Det har især været Villeneuve som var det store spørgsmål - kunne han finde et andet team? Han har hele tiden udtrykt et ønske om at BAR mindst skal være blandt de tre-fire bedste i år for at det ville være acceptabelt, og på den baggrund må det anses som om canadieren må nøjes med at køre for BAR. Samtidig er der også blevet lukket for rygter om at Olivier Panis var på vej tilbage til McLaren som erstatning for Mika Hakkinen - franskmanden har kørt rigtig godt for BAR og har fuldt fortjent fået et år mere hos Honda-teamet, og mon ikke også det er blevet til en lønforhøjelse?
De to kørere er selvfølgelig godt tilfreds med at have fremtiden på plads. "Jeg ser frem til at arbejde med BAR i 2002," siger Villeneuve og fortsætter: "Næste år burde vi forbedre os markant og jeg er sikker på at vi kan få nogle gode resultater." Problemet med den kommentar er blot at den er hørt før - nu er det fjerde år han kører for teamet! Canadieren er glad for at Panis bliver i teamet. "Det er også godt nyt at Olivier og jeg fortsætter som holdkammerater. Vi arbejder godt sammen og det er vigitigt for teamet i kampen for at komme frem og gøre de fornødne fremskridt," slutter Villeneuve.
Netop stabiliteten peger Panis også selv på. "Jeg er meget glad for at fortsætte hos BAR i 2002. Stabilitet er en vigtig faktor for et teams fremtid og jeg tror at vi, sammen med Honda, kan gå videre mod stor succes," siger franskmanden. Han indikerer at han betaler noget tilbage til teamet for at de tog ham med ind i Formel 1 igen. "Jeg har den samme tro på dem og deres ambitioner for at kæmpe med sammen med de store teams i mesterskabet. Tingene er ikke altid gået som vi forventede, men det betyder meget for mig at vi stadig har den samme tiltro i hinanden," siger Panis der nu kan fokusere på at køre race nu hvor arbejdssituationen for 2002 er blevet klaret.
Craig Pollock er også ganske godt tilfreds. Nu har han sikret sig kørerne - nu handler det så om at BAR endelig finder formen. "Nu er det os der skal give dem raceren til at udføre arbejdet i 2002. Vi skal levere en racer der er i stand til konstant at slutte på podiet og som vi tage os tættere på den første sejr," siger Pollock - og det betyder at der vist skal arbejdes meget for at BAR når det til næste år!
BAR ligger nummer 6 i konstruktørernes mesterskab med 12 point - 7 er hentet af Villeneuve og 5 af Panis.
Men Ferrari benægter enhver forbindelse med Massa. I et interview med Sportal udtalte Ferraris talsperson, Claudio Berro, i denne uge: "Det er ikke sandt. Vores testkører er Luca Badoer, og vi håber, at det vil han fortsætte med at være i lang tid fremover."
Sid Watkins har fulgt Formel 1 siden 1978, hvor Bernie Ecclestone fik ham hevet med ind i sporten, og selv om han har rundet de 80 år, er han stadig aktiv inden for sporten. Således var der f.eks. ham, der tilså Schumacher, da denne kom til skade og brækkede benene på silverstone i 1999. Watkins har derfor med sin store erfaring et godt udgangspunkt for at sammenligne Schumachers startmanøvre med tidligere tiders svinestreger. Her har intet ændret sig, mener han. Kørerne i dag er ikke spor værre end de plejede at være.
"De laver alle sammen disse beskidte kneb mod hinanden på banen," siger Watkins og citerer en anden F1-kender: "Niki Lauda siger, at det kun er på grund af, at der er så mange tv-kameraer, at fok lægger mærke til det nu. Han siger, at de altid plejede at forsøge at køre hinanden af banen." Det er altså intet nyt. Spørgsmålet er så bare, om eksistensen af fortilfælde også er en retfærdiggørelse?
Teamets Tarso Marques var for anden gang uden for de 107% af polen i kvalifikationen op til det britiske GP. Første gang var ved sæsonstarten i Australien, men ligesom en anden Minardi-kører ved samme lejlighed et par år i forvejen, Marc Gene, blev der fundet formildende omstændigheder, så han kunne deltage i løbet. Så heldig var Marques ikke denne gang. Paul Stoddart vil gerne helt have fjernet 107% - de små team er handicappede nok i forvejen, som reglerne er nu. På det punkt tror han ikke at han står alene - det er ikke kun en Minardi-kører, der i ny og næ får problemer dér, mener han.
"I denne uge var det os, der var udenfor, i næste uge kunne det være nogle andre," mener Stoddart. "Med den måde, som omgangstiderne er faldet på i år, kunne der let pludselig være fem eller seks af os udenfor 107%-grænsen. Topteamene har ressourcemæssige begrænsninger og vil komme endnu længere forud."
Dertil bringer Stoddart et andet emne på banen, som også har været oppe og vende før: Pointsystemet. Når f.eks. en 7.-plads er et fint resultat for et team som Minardi, burde det også honoreres passende. Det skar ikke i dag, hvor kun de seks første kørere får point. "Point fra 1.- til 10.-pladsen kunne forvandle vores team. Vi fortjener anerkendelse for at kunne producere biler, der kun er tre sekunder bag de forreste biler," ræsonnerer Stoddart.