Dette er kommet frem efter at grundlæggeren af denne serie, Maurizo Flammini har fortalt at verdensmesteren fra 1996 har interesse i serien. "Damon har talt med os og har sagt at han er interesseret," siger Flammini.
Er Damon Hil på vej tilbage som aktiv?
Men Hill har også andre planer, men Flammini vil gøre alt for at sikre at Hill kører med i hans serie. "Vi vil gøre alt for at få Damon. Han er en meget behagelig person og vil give en masse til sporten," siger Flammini. Det er folkene bag World Superbike Championship der har lanceret Superstars. Det ventes at Ford, BMW, Volvo, Alfa Romeo, Renault og Honda vil stille op i mesterskabet, der er bygget op med filosofien om at det ikke skal være dyrt at køre race. Første afdeling er planlagt til at skulle køres i april 2001 på Monza og bliver et europæisk mesterskab.
Så lykkedes det! Kiesa sejrede i verdens hårdste Formel 3-serie
Danskeren gled ned på 3. pladsen, da to kørere passerede - den ene dog efter at have tyvstartet, og som derefter blev straffet. Danskeren kom således op på 2. pladsen og så blev den førende ellers lagt under pres over de næste snes omgange. Danskeren fulgte det op med en fornem overhaling - og så var vejen banet for dominerende kørsel på de sidste omgange, så danskeren vandt med et forspring på 5 sekunder ned til Andrew Kirkaldy.
Et total fedt løb!
"Det var et totalt fedt løb - jeg fik 21 point ud af det, så det er rigtig godt for mesterskabet," fortæller en lykkelig Nicolas Kiesa til formel-1.dk. "Jeg startede lidt langsomt og så var der én der tyvstartede, men han forsvandt da han skulle ind til en straf," forklarer Kiesa der nu sætter sigtet videre mod Formel 1.
Kiesa er næste skud på stammen - sejren kan få danskeren tættere på Formel 1
"Jeg lå cirka tyve omgange efter 1'eren og så efter hvor jeg kunne komme forbi. Der var et langsomt sving hvor han var rigtig langsom, og der ventede jeg så til at sætte angrebet ind. Med godt 8-10 omgange igen satte jeg angrebet ind," forklarer danskeren der kom til Formel 3 efter stor succes i Formel Ford.
'Nu skal jeg vinde!'
Det var en overhaling i stor klasse og det var naturligvis en stolt dansker der kunne fortælle om den overhaling der førte til karrierens foreløbige højdepunkt. "Det var en fed overhaling - egentlig kom jeg ikke helt forbi i svinget, så vi var side om side, men jeg tog ham så på strækket," forklarer danskeren der kører for Benettons juniorteam RC Motorsport.
Selvom danskeren er debutant i Formel 3, så var der grund til at han denne gang fik omsat pole position til sejr. "Det var anden gang jeg hold på pole, så jeg tænkte 'nu skal jeg altså vinde'. Det gælder om at være oppe foran hvis det skal lade sig gøre," siger Kiesa.
Et godt resultat for en dansker der er på vej frem mod Formel 1 - så der skal lyde et stort tillykke med sejren fra formel-1.dk og fortsat held og lykke i fremtiden.
Mere om Kiesa på Donnington:
1. juli 2000 - Kiesa i front