Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.7.2004
 Frankrigs GP - Set og sket - bunden
 
4.7.2004
 Frankrigs GP - Set og sket - top 5
 Fransk sejr til Ross Brawn
 "McLaren og Williams er tættere på"
 

Hop til top5.7.2004

Frankrigs GP - Set og sket - bunden

I den nederste del af feltet sker der ingen ændringer denne gang, der var et meget lille frafald, og så fik Jaguar ikke det point man ellers lå til.

Det var ikke det mest spændende løb for de nederste 5 teams. Ingen fik points denne gang selvom Mark Webber i en længere periode aspirerede til det. Der var da heller ikke noget stort frafald i det franske GP. Kun to biler udgik hvilket i sig selv er ret flot.

Sauber - 15 points:
Sauber var forholdsvis anonyme denne gang. Ideen med at anvende 2 stops strategi holdt ikke denne gang. Bilerne og kørerne for så vidt også, imponerede ikke denne gang. Undervejs ændrede man dog Fisichellas strategi til 3 stop uden at der dog kom noget ud af det. De to kørere placerede sig på 12 og 13 pladsen med Fisichella forrest. Det må man tænke lidt mere over inden det næste race om en uge på Silverstone.

Toyota - 8 points:
Lige efter Sauber parret kom det næste sæt tvillinger, nemlig Toyotaerne. da Matta som nr. 14 og Panis som nr. 15, Panis dog en omgang efter. Cristiano da Matta bemærkede efter løbet at der var problemer med setuppet. Han kunne dog ikke pege på noget bestemt, men det var tydeligt at Toyotaerne ikke havde samme tempo som hverken fredag eller lørdag. Panis fik en dårlig start. Årsag: koblingen hang samtidigt med at antistall programmet var aktiveret. Fra teamet erkendte man at der bare ikke var fart i bilerne, nu skal data nærlæses så man kan finde årsagen.

Jordan - 5 points:
Underligt som de skal følges ad. Også Jordan bilerne kom i mål som par. Her som nr. 16 og 17 med Heidfeld forrest af de to. Pantano lavede en bedre start end Heidfeld og kom foran. Det varede dog kun til det første pitstop, så var Heidfeld forrest af de to. Ydermere fik Pantano en drive-through straf for at køre for stærkt i pitlane. Heidfeld snød sine mekanikere da han kom i pit før end aftalt. Undskyldningen var problemer med radioen så han misforstod hvad der blev sagt. En ting som ingen i teamet kan klage over er holdbarhed, begge biler kom i mål.

Jaguar - 3 points:
Det var lige før at Jaguar med lidt kunne have forøget sin pointscore med adskillige procent. Mark Webber lå længe til at få points, men endte på den niendeplads der lige nøjagtigt ikke giver point. Man må et eller andet sted erkende at Jaguarerne kørte forholdsvis stærkt denne gang og også at de kunne holde. Mark Webber fik ikke points ud af sine ellers flotte bestræbelser, de sidste tiendedele pr. omgang manglede. Klien fik for en gangs skyld ikke rodet sig ud i noget, men kørte i stedet et godt og modent løb. Alt i alt en rimelig weekend for Jaguar, desværre for dem uden points.

Minardi - 1 point:
Minardi er tilbage hvor de plejer, dog med Bruni som den der fuldførte og Baumgartner i sandkassen efter en kørerfejl. Når man ikke kan køre om kap med andre kan de selv duellere. Deres positioner skiftedes et par gange indbyrdes indtil Baumgartner kørte af. For en gangs skyld var begge kørere rimeligt tilfredse med setuppet af den vanskelige Minardi bil. Bruni dog først efter det første pitstop hvor mekanikerne nåede at justere et par ting på bilen. På den igen til Silverstone.

PDL  


 

Hop til top4.7.2004

Frankrigs GP - Set og sket - top 5

Den sædvanlige vinder, men med en anden på andenpladsen. Og så faldt Williams lidt af på den, mens McLaren hurtigt fandt deres placeringer som de holdt i resten af løbet.

Michael Schumacher vandt igen, men fik ikke hevet Barrichello med på andenpladsen som vanligt. Det er muligt at M. Schumacher vandt løbet, men den egentlige vinder er vel Barrichello der startede som nr. 10 og i sidste sving erobrede tredjepladsen. McLaren ligner noget der er på vej tilbage. Renault øgede forspringet til BAR der igen havde et motorproblem i Satos bil.

Ferrari - 158 points:
Ross Brawn må snart forlange bonus, lønforhøjelse og hvad han ellers kan finde på. Strategen over alle strateger slog til igen. Uden ham var der ingen garanti for at Michael Schumacher havde vundet. Ved pludseligt at ændre strategien til en næsten ulogisk - ikke ulogisk mere - strategi, vandt Schumi igen igen. Ændringen af strategien samt nogle kanonhurtige omgange satte Alonso lige nøjagtigt så meget tilbage at han ikke kunne slå igen. Det var faktisk ikke Ross Brawn der kom med ideen. Ross Brawn har skyndt sig at give æren til Luca Baldisseri som kom med ideen. Brawn sagde ja til det og iværksatte det. Barrichello viste igen at den seneste tids stigende formkurve og måske motivation stadig er der. Flot at køre sig fra en tiendeplads og frem til tredjepladsen. Det var lidt et sats at overhale Trulli i det sidste sving men det lykkedes for den hoppende brasilianer.

Renault - 79 points:
Renault fik en andenplads og en fjerdeplads ud af anstrengelserne. Det betyder et øget forspring over BAR som ellers hænger godt på. Alonso førte fra sin pole til efter det andet pitstop hvor M. Schumacher kørte et par rigtig hurtige omgange og bragte sig i spidsen, hvor han blev resten af løbet. Det virkede som om at Alonso kørte alt hvad han kunne men bilen var bare ikke hurtigere. Det virkede som at Renault'erne lige havde det mere downforce som gjorde at topfarten ikke var tilstrækkelig. I deres iver efter at komme frem, havde begge kørere lidt løse næver i starten. I hvert fald ville nogle af konkurrenterne ikke flytte sig hurtigt nok efter Alonsos og Trullis mening. Ellers et flot løb af de to kørere, der dog ikke kunne slå Ferrarierne i de afgørende situationer.

BAR - 62 points:
BAR må til at få begge biler i mål hver gang. Ellers render Renault fra dem for alvor. Det duer ikke at det kun er den ene og primært Jenson Button der skal køre pointene hjem. Nej, begge biler i mål i pointene, må være kravet. Sato "røg" ud allerede på 16 omgang. Denne gang dog ikke med den sædvanlige fejl ifølge teamet. Men effekten var den samme nemlig at Sato parkerede bilen for tidligt. Jenson Button havde sit at slås med. Ved det sidste pitstop satte motoren ud da antistall funktionen pludseligt slog til. Det kunne måske være blevet til en tredjeplads men det skulle ikke være i det franske at det skete i denne weekend. Geoff Willis, den tekniske direktør i teamet, erkender dog at bilerne denne gang manglede noget fart i forhold til tidligere løb. Honda ingeniørerne må til at kikke på Satos motor endnu en gang. Denne gang har de dog noget at lede efter.

Williams - 37 points:
Man fristes næsten til at spørge: Hvor var Williams i dag? Det var ikke meget man så til dem. Gene kørte bagud i placeringen stille og roligt, og Montoya så man enten når han spandt rundt foran alle på start/mål langsiden eller kørte af banen. Nej det var ingen succesoplevelse. Modsat de to seneste GP'er fik Montoya dog kørt et enkelt point hjem i dag til ham og teamet. Montoya forklarede efter løbet i dag, at han havde smerter i nakken fra det heftige crash han havde forleden. Han klagede også over at balancen i bilen i starten af løbet var dårlig. Det blev dog bedre undervejs. Marc Gene havde håbet på noget bedre, men havde lidt problemer med koblingen. Han havde også en lille sammenkørsel med Webber i et af de første sving. Sam Michaels har fået noget at arbejde med efter at han har

PDL  


Hop til top
Fransk sejr til Ross Brawn

Ganske vidst var det Michael Schumacher der, som sædvanligt, sad i den bil der kørte først over stregen på Magny-Cours i Frankrig, men den virkelige genistreg kom fra Ferraris taktiske troldmand, Ross Brawn. I et løb hvor Ferrari for første gang i sæsonen blev presset, satsede han på en alternativ taktik og på at Michael Schumacher kunne levere de hurtige omgange der skulle til. Og da tyskeren leverede varen, kom en stensikker sejr i hus. Og det der kunne have været en storslået duel om sejren, blev i stedet til en demonstration af Ross Brawns taktiske evner.

I virkeligheden udstiller sejren det store problem i Formel 1. Løbene bliver ikke afgjort af kørere på banen, men af teknikere og taktik i pitten. Renault og Alonso havde fra pole en god mulighed, som de forsøgte at udnytte. Og da de efter første runde pitstops stadig var i front, valgte Ferrari at ændre på deres pitstrategi. Så i stedet for de normale tre stop, valgte Ferrari at forsøge sig med fire. Nu kan det lyde som om det var en impulsiv afgørelse der blev truffet under omstændigheder. Sandsynligheden taler dog for at taktiske Brawn altid opererer med netop den mulighed. Og det at arbejde med alternative pit-strategier under løbet er en af Ferraris største forcer - det er bare længe siden der har været brug for den!

