Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.7.2003
 Nye løb på vej
 Frankrigs GP - set og sket
 
4.7.2003
 ´Hugger´ Williams ny sponsor?
 

Hop til top8.7.2003

Nye løb på vej

Arbejdet med banen i Bahrain forlyder at være forud for planerne, og samtidig ønsker Bernie Ecclestone at udvidde Formel 1 kalenderen med et løb i Argentina.

Manden i spidsen for "Bahrain Racing Circuit Company" - Sheikh Fawaz bin Mohammed al-Khalifa - oplyser at man nu er 3% forud for planen i forbindelse med konstruktionen af baneanlæget i Bahrain, og at man derfor er optimistiske i planerne for afholdelse af det første Formel 1 Grand Prix på allerede i 2004 som det hele tiden har været deres planer.

Hvis Bahrain får tildelt deres Grand Prix næste sæson, så bliver det efter al sansynlighed på den plads som Brasilien tidligere havde i kalenderen.
Brasiliens Grand Prix vil så blive rykket hen sidst på sæsonen.

Og netop i forbindelse med flytningen af Brasiliens Grand Prix udtaler Bernie Ecclestone:
"Jeg vil meget gerne have Argentina tilbage på kalenderen, Oscar Galvez banen i Buenos Aires har altid givet gode løb, og så kunne vi bare fortsætte til Brasilien bagefter."

Dette kunne tyde på, at de Syd Amerikanske løb skulle ligge i forlængelse af hinanden sidst på sæsonen engang i fremtiden.
Og at det måske endda ikke bliver om særligt lang tid, bekræftes af at Ecclestone i sidste uge mødtes med Argentina's vice præsident Daniel Scioli, angående planerne for Formel 1's tilbagevenden til Argentina.

Sidst der blev kørt Formel 1 i Argentina var i 1998.

AN  


Hop til top
Frankrigs GP - set og sket

Det franske GP er overstået. Den dramatik der ikke var på banen, fandt måske sted i pitlane under løbet.

Det franske GP vil ikke gå over i historien som særligt spændende, i hvert fald ikke i 2003 udgaven. Det var ikke på banen at dramatikken var, derimod i pitlane, især hos David Coulthard og McLaren. Men også andre kørere og teams havde deres problemer.

BAR:
Jacques Villeneuve fuldførte for en gangs skyld et løb, desværre lige uden for pointene. Button måtte derimod udgå da han kørte tør for benzin. Fejlen var ikke hans, men skete i pittet hvor man havde problemer med påfyldningsstudsen. Man skiftede til en anden, men af en eller anden årsag kom der ikke den ønskede mængde benzin i bilen, og så var det desværre for Button slut. Men ellers fik BAR vist at de har en pakke der godt kan. Der var udsigt til at begge biler kunne komme i mål. Og det endda på trods af at man ikke deltog i fredagens frie træninger pga. en beslaglæggelse af bilerne. Efter løbet var alle i teamet tilfredse med resultat bortset fra kikset med benzinpåfyldningen.

Ferrari:
Hos Ferrari er man klar over at noget er galt. Spørgsmålet er så hvad der er galt. En årsag kunne være dækkene. Bridgestone synes at sakke bagud i forhold til Michelin. Men også bilen kunne godt tåle nogle forbedringer. Der mangler tilsyneladende fart. Både chassis og motor kan være skyld i det. Årsagen skal måske til dels findes hos konkurrenterne. I de sidste par år har der været en klar teknisk fordel hos Ferrari. Nu har de store konkurrenter tilsyneladende indhentet og måske endda overhalet Ferrari på det punkt. I denne uge testes der i samarbejde med Bridgestone på tre baner for at finde forbedringer til bilen. Barrichello tog med det samme skylden for den fejl han begik efter første omgang. Den kan ganske givet have kostet placeringer og points. Michael Schumacher var tilfreds med bilen - i den tilstand den nu er i. Han siger også at der nu skal arbejdes intensivt for at få indhentet de andre to topteams.

Jaguar:
Webber er en god mand for Jaguar. Igen kørte han points på kontoen. Pizzonia halter stadig men kommer dog i mål. Teamet og han mener at han kunne have fået points hvis ikke han var kommet til at hænge bag ved kørere der havde valgt at køre en to stops strategi. Med søndagens points er Jaguar nu på 6 pladsen i konstruktørernes mesterskab - kun ét point efter BAR.

Jordan:
Jordan teamet oplevede en meget dårlig weekend. Man kæmpede hele weekenden med at finde det rette vejgreb til bilerne hvilket ikke lykkedes. I stedet fik man faktisk gjort bilen dårligere, hvilket især Fisichella udtrykte efter at var udgået med en defekt motor. Firman måtte have et ekstra pitstop pga. en ikke nærmere specificeret vibration i bilen. Vibrationen opstod i forbindelse med det andet pitstop. Kørerne var skuffet over at skulle konkurrere med Minardi'erne i stedet for at være længere fremme.

McLaren:
McLaren var uheldig på flere områder. Kimi Raikkonen måtte stille op i reservebilen. Det gik endda rimelig godt lige indtil de sidste 3 - 4 omgange. Så virkede bremserne på baghjulene ikke mere. Alligevel kunne han næsten holde tempoet alligevel. David Coulthard var mere uheldig - mere eller mindre selvforskyldt. En ting er at påfyldningsstudsen er defekt og pitmandskabet må skifte til en anden. Men det koster også tid at køre før slikkepinden bliver løftet. Altså måtte DC stoppe op og starte igen. DC er ikke heldig i øjeblikket. Trods disse uheld var man hos McLaren rimeligt tilfredse med resultatet. Michael Schumachers forspring blev kun øget med en enkelt pind.

Minardi:
Minardi fik markeret sig i det franske GP. Fredag satte Jos Verstappen hurtigste kvalifikationstid. Vejret var til hans fordel. Wilson var på andenpladsen indtil man fandt ud af at hans bil var for let. Teamet fik endnu en gang begge biler i mål. Og så var det ikke en gang på de to sidste pladser som man plejer. En Jordan havde sneget sig ind i mellem. Og de

PDL  


 

Hop til top4.7.2003

´Hugger´ Williams ny sponsor?

Der har i længere tid været tale om at Ferrari teamet forhandlede med det amerikanske bryggeri Anheuser-Busch, som blandt andet porducere Budweiser, men ny tyder rygter på at Williams også forhandler med dem.

I følge de sidste rygter, så skulle Williams teamet nu være så langt fremme i forhandlingerne med Anheuser-Busch, så man er klar til at underskrive en fem-års kontrakt.
Et af de stridspunkter som står tilbage er, er bilernes farve. BMW Williams ønsker at fortsætte i de kendte hvide og blå bemalinger, hvorimode Anheuser-Busch ønsker røde racere.

Bliver kontrakten skrevet under, så forlyder det at BMW Williams teamet hvert år vil modtage et beløb på 10 mill. dollars fra Anheuser-Busch bryggerierne.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk