Andre klasser

Teamet blev oprindelig grundlagt i 1995 af Wells og Frank Arciero, og hed indtil i år Arciero/Wells Racing. Op til denne sæson forlod Arciero så teamet, og Wells kunne med hovedsponsoreren Pioneer i baghånden, så stifte PPI Motorsports.

Det værste øjeblik for Wells var dog, da hans kører, Jeff Krosnoff, blev dræbt i løbet i Toronto i 1996. Da Matta og hele teamet dedikerede da også sejren i Chicago til netop Krosnoff.

Selve løbet blev en noget rodet affære. De +50.000 tilskuerer blev vidner til et løb, hvor chassis'er og motorer næste stod af for et godt ord. Allerede før starten gik, var det slut for Maz Papis, da han måtte udgå med motorproblemer.

Rent faktisk var der kun 10 kørere, der gennemførte løbet og kun 6 formåede at køre hele løbsdistancen på 225 omgange.

Men denne søndag i Chicago tilhørte så afgjort brasilianske da Matta. Han lå konstant i front de sidste 51 omgange af løbet, og vandt med hele 1,6 sekunder foran Michael Andretti, der tilsidst var tæt på at indhente brasilianeren. Det lykkedes dog ikke, og efter 32 løb i CART serien, kunne Indy Light mesteren fra 1998 hyldes for hans første sejr i CART.

Derudover så var Andretti også den store sejrsherre i Chicago. Han startede fra en miserabel 15. plads, men takket være en alternativ pit-stop strategi og fremragende kørsel, så var han hurtigt med helt fremme i feltet. Han sluttede, som førnævnt, på 2. pladsen, og øgede dermed forspringet i kampen om PPG Cup'en (mesterskabet).

Brasilianske Gil de Ferran kørte et flot løb, og sørgede for, at Penske Racing fik endnu en podieplacering. Han avancerede dermed også til 3. pladsen i PPG Cup'en.

Svenske Kenny Brack startede som nr. 4 og han sluttede også på denne placering. Han har nu et solidt point-forspring i kampen om rookiernes mesterskab.

Den sidste i Top-5 blev mexicanske Adrian Fernandez, og det må siges at være en tilfredsstillende placering eftersom at han startede som nr. 19.

De øvrige placeringer i Top-10 blev: Roberto Moreno, Mauricio Gugelmin, Jimmy Vasser, Alexandre Tagliani og Memo Gidley.

Pole-sitter, columbianske Juan Pablo Montoya, dominerende den første halvdel af løbet, men på omgang nr. 177 var det slut for hans vedkommende p.g.a. tekniske problemer. Han scorede dog 1 point for flest førte løbsomgange (111).

Det næste løb i FedEx CART serien er Miller Lite 200, der køres på Mid-Ohio banen d. 13. august.

"Jeg tror lige, jeg vil sunde mig lidt, før jeg kommenterer Platos kørsel," siger en skuffet Kristensen fra midt-England.

"Jeg er indkaldt til orienterende møde i aften med løbsledelsen, hvor mit Plato-niske forhold til min Vauxhall-konkurrent er emnet. I første løb ryger jeg af banen på første omgang efter et sammenstød med Plato, og senere i løbet kommer jeg atter i infight med ham, så jeg må en tur i pit for at få repareret frontpartiet på min Honda Accord. Herefter må jeg tage til takke med en tiendeplads og det ene point.

For at det ikke skal være løgn har jeg i andet løb endnu et sammenstød med englænderen, hvilket sender mig ind i barrieren med fuldt knald. Jeg venter nu spændt på at høre løbsledelsens vurdering, men indtil da er min respekt for Plato i hvert fald ikke blevet større," pointerer danskeren tørt.

Gabriele Tarquini rettede op på Hondas dag ved at vinde hovedløbet, mens sprintet blev vundet af Anthony Reid i Ford. I øvrigt viste Tom Kristensens vurdering af Donington-banen at være korrekt, løbene blev domineret af de kørere, der ikke havde ekstra kilo i bilerne.

Montoya er og bliver bare suveræn, når der køres kvalifikation på oval-banerne. Det er blevet til hele 4 af slagsen i denne sæson. 1 mile oval-banen i Chicago hører bestemt ikke til de mest overhalings-venlige i CART serien, så en startplacering blandt Top-10 er så absolut at foretrække på denne bane.

Denne CART sæson har dog heldigvis vist, at det er omend endnu mere uforudsigelig end tidligere, så selvom Montoya altså har den bedste udgangsposition, så er det absolut ingen garanti for en sejr.

Dette illustreres måske tydeligst når man tager i betragtning, at de to brasilianere, Helio Castroneves og Tony Kanaan, kun var henholdsvis 0,026 og 0,030 sekunder langsommere end columbianeren i kvalifikationen. De to kørte banen i tiden 22,133 sekunder (167,370 mph.) og 22,137 sekunder (167,340 mph.).

Svenske Kenny Brack viste endnu engang, at hans erfaring fra IRL-serien (Indy Racing League), er guld værd, når der køres på oval-baner. Han var nemlig 4. hurtigst med tiden 22,235 sekunder (166,602 mph.).

Den sidste i Top-5 startplaceringerne blev endnu en brasilianer, Cristian da Matta, takket være 22,280 sekunder (166,266 mph.).

Som førnævnt, så var Montoya's pole-tid ny banerekord, men rent faktisk var alle kørerne i Top-16 hurtigere end sidste års banerekord. Samtidig var alle kørerne i Top-21 indenfor samme sekund i kvalifikationen, så endnu engang en uhyre tæt og jævnbyrdig affære.

De to førende i kampen om PPG Cup'en (mesterskabet), Michael Andretti og Roberto Moreno, skuffede ved kun at være henholdsvis 15. og 13. hurtigst. De har virkelig en lang arbejdsdag i sigte i det 225 omgange lange løb i Chicago.

Og han ville være blevet nr. fire, hvis ikke det internationale bilsportsforbund FIA havde gjort sig skyldig i en grov fejl.

Kristian Kolby kom i mål som femmer to sekunder efter italieneren Andrea Piccini, men denne blev straks efter løbet diskvalificeret for at være fortsat ligeud i en chicane og have undladt at afsone en såkaldt stop-and-go straf, som FIA omgående tildelte ham. Den betyder, at køreren skal i pit og holde stille i 10 sekunder.

Det var imidlertid med god grund, at Piccini blev på banen, idet FIA havde glemt at følge sit eget reglement og meddele teamet, at det skulle kalde ham i pit. Derfor blev Piccini nogle timer senere genindsat på fjerdepladsen på Kristian Kolbys bekostning.

Også femtepladsen var dog et godt resultat på et godt tidspunkt, for efter en stribe løb, hvor han i bogstaveligste forstand har været forfulgt af uheld, var mange - herunder ledelsen af hans eget DAMS-team - begyndt at sætte spørgsmålstegn ved Kristian Kolbys talent.

Løbet vandtes af tjekken Thomas Enge, der kører for McLaren formel 1-teamets juniorhold, og hans teamkammerat, sydafrikaneren Thomas Schekter, tog andenpladsen, mens australieren Mark Webber (Arrows), blev nr. tre.