Det chassis som Mark Webber brugte i det Europæiske Grand Prix i Valencia, vil blive fuldstændig udbedret men det kommer ikke ud at køre igen, istedet får det status som reservechassis som en del af et af teamets reservebiler. Internt får det nu betegnelsen "chassis nr. 4."
Mark Webber får "nyt" chassis i det engelske Grand Prix
(Foto: Red Bull Getty Images)
Mark Webber får istedet et af Sebastien Vettels "gamle" chassiser. Dette chassis har nr. 3, og blev kasseret af Sebastien Vettel efter Grand Prixet i Monaco da han følte det ikke var godt nok. Der var adskillige problemer med det ifølge Sebastian Vettel, der dog vandt i Malaysia med netop dette chassis. Siden Monaco har man dog udbedret diverse fejl som Sebastian Vettel fandt, og nu får Mark Webber muligheden med dette chassis. Det engelske Grand Prix som køres i den kommende weekend vil vise om fejlene er blevet udbedret godt nok.
Et Grand Prix mere i USA? Det kan meget vel blive aktuelt. I hvert fald bekræfter Bernie Ecclestone at der bliver set på andre muligheder udover over den bekræftede kontrakt med et Grand Prix i Austin, Texas. Flere interessenter har foreslået muligheden for et Grand Prix i New Jersey, som ligger jord til en del af byen New York. Desuden er den til tider stærkt kritiserede banedesigner, Hermann Tilke, i netop i New Jersey for at se på en anden opstået mulighed. Bernie Ecclestone bekræfter at der indledende samtaler i gang. Han vil dog ikke love at samtalerne man er i gang med i øjeblikket, munder ud i en aftale.
Hvor mulighederne i USA igen bliver undersøgt, så er det til gengæld svært at få nye Grand Prixer igennem i Europa. A1-Ring har været nævnt flere gange på det seneste, men her afviser banens ejer, Red Bull chefen Dietrich Mateschitz, al kontakt kontakt med Bernie Ecclestone desangående.
Ferieøen Mallorca har også været fremme i skoene i de seneste ugers tid. Her mener man at man kan skabe en bedre og mere spændende bane end den landsmændene i Valencia har skabt på Valencias havnefront. Her er Bernie Ecclestone omend ikke uenig, så ihvertfald afvisende. Han mener ikke at der er grundlag for endnu en spansk bane, heller ikke som erstatning for Valencias bybane.
Dårlig balance og måske grundet en forkert vægtfordeling i bilerne. Det er ofte det der angives som årsag til et knap så godt resultat. Og helt galt var det i de pre-seasons tests der blev foretaget efter at Bridgestone annoncerede ændringer i dimensionerne på fordækkene. Det problem ønsker FOTA at imødegå ved at indføre en fast vægtfordeling i bilerne når Pirelli overtager funktionen som dækleverandør til Formel 1 klassen fra og med næste sæson.
Flere teams havde alvorlige - og dyre - problemer med vægtfordelingsproblemet, da Bridgestone indførte nye dimensioner på fordækkene. Det blev meget dyrt for flere teams at skulle ændre bilerne for at kunne imødegå de problemer der opstod med indførslen af de mindre fordæk. Derfor har FOTA foreslået at man indfører en fast vægtfordeling i bilerne, angiveligt i procentfordelingen 46:54 procent. FOTA angiver årsagen værende som førnævnt og ved at indføre reglen nu, vil alle teams være ens stillede.
Ross Brawn som udover sin funktion hos Mercedes GP, også er teknisk chef for team-sammenslutningen FOTA siger blandt andet, at det vil være alt for tilfældigt at ramme den rigtige vægtfordeling rigtigt fra første færd. Det ønsker man hos FOTA at undgå.
A-1 Ring kommer ikke tilbage på Formel 1 kalenderen trods det omfattende arbejde med at renovere banen og især faciliteterne på stedet. Så konsekvent er ejeren af banen, Dietrich Mateschitz. Siden han overtog banen efter det hidtil sidste kørte Grand Prix på banen i 2003, har rygterne ellers verseret i større eller mindre omfang.
De seneste rygter om en eventuel tilbagekomst opstod i forbindelse med det Europæiske Grand Prix i Valencia, hvor det rygtedes at Bernie Ecclestone godt kunne finde på at få A-1 Ring tilbage på kalenderen som erstatning for et af asiatiske Grand Prixer. Det afviser Dietrich Mateschitz dog på det kraftigste. Overfor især østrigske aviser, afviser Dietrich Mateschitz at talen er på et comeback for banen indenfor de næste år.