Det skete, da Jan Magnussen i overbevisende stil og i øsende regn søndag aften bag rattet af sin Panoz-racer tog sejren i 1000 km løbet på Nürburgring i Tyskland.
Med sejren forbedrede den danske eks-Formel 1-kører sine muligheder for at vinde årets Le Mans-serie, der omfatter en række sportsvognsløb i USA og Europa.
Efter løbet i Tyskland ligger Jan Magnussen på tredjepladsen i serien, kun 10 points efter den førende tysker, Jörg Müller.
- Det var simpelthen "kanon", sagde Jan Magnussen efter et næsten seks timer lange løb.
- Vi startede fra tredjeposition, men jeg tog starten og øgede stille og roligt forspringet indtil det begyndte at regne. Da de andre kørte i pit for at skifte til regndæk, besluttede jeg at blive på banen og vente med at skifte dæk til vores planlagte pitstop, hvor David Brabham skulle overtage rattet. Det tjente vi en omgang på, forklarede Jan Magnussen.
Siden tabte Panoz-holdet dog det meste igen, fordi det tog lidt tid for Jan Magnussen at vænne sig til regndækkene, da det på ny var hans tur til at køre. Det bragte en BMW med Jörg Müller og en anden ex-Formel 1 kører finnen J.J.Lehto i føring.
Men da Jan Magnussen havde fundet rytmen halede han stille og roligt ind på BMW'en og var 1 minut og 33 sekunder foran, da de 1000 kilometer var tilbagelagt.
- På forhånd troede vi ikke, at vi kunne slå Audi, sagde Jan Magnussen.
- Men de sluttede helt nede på 3. pladsen, 3 omgange efter os. Det var en utrolig triumf for teamet efter nedturen på Le Mans.
/ritzau/
Allerede på tredje omgang - på banen nær Norfolk - var det slut for Kristensen, da danskeren i sin Honda Accord forsøgte en overhaling i indgangen til et sving:
- Vi lå side om side, men min Honda og Matt Neals Nissan kyssede hinanden så uheldigt, at Nissan'en ramte rent ind på mit højre forhjul. Der var intet at se på bilen bagefter, men styrestangen knækkede altså, sagde en skuffet Tom Kristensen efter 16. runde.
I runde 15 var den danske racerstjerne imidlertid blevet nummer to, og trods uheldet i hovedløbet avancerede han i den samlede stilling, hvor han med en sjetteplads nu er bedste Honda-kører.
- Vi havde håbet på en sejr, efter at jeg og min team-kollega James Thompson havde været hurtigst under træningen op til løbet, men uheldigvis blev det regnvejr både under kvalifikationen og i hovedløbet. Dermed forsvandt vores umiddelbare fordele af at have bilen med den højeste topfart. Men sådan er spillets regler nu engang, sagde Tom Kristensen.
I den samlede stilling er det fortsat Ford, der sidder på toppen med tre biler på de tre øverste pladser; schweizeren Alan Menu fører.
/ritzau/
Jan Magnussen lægger vejen forbi Scandinavian Motorsports Center i Brøndby søndag den 16. juli fra kl. 12-15. Der vil, her blive rig mulighed for, at få en snak med Jan om alt indenfor motorsport. Få Jans autograf og muligheden for at købe en signeret udgave af den nye bog "Født til fart" - Bogen om Jan Magnussen.
Desuden vil det, denne søndag mellem kl. 12 - 15, kun være mulighed for børn at køre - det er nemlig børnenes dag, så husk at tage dem med.
Jan vil være med på banen, og sammen med vores eget personale, give råd og vejledning til hvordan man bliver en bedre Go-kart kører.
Adressen
SMC
Sdr. Ringvej 35
2605 Brøndby
Sejren blev vundet med et efter omstændighederne stort forspring på 28 sekunder, og Lundgaards nærmeste konkurrent i kampen om europamesterskabet, den belgiske Citroën fabrikskører Bruno Thiry, måtte nøjes med tredjepladsen i mål.
Resultatet indebærer, at Lundgaard nu har så stor en føring i EM-kampen, at han er sikker på at føre EM også efter næste rally, som afvikles om tre uger på Madeira. Ialt har det danske hold 720 point mens Thiry har 480. En sejr giver 200 EM-point.
- Ja, det er jo lige før, det er blevet en vane at vinde, jokede en glad Henrik Lundgaard efter løbet i Tyskland, vel vidende at overmod hurtigt kan give bagslag.
- Heldigvis forløb rallyet helt uden tekniske problemer for os, fortsatte han, og tilføjede:
- Men næste gang bliver det svært, for Bruno Thiry vandt rallyet på Madeira sidste år, og hans fabriks-Citroën er særdeles velegnet til netop det løb.
Det andet danske hold med den kun 24-årige Kristian Poulsen bag rattet og Peter Agerbo i co-driversædet i en Ford Escort WRC klarede sig flot i Rallye Deutschland. De lå til en fjerde plads, indtil motoren brød sammen blot tre hastighedsprøver fra mål.
/ritzau/