Mit gæt er at Schumacher allerede ved andet stop fik mindre benzin i bilen i forhold til Alonso. Derfor kunne han begynde at grundlægge en stor føring inden det tredie stop, hvor han forblev foran Alonso. At tyskeren var på en fire-stops strategi begyndte at være tydeligt da hans omgangstider i forhold til Alonsos var pænt bedre. Tidligere i løbet havde de to været mere jævnbyrdige.

Med 13 omgange tilbage havde Schumacher knap 21 sekunders forspring til Alonso. Og på grund af den korte pitindkørsel/udkørsel satte han kun 13 sekunder til under sit fjerde og sidste pitstop. Nu havde Ferrrarien cirka ligeså meget benzin som Alonsos Renault. Men Schumacher havde fordelen af nye dæk og kunne derfor igen trække fra den hjælpeløse Alonso, der måtte nøjes med en 2. plads.

Havde det været en ideel verden havde vi i dag set Fernando Alonso og Michael Schumacher kæmpe på banen om sejren. I stedet blev det til en taktisk triumf for Ferrari, Ross Brawn og Michael Schumacher. Det har ikke meget med racerløb at gøre, men derfor skal man da ikke være blind for at der var en vis spænding i starten af løbet, ligesom man heller ikke skal være blind for Ferraris lidt dristige, mens absolut fantastisk udførte pit-strategi.

Der var også andre kørere på banen, rigtig mange faktisk. Kun to biler udgik i hele løbet. Satos BAR demonstrerede igen at det er usundt at ryge, mens Baumgartner satte sig selv af banen i et sving. Resten gennemførte løbet. Man så bare ikke så meget til dem. I starten af løbet var den frankse producer så benovet over at en franks bil førte løbet, så vi ikke så meget andet. Dog blev der lidt skærmtid til Schumacher, der jo pressede den franske bil. Da Schumacher kom i front, valgte produceren i lang tid at holde stilen, med stor fokusering på tyskeren og en anelse på Alonso. Mod slutningen gik det dog op for ham (eller hende) at der faktisk var en god duel i gang om 3. pladsn hvor Trulli lå og kæmpede med en aggressiv Barrichello, mens Button forsøgte at holde fast i de to andre.

På vej gennem det sidste sving, inden den afsluttende chikane, lykkedes det for Rubens Barrichello at komme forbi Trulli, i en alt-eller-intet-manøvre. Det virkede tilgengæld som om Trulli ikke forventede noget, eller kørte definsivt. Men nu kan det være at han for fremtiden husker at løbet slutter ved målstregen, og ikke et par sving før!

McLaren racerne så man slet ikke noget til, et par pitstops undtaget. De spillede egentlig heller ikke nogen større rolle i løbet. De sluttede som nr. 6 og 7 med Coulthard forrest. På trods af en lovende kvalifikation, var der ikke de store fremskridt i den nye bil. Men lad os se hvordan fremtiden

MMT  


Hop til top
"McLaren og Williams er tættere på"

Michael Schumacher måtte erkende efter lørdagens kvalifikation at McLaren og Williams tilsyneladende er ved at få et rigtig godt greb om tingene.

For en gangs skyld er det ikke Michael Schumacher der har pole. Han måtte "nøjes" med at have næstbedste tid og er dermed stadig i forreste række. Barrichello derimod måtte nøjes med en plads i femte startrække. Han var dog mere eller mindre uden skyld i dette, da han ikke fik kørt i prækvalifikationen pga. en hydraulisk defekt i bilen. Dermed en chance mindre for at få føling med banen, som har den specielle egenskab at den ændrer karakter meget hurtigt.

Michael Schumacher kunne efter lørdagens kvalifikation se at McLaren og Williams med de seneste ændringer på deres biler - McLaren med en helt ny bil - er rykket tættere på. Ikke at han ikke glemmer BAR og Renault, men hvor især McLaren tidligere har haltet noget efter, er de nu lige pludselig med igen. Det skal dog lige tilføjes at vi endnu ikke har set McLaren MP4-19B i race endnu, men kan de holde linien fra kvalifikationen, er der lige pludselig flere bejlere til podieplaceringerne - også det øverste trin. Og heldigvis for det da. Forhåbentlig er ensformigheden snart slut.

Michael Schumacher:
"Feltet er meget tættere end ved tidligere løb. McLaren og Williams er tilbage igen med en mere konkurrencedygtig pakke. Det bliver en interessant udfordring. Vi er i forreste række og der vil vi blive. Jeg fik ikke pole pga. flere forskellige faktorer, men jeg er i det mindste i forreste række. Vi var ikke gode nok i den sidste sektor. Andenpladsen var ikke det jeg havde forventet, men i stedet bliver strategien meget mere interessant. Den kan meget vel ændre sig over de 70 omgange løbet varer."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk