Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.8.2003
 Firman vil blive hos Jordan
 
9.8.2003
 Mika helt færdig med F1
 

Hop til top10.8.2003

Firman vil blive hos Jordan

En af dette års debutanter i Formel 1 feltet, Jordan køreren Ralph Firman, håber at han kan fortsætte hos Jordan teamet næste sæson.

Firman kom til Jordan teamet som regerende Formula Nippon mester, og som en højt værdsat kører, men han har dog ikke kunnet drive det til de store resultater i Formel 1 endnu, hvor det kun er blevet til et enkelt point i år.

En god mulighed for Firman til at blive i teamet er at hans nuværende teammate hod Jordan, italieneren Giancarlo Fisichella, har meldt ud at han ønsker at forlade teamet, og Jordan er næppe interesseret i at stå med to nye kørere i teamet til næste sæson.

Det forlyder at Fisichella er langt inde i forhandlingerne med Sauber teamet, og at det kun er et spørgsmål om kort tid før kontrakten mellem dem underskrives, hvis ikke den allerede er det uden at de har offentliggjort det.

AN  


 

Hop til top9.8.2003

Mika helt færdig med F1

Det de fleste havde regnet ud da Mika Hakkinen gik på orlov for et par år siden, har han nu selv bekræftet, han vender ikke tilbage bag rattet af en Formel 1 racer igen.

Den nu 34 årige Mika Hakkinen har udtalt til 'F1 Racing':
"Hvis man vil være i Formel 1, så skal man fokusere 110 procent på det, og den følelse har jeg ikke længere for det!"

Dermed er det definitivt slut med Formel 1 for den tidligere dobbelte verdensmester, som slutter af med denne kommentar:
"Jeg ønsker ikke at presse mig selv så hårdt mere."

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk