Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.7.2002
 Tysklands GP - 2. fri træning
 Tysklands GP - 1. fri træning
 Frentzen regner med at køre
 Fisichella er meldt startklar
 McNish på vej ud?
 Nick Heidfeld bliver hos Sauber
 Jan Magnussen ikke længere afvisende overfor Formel 1
 
25.7.2002
 8-8 foran 27.000 tilskuere
 Øget pres på Jaguar fra Ford
 Ralf Schumacher skaber panderynker hos Williams
 Kommer Arrows til at køre i Tyskland?
 Fisichella føler sig klar
 

Hop til top26.7.2002

Tysklands GP - 2. fri træning

I dagens første fri træning var det Ferrari kørerne Rubens Barrichello og Michael Schumacher der var i front, og mon ikke de øvrige teams vil lægge op til en ændring i dette forhold her i dagens anden fri træning.

Igen her i dagens anden fri træning har kørerne 60 minutter til rådighed, og mon ikke specielt Williams køreren Ralf Schumacher der sluttede på 18 pladsen og McLaren køreren David Coulthard som sluttede på 19. pladsen, er ude for at forbedre deres tider væsentligt. Specielt med tanke på at deres teamkollegaer begge er i top 6.

Selv om der var 3,916 sekund i mellem Rubens Barrichello på 1. pladsen og Alex Yoong på 22. pladsen, så var alle kørere inden for 107% tiden, så der er på nuværende tidspunkt velbegrundet håb for at vi får et fuldt felt at se i søndagens løb.

I formiddagens fri træning var det BAR køreren Olivier Panis der kørte flest omgange, hele 31 blev det til, og samtidig sikrede han sig lidt overraskende 3. pladsen.
Færrest omgange kørte David Coulthard i hans McLaren racer, kun 6 omgange nåede han at køre, før han blev stoppet af mekaniske problemer.

Vejret er stadig overskyet.
Bane temp: 23C.

Tysklands Grand Prix - 2. fri træning:
TidHændelse
12:00 Nu blev de grønne lamper tændt, og vi er ni igang med dagens anden fri træning.

Første kører på banen er Raikkonen, tæt fuægt af Montoya, McNish, Salo, Ralf og Coulthard.
12:03 Raikkonen - 1:17,164 - 3. pl.
12:04 Ralf Schumacher spinder, men kan fortsætte.

Coulthard - 1:17,851 - 5. pl.
12:06 Ralf Schumacher - 1:18,158 - 7. pl.
12:08 Ralf Schumacher - 1:17,902 - 7. pl.
Montoya - 1:18,037 - 8. pl.

Yoong spinder i sving to og beskadiger sin Minardi racer så meget at han ikke kan fortsætte.
De gule flag er ude i område, og det forhinder effektivt kørerne mod at forbedre deres tider i øjeblikket.
12:10 Banens officials har nu fået Yoong's Minardi væk fra banen, og de gule flag er taget ind.
AN  


Hop til top
Tysklands GP - 1. fri træning

Selv om verdensmesterskabet er vundet af Michael Schumacher, så er der stadig stor spænding i toppe af Formel 1 feltet om de øvrige pladser, så det er helt sikkert topmotiverede kørere der stiller til start denne weekend på den nyombyggede og forkortede Hockenheim bane i tyskland.
Her før Tysklands Grand Prix er stillingen den at Michael Schumacher med 96 point er urørlig i mesterskabet, men de fire næste pladser er meget tætte: Juan Pablo Montoya har 34 point, Rubens Barrichello samt Ralf Schumacher ligger på 32 point og David Coulthard har 30 point, så vær sikker på at kampen mellem disse kørere vil blive meget intens.

Vi kan nok forvente mere aktivitet på banen i dag end man plejer at se under fredagenes frie træninger, og dette skal selvfølgelig tilskrives at banen er blevet ombygget, og at den ikke er blevet brugt til test i år.
Specielt hårnålen ude ved den nye Mercedes tribune forventes at kræve lidt "tilvænning".

Vejret over Hockenheim i øjeblikket overskyet, efter at der tidligere på morgenen faldt lidt regn.
Bane temp.: 20C.

Fredagen byder som vanligt på to frie træninger af hver 60 minutters varighed, og her komme den første af dem.

Tysklands Grand Prix - 1. fri træning:
AN  


Hop til top
Frentzen regner med at køre

I det franske Grand Prix så man kun Arrows bilerne til én træningssession og til kvalifikationen. Formålet var at vise at man var der, og så ikke mere.

Arrows teamet påberåbte sig opmærksomheden i Frankrig sidste weekend ved kun at være sporadisk til stede. Det vil Max Mosley ikke have at det skal gentage sig. Max Mosley har advaret Arrows og Tom Walkinshaw om at gentager man præstationen fra Magny-Cours, vil FIA gå og give en straf i form af udelukkelse i op til 3 Grand Prix'er.

Frentzen regner med at kørerne får mulighed for at køre et rigtigt Grand Prix denne gang.

"Jeg tror ikke på at det gentager sig, vi regner med at komme til at køre."

Den ubekendte faktor i det spil er, at ingen rigtig helt ved hvad Tom Walkinshaw kan få arrangeret. Lykkedes det at skaffe penge eller finder han en anden måde at udnytte reglerne på?

PDL  


Hop til top
Fisichella er meldt startklar

Giancarlo Fisichella fik torsdag lægernes dom for at han godt må køre i weekenden. Fisichella fik startforbud til det franske Grand Prix efter en alvorlig ulykke om lørdagen.

Giancarlo Fisichella fik torsdag Sid Watkins's og de andre lægers grønne lys til at kan køre i det tyske Grand Prix. Efter den alvorlige ulykke i lørdags på Magny-Cours fik Fisichella startforbud. Lægerne mente at han lige skulle have nogle dage til at sunde sig i. Nu kan det gå løs i Jordan raceren igen og forhåbentlig uden flere uheld.

PDL  


Hop til top
McNish på vej ud?

Rygterne har allerede været mange, men måske er Tysklands Grand Prix den kommende weekend Allan McNish sidste Formel 1 for Toyota teamet, før han måske bliver afløst af Arrows køreren Heinz Harald Frentzen.

Toyota's team manager, Ange Pasquali, har ellers hele tiden sagt at kørerne i denne sæson er og bliver Mika Salo og Allan McNish, og at der tidligst til 2003 sæsonen ville kunne komme et kører skift på banen.
Og at et sådan køreskift nok allerede er planlagt, virker temmelig sandsynligt set i lyset af McNish's præstationer i år.
En af de sidste udmeldinger fra Pasquali har været at kørerbesætningen for 2003 sæsonen skulle præsenteres i forbindelse med Belgiens Grand Prix.
Men nu vil rygerne vide at Tysklands Grand Prix kan gå hen og blive Allan McNish sidste Grand Prix løb for Toyota teamet, og at han sandsynligvis bliver afløst af Heinz-Harald Frentzen som i øjeblikket kører for det økonomisk meget trængte Arrows team.

Om det så også bliver Heinz-Harald Frentzen der skal køre for teamet i 2003 sæsonen sammen med Mika Salo, der virker som sikker kandidat til det ene sæde, er endnu uvist.
Der har tidligere været nævnt følgende kørere til pladsen ved siden af Mika Salo i Toyota teamet: Olivier Panis, Alexander Wurz, Nick Heidfeld samt Jenson Button.

AN  


Hop til top
Nick Heidfeld bliver hos Sauber

Selvom at Sauber endnu ikke har offentliggjort noget endnu, ser det ud til at Nick Heidfeld bliver hos Sauber også i næste sæson.

Nick Heidfeld tager efter al sandsynlighed en sæson mere hos Sauber. I hans kontrakt er der indbygget forskellige optioner. Blandt afhænger det af Saubers placering i mesterskabet. Peter Sauber meddelte ved præsentationen af en ny sponsor torsdag, at man forlænger med Heidfeld.

Peter Sauber:
"Jeg vil udnytte den option vi har på Nick Heidfeld, men mht. til Felipe Massa er det ikke besluttet noget endnu. Vi har tid nok, der er ikke noget pres, så vi behøver ikke at skynde os med at beslutte noget når det gælder Felipe."

Nick Heidfeld udtalte ved samme anledning, at han egentlig ikke havde forventet en så klar besked før efter det belgiske Grand Prix. Det er det nærmeste man endnu er kommet en officiel meddelelse om kørerne fra Saubers side. Nick Heidfeld sagde også at han er glad for at være hos Sauber, men at han på den anden side set også gerne vil videre til et af de store topteams. Hans manager arbejder på sagen, siger altså Nick Heidfeld.

PDL  


Hop til top
Jan Magnussen ikke længere afvisende overfor Formel 1

Danmarks tidligere Formel 1 kører Jan Magnussen, er ikke længere afvisende overfor et comeback i motorsportens topklasse Formel 1.

Den 29 årige talentfulde dansker, der med stor succes kører for det amerikanske Panoz team i den amerikanske Le Mans Serie, har ellers været afvisende overfor Formel 1 siden bruddet med Stewart teamet midt i 1998 sæsonen. Men han bekræfter nu, at der har været henvendelser fra Formel 1 og at de har været overvejet seriøst.

"Det er rigtigt, at der har været kontakt til Formel 1. Der er dog intet konkret. Efter fyringen fra Stewart i 1998 troede jeg aldrig, at jeg igen skulle få lyst til at køre Formel 1. Men jeg føler nu, at jeg kører bedre end nogensinde, samtidig med at jeg mentalt vil være langt bedre forberedt til Formel 1. Jeg vil til enhver tid sige ja til en test, men jeg vil understrege, at jeg ikke vil i Formel 1 for enhver pris. Jeg vil kun tilbage, hvis der kommer tilbud fra et godt og erfarent team. Jeg har det i øjeblikket bedre end nogensinde hos det amerikanske Panoz team, hvor jeg også har stor sportslig succes. Og det er jeg ikke parat til at ofre for et dårligt sæde i Formel 1. Jeg vil gerne tilbage i formel biler, men der arbejdes lige så hårdt på at finde et sæde i Champcar (den amerikanske pendant til Formel 1)" siger Jan Magnussen fra hjemmet i Atlanta, USA.

Jan Kaiser

XT  


 

Hop til top25.7.2002

8-8 foran 27.000 tilskuere

Den offensive fodbold sejrede i showkampen mellem motorsports-kørere og skistjerner på et propfyldt Carl Benz Stadion i Mannheim. Tom Kristensen var med til at spille 8-8!

Da racerkøreren Tom Kristensen som 16-årig fik valget mellem enten at fortsætte som gokartkører eller angriber på Randers Frejas junior-DM-hold i fodbold, vandt motorsporten. Hvis den nu 35-årige dansker siden skulle have grublet over, om han dengang traf det rigtige valg, blev al tvivl fejet til side, da danskeren i aftes spillede på midtbane med Jürgen Koher og Lotthar Mathhäus foran 27.000 ellevilde tilskuere!

"Selv om jeg skulle have valgt fodbolden dengang, var jeg aldrig kommet til at spille for så mange tilskuere og opleve en så intens stemning. Det var en fantastisk kamp, hvor vores træner Christoph Daums oplæg blev fulgt til punkt og prikke. Vi fik at vide, vi skulle skabe en underholdende kamp, og det gjorde vi," siger Tom K efter 8-8-opgøret, der i øvrigt efter straffespark endte uafgjort 13-13!

Motorsports-stjernerne blev anført af Michael Schumacher, der ligesom Tom K er et multisportstalent og en fremragende fodboldspiller.
Schumacher, Kohler, det unge spanske F1-håb Fernando Alonso og den tidligere FC Köln-angreber Tony Woodcock sørgede for målene, mens Kristensen holdt sig pænt tilbage. Selv et straffespark overlod danskeren til Schumacher at skyde, åbenbart ud fra den betragtning, at det ville gavne hans næste udtagelse. Den nybagte tyske F1-verdensmester er nemlig kaptajn for den bruttotrup, der spiller adskillige velgørenhedskampe i sommerens løb.

Fra sin position på venstre midtbane kunne Tom Kristensen notere, at modstanderholdets Olav Thon var lynende hurtig, Toni Polster elegant og målfarlig, mens Guido Buchwald i levende live var endnu mere frygtindgydende end på skærmen.
"Når jeg driblede ned mod ham, tænkte jeg statistisk oftere på at aflevere til en medspiller, end jeg normalt gør," undrede den firedobbelte Le Mans-vinder sig.

Efter kampen kunne han ved en gallamiddag glæde sig over, at både Lotthar Matthäus og Tony Woodcock fandt det danske holds indsats ved VM til mere end bestået. Begge mente, at Morten Olsen og Michael Laudrups tropper havde fortjent at nå længere end til 8.-dels-finalen mod England.

Overskuddet fra kampen går i øvrigt til UNESCO.

TomKristensen.com
Nils Finderup

AN  


Hop til top
Øget pres på Jaguar fra Ford

Er der noget Jaguar har nok, så er det skuffende resultater. Det har fået den nye Ford ledelse til at reagere mere skarpt end nogensinde før.

Jaguar har ikke opnået de helt store resultater. Faktisk har man skuffet utroligt siden man overtog Stewart teamet. Stewart teamet havde da i det mindste en enkelt 1 plads at prale med. Siden er det næsten kun blevet dårligere. Der har været en meget stor udskiftning af personalet - både i top og bund i teamet, men lige lidt har det hjulpet. Nu strammer den nye Ford chef, Nick Scheele, kravene til teamet. Han har simpelthen bedt den tekniske direktør i teamet, Richard Perry-Jones om en redegørelse for hvad der skal til for at vende teamet om til at det bliver et vinderteam.

Nick Scheele:
"Jeg har givet Richard Perry-Jones 12 uger til at finde ud hvad vi skal gøre for at få et team der kan komme på podiet. Det må være rimeligt at sige at Formel 1 ikke har gjort det for Jaguars image som vi havde håbet på. Er der nogen der kan få styr på situationen må det være Richard."

Man har endnu håbet om at den nye aerodynamiske pakke vil vende situationen, men senest Eddie Irvines uheld i Frankrig hvor bagvingen faldt af, lægger et endnu større pres også på Niki Lauda, som har ansvaret for at få tingene vendt. Den nuværende indsats i Formel 1 har 2 lejre i Ford koncernen.

Allan Gilmour, økonomichef hos Ford:
"Hvis man ønsker et for højt blodtryk, så skal man bare diskutere Formel 1 her i huset. Der er ingen neutrale holdninger. Formel 1 er en meget synlig sport, som selvfølgelig er meget relateret til automobilindustrien. Mange er selvfølgelig for Jaguar i Formel 1. Den anden holdning er, at det behøver vi ikke. Det er interessant, men det er frygteligt dyrt."

Det lyder som om at ledelsen hos Ford er meget splittede omkring den nuværende indsats. Spørgsmålet må være hvordan man vil ændre situationen. Dropper man Formel 1 nu, har man spildt en masse penge. Vælger man at forsætte, så skal der være en ret stor enighed om hvordan. Det må være det der er hovedopgaven hos Ford ledelsen. Tilsyneladende sker der for lidt i positiv retning i teamet.

PDL  


Hop til top
Ralf Schumacher skaber panderynker hos Williams

Ralf Schumacher er tilsyneladende inde i en form for ond cirkel. Tegningen fra sidste år er begyndt at gentage sig i år også.

Ralf Schumacher skaber lidt bekymring hos Frank Williams. Ikke fordi han opfører sig dårligt, men snarere fordi at han ligesom sidste år, igen i år viser at han er god i den første del af sæsonen, hvorefter han begynder at udvise en nedadgående kurve i sine præstationer.

Sidste år så man hvordan Ralf Schumacher omkring sommerferien begyndte at halte lidt i sine præstationer. Derimod blev Montoya faktisk lidt bedre. Ved slutningen af sæsonen blev Ralf Schumacher offer for en del kritik. Bl.a. blev han kritiseret for ikke at være 100 % tilstede når man testede. Lidt af det samme er allerede begyndt at vise sig i år. Det kan ses i resultaterne. Lige siden det østrigske Grand Prix i maj måned har Montoya været den der har kvalificeret sig bedst af de to kørere. Ikke nok med det. Montoya har 6 gange kvalificeret sig til pole, hvoraf de 5 gange er i træk. Det ser ud som om at Ralf Schumacher begynder at tabe sin præstationsevne efterhånden som sæsonen skrider frem. Frank Williams er lidt bekymret for Ralf Schumacher.

Frank Williams:
"Vi ville gerne se ham være hurtigere. Ud fra det kan man godt sige at vi er bekymrede. Nogle gange er han fantastisk, andre gange kan han bare ikke få det til at fungere. Man kan sige at han er inde i et formdyk i øjeblikket. Ralfs præstationer er meget afhængige af materiellet, men vi må prøve at få ham til at tage sig sammen. Det er ret åbenlyst at han i øjeblikket er under et stærkt pres fra Juan Pablo. Men det må anspore ham til at gøre det bedre. Personligt er jeg ligeglad med hvem som vinder, vi har brug for nogle flere sejre. Williams har i år kun én sejr, og det var med Ralf i Malaysia. Indtil nu vil jeg betegne sæsonen som lidt af en skuffelse af flere årsager. Det er ikke lykkedes at få dækkene til at holde godt nok. Det er heller ikke lykkedes at udnytte de fine startpositioner."

Det er altså ikke kun Ralf Schumacher der har problemer. Det er flere årsager til de manglende resultater. Tekniske defekter har sendt kørerne ud, nok mest Montoya. Ralf Schumacher har dog også været ramt. Flere gange har man set at han er forsvundet ud af billedet efter et eller flere pitstop. Er det dækkene der er problemet? Så skulle andre teams lide lige så meget under det. Er Ralf Schumacher ikke så stærk som forventet? Måske vil den kommende 3 ugers sommerpause rette lidt op på tingene for Ralf Schumacher.

PDL  


Hop til top
Kommer Arrows til at køre i Tyskland?

Arrows er virkelig derude økonomisk hvor det gør rigtigt ondt. I søndags kom de ikke til start, nu er spørgsmålet om det vil gentage sig i Tyskland.

Arrows udnyttede reglerne til det yderste i Frankrig, man stillede op til kvalifikationen, men satte så dårlige tider at man ikke blev kvalificeret til selve løbet. Derved undgik man en bøde fra FIA for ikke at stille op. Kan Arrows tillade sig at optræde på samme måde uden at FIA griber ind?

Det afhænger helt af om teamets økonomi kan nå at blive rettet så meget op at man kan deltage. Tom Walkinshaw prøver på alle mulige tænkelige måder at få penge i kassen. Men mindst én interessent har hidtil modsat sig alle forsøg. Først var det Cosworth som skulle have sit tilgodehavende. Det lykkedes fordi Tom Walkinshaw dækkede Cosworths daværende tilgodehavende af egen lomme. Siden har Tom Walkinshaw bl.a. forsøgt at afhænde andele af teamet til nogle interesserede investorer. Men det har investeringsfirmaet Morgan Grenfell modsat sig hidtil. Morgan Grenfell har mange midler bundet i teamet, og kan modsætte sig et ethvert forsøg på salg af andele til anden side. Det sker fordi at Morgan Grenfell gerne selv vil ud af samarbejdet. Men det har kostet mange penge, og det er de penge som Morgan Grenfell gerne vil have inden Tom Walkinshaw får lov til at sælge ud af teamet.

Der bliver arbejdet på højtryk for at finde en løsning, men intet er der endnu kommet ud af de mange forhandlinger som Tom Walkinshaw fører. Vi venter spændt på at se hvad teamet finder på til det tyske Grand Prix.

PDL  


Hop til top
Fisichella føler sig klar

Giancarlo Fisichella, som oplevede noget af et stunt i kvalifikationen til det franske Grand Prix, føler sig klar igen. Torsdag får han den endelige dom.

Fisichella var udsat for en alvorlig ulykke i lørdags. Efter en tur på sygehuset fik han at vide af FIA chefdoktoren, Prof. Sid Watkins, at han ikke måtte køre i det franske Grand Prix. Nu føler Fisichella sig imidlertid klar igen. Efter nogle dages pause fra alt der har med Formel 1 at gøre, er han kommet ovenpå igen. Torsdag skal han dog lige besøge Sid Watkins igen før han får den endelige dom om han må køre eller ej.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk

TidHændelse
11:00 Så er de grønne lamper tændt, og dermed er Tysklands Grand Prix 2002 i gang.

Første mand på banen er Mark Webber og han følges af 12 kørere.
11:02 S¨å er hele feltet på banen undtagen de to Ferrari'er. samt Villeneuve fra BAR teamet.
11:04 Michael Schumacher på banen - og det bringer stort bifald frem hos tilskuerne.
11:05 Villeneuve på banen.
11:08 Dagens første tid:
Michael Schumacher - 1:28,984 - 185,049 km/t.
11:10 Barrichello - 1:37,501 - 2. pl.