Meget overraskende kommer der et andet team på besøg på banen for at teste også, og det er ikke Minardi, men derimod McLaren. McLaren vil repræsenteret med David Coulthard og testkøreren Olivier Panis.
Men der hvor den største diskussion opstår, er ved de to køreres dueller ved Adalaide hårnålen. Første gang er på 34 omgang, hvor Coulthard prøver at komme rundt om MS på ydersiden. DC prøver at presse MS til at holde igen, men det gør MS ikke sålænge han ligger i front. Tværtimod er han faktisk oppe på kerben for at undgå sammenstød, og på vej ud af svinget, lukker han af for at forsvare sin position. Det ser ud som om at han prøver at presse DC af banen, men er det han gør ikke at forsvare sin position? DC var ikke foran ham i denne duel, og må derfor trække sig. Men sådan ser DC ikke tingene. Tværtimod gestikulerede han kraftigt med den ene næve, og vistnok også en bestemt finger. Efter løbet sagde DC: "Jeg følte, at jeg havde klar bane i forhold til Michael på ydersiden, og helt ærligt, jeg føler faktisk at han prøvede at køre mig af. Det er min undskyldning for at reagere som jeg gjorde. Men det hører sig ikke til, og det vil jeg gerne beklage og undskylde for. Jeg synes ikke, at Michael er specielt sportslig i sin opførsel på banen. Jeg ved at der er mange der synes, at det er sure opstød jeg kommer med, og det er en af de måder en kører vinder løb på. Men der er et sæt regler, der skal vejlede i hvordan man kører, og hvordan man opfører sig på en bane. At køre sin modstander af, står der ikke noget om i disse regler."
Senere på 39 omgang, lykkedes det for DC at passere MS, mønstret var det samme, dog havde de byttet plads. Og igen virkede det som om, at køreren på indersiden prøvede at presse køreren på ydersiden ud af banen. Forskellen denne gang var, at MS prøvede at holde sin linje, selvom DC skar ind foran ham. Der kom kontakt mellem bilerne, men der var ingen synlige håndbevægelser fra MS. Efter løbet sagde MS bl.a. "Helt ærligt. David har gjort det samme overfor mig tidligere, og det har jeg ikke beklaget mig over, fordi det er normal praksis. Det var en ærlig fight, og det er en del af racing. Hvis jeg er i front, så er det mig der kan vælge min linje. Han prøvede at overhale mig, og så er det naturligt, at jeg prøver at gøre det vanskeligere for ham. Helt ærligt, han var ikke på noget tidspunkt foran mig."
Mange har bemærket, at i de seneste løb, har JV næsten hver gang vundet et par placeringer i selve starten, når de røde lys slukkes. De to teams (ingen oplysninger om hvem det er) har krævet, at den tekniske kontrol, gerne må se lidt nærmere på, om der foregår noget ulovligt. De to teams har bedt om, at de involverede ser nærmere på tv- optagelser fra starterne i år, som JV har foretaget. De mener, at hans starter er for perfekte.
BAR teamet har sagt, at deres biler er i orden, og at JV simpelthen bare får det bedste ud af motor, kobling samt hans egne evner. Men hvad siger JV selv til hele situationen? "Når folk spørger mig om, hvordan jeg gør, siger jeg til dem, at det ved jeg ikke selv, og jeg ønsker heller ikke at vide det. Når noget så kompliceret arbejder perfekt, vil jeg ikke vide hvordan det virker, jeg gør det bare igen og igen. Selvfølgelig er der nogle tricks hist og her, men jeg holder dem for mig selv, der er ingen grund til at give dem videre til mine konkurrenter."
Tja, der bliver ikke afsløret ret meget. Tværtimod er spørgsmålet faktisk endnu mere åbent.
Hvad med Ricardo Zonta? Mange mener, at han er på vej ud af teamet. Og det kunne da godt se sådan ud. Hans præstationer har været meget svingende i år. Så sent som i søndags udgik han tidligt af løbet. Årsagen, ifølge ham selv, skulle være en utrolig dårlig bremsebalance på bilen. Bemærkelsesværdigt var det, at ingen faktisk omtalte ham efter løbet. I denne weekend har han, så på den anden side set, været forfulgt at uheld. Adskillige problemer med motoren, gjorde ikke livet nemmere for den unge brasilianer. Måske det var en mulighed for Jenson Button?
"Det var meget skuffende, bilen var næsten umulig at køre i faktisk hele løbet. Jeg kan ikke huske hvornår, jeg har kørt en Jordan bil, der har været så dårlig."
Om episoderne med Trulli siger han: "Det gør det heller ikke bedre, at jeg er lidt oprørt over min holdkammerat. Hjulene berørte hinanden, da han prøvede at overhale mig, det bøjede et eller andet på bilen og som gjorde, at det absolut ikke blev nemmere at køre bilen. Det er ikke første gang, at Trulli gør dette i år. Nu skal vi have set nærmere på dét."
På det mekaniske område, kan Frentzen og Trulli glæde sig over, at der nye ting på vej. Til det næste GP i Østrig, får man for det første en ny motor fra Mugen-Honda, og man har også nogle nye aerodynamiske dele på vej, som skulle give en hel del forbedringer.
"Jeg er mit livs form," siger skotten der vandt på Magny-Cours hvilket var 3. gang i år og som dermed har han overgået sig selv. Tre sejre i en sæson har han ikke opnået før - og der er måske flere i vente. "Jeg er glad for min form - lige med undtagelse af Montreal, som jeg tager hele skylden for. Jeg mener at jeg kører virkelig godt i øjeblikket og det giver mig masser af selvtillid," siger skotten.
I sit livs form - Coulthard er på toppen
Foto: Allsport
Men det bliver ikke nemt for ham. "Der er ikke stor forskel mellem os og Ferrari. Det er ikke ligesom tidligere år hvor vi havde fordelen," siger han om magtfordelingen i Formel 1 blandt de to bedste teams. Han tror endvidere at teamet måske ikke har overtaget i kvalifikationen, men at de i stedet har en bedre racer i løbet - og det er der resultaterne tæller.
Dette blev tydeligt, da Trulli af al magt satsede på en vild overhaling i chikanen før start/mål af sin holdkammerat Frentzen. Italieneren kom forbi - men nåede også at give tyskeren et ordentligt puf (se nyheden nedenfor). Det er måske lige det der skal til for igen at give småproblemer med kørerne imellem.
Siamesiske tvillinger - Jordan kørerne kom lidt for tæt på hinanden i Frankrig
Foto: Allsport
Eddie Jordan kan alt for godt huske hvad der skete i 1997. Dengang var angriberen dog tysk og offeret italiensk. Ralf Schumacher leverede en vild overhaling hvor han satte Fisichella af - endda i Jordans grand prix nummer 100! Der var røde ører i teamet - også selvom Ralf sikrede sig 3. pladsen i løbet. Resultatet blev da også at ingen i teamet kom til at svede den sæson. Kulden mellem de to kørere prægede teamet og Ralf og Giancarlo talte aldrig sammen mere.
Nu får hyggeonkel Eddie Jordan travlt med at holde rede i teamet. Frentzen er halvgnaven på den frembrusende Trulli der gerne vil markere sig. Måske er det værd at overveje om en tysk-italiensk konstellation er den rette...
Ganske atypisk mødes Ferrari og McLaren på Mugello - hvor det faktisk er Ferrari der har givet grønt lys for at de to rivaler mødes til forberedelser til løbet på Zeltweg. McLaren vil forsøge med nye dele og arbejde på opsætning, mens Ferrari skal have fundet fejlen fra det franske grand prix.
På besøg i fjendens lejr - Ferrari og McLaren skal teste side om side på Mugello
Foto: Allsport
Estoril tager igen imod Formel 1-feltet, hvor Williams og BAR gæster den portugisiske bane, mens der bliver mere aktion i Italien. Prost og Minardi (de to teams der ikke har scoret point...) tester på den lille Vairano-bane i det nordlige Italien. Hos Minardi får Giorgio VInella debut som testkører, og Prost har også deres testkører Stephane Sarrazin i aktion.
Den egentlige stortest er henlagt til Silverstone hvor de britiske teams er klar. Jordan forsøger sig med nye sidekasser. Hos Benetton får det unge håb Antonio Pizzonia en stor udfordring og får tre dage i testsædet. Jaguar tester deres nye motor og der er alle tre kørere i aktion. BAR rygtes også at ville dukke op med en enkelt racer.
Testdatoerne:
Silverstone, 4/7 - 6/7 - Benetton, Jordan, Jaguar, Arrows, Sauber og BAR
Mugello, 4/7 - 7/7 - Ferrari og McLaren
Estoril, 5/7 - 7/7 - Williams og BAR
Variano, 6/7 - 8/7 - Prost og Minardi
"Jeg havde ingen problemer med bilen, men jeg fandt min plads i løbet og prøvede at beskytte Michael. Ved starten kunne jeg nemt holde DC bag mig, men senere formåede han at øge tempoet, og så blev det sværere og sværere, efterhånden som mine dæk blev mere og mere slidte. Han var hurtigere på langsiderne, og pressede mig meget hårdt under nedbremsningerne, og til sidst kom han forbi efter et sving. I warm-uppen troede jeg, at vi havde en bedre bil end vi faktisk havde. Det virkede som om, at McLaren bilerne blev bedre og bedre, jo varmere det blev. Rent tempomæssigt i løbet, tror jeg at jeg var hurtigere end Michael."
Barrichello sluttede løbet på en 3 plads, efter de to McLaren biler. Endda noget efter, fordi han blev bedt om, over radioen, at slække tempoet lidt for at beskytte motoren. Endnu engang så man, at Ferrari havde problemer med et hjul. Denne gang var det højre forhjul, for nogle få løb siden var det baghjulet. Måske har Barrichello ret, han får bare ikke lov til at bevise det.
Reglerne forskriver, at hvis der er mere end en dækleverandør, skal man være istand til at kunne levere til mindst 60 % af feltet.
Bridgestone, som har kontrakt med Arrows, Ferrari, McLaren og Jordan til næste år, siger at de måske vil skrive kontrakt med 2 teams mere. "Lige nu er der 11 teams, men i år 2002 er der 12 teams. Og så vil det kun være fair at vi deler fifty-fifty." siger Hiroshi Yasukawa fra Bridgestone.
Men Michelin er ikke helt tilfreds. Michelin truer med at nedlægge protest efter hvert løb, hvis ikke FIA kommer med nogle, noget mere præcise retningslinier og regler for det nye dækreglement. Man tænker mest på, i hvilken tilstand dækkene må være i, efter et løb.
Pierre Dupasquier, motorsportschef hos Michelin siger: "Sålænge der kun er en dækleverandør, ser det ud som om, der bliver lavet gentlemanaftaler omkring dækkene. Ingen udviser den store interesse for dækkene efter et løb. I de fleste tilfælde er det næsten slickdæk, de kører på. Vi er ikke uenige om selve reglementet, og vi vil selvfølgelig følge det. Men vi mangler flere retningslinier for, hvordan man vil foretage diverse tjek af dækkene efter et løb. Ingen ønsker at se en kører vinde et GP og drikke champagne, for derefter at se, at han bliver diskvalificeret, fordi der er slidt for meget af dækkene. Vi må hurtigst muligt finde en løsning på disse problemer."
Sjovt nok har Bridgestone ikke reageret på Michelins udtalelser - endnu. FIA vil nok ikke have det godt med, hvis det lige pludselig begynder at ligne en favorisering af et firma frem for et andet.
Det er forventet at Tom Walkinshaw's team vil forsætte med Renault Mecachrome Supertec V10 motor endnu et år. Der er bare en lille hage ved det, nemlig at Renault kun vil være motorleverandør til 2 teams, og at man skal lave en 3 årige kontrakt.
Alain Prost har næsten det samme problem. Han kan få Ferrari's "gamle" motor næste år, på de samme betingelser som Sauber teamet, men det koster. Ferrari har ikke noget imod at skulle være motorleverandør til 3 teams. Men igen vil man kun tegne en kontrakt på minimum 3 år. Det er ikke billigt at få motor fra Ferrari. Man skal betale ca. 210 millioner det første år, for at kunne køre med en Ferrari motor under chassiset, og derefter stiger prisen år for år.
Alain Prost har ingen kommentar på nuværende tidspunkt.
Heinz-Harald Frentzen var efter løbet sur på Jarno Trulli og forklarer hvorfor "Jeg er ikke sur fordi Jarno overhalede mig, det var måden han gjorde det på. Vi ramte hinanden og jeg fik bøjet min trækstang, og det var bagefter meget svært at forsætte. Det er ikke første gang at han gør det svært for mig i år."
Heinz-Harald Frentzen ser nu frem til det næste løb, som køres i Østrig. Der vil man have nogle nye dele til raceren klar, og man vil også få en ny motor med mere power klar.
Læs det hele på vores portrætside.
Til en fransk TV-kanal klagede han: "Jeg lagde foden på speederen og fortsatte med at presse - så slappe jeg af - og motoren døde. Jeg forstår det ikke - det er pinligt! Mit problem i dag var motoren," siger Alesi der endte længere tilbage efter gode takter i testen ugen forinden.
Alesi gav Peugeot skylden for en dårlig kvalifikation
Foto: Allsport
Men det vil Peugeot ikke have hængende på sig. Så derfor svarer Corrado Provera igen. "Først og fremmest - speederen er ikke under Peugeots ansvar!" lyder det kontant. Han mener ikke at det efterhånden er ved at lakke mod en skilsmisse mellem de to parter. "Der er ingen skilsmisse, så vi er sammen om at forsøge at gøre fremskridt," proklamerer Provera der kunne fortælle at der var 792 hestekræfter i motoren der blev anvendt. Aldeles mystisk at dette oplyses når det er noget som alle holder tæt til kroppen...
Efterhånden føler man at det er en sang fra de varme lande om samarbejde mellem de to parter - de bekriger jo konstant hinanden... Nu venter vi blot på at Peugeot giver klarhed over deres fremtid.
Mere om Prost og deres problemer med motorer:
30. juni 2000 - Ingen afklaring om Peugeots fremtid
30. juni 2000 - Prost med ny motor
1. juli 2000 - Prost News
Presse - Magny-Cours - Prost kvalifikation
Der har flere gange været rygter om at løbet ville blive flyttet til Paul Richard - som iøvrigt ejes af Ecclestone selv - men dette bliver ikke til noget. I yderligere fem år vil der blive kørt på den franske bane.
Udmeldingen indikerer også at FOCA ikke er så fokuseret på forbudet mod cigaretreklamer i forbindelse med sporten. EU har undtaget Formel 1 indtil 2006, men i Frankrig er lovgivningen endnu strammere, hvorfor der slet ikke må køres med reklamer for cigaretmærker. Rent politisk er det et lidt sjovt signal som der sendes...
Skuffelsen var da også stor i den brasilianske del af Ferrari. "Efter en god start hvor jeg overhalede David Coulthard, så slappede jeg af og pressede ikke for hårdt, da jeg ville spare på mine dæk. Jeg syntes jeg let kunne holde de andre bag mig. Men efter 10 - 15 omgange føltes det som om mine dæk var slidt op," forklarer han - og dermed følger han også det samme mønster som gjorde sig gældende for Michael Schumacher.
