Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.8.1997
 Silverstone test.
 Monza test.
 Strid om Fisichella.
 Magnussen i modvind.
 
11.8.1997
 Zonta til Silverstone.
 Tilbage til 2 dages kvalifikation?
 Alesi rygte.
 Hill rygter.
 Salo til Jordan?
 

Hop til top12.8.1997

Silverstone test.

Følgende teams er på Silverstone banen i England og teste i denne uge:
Benetton.
McLaren.
Arrows.
Jordan.

På en dejlig solbeskinnet Silverstone bane var det Jean Alesi der var dagens hurtigste i sin Benetton racer.
Nick Heidfeld testede idag McLaren's 1998 model

Silverstone test
12. aug. 1997
Placering Kører Tid Omg.
1. Jean Alesi 1:24,55 21
2. Alexander Wurz 1:25,21 21
3. Mika Hakkinen 1:25,35 31
4. Ralf Schumacher 1:26,05 35
5. Jörg Müller 1:27,56 31
6. Mike Heidfeld 1:31,68 60


Hop til top
Monza test.

På monza banen i Italien blev der kørt test idag. Følgende teams var til stede:
Ferrari.
Williams.
Stewart.

Dagens hurtigste var Heinz-Harald Frentzen, men hvad der er endnu mere overraskende er at Jan Magnussen kørte dagens 3. hurtigste tid foran f.eks. Michael Schumacher der testede den "nye" 046/2 motor.

Monza test
12. aug. 1997
Placering Kører Tid Omg.
1. Heinz-Harald Frentzen 1:26,060 41
2. Jean-Christophe Boullion 1:26,732 14
3. Jan Magnussen 1:26,790 36
4. Michael Schumacher 1:27,790 12


Hop til top
Strid om Fisichella.

Giancarlo Fisichella er en meget "ønsket" kører lige nu.

Det er blevet oplyst at han har skrevet kontrakt med Benetton for 1998 sæsonen.
Jordan mener at de har kontrakt med ham for sæsonen 1998, og Eddie Jordan vil ikke give afkald på ham.
Hans manager, Flavio Briatore, mener at Giancarlo Fisichella kun var udlånt af Benetton til Jordan for 1997 sæsonen.

Så som sagen står i øjeblikket så er begge teams siker på at de har retten til ham i næste sæson!

Selv udtaler Giancarlo Fisichella:
Jeg vil altid være loyal overfor Flavio Briatore.

Så mon ikke at han kører for Benetton i 1998.


Hop til top
Magnussen i modvind.

Den 24 årige danske Formel 1 kører Jan Magnussen er nu kommet under pres fra sit team.
Stewart Racing vil se resultater nu ellers så kører Jan Magnussen ikke for dem til næste år.

Stewart udtaler:
Vi har ikke råd til at have et team med kun en hurtig kører.

Formel-1.dk kommentar:
Jan Magnussen er udgået i 9 ud af de 11 Grand Prix løb der har været i år, i de fleste tilfælde på grund af motorproblemer og et par gange er han blevet uskyldigt offer i uheld. Så det er svært at se hvordan han skulle kunne gøre det bedre.
Jan Magnussen's bedste placering i år var i Monaco's Grand Prix hvor han blev nummer 7 og han hold kammerat Rubens Barrichello blev nummer 2. Det er i øvrigt den eneste gang at Rubens Barrichello har fuldført et løb i år.
Når man sammenligner de to køreres kvalifikationstider, så er Jan Magnussen nu meget tættere på Rubens Barrichello end i starten på sæsonen, og fortsætter Jan Magnussen denne tendens så varer det ikke længe før han er hurtigere end Rubens Barrichello.

 

Hop til top11.8.1997

Zonta til Silverstone.

Den 21 årige Formel 3000 kører, Ricardo Zonta (Team Super Nova), der i øjeblikket fører i stillingen til dette års Europamesterskab, er inviteret til Silverstone banen i England af Eddie Jordan, for at deltage i et 7 dages Formel 1 testprogram.
Ud over Ricardo Zonta kommer begge teamets faste kører, Ralf Schumacher og Giancarlo Fisichella, for at deltage i testkørslerne.


Hop til top
Tilbage til 2 dages kvalifikation?

Bernie Ecclestone har konstateret at indtægterne ved fredagens fri træninger er "for små" i forhold til tidligere.
Derfor foreslår han at man igen kører kvalifikation både fredag og lørdag, hvorefter der er den bedste tid fra de to dage der tæller.
Dette skulle sikre flere tilskuere til fredagskørslerne samt skaffe flere TV indtægter.


Hop til top
Alesi rygte.

Der går rygter om at Jean Alesi vil køre i CART serien næste år. Han forbindes med team Ganassi som i øjeblikket har Alex Zanardi som kører.
Det var ellers ventet at han ville køre for Jordan i 1998.


Hop til top
Hill rygter.

Frank Williams er pludselig blevet interesseret i at få Damon Hill tilbage til Williams teamet efter "næsten sejren" i Ungarn.

Damon Hill forhandler i øjeblikket med McLaren teamet.

Der er stadig forbindelse/forhandling mellem Prost Grand Prix og Damon Hill.

Selv Tom Walkinshaw og Arrows teamet er nu interesseret i at beholde Damon Hill.

Der imod ser det ud til at Sauber har afbrudt forhandlingerne med Damon Hill.


Hop til top
Salo til Jordan?

Så er rygterne nået til Mika Salo som man nu regner med skal køre for Jordan teamet sammen med Ralf Schumacher.
Mika Salo blev tidligere på sæsonen regnet for en sikker afløser af Eddie Irvine hos Ferrari, men efter at Michael Schumacher havde ønsket at beholde "sin" anden kører samt med henvisning til Eddie Irvines resultater i år. så besluttede Ferrari at beholde Eddie Irvine, og dermed blev der ikke plads til Mika Salo.

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk