Flere kilder havde ellers sat Formel 3 Euroserie køreren Nico Hulkenberg, som den sandsynlige afløser for den fyrede hollænder, men det afviser Hulkenbergs manager Willi Weber med følgende bemærkning:
"Nico her ikke brug for en hurtig Formel 1 debut. Og jeg vil aldrig sætte en af mine kørere i en Spyker."
Efter at være stillet overfor Willi Webers udtalelse, kom svaret fra Spyker teamchef Colin Kolles promte:
"Jeg vil aldrig samarbejde med Hr. Weber."
Med Nico Hulkenberg ude af spillet, kom rygterne om Sakon Yamamoto op til overfladen, hvor det mere end antydes, at en kontrakt mellem ham og Spyker teamet kan blive underskrevet allerede i dag eller i morgen.
Sakon Yamamoto kørte i 2006 11 løb for Super Aguri teamet, inden han blev udskiftet med Anthony Davidson.
Denne sæson har Yamamoto hidtil kørt i Grand Prix 2 klassen, hvor han har en plads i BCN teamet.
Mugello
To teams havde valgt at teste på Mugello banen i Italien, det var Ferrari og Toro Rosso, her var det noget overraskende Vitantonio Liuzzi fra Toro Rosso teamet der satte den hurtigste tid, han var over et halvt sekund hurtigere end Ferrari's testkører Luca Badoer.
Det hører dog med til sandheden at Ferrari teamet brugte dagen til at teste et nye elektronisk system, som er udviklet med henblik på 2008 specifikationerne.
Vitantonio Liuzzi fra Toro Rosso teamet satte hurtigste tid på Mugello i går.
(Foto: GEPA Pictures)
Vitantonio Liuzzi og Toro Rosso teamet testede nye aerodynamiske tiltag, med henblik på det kommende Grand Prix i Ungarn.
Tirsdagens tider på Mugello:
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
1 | Vitantonio Liuzzi | Toro Rosso | 1:24,203 | 80 |
2 | Luca Badoer | Ferrari | 1:24,633 | 50 |
Testkørslerne på Mugello fortsætter onsdag og torsdag.
Jerez
Testkørerne på arbejde
Syv teams havde fundet vej til Circuito de Jerez, Jerez de la Frontera i Spanien, hvor forholdene stod i skarp kontrast til sidste weekend på Nürburgring. På Jerez var det varmt og solrigt, med temperature et godt stykke op i 30'erne!
Det generelle mønster under tirsdagens test var at der blev afprøvet nye aerodynamiske dele om formiddagen, mens eftermiddagen blev brugt som forberedelse til 2008 sæsonen, hvor kørerne blandt andet kørte uden 'traction control'.
Flittigste tester var Williams testkøreren Kazuki Nakajima, der nåede op på 104 omgange på den 4423 meter lange spanske bane, mens det var McLaren testkøreren Pedro de la Rosa der satte dagens hurtigste tid.
Det var ikke kun Williams og McLaren der stillede med deres testkørere, frem for deres faste kørere, det galdt samtlige 7 teams.
Red Bull teamets faste testkører Michael Ammermuller døjer i øjeblikket med en
Den første der trådte offentligt frem var teamets amerikanske kører Scott Speed, der allerede inden weekendens løb udtalte at co-teamchefferne Gerhard Berger og Franz Tost havde helt deres egne planer for teamets, og specielt kørernes, fremtid.
Noget som angiveligt skulle have givet sig udslag i, at hverken Scott Speed eller hans teamkollega i Toro Rosso teamet italieneren Vitantonio Liuzzi, får den støtte og support som de føler er nødvendig for at kunne yde det maksimale sammen med teamet.
Gerhard Berger (tv.) og Scott Speed (th.) er ikke på bølgelængde i øjeblikket, og måske er Speed allerede på vej ud af Toro Rosso teamet.
(Foto: GEPA Pictures)
Tilsyneladende er det Gerhard Berger og Franz Tosts plan at de to nuværende kørere skal klare sig så dårligt, at man kan bryde deres kontrakter, uden at skulle yde dem økonomisk kompentation.
Gerhard Berger har allerede været ude med sin ønskeliste for kørere til 2008 sæsonen, en liste der blandt andet indeholder Champ Car World Series mesteren franskmanden Sébastien Bourdais som teamet har en option på, samt BMW Sauber teamets tyske testkører Sebastian Vettel.
At melde det ud så tidligt på sæsonen, også selv om det kun er en ønskeliste, er sikkert med til at nedbryde moralen blandt de to nuværende kørere.
Oven i det kom så løbet på Nürburgring, hvor begge Toro Rosso kørere kørte af banen på løbets tredje omgang, en handling der fik følgende kommentar med på vejen af Gerhard Berger:
"Vi var det eneste team der mistede begge biler i forbindelse med afkørsler. Det er uacceptabelt!"
Co-teamchef Franz Tost var mere generel i sin kritik af Scott Speed og Vitantonio Liuzzi:
"I de fri træninger kører de nogle respektable tider, men jo tættere vi kommer på kvalifikationerne, jo langsommere kører de!"
Vitantonio Liuzz vinker til sine fans, næste gang haqn vinker kan det være farvel til Toro Rosso teamet.
(Foto: GEPA Pictures)
Den nyeste udvikling i sagen er at Berger og Tost nu forsøger at få Sebastian Vettel frigjort fra sin kontrakt med BMW Sauber teamet, så han måske allerede kan træde ind i Toro Rosso teamet ved det næste løb, Ungarns Grand Prix på Hungaroring den 5. august, hvor det så forlyder at han skal afløse Scott Speed.
Skifter 20 årige Sebastian Vettel over til Toro Rosso, er han blevet stillet en to-årig kontrakt i udsigt.
BMW Sauber teamet er dog lidt tilbageholdende med at slippe Sebastian Vettel, hvilket kunne tyde på at de endnu ikke har deres kørere på plads til 2008 sæsonen.
Det forlyder dog at de allerede forhandler med Grand Prix 2 topkøreren Timo Glock, som deres 1. test- og reserve kører til 2008, men Glock forhandler
Da teamchef Nick Fry præsenterede Rubens Barrichello og Jenson Button som kørere igen i 2008, holdt han en lille 'kunstpause' før han nævnte Christian Klien som testkører.
Dette tolkes som værende et tegn på at Honda og Klien endnu ikke har nogen kontrakt for den kommende sæson.
Årsagerne til at der endnu ikke foreligger en kontrakt kan være mange, men mon ikke hovedsagen er at Klien helst vil have et sæde som fast kører, frem for en plads som testkører.
Klien har et stykke tid flirtet med Spyker teamet, han har sågar testet for dem, og der blev endda talt om at han måske skulle køre for dem til Europas Grand Prix på Nürburgring som afløser for den fyrede Christijan Albers.
Sådan gik det dog ikke, den plads købte Marcus Winkelhock for snuden af Klien, men da Winkelhock kun vil (har sponsore til at) køre dette ene løb, holder Klien selvfølgelig forbindelsen ved lige.
Samtidig forlyder det at han også har et tilbud om en fast plads i Super Aguri teamet, der jo nærmest er at betragte som et 'Honda juniorteam'.
Skifter Klien til Super Aguri teamet, så bliver det på bekostning af Anthony Davidson, da Takuma Sato har fået forlænget sin kontrakt med teamet for 2008 sæsonen.
Selv om Formel 1 kalenderen endnu ikke er færdigforhandlet, så er det allerede bestemt at 2008 sæsonens første løb skal køres i Bahrain på Sakhir International Raceway, ligesom det skete i 2006.
Løbet i Australien der køres i Albert Park bliver nummer to på kalenderen, og udover at det er rykket i rækkefølgen, så er også starttidspunktet blevet rykket.
Fra det traditionelle tidspunkt for løbsstarten - klokken 14:00 - bliver starten på Australiens Grand Prix 2008 rykket til klokken 15:30 lokaltid, dermed er deres planer om et natløb droppet for denne gang.
Årsagen til dette er for bedre at kunne passe TV transmissionen inde i de europæriske TV-stationers sende planer, samt i et forsøg på at få endnu flere TV seere.
Samtidig blev det oplyst at de populære V8 Supercars er tilbage som Support klasse.