Derudover har det før været pitstoppene som har været Ferraris store force - men det blev til et enkelt kiks. "Det første pit stop gik rigtigt godt, men ved det andet pit stop var der problemer ved højre forhjul. Det var lidt ærgerligt, for jeg fik at vide at Mika Hakkinen også havde et dårligt pit stop. Måske kunne jeg have overhalet ham i pitten. Efter at Michael var nødt til at udgå, bad Jean mig om at sætte tempoet ned, da jeg havde et stort forspring ned til nr. 4," forklarer han og dermed må Ferrari tage fra Frankrig med nogen bekymring!
Er teknikken ved at gå Ferrari imod, mens McLaren-racerne er blevet mere holdbare?
Foto: Allsport
Dette kan dog ikke siges om tyskerens løbsmotor, der har været en af de mest driftsikre - eller har den? For tyskeren har flere gange haft problemer med materiellet og har derfor måttet spare sin racer for unødige belastninger. "På 59 omgang fik jeg motor problemer, og var nødt til at stoppe. Nu må vi finde ud af hvor motoren stod af. Jeg er meget skuffet, men sådan er motorsport og der er intet man kan gøre ved det," siger en skuffet tysker, der dog stadig fører VM med en komfortabel margin.
Derudover var det især dækkene som voldte problemer. "Det så ud som om at mine dæk blev hurtigere slidt end de andres. Det var værst efter det første pit stop. I starten var de gode nok, men så var der pludselig ikke mere i de dæk. Jeg var nødt til at spare på dem, da jeg vidste at der var mange omgange til næste pit stop," forklarer Schumacher.
Og så for lige at bore mere salt i såret lykkedes det heller ikke for Schumachers fodbold-favoritter at vinde EURO 2000... En skidt weekend for Schumacher!
Flere kommentarer fra Ferrari til løbet:
Magny-Cours - Ferrari race
Weekenden forløb godt for teamet. Fredag fik Ralf 9. bedste tid - uden at køre med nye dæk. Lørdag gik det endnu bedre. 5. pladsen på grid'en og en plads foran Eddie Irvine - en placering der lige blevet hevet hjem til allersidst. Derudover er de kommet tættere på de to bedste teams.
Indledningen af løbet var lidt sværere for Jenson Button. Blot nummer 17 fredag, men trods alt et fornemt comeback lørdag med 10. pladsen. Det var han lidt skuffet over. "Efter ret svære løb var jeg glad for at jeg kom ind og så P10, men da jeg så at Ralf havde P5 og var næsten 6/10 hurtigere, så var jeg ikke så tilfreds," fortalte den unge brite.
Ralf satte igen Button til vægs i kvalifikationen
Foto: Allsport
Men det er trods alt kun på løbsdagen at resultaterne tæller. Begge kørere gjorde det sværere for dem selv ved at levere dårlige starter. Det satte dem tilbage. Ralf Schumacher var skuffet over dette - det kostede i sidste ende 4. pladsen i løbet. "Jeg fik ikke nogen god start, jeg mistede to placeringer til Villeneuve og Frentzen. Jeg regnede med, at kunne jeg overhale Heinz-Harald igen, kunne jeg lægge afstand imellem os, men han var umulig at overhale. Hans bil var god nogle steder, hvor min var god andre steder," forklarer tyskeren. Det var dog først ved pitstoppet at det lykkedes at komme forbi.
For Jenson Button gav det blot flere udfordringer - og ikke mindst et par overhalinger. "På 12 omgang fik jeg overhalet Irvine ved Adelaide hårnålen, og på næste omgang overhalede jeg Mika Salo," siger briten der endda nåede at indhente Ralf Schumacher, men måtte slutte efter Frentzen, og således blot blive nummer 8. Men faktum er at Williams er tilbage.
Mere om Williams:
Magny-Cours - Williams race