Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.7.2002
 Webber tæt på aftale med Jaguar?
 
29.7.2002
 Toyota afviser rygter om McNish
 

Hop til top31.7.2002

Webber tæt på aftale med Jaguar?

Silly Season rumsterer lystigt i denne tid. En af de mange spekulationer foregår rundt om Mark Webber der i denne sæson kører for Minardi.

Mark Webber vil gerne videre i sin karriere i Formel 1. Det har han selv udtalt tidligere i år, og måske ser det ud til at blive til noget. Mange har spået ham som en evt. afløser for Eddie Irvine hos Jaguar. En nær ven af Mark Webber skulle have udtalt til bl.a. det britiske Autosport magasin at det ikke er usandsynligt. Den unavngivne ven siger bl.a.:

"Mark virker meget afslappet og det ser ud som en aftale er næsten på plads. Han er meget optimistisk over for at komme til Jaguar."

Ved søndagens tyske Grand Prix kørte Mark Webber rundt og duellerede med Jaguarerne og Toyota'erne inden han måtte udgå med en bil med hydrauliske problemer. I det hele taget har Mark Webber stort set imponeret alle med sin fremragende kørsel i Minardi'en.

PDL  


 

Hop til top29.7.2002

Toyota afviser rygter om McNish

Der har i den seneste uges tid været rygter fremme om at McNish ville blive erstattet allerede ved det ungarske Grand Prix. Det afviser Toyota på det strengeste.

Flere medier, specielt de britiske, har dømt Allan McNish ude allerede ved det kommende ungarske Grand Prix, hvor han ifølge dem skulle være erstattet af en anden kører. Frentzen bl.a. blev nævnt i den forbindelse. Disse rygter bliver på det kraftigste afvist af Toyota chefen, Ove Anderson.

"Som en direkte reaktion på de seneste rygter angående vores kører line-up, så forsætter Toyota med det nuværende line-up i denne sæson."

I samme forbindelse udtaler Ove Anderson dog også at man endnu ikke har taget nogen endelig beslutning om sammensætningen til næste år. Toyota har tidligere meddelt at der kan forventes en officiel udtalelse om dette omkring det belgiske Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk