angiveligt har FIA udstedt forbud mod brugen af klodserne allerede fra og med det førstkommende Grand Prix - det tyske Grand Prix på Hockenheim i næste weekend.
Kimi Raikkonen var hurtigste mand på den spanske Jerez bane fredag. Fredagen forløb uden de helt store afbrydelser - altså ingen røde flag. J. Villeneuve og H. Kovalainen stoppede begge på banen, men ikke på steder hvor der var behov for at stoppe testen med røde flag.
Tiderne fra Jerez - fredag: