Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.7.2003
 Frankrigs GP - preview - de sidste fire
 Frankrigs GP - preview - midterfeltet
 Frankrigs GP - preview - top 3
 
2.7.2003
 Scott Dixon på vej til Formel 1
 

Hop til top3.7.2003

Frankrigs GP - preview - de sidste fire

I bunden af feltet virker det som at der er en indbyrdes kamp mellem de fire teams. Sauber og Jaguar ligger nu lige i stillingen.

De sidste fire teams i konstruktørernes mesterskab har en tæt kamp, måske med undtagelse af Minardi som stadig skal hente meget. Derimod har Sauber og Jaguar en tæt kamp. De er nu á point.

Sauber:
Sauber imponerede på sin vis i søndags på Nürburgring. De fik for det første begge biler i mål. Nick Heidfeld startede fra pittet og dermed som sidste mand, alligevel fik han kørt sig op på ottendepladsen til et enkelt point. Teamet har nogle alvorlige overvejelser mht. setuppet. Man er ganske klar over at forholdene ændrer sig meget i løbet af et race. Begge kørere kan faktisk godt li' banen, især Frentzen som vandt i 1999.

Jaguar:
Mark Webber er i øjeblikket manden der fører Jaguar frem. Bortset fra Monaco har scoret points i de seneste 5 løb. Jaguar har nu 9 points - ligesom Sauber. Men også bag kulisserne sker der noget. Jaguar er blevet mere stabile og har samtidigt fået lidt fart i bilerne også. Mark Webber kender banen fra tidligere, han kørte her selvfølgelig sidste år for Minardi, men har også erfaring herfra fra Formel 3000 hvor han vandt i 2001 på banen. Problemet er måske lidt bekymrede over at man ikke har haft bilerne hjemme på fabrikken. Alle forbedringer skal derfor foregå i det franske. Man håber dog på at man kan videreføre holdbarheden i bilerne i det franske GP. Jaguars største bekymring ligner dog de andre teams. Nemlig hvilke dæk der skal anvendes. Banen har det med at blive glat undervejs under et løb.

Toyota:
Toyota har en lille fordel frem for de andre teams. De kan nemlig nå hjem omkring fabrikken i Köln som næsten ligger på vejen til Magny Cours. Det giver en lille mulighed for at få fundet de seneste fejl og få dem rettet inden det franske GP. Igen håber man på at kan præstere noget bedre. Hjemme på fabrikken har teknikere og ingeniører analyseret data fra Nürburgring. Man håber på at have rettet fejlene og få lavet et pænt resultat. Panis har været offer for tekniske defekter mange gange i denne sæson. Panis glæder sig dog til sit hjemme GP. Cristiano da Matta skal igen til at lære en ny bane, men håber dog at han ikke får tekniske defekter denne gang.

Minardi:
Minardi har om ikke andet en vis stabilitet. Man har en rimelig god vane med at komme i mål med begge biler. Justin Wilson har ligesom som sin forgænger i teamet, Mark Webber kørt på banen før. Da han også var en af frontrunnerne i Formel 3000 har han gode erfaringer fra banen. Jos Verstappen har derimod noget at indhente. På trods af hans efterhånden store erfaring i Formel 1, så bliver han faktisk kørt bagud af Justin Wilson. Holdbarheden i Minardi bilerne er ok, strategien er som regel også i orden. Kun farten mangler.

PDL  


Hop til top
Frankrigs GP - preview - midterfeltet

I midterfeltet har vi stadig Renault som det absolut bedst placerede team. Nu bliver det Renaults tur til at være på hjemmebane. Kan teamet forbedre sin position?

De tre teams i top har taget yderligere afstand til Renault. Men nu kommer vi til Renaults og Olivier Panis's hjemme Grand Prix. Vil det lykkes for Renault at mindske denne afstand igen?

Renault:
Renault har på forhånd forberedt sig på dette Grand Prix. Især har man studeret de ændringer der er blevet lavet på banen siden sidste år. Opløbet til de sidste to sving er blevet ændret. Banen i sig selv er blevet lidt længere, men også hurtigere. Det betyder et lidt ændret setup. Da banen i forvejen er meget jævn og meget flad, kan man køre med lav ridehøjde og en lidt stivere bil end så mange andre steder. Dog er man også klar over at selv små temperaturændringer kan gøre en meget stor forskel. Banen ændrer egenskaber pga. dette. Renault benytter fredag en anden testkører end ellers til deres fredagstest. Franck Montagny overtager rollen i denne weekend frem for Ricardo Zonta som ellers er den tredjekører ved disse tests. Teamet er opsat på at gøre en god figur på hjemmebanen.

BAR:
BAR har byttet plads med Jordan i mesterskabet. Takket være Jenson Button som endnu en gang fik kørt nogle få, men vigtige points hjem til sig selv og teamet. Jacques Villeneuve var endnu en gang uheldig, samtidig virker det også som at han tager lidt for mange chancer i en bil der ikke helt kan følge det han selv vil lave. Men mekaniske defekter er man ikke altid selv herre over. Teamet har i de seneste dage undersøgt årsagen til at JV fik problemer med gearkassen. JV synes at Magny-Cours er en kedelig bane. Umiddelbart er der kun et sted man kan overhale nemlig i Adelaide hårnålen. Det ser dog ud til at der en mulighed også på det nye stykke. Button er selvfølgelig mere optimistisk i og med at det er ham der har scoret de fleste points til teamet, så sent som i søndags. BAR forudser at der kan blive problemer med at finde det rigtige setup til søndagens race. Det er en vanskelig bane at sætte bilen op til.

Jordan:
Jordan fik begge biler i mål i søndags men uden points. En fejlslagen strategi kostede måske pointene. Det har man ganske givet lært af. Teamet arbejder i denne tid hårdt på at få en større holdbarhed ind i bilerne. Det er tilsyneladende ved at give resultat. I hvert fald håber man på at kan videreføre erfaringerne til de kommende GP'er. Fisichella håber på dårligt vejr så man får en større chance for en sejr som man fik på Magny-Cours i 1999. Men mon ikke de andre teams har lært af dette løb. Man håber på at løbet ikke bare bliver et løb uden overhalinger, som det ofte har været ved tidligere lejligheder. Hjemme på fabrikken har der været travlhed med at få bilerne gjort klar til det franske GP. Nogle enkelte aerodynamiske ændringer er blevet implementeret, ellers har forberedelserne været rettet mod at det nu er en type bane end det seneste. Man er blevet overhalet af BAR i konstruktørernes mesterskab og både Sauber og Jaguar er ved at nærme sig også. Jordan er ved at være presset. Men måske Fisichella kan overraske med nogle points. En sejr som i Brasilien bliver det nok ikke til.

PDL  


Hop til top
Frankrigs GP - preview - top 3

Kun en uge efter det europæiske GP på Nürburgring går det løs igen. Denne gang i Frankrig på Magny-Cours.

De tre teams i spidsen af feltet er så småt ved at hægte Renault af i topstriden. Men nu gælder det Renaults hjemme GP. Det er klart at Renault især på hjemmebane vil gøre en god figur, men lykkes det uden for megen indblanding af top 3?

Ferrari:
Hos Ferrari var man ikke alt for begejstret efter det europæiske GP. Selv Jean Todt indrømmede at den nye F2003-GA på dagen ikke var hurtig nok. Teamet har kikket på computersimulationer af det nye layout på banen. Til de som ikke ved det, så er opløbsstrækningen ændret, så der er et mere regulært sving når man kører ind på start/mål langsiden. I de seneste år har knebet for Ferrari med at sikre sig pole. Til gengæld har M. Schumacher vundet 3 ud af de seneste 5 løb på banen. Det man bekymrer sig meget om er, at banen ændrer sig meget når temperaturen svinger. Der kræves noget af dækfabrikanterne. Det ene øjeblik er der masser af vejgreb, men stiger temperaturen så, ja så bliver det faktisk et meget glat underlag at køre på. Hos Ferrari er man trods de seneste besværligheder dog ret optimistiske alligevel forud for det franske GP.

Williams:
Williams teamet er næsten ikke til at skyde igennem efter den flotte 1-2 sejr i søndags. Men livet går videre og nu skal der køres i Frankrig. Som hos Ferrari er man klar over dækkenes betydning på denne bane. Men Williams har nært og tæt samarbejde med Michelin og tror på at man har fundet den rigtige compound til denne bane. Men meget afhænger af vejret. Williams har fået megen betydningsfuld støtte fra sine partnere i den senere tid. Det har man kunnet se på resultattavlen. Petrobras har udviklet og leveret en ny benzinblanding - og bare rolig, den er godkendt af FIA - og det har været en stor årsag til den seneste tids succes. Men Williams har også selv haft travlt med chassiset og aerodynamikken. Man er kommet et meget stort skridt videre. Optimismen lever rigtig godt i teamet i denne tid. Kørerne har lidt blandede mening om banen. Ralf Schumacher er ikke så begejstret for den, mens Montoya godt kan li' den. Lad os se hvem der får det resultat med hjem fra Frankrig.

McLaren:
McLaren teamet har noget at revanchere. Efter at Kimi Raikkonen havde sikret sig sin første pole position i Tyskland måtte han desværre udgå. Sidste år lå han til sin første sejr i Formel 1 netop i Frankrig, men så var der noget med noget olie på banen, og så kunne Michael Schumacher smutte forbi og tage sejren i stedet. Til gengæld fik de to McLaren kørere anden og tredjepladsen. Forberedelserne til det franske GP er foregået hjemme i Woking og i Stuttgart hos Mercedes. Tidligere tests for nylig har også været en del af forberedelserne. Man tjekker i denne uge hvad der galt med Kimis motor. Belastningen bliver sikkert lige så stor på Magny-Cours. I ca. halvdelen af tiden på en omgang kører man med fuld gas. Det belaster motorerne meget. Men mon ikke at Mercedes staben har arbejdet hårdt på at finde årsagen. I hvert fald er man fortrøstningsfuld inden det franske GP.

PDL  


 

Hop til top2.7.2003

Scott Dixon på vej til Formel 1

Næsten ubekendt for os i Europa, kører der en New Zealandsk kører rundt i USA. Hans ambition er at komme i Formel 1.

Scott Dixon, en ung lovende kører fra New Zealand, har ambitioner om at komme i Formel 1. I øjeblikket kører han rundt i ICS (IRL) serien i USA. Toyota lægger bil til ham i øjeblikket, og med godt resultat. Scott Dixon er en vindertype der har vundet adskillige løb på det seneste. Scott Dixon håber på at kunne følge i fodsporene på Cristiano da Matta, Montoya og Jacques Villeneuve, som er de kører fra amerikansk motorsport som har haft den største succes.

Ifølge hans manager, Stefan Johansson, er Scott Dixons teamchef, Peter Johnson, i øjeblikket i Europa for at få arrangeret testkørsler. Og ifølge Stefan Johansson, er Scott Dixon næsten blevet lovet i hvert fald 2 testkørsler for forskellige teams. Og det skulle være teams som ligger højt i tabellen.

Stefan Johansson:
"Han vil få mindst en eller to testkørsler. Han får brug for at vise at han kan finde tempoet med det samme. Men når han sidder i bilen, er jeg overbevidst om at han nok skal klare det, han er et naturtalent."

Tiden må så vise om Scott Dixon kan klare kravene. Det er ikke nemt at komme i Formel 1. Har man ikke et meget stort talent og/eller har en god stor pose penge med, så er det vanskeligt at komme ind.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk