Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.7.2001
 Trulli ikke tilfreds med Jordan
 Stopper Hakkinen efter denne sæson?
 Roser til Räikkönen
 Formel 1 som natløb?
 
6.7.2001
 Skifter McLaren til Michelin?
 Panasonic som titel-sponsor for Toyotas Formel 1 team
 Briatores afgang dementeret
 

Hop til top9.7.2001

Trulli ikke tilfreds med Jordan

Jarno Trulli, i øjeblikket den bedst placerede Jordan kører, er ikke tilfreds med den tekniske udvikling i teamet.

Jarno Trulli har tidligere på sæsonen ytret sin utilfredshed med teamet. For stor ustabilitet og for lille pålidelighed med bilen har været nogle af hans klagepunkter. Nu er han fremme med en ny klage. Den tekniske udvikling går for langsomt efter hans mening. Han mener ikke at teamet følger med de andre teams i udviklingen.

Jarno Trulli:
”De fleste teams udvikler og prøver nye muligheder af for at mindske gabet imellem Ferrari og dem selv. Hos Jordan udvikler vi for lidt og det bliver vi straffet for. Jeg vil selv forsætte med at kæmpe som jeg plejer, men jeg forventer egentlig ikke de store resultater med det tekniske niveau vi har lige nu.”

Måske er det et vink med en vognstang på flere måder. Jordan har selvfølgelig intentioner om at kunne følge med, men flere ting kan drille og gøre livet besværligt. Noget andet er kørerkonstellationen. Frentzen har fornyelig forlænget sin kontrakt med Jordan for yderligere et år. Trullis kontrakt udløber ligeledes efter denne sæson, men hverken han eller Jordan har offentliggjort noget om deres planer. Selv siger Trulli, at han endnu ikke har forlænget med Jordan. Han siger dog også, at han ikke har tilbud fra anden side, men at i Formel 1 kan alt ske.

Spørgsmålet er så hvordan Eddie Jordan opfatter Trullis kritik. Det er ikke sikkert at Eddie Jordan vil finde sig i kritikken. Måske vil Eddie Jordan se sig om efter en anden kører. Et nyt talent kommer måske frem i lyset senere på sæsonen. En strategi som Eddie Jordan førhen har brugt med succes.

PDL  


Hop til top
Stopper Hakkinen efter denne sæson?

Lad os starte med at slå fast at intet i denne sag er afgjort endnu. Men rygterne bliver mere vedvarende og kommer nu fra flere forskellige kilder. De sidste rygter kommer fra det tyske motorblad "Auto Bild", som oven i købet udnævner Olivier Panis som hans helt naturlige afløser.

Men ideen med at Panis skulle afløse Hakkinen hos McLaren, hvor han jo tidligere har været testkører, virker nu ikke særligt sandsynlig. Olivier Panis har aldrig lagt skjul på at han befinder sig rigtig godt hos BAR, og at han meget gerne vil blive i netop det team.
Af andre mulige kandidater til Hakkinens sæde i McLaren raceren nævnes både Jacques Villeneuve også fra BAR teamet samt McLaren teamets nuværende testkører Alexander Wurz.

Mercedes motorsportschef, Norbert Haug, afviser rygterne som værende det rene opspind.

Men omvendt så forlyder det at McLaren allerede på nuværende tidspunkt har skrevet kontrakt med David Coulthard for sæsonen 2002, men at der ikke er indledt forhandlinger med Mika Hakkinen endnu.
McLaren teamet har tidligere oplyst at de ville offentliggøre deres kørere til 2002 sæsonen i forbindelse med Europas Grand Prix på Nürburbring, men der udsatte de annonceringen.
Så måske er der lidt om snakken alligevel.

Og helt sikkert er det at Mika Hakkinen indtil nu har haft en temmelig dårlig sæson, han har kun scoret ni point i de elleve løb der er kørt indtil nu, til sammenligning så har hans teammate, David Coulthard, scoret 47 point og ligger på 2. pladsen i verdens mesterskabet.

AN  


Hop til top
Roser til Räikkönen

Årets vel nok største positive overraskelse blandt kørerne, Kimi Räikkönen, får stadig mange roser med på vejen.

Kimi Räikkönen får mange roser, og specielt efter de første par løb har flere og flere ytret at de er positivt overrasket over den unge finne. En af de seneste der har udtalt sig om Räikkönen er den tidligere Formel 1 kører Mark Blundell.

Mark Blundell:
”Kimi Räikkönen har sandelig bevist sit værd. De resultater han har opnået, har intet med held at gøre – hans præstation taler for sig selv. Efter min mening er han årets rookie. Han har gjort nøjagtigt det man har forventet af ham, og han synes hele tiden at være på jagt efter gøre det endnu bedre.”

Selv siger han til de mange roser:
”Jeg havde ikke selv de store forventninger inden sæsonen startede, fordi jeg vidste faktisk ikke hvor jeg selv stod i det hele. Men det har indtil nu været et rigtig godt år. Teamet har været godt, bilen har været fantastisk pålidelig, og det er det vigtigste. Dertil har den været rigtig hurtig.”

Kimi Räikkönen har efter 10 løb samlet 7 points, det samme som en erfaren herre som Jacques Villeneuve. Måske derfor er han allerede sat i forbindelse med flere andre teams. Bl.a. Ferrari skulle være interesseret i at få ham under deres vinger. Men hidtil har Räikkönen afvist alle tilbud. I maj måned sagde han således, at han havde lavet en treårig kontrakt med Sauber fra starten af, og han havde til sinde at opfylde denne. Når den udløber vil han selvfølgelig se på hvad der dukker op. I øjeblikket er han fuldt tilfreds med at være hos Sauber.

Sauber teamet som ellers altid har benyttet sig af erfarne kørere, der desværre ikke altid har været lige motiverede, har i år valgt at satse udelukkende på helt unge kørere. Sauber har allerede fået en god gevinst ud af denne satsning. Både Heidfeld og Räikkönen har scoret gode points til teamet, og mon ikke der kommer flere endnu.

PDL  


Hop til top
Formel 1 som natløb?

Nogle mennesker er kommet frem med en vild, men spændende ide. Hvad med at prøve at køre Formel 1 om aftenen eller om natten?

Igennem et stykke tid har flere mennesker i og omkring Formel 1 talt om at man måske skulle prøve at køre et eller flere Formel 1 løb om aftenen eller om natten. Det vil være noget absolut revolutionerende, i hvert fald i Formel 1. Det har så vidt vides ikke været prøvet før. I andre motorsportsklasser kører man enkelte natløb. Eksempelvis køres der et eller to natløb i den amerikanske NASCAR serie. Også Indy Light serien kører et enkelt løb om natten. Bobby Rahal fra Jaguar er helt med på ideen. Han kender det selvfølgelig fra Amerika hvor han har set mange løb blive kørt om aftenen eller om natten.

Bobby Rahal:
”Det ville da være herligt. Jeg tror at det vil blive meget mere spektakulært for tilskuerne. Så kan man rigtigt se hvordan bremseskiverne gløder, og man vil kunne se de mange flammer som kommer ud af udstødningen på bilerne. Det ville være ret sejt. Meget afhænger dog af hvordan Formel 1 ser sig selv. Er det underholdning man ser på, vil det være helt unikt. I staterne bruger man det ret meget og det er yderst populært.”

Her i Europa kender vi det mest fra Le Mans hvor der bliver kørt om natten også. Forskellen er dog ret stor. Sportsvognene hvad enten det er serieproducerede eller prototyper, kører med ret kraftige forlygter. Det findes slet og ret ikke på en formel racer. Alternativet er så, at hele banen skal være oplyst med kraftige projektører. Noget som formel kørerne nok skal vænne sig til.

Men at ideen bliver taget rimeligt seriøst, kommer til udtryk i at Bernie Ecclestone og chefen for den malaysiske Sepang bane, Philippe Gurdjian, har holdt flere møder om bl.a. denne ide. Der er dog ikke kommet nogle detaljer frem fra møderne. Flere steder forventes det dog at der i nær fremtid, kommer flere oplysninger frem. Men det skaber sikkert en voldsom debat. Alt afhængig af hvor langt et evt. forslag om indførelse af den løbsform i Formel 1 kommer. Det vil sikkert give flere praktiske problemer for alle teams. Et andet stort spørgsmål er hvorvidt Formel 1 publikummet vil modtage det. Kan må få flere tilskuere på tribunerne? Grunden til at netop Sepang banen er involveret kunne være at banen ved det seneste Grand Prix ikke havde det forventede antal tilskuere. Og da banen fysisk ikke er langstrakt, men at de respektive bane afsnit ligger ret tæt, er det en realistisk opgave at gå i gang med.

Men hvem ved? Foreløbig er det et ideoplæg. Det skal igennem mange instanser før det kan blive til noget.

PDL  


 

Hop til top6.7.2001

Skifter McLaren til Michelin?

Der har i den seneste tid været forlydender fremme om at McLaren skulle været interesseret i at skifte dækfabrikat. Men intet er endnu afgjort – tilsyneladende.

Michelin har indtil nu haft en fremragende sæson. I lyset af at Michelin ikke har været involveret i Formel 1 i flere år, har deres tilbagevenden skabt løftede øjenbryn. Indtil nu har man sikret sig en pole position og to sejre. De fleste havde nok ventet at Michelin måtte nøjes med mere sekundære placeringer. Det skal dog med at det er Williams teamet der har sørget for de flotte placeringer. Men igennem de seneste løb har nogle af de lavere rangerede teams, der også kører på Michelin fået mere vind i sejlene.

McLaren er i den senere tid blevet sat i forbindelse med Michelin. Men nok mest på rygtebasis. Men det interessante i det er, at McLarens kontrakt med Bridgestone udløber efter denne sæson. Og hidtil er der ikke offentliggjort noget om nogen forlængelse af kontrakten. I forhold til Michelin har McLaren heller ikke bekræftet noget. Ej heller dementeret. Så spørgsmålet står stadig åben, men hvad siger Ron Dennis til påstandene?

”Vi tager ikke en beslutning lige nu. Vi er kontraktligt forbundet til Bridgestone indtil sæson slutter. Vi kender Bridgestone dækkene på godt og ondt. Det har ikke noget at gøre med, om det ene fabrikat er bedre end det andet. Der er vidt forskellige compounds til kvalifikationen, til løbet, der er forskel på banerne og der er mange andre faktorer der spiller ind. Jeg mener også at den såkaldte dækkrig i den første del af sæsonen, har været sundt for Formel 1.”

Dermed antyder Ron Dennis stort set ingenting. Ikke andet end at Michelin er med i Formel 1 for alvor, og så absolut er ved at være en attraktiv leverandør til McLaren. Hvad valget så bliver, må vi afvente og se.

PDL  


Hop til top
Panasonic som titel-sponsor for Toyotas Formel 1 team

Toyota Motor Corporation (TMC) og Toyota Motorsport GmbH (TMG) har netop offentliggjort at de sammen har indgået en formel aftale med Matsushita Elektric Industrial Co. Ltd, (Panasonic) om at være titel-sponsor for Toyotas Formel 1-team.

Som følge af aftalen vil Toyotas Formel 1-team fremover blive benævnt "Panasonic TOYOTA Ra-cing", og de Formel 1-racere der vil konkurrere på Formel 1-grandprix baner verden over vil blive forsynet med "Panasonic" logo på bagvingen. Aftalen er indgået for en 5-årig periode fra det tids-punkt hvor Toyota deltager i det første Formel 1-løb og frem til og med 2006.

Denne seneste aftale mellem Panasonic og TMC bygger på lange og frugtbare relationer, gensidig forståelse og udvikling af teknologi inden for audio-visuel udstyr til bilindustrien samt hybrid batteri-er til biler.

Panasonic har ligeledes med aftalen forpligtede sig til aktivt at udvikle den nødvendige teknologi der er en afgørende forudsætning for at marginalerne vil være på Toyotas side i bestræbelserne på at få en succesfuld indtræden i Formel 1-sporten.

Toyota Motorsport

MRR  


Hop til top
Briatores afgang dementeret

Der har i den seneste tid, og specielt i denne uge været mange rygter fremme om at Briatore ville forlade Benetton teamet. De er nu blevet dementeret officielt.

Flavio Briatore er af specielt den engelske presse næsten blevet sendt ud af Benetton teamet. Og det har fået rygterne til at løbe. Også teamets tekniske direktør, Mike Gascoyne, skulle være på vej væk. Men det har intet på sig. En officiel dementi er blevet sendt ud fra teamet både tirsdag og onsdag.

Nogle af rygterne er givetvis startet i Frankrig, hvor Mike Gascoyne er blevet set sammen med Paul Stoddart fra Minardi i en længere varende samtale. Rygternes indhold bliver pure afvist af Mike Gascoyne.

”Det er det rene sludder og vrøvl. Jeg havde en snak med Paul Stoddart ved banen på Magny-Cours, fordi jeg tidligere selv har kørt i hans biler. Jeg har kendt ham i årevis. Det er den eneste kontakt vi havde. Jeg ved ikke hvor dette sludder kommer fra.”

Fra Renault som officielt overtager Benetton fra årsskiftet, og der må begynde at kalde teamet og bilerne for Renault, afviser også disse rygter.

Patrick Faure, Renault motorsports præsident:
”Der er intet i disse rygter. Vores situation er afklaret. Den strategi som Renault har for Formel 1 er langsigtet. Vi har valgt og foretrækker Flavio Briatore og Mike Gascoyne til at lede de respektive dele af teamet, og vi holder fast ved det.”

Altså vil vi også i fremtiden se de to ledende personer i Benetton/Renault teamet. Mike Gascoyne har tegnet en flerårig kontrakt med teamet. Og kan som sådan ikke bare forlade teamet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk