Flere medier, specielt de britiske, har dømt Allan McNish ude allerede ved det kommende ungarske Grand Prix, hvor han ifølge dem skulle være erstattet af en anden kører. Frentzen bl.a. blev nævnt i den forbindelse. Disse rygter bliver på det kraftigste afvist af Toyota chefen, Ove Anderson.
"Som en direkte reaktion på de seneste rygter angående vores kører line-up, så forsætter Toyota med det nuværende line-up i denne sæson."
I samme forbindelse udtaler Ove Anderson dog også at man endnu ikke har taget nogen endelig beslutning om sammensætningen til næste år. Toyota har tidligere meddelt at der kan forventes en officiel udtalelse om dette omkring det belgiske Grand Prix.
Allerede fra start af var der spænding i løbet, bortset fra Frentzen og Webber som blev holdende da starten gik.
Stillingen ind i den første kurve var Michael Schumacher, Ralf Schumacher, Rubens Barrichello og Kimi Raikkonen. Og det kan nok være at det var noget de tyske tilskuere kunne li'.
Og løbet var ikke mange omgange gammelt før den første "herre-fight" var igang, den stod mellem Montoya og Raikkonen, og de kørte side om side gennem flere sving, med fuld respekt for hinandens linier, det var flot race om 4. pladsen som Montoya trak sig vindende ud af.
(Foto: Mercedes Benz Motorsport)
Også længere nede i feltet var der mange tætte nærkampe, og specielt ude ved den nye hårnål ved Mercedes tribunen var der mange overhalinger og overhalingsforsøg.
Oppe foran trak Ferrari køreren Michael Schumacher og Williams køreren Ralf Schumacher stille og roligt fra feltet.
Ralf Schumacher satte her en stribe af hurtigste omgange, men problemer med de langsommere kørere satte ham flere gange tilbage i forholdt til storebror. Og da Ralf så oven i købet måtte en gang mere i pit end de øvrige kørere, så endte han på 3. pladsen bag hans teammate Juan Pablo Montoya.
Selv om løbet ikke havde de store hastigheder som tidligere tiders løb på Hockenheim banen, og som har givet banen tilnavnet "motor-killeren", så tog den stadig hårdt på mekaniken, og kun ni kørere fuldførte løbet!
Kun fire kørere var på omgangshøjde da det ternede flag faldt efter de 67 omgange på den nu 4574 meter lange bane.
1 - Michael Schumacher
2 - Juan Pablo Montoya
3 - Ralf Schumacher
4 - Rubens Barrichello
De øvrige kørere der fuldførte løbet var alle en omgange tilbage.
5 - David Coulthard
6 - Nick Heidfeld
7 - Felipe Massa
8 - Takuma Sato
9 - Mika Salo
Vindertiden blev 1:27:52,078 og gennemsnitsfarten for de 306,458 km. var 209,263 km/t.
Hurtigste omgang i løbet blev kørt af Michael Schumacher med tiden 1:16,462.
Der er perfekt vejr til warmuppen. Solen skinner fra en skyfri himmel og allerede nu er der 22 grader varmt. Kl. er 9,30 og pitlane åbnes.
Alle kører én runde og så i pit igen. En ting er dog lidt usædvanlig. Bilen med nr. 1 venter lige et øjeblik med at køre ud. Til gengæld bliver der kørt 2 omgange. Ingen tvivl om at føreren af bilen er på hjemmebane.
En del kørere benytter lejligheden til at "raspe" løbsdækkene. De som har gemt et eller flere sæt dæk til løbet, rasper lige dækkene så de rigtigt klar. Ralf Schumacher sætter den første rigtig hurtige omgang, men straks efter trykkes denne tid af Felipe Massa der kører på 1:18,705. Efterhånden som kørerne finder rytmen og får lavet diverse småjusteringer, trykkes tiderne yderligere. Massa kører igen en hurtig omgang. Denne gang lyder den på 1:18,439.
Michael Schumacher kører hurtigste omgang og tiden lyder nu på 1:17,774. Til gengæld kører en anden tysk kører, Frentzen, en tur i sandet. Også Michael Schumacher rammer sandet, men redder situationen.
Halvvejs igennem warmuppen presser Rubens Barrichello sig på, men Michael Schumacher tilbageerobrer 1 pladsen. Montoya er pt. sidst men gør nu et nyt forsøg. Montoya var ikke tilfreds med bilen efter gårsdagens kvalifikation. Flere ting er blevet rettet og Montoya er nu 3 hurtigs.
Med 6 minutter tilbage blander Räikkönen sig og er 3 hurtigst, men Ralf Schumacher tilbageerobrer den plads. Michael Schumacher gør igen et seriøst forsøg, men kikser i det allersidste sving, gruset drager igen. Olivier Panis som har fået den nye Honda motor til løbet sætter hurtigste tid, men Rubens Barrichello mener noget andet og er igen den hurtigste.
Med få minutter tilbage spinder Ralf Schumacher af banen, han bliver dog reddet af et af de store asfaltområder ved svinget. Nu hedder den hurtigste tid 1:16.726 sat af Michael Schumacher som er kørt op fra en 4 til en 1 plads. Felipe Massa som i starten var hurtigst er nu nede på 10 pladsen.
Top 6 efter warmuppen:
Michael Schumacher - Rubens Barrichello - Fisichella - Olivier Panis - Sato - Heidfeld.
Alex Yoong var ikke med ved warmuppen, så han er efter alt at dømme endnu en gang ikke med i selve Grand Prix'et. Michael Schumacher har sat sig på alt i denne weekend. For at gøre det komplet skal han bare vinde Grand Prix'et også.