Firman kom til Jordan teamet som regerende Formula Nippon mester, og som en højt værdsat kører, men han har dog ikke kunnet drive det til de store resultater i Formel 1 endnu, hvor det kun er blevet til et enkelt point i år.
En god mulighed for Firman til at blive i teamet er at hans nuværende teammate hod Jordan, italieneren Giancarlo Fisichella, har meldt ud at han ønsker at forlade teamet, og Jordan er næppe interesseret i at stå med to nye kørere i teamet til næste sæson.
Det forlyder at Fisichella er langt inde i forhandlingerne med Sauber teamet, og at det kun er et spørgsmål om kort tid før kontrakten mellem dem underskrives, hvis ikke den allerede er det uden at de har offentliggjort det.
Den nu 34 årige Mika Hakkinen har udtalt til 'F1 Racing':
"Hvis man vil være i Formel 1, så skal man fokusere 110 procent på det, og den følelse har jeg ikke længere for det!"
Dermed er det definitivt slut med Formel 1 for den tidligere dobbelte verdensmester, som slutter af med denne kommentar:
"Jeg ønsker ikke at presse mig selv så hårdt mere."