AN
Toyota har udpeget Tsutomu Tomita som bestyrelsesformand for Toyota Motorsport Gmbh (TMG). Tomita skal samarbejde med Ove Anderson, om at få Toyotas motorsportsprogram til at fungere efter hensigten.
Tomita er absolut ikke ny hos Toyota, tværtimod, han har været hos Toyota i mere end 30 år, hvor han har været involveret i primært Toyotas indsats i rally og Le Mans. Han er klar over, at F1 er en enorm udfordring for Toyota, men håber at være medvirkende til at gøre F1 endnu mere spændende.
Tsutomu Tomita: "Med ca. 18 måneder til vi gør vores entre i F1, så kan jeg føle presset og ansvaret vokse, og vi ved at der vil være mange forhindringer, og at vi skal stile langsigtet fremfor kortsigtet. Men vi vil selvfølgelig prøve at frembringe yderligere spænding så hurtigt som muligt. Jeg er fuldt engageret i arbejdet, og vil selvfølgelig yde en stor indsats i denne nye udfordring. Allerede nu har TMG, som er et internationalt team sammensat af 23 nationaliteter, fået store sejre rundt i verden, deriblandt syv VM titler. En af mine store opgaver er, at få hele den store organisation af nationaliteter og kulturer, til at gå op i højere enhed, så vi sammen kan opnå flere store resultater."
Tomita får hele det overordnede ansvar for alle TMGs aktiviteter og udviklingsprogrammer. Og det er meningen, at han skal arbejde ud fra Toyota i Japan og TMG i Tyskland.
PDL
De to kørere i Ferrari teamet, har en lidt forskellig holdning til Hockenheim. En af årsagerne er nok hjemmebane fornemmelsen.
Michael Schumacher: "Hockenheim er en kompromis mellem den høje hastighed på de lange lige stræk, og så de snævre sving i stadionsektionen. Banen er også hård ved motorerne, fordi man her kører de længste stræk med fulde omdrejninger. Banen er utrolig hård ved bremserne, fordi man bremser hårdt ned fra de høje hastigheder flere gange på en omgang. Det er uhyre vigtigt at have gode bremser, da det ellers er nemt at miste en placering eller mere ved nedbremsningen."
Om selve løbet siger Michael Schumacher: "Jeg har mistet 16 points af et 22 points forspring i de to seneste løb, og selvfølgelig er jeg opsat på at bevare eller øge det forspring på 6 points, der er nu. Atmosfæren på Hockenheim er helt fantastisk. Med tilskuerne på begge sider i stadionsektionen, kan man se og også sommetider høre tilskuerne. Min sejr i 1995 var noget helt specielt i min karriere, og jeg vil utrolig gerne prøve det igen i år. Vi har en stærk bil, det vi behøver, er det held som vi ikke har haft i de to seneste løb."
Rubens Barrichello: "Jeg synes ikke, at banen er speciel udfordrende eller interessant, den er heller ikke særlig krævende, hverken fysisk eller psykisk. Hvis bilen og løbstaktikken er i orden, er alt hvad man behøver en holdbar bil og en god start."
Agnelli familien som ejer både Fiat og dermed Ferrari, og fodboldklubben Juventus er blevet bebrejdet i den italienske presse, for at bruge flere penge på Ferrari end på Juventus, benægter disse påstande.
Gianni Agnelli: "Alle disse påstande om at vi bruger flere penge på Ferrari end på hele organisationen bag Juventus, har overhovedet ikke noget hold på sig."
PDL
Darren Manning føler sig en smule overset, især efter testen i sidste uge på Silverstone.
Han føler selv, at hans arbejde hos BAR, måske ikke altid har skabt det han selv har forventet. En grund til at han er begyndt at gøre opmærksom på sig selv, er selvfølgelig nok at Ricardo Zonta, måske ikke er at finde hos BAR til næste år.
Darren Manning: "Jeg har lavet et godt stykke arbejde indtil nu. Jeg har en chance for et sæde i F1 til næste hos BAR, men det virker som om ingen lægger mærke til mig. I sidste uge under testen på Silverstone, var det Dario Franchitti der var i rampelyset hele tiden. Jeg kørte hele tiden hurtigere end ham, men han var alligevel i centrum hele tiden. Enhver dømmer en kører på fart, men som testkører, får man aldrig den samme chance for at vise den fart man kan køre med."
Under testen i sidste uge var hans medtestkører, Patrick Lemarie, flere gange hurtigere end Manning. Om onsdagen var der knap et sekund der adskilte de to kørere.
PDL
25.7.2000
Mika Häkkinens sejr i det østrigske Formel 1 Grand Prix står fast, selv om der efter finnens sejr den 16. juli blev fundet en uautoriseret computer i hans racer. I stedet valgte det Internationale Automobilforbund(FIA) at give en bøde på 400.000 kr. til McLaren-holdet. FIA begrundede beslutningen med, at det er holdet bag køreren, der er ansvarlig for, at raceren lever op til kravene. Häkkinen ligger dermed stadig på tredjepladsen i kapløbet om verdensmesterskabet i Formel 1 otte point efter Ferrari-køreren Michael Schumacher, som fører.
/ritzau/
AN
I lørdags fortsatte Luca Badoer med at teste nye dele til F1-2000. En test man startede sidste mandag. I lørdags kørte Luca Badoer i alt 43 omgange. Luca Badoer lavede en strint på 37 omgange, og den bedste tid var 1.02.290. Luca Badoer var igen på banen i går, hvor han skulle lave shakedown på de 3 Ferrari racere der skal sendes til Hockenheim, hvor der skal køres Grand Prix i denne weekend.
Luca Badoer kørte i alt 21 omgange, hvor han kørte 8 omgange på den lange bane, og 13 omgange på den korte bane.
Luca Badoer kørte 3 omgange på den lange bane og 7 på den korte bane i Michael Schumacher's racer, og 3 omgange på den lange bane og 7 på den korte bane i reserve raceren. Rubens Barrichello's racer kørte 2 omgange på hver af banerne. Dagens bedste tid var 1.08.095, men så var alle racerne også udstyret med de nye dele, og sat op til banen i Hockenheim.
BKP
Jacques Villeneuve indrømmer at det var British American Racing's fremgang der overbeviste ham om at fortsætte i BAR teamet i endnu 3 år.Med Jacques Villeneuves beslutning, sluttede flere måneders spekulationer om hans fremtid. Men Jacques Villeneuve indrømmer også at det har været en svær beslutning. "Det har været meget svært at skulle vælge, men nu er jeg glad for mit valg, for jeg er sikker på at det er det rigtige valg. Vi har arbejdet meget hårdt her teamet i 2 år, og nu kan vi se resultatet af det hårde arbejde."
Jacques Villeneuve har indtil videre haft et godt år. Han har scoret 11 point, de seneste 6 point i de sidste 2 løb. I 1999 sæsonen fik Jacques Villeneuve overhovedet ingen point.
Jacques Villeneuves kontrakt skulle indbringe den kontroversielle canadier 25 millioner pund.
BKP
Her er den seneste rangliste efter det Østrigske Grand Prix. Listen er udarbejdet at Champion Spark Plugs.1 Mika Hakkinen, (Finland) Mclaren-Mercedes - 999 Point
2 David Coulthard, (England) Mclaren-Mercedes - 898 Point
3 Michael Schumacher, (Tyskland) Ferrari - 869 Point
4 Dale Jarret, (USA) Robert Yates Racing - 853 Point
5 Juan Pablo Montoya, (Colombia) Chip Ganassi Racing - 798 Point
6 Rubens Barrichello, (Brasilien) Ferrari - 774 Point
7 Bobby Labonte,(USA) Joe Gibbs Racing - 744 Point
8 Jeff Burton, (USA) Roush Racing - 703 Point
9 Michael Andretti, (USA) Newman Hass Racing - 672 Point
10 Paul Tracy, (Canada) Team KOOL Green - 625 Point
BKP
Da man onsdag aften annoncerede, at Jacques Villeneuve har forlænget kontrakten med British American Racing Honda indtil 2003, betyder det at BAR teamet nu skal ud og lede efter en ny holdkammerat til Jacques Villeneuve. Ricardo Zonta skulle fortsætte i BAR teamet, hvis Jacques Villeneuve havde forladt teamet når hans kontrakt udløb. Men i stedet for, skal Ricardo Zonta nu ud og lede efter et sæde hos et andet team.
Ricardo Zonta var kun lånt ud til BAR teamet fra McLaren Mercedes teamet. Kontrakten med McLaren Mercedes udløber i år.
Den største bejler til det frie sæde hos BAR teamet, er i.flg. de seneste rygter Jenson Button, og Ricardo Zonta skulle i.flg. de samme rygter være på vej til Arrows teamet.
Der skulle han blive holdkammerat med Pedro de la Rosa.
BKP
Så er det officielt, Peugeot stopper sit engagement i Formel-1 sporten med udgangen af dette år. Fabrikken sælger sine F1 aktiver til det nydannede asiatiske konsortium Asian Motor Technologies AMT, som tidligere forudsagt bl.a. på dette site.
Peugeot og Prost har indtil nu haft det problematisk med hinanden især i denne sæson, og kombinationen har endnu tilgode at vinde et Formel-1 GP. Bilfabrikken vil nu koncentrere sine ambitioner på det sportslige område omkring World Rallye Championships, da man i langt højere grad har haft succes dér.
AMT har indgået ekslusivaftale med Arrows om motorleverancer i 2001, hvilket sætter Prost i endnu en penibel situation. Alain Prost må givet have så dybe panderynker, at han kan skrue kasketten på. Han skal hurtigst muligt have løst disse store problemer:
Den tilskærpede strid mellem team'ets to kørere Alesi og Heidfelt må ikke udvikle sig yderligere til skade for holdets samlede præstationer;
Der skal findes en ny motorleverandør til næste sæson, her kan man forestille sig Supertec;
Derudover forlyder det, at holdets tre vigtigste sponsorer, Gaulioses, Total og BIC vil slutte samarbejdet.
Set i det lys er det vel ikke urimeligt, at der rundt om gættes på et snarligt salg af Prost-team'et, og rygterne går på et prisniveau omkring 45.000 Britiske Pund. Hvis det sku' være...
GRN
Normalt er F1 et sted, hvor der udvikles ting, som senere bliver brugt andre steder i bilindustrien. Men nu har McLaren hentet inspiration i flyindustrien, eller rettere sagt hos den militære flyindustri.
Ved den seneste test på Silverstone, testede Olivier Panis prototypen på et nyt Head Up Display (HUD) system. På dansk betyder det, at relevante informationer for køreren, kommer til at stå på visiret på hans styrthjelm. Det har den store fordel, at han ikke skal fjerne blikket fra banen, for at læse informationer på det lille display der er på rattet. Det kan på sigt, betyde en større sikkerhed. Kørerens koncentration vil på den måde hele tiden være på banen, i stedet for inde i bilen.
McLaren har ikke kommenteret udstyret, andet end at det er en prototype, og at det skal afprøves mange gange, før man tager stilling til om det evt. skal bruges.
PDL
I dag er det afgørelsens time for McLaren og Mika Hakkinen. Årsag: en manglende plombering på en af de elektroniske black boxe, fundet ved den tekniske kontrol efter det østrigske GP.
Plomberingen er anbragt af FIA, bl.a. for at undgå, at der bliver manipuleret med den elektroniske motorstyring. Man tillader med andre ord ingen afvigelser udover det afstukne regelsæt.
En gennemgang af FIA's tekniske rapport er sendt til de involverede officials ved det østrigske GP, og de vil sammen med repræsentanter for McLaren være tilstede i London i dag, hvor det ventes, at konklusionen og en evt. dom offentliggøres kl 15,00 dansk tid.
Det lader til at McLaren tager det helt stille og roligt. I hvert fald har de hele tiden, udtrykt deres overbevisning om, at der ikke er ændret i softwaren. Men det er alligevel en spændt situation. Mange venter at Mika Hakkinen og McLaren går fri. Hvis de ikke gør, er spændingen om VM for konstruktører lige pludselig vendt, for så vil Ferrari være i føringen igen. Der vil også ske det, at David Coulthard kommer tættere på Michael Schumacher i kørernes VM.
Der har nogle steder været antydet, at skulle dommen gå McLaren imod, så kan Norbert Haug lige pludselig befinde sig i et varmt sæde. Mercedes har ansvaret for motorerne, og dermed også for motorstyringen. Han selv er overbevist om at FIA og den tekniske kontrol ikke finder noget ulovligt, for der er ikke noget ulovligt at finde. Men mange venter spændt på eftermiddagens afgørelse. Uvisheden øger på mange områder den spændte situation i toppen af F1 feltet.
PDL
BAR har ved adskillige tester i år sideløbende med den egentlige test og forberedelse, også testet og udviklet på en projektbil. Athena, som den hedder, er et udviklingssamarbejde mellem BAR og Honda. Noget af det man har arbejdet mest med på projektet er, udover aerodynamik, et nyt affjedringssystem og en ny elektronisk kontrolstyringsenhed, i teamet kaldet ECU. Derudover arbejdes med en helt ny type chassis.
Og ifølge Andy Green, chef designer hos BAR, er der ingen af delene i Athena projektet, der vil blive brugt før til næste år. Der skal arbejdes mere med projektet endnu, før der bliver deciderede brugbare resultater. Bilen har dog været brugt til test af dele der allerede nu er at finde på dette års bil.
Det er en af grundene til at BAR udover de to kørere, som er med til diverse tests, også har to testkørere, som er med ved diverse test. De er primært med for at teste Athena projektbilen. Darren Manning er dog også involveret i opsætning af løbsbilerne til de kommende GP'er.
PDL
Som tidligere nævnt i Jordans preview til Hockenheim, vil teamet lancere et nyt chassis til GP'et på Hockenheim. Det nye chassis kunne have brugt i Østrig, men da det ikke var fuldt gennemtestet, og en hel del reservedele ikke var klar, har man valgt at udskyde debuten til Hockenheim.
Trevor Foster, Jordan: "Vi tog ikke chassiset med til Østrig, da visse ting i den aerodynamiske opbygning ikke var testet færdigt. Nu er testen gennemført og vi har fået fremstillet ekstra reservedele, og vi vil bruge det nye chassis på Hockenheim. Det nye chassis har allerede vist sig at være bedre end det gamle, og vi ser frem til en bedre præstation i resten af sæsonen."
PDL
Der har i den seneste tid verseret adskillige rygter om, at Mike Gascoyne, den øjeblikkelige chef designer hos Jordan, skulle have forladt teamet. En af grundene skulle være, at Jordan som i øjeblikket kører med Mugen-Honda motoren, og som efter årsskiftet får Hondas fabriksmotor, har fået besked om, at Gascoyne ikke kan få adgang til Honda fabrikkerne, fordi han til næste år skifter til Benetton midt på sæsonen. Honda er kendt for at holde kortene tæt ind til kroppen.
Men en talsmand fra Jordan siger, at det ikke er rigtig. Rygterne havde ellers fået ekstra grobund, fordi Gascoyne ikke havde været tilstede i Østrig. Men ifølge førnævnte talsmand, er Gascoyne på ferie. Tim Holloway, som er en af topkandidaterne til at efterfølge Gascoyne, var heller ikke tilstede. Talsmanden tilføjede også, at Gascoyne ikke tager til ret mange løb på denne tid af sæsonen, han er begyndt at arbejde på næste års Jordan bil, og at der derfor ikke vil være den samme tid til rådighed. Udover Tim Holloway er HHF's løbsingeniør, Sam Michaels også nævnt som kandidat til at efterfølge Gascoyne.
PDL
Blod er tykkere end vand. Det må være konklusionen på, at Jacques Villeneuve på trods af alle odds, har valgt at forlænge sin kontrakt med BAR teamet for yderligere tre år, hvilket dermed maner div. rygter vedrørende et eventuelt skifte til Renault i jorden.
Jacques Villeneuves beslutning kommer nok bag på de fleste, da det tilsyneladende så ud til at Villenuve med sikkerhed ville forlade det problem ramte BAR team ved udgangen af denne sæson.
At Jacques Villeneuve har valgt at forblive hos BAR kan kun tilskrives Canadierns tætte forhold til BAR teamets Direktør Greg Pollock. Pollock var tidligere Jacques Villeneuves personlige manager, og det ser nu ud til at være "Pay back time". Der kan næppe herske tvivl om, at Jacques Villeneuves beslutning også vil være med til at sikre Pollocks position i BAR teamet.
Greg Pollock lægger da heller ikke skjul på sin begejstring: " Vi er meget begejstrede over Jacques beslutning. Og ikke mindst at han har tilkendegivet sin tro på British American Racing. Jacques har været en integreret del af teamet siden starten for snart to år siden, og hans beslutning om at forblive i teamet indikerer, at han deler vores tro på, at vi kan vinde løb. Ultimativt vinde Verdensmesterskabet."
Jacques Villeneuves beslutning om at forblive hos BAR efterlader et tomt, men også eftertragtet sæde i næste års Benetton Renault team, og kampen om dette sæde starter allerede nu.
CS
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk