I en meddelelse som blev udsendt i dag er der enighed i FOTA gruppen om at der vil blive stillet support til rådighed for at kunne bevare teamet. Som det var tilfældet for Brawn, var der villighed til at stille en kundemotor til rådighed, hvor Ferrari og Mercedes var de to der bød ind på opgaven. Det samme kan blive tilfældet for en kommende køber af BMW Sauber teamet.
"FOTA teams'ene har talt sammen og er klar til at sikre den nødvendige support til det schweiziske team, hvis medlemskab i foreningen (FOTA) er godkendt, for at de kan fortsætte deltagelsen i Formel 1. Yderligere arbejder FOTA på muligheden for at kunne indsætte en tredje racer pr. team for at feltet ikke tørrer helt ud.
Forsmået ansøger står klar til at overtage
Da FIA udvalgte tre nye teams til 2010 var Epsilon Euskadi ikke på listen. Nu har de imidlertid muligheden for at overtage BMW Sauber teamet og de lufter da interessen. Da teamet fik at vide at de ikke var med i FIAs planer for 2010 men måtte stå på venteliste, arbejdede de langsomt videre med deres projekt - der dog mere ligger stille en rykker frem. Derfor er en mulig overtagelse af BMW-teamet interessant, eftersom hele infrastrukturen allerede findes og kan fortsættes. "Hvis chancen kommer vil vi angribe - ingen tvivl om det," siger Joan Villadelprat.
Meldingen er vand på FIAs mølle
Meldingen om BMWs farvel er lidt af et chok for sporten, eftersom teamet har været en af de bærende kræfter i Formel 1-krigen mellem FIA og FOTA. Alligevel kommer den nuværende finansielle krise til at spille yderligere ind. Netop et farvel fra BMWs side er præcis det som FIA ville undgå. De er derfor ikke langsomme til at give de øvrige teams skylden - og dermed også FOTA - for BMWs farvel. De beklager det, men hvis der var blevet lyttet til FIA noget tidligere var det ikke sket. Dermed er temaet for den netop overståede Formel 1-krig blevet bragt frem igen, og hvor FIA måske nok kom ud af den krig som taberne, har de fået et moralsk boost ved at deres antagelser måske alligevel var berettigede.
"FIA beklager BMWs melding om at trække sig fra Formel 1, men det er på ingen måde overraskende. Det har været tydeligt for alle at motorsporten ikke kan lukke øjnene for den økonomiske krise. Bilfabrikanterne kan ikke forventes at lægge store summer i Formel 1 når deres overlevelse afhænger af nedskæringer, lukninger og støtte fra skatteyderne. Det er derfor FIA forberedte reglementet til at skære omkostningerne drastisk ned," lyder det i en pressemeddelelse fra FIA og er en direkte lussing tilbage på FOTAs manglende lyst til at acceptere et budgetloft for 2010.
FIA mener endda at FOTA er skyldige i BMWs farvel. "Havde dette reglement ikke været stærkt modsat af en række teamchefter, ville BMWs farvel og andre lignende meldinger i fremtiden været undgået." Som nævnt har Toyota været meldt i den samme gråzone, ligesom også Renault lever på grænsen. Et af de to mærker er af FIA blevet udset til også at trække sig - hvis ikke nu, så indenfor kort tid. Forhandlingerne om næste års reglement er stadig i gang. Og nu har FIA så fået ekstra stærke argumenter for at få indført et budgetloft.
Det er især det faktum at Toyota endnu ikke har underskrevet den nye Concorde aftale, det har sendt det japanske mærke i gråzonen for en fremtid i Formel 1. Generelt er der dog forventning om at Toyota er på vej til at skrue ned for ambitionen og med indførelsen af budget for sporten er det måske det der kan redde dem. Men de befinder sig stadig på grænsen. Forhandlingerne mellem Formel 1 teamet og Toyota koncernen finder sted i øjeblikket, men for at sikre ro om teamet har en talsmand været ude og fortælle at de fortsætter.
"Gennem reduceringer i omkostningerne vil vi fortsætte med at deltage i Formel 1. Vores situation er uændret." Men man har jo altid et standpunkt til man tager et nyt...
Det er nyheden som blev præsenteret for offentligheden på en pressekonference i München. "Det er en svær beslutning for os. Men det er nødvendigt for virksomhedens strategi," siger Norbert Reithofer, formanden for BMW.
BMW fortsætter dog i andre serier, men lukker ned for Formel 1-eventyret.
For at sikre disse teams adgang til en motor, blev Cosworth derfor bedt om, af Fia's Max Mosley, at skabe et billigt alternativ til de dyrere fabriks motorer fra Mercedes, Ferrari etc. Som en ekstra fjer i hatten, fik Cosworth lov til at dreje deres motorer op på 20.000 omdrejninger mod de andre teams 18.000, for at sikre de ville være konkurrencedygtige.
Denne aftale blev dog ændret efter press fra FOTA. Det har dog på ingen måde taget modet fra Cosworth der er overbevist om de kan levere et billigt og potent alternativ til de andre fabriks motorer.
Hvem der kommer til at bruge dem står dog stadig endnu hen i det uvisse.
Ifølge FIA's undersøgelser, samt deres afhøringer af pitmandskabet, er det kommet frem at den lås der skal forhindre hjulmøtrikken i af gå løs ikke blev monteret i forbindelse med et pitstop, og teamet sendte bilen på banen vel vidende at dette var tilfældet.
Da teamet undlod dels at kalde bilen tilbage i pitten, og samtidig undlod at gøre Fernando Alonso opmærksom på 'fejlen' forbrød de sig punkt 3.2 artikel 23.1 i det sportslige reglement.
Yderligere forværre det ING Renault teamets position at de ikke straks kaldet Fernando Alonso i pit, da han indrapporterede at han mente han havde en punktering.
Her har han sandsynligvis kunne mærke at hjulet var 'løst'!!
Set i lyset af først dødsulykken i Formel 2 løbet sidste weekend, der kostede Henry Surtees livet da han blev ramt af et løst hjul, samt denne weekends alvorlige uheld hvor Ferrari køreren Felipe Massa bliver ramt af en del fra Rubens Barrichello's Brawn GP racer, er det nok helt på sin plads at FIA Reagere prompte og bestemt, også selv om straffen kan virke meget hård.
ING Renault teamet har dog straks appelleret dommen, og selv om denne appel måske ikke kan nå at blive behandlet inden løbet i Valencia, betyder det at de kan stille til start i løbet.
Hvis deres appel senere bliver afvist, betyder de så blot at de bliver udelukket fra det næstkommende løb.
Løbsresultat:
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
1 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:38:23,876 | 70 |
2 | Kimi Raikkonen | Ferrari | + 00:11,529 | 70 |
3 | Mark Webber | Red Bull-Renault | + 00:16,886 | 70 |
4 | Nico Rosberg | Williams-Toyota | + 00:26,967 | 70 |
5 | Heikki Kovalainen | McLaren-Mercedes | + 00:34,392 | 70 |
6 | Timo Glock | Toyota | + 00:35,237 | 70 |
7 | Jenson Button | Brawn-Mercedes | + 00:55,088 | 70 |
8 | Jarno Trulli | Toyota | + 01:08,172 | 70 |
9 | Kazuki Nakajima | Williams-Toyota | + 01:08,774 | 70 |
10 | Rubens Barrichello | Brawn-Mercedes | + 01:09,256 | 70 |
11 | Nick Heidfeld | BMW Sauber | + 01:10,612 | 70 |
12 | Nelson A. Piquet | Renault | + 01:11,512 | 70 |
13 | Robert Kubica | BMW Sauber | + 01:14,046 | 70 |
14 | Giancarlo Fisichella | Force India-Mercedes | -1 omg. | 69 |
15 | Jaime Alguersuari | Toro Rosso-Ferrari | -1 omg. | 69 |
16 | Sebastien Buemi | Toro Rosso-Ferrari | -1 omg. | 69 |
17 | Sebastian Vettel | Red Bull-Renault | DNF | 30 |
18 | Fernando Alonso | Renault | DNF | 16 |
19 | Adrian Sutil | Force India-Mercedes | DNF | 2 |
20 | Felipe Massa | Ferrari | DNS | 0 |