Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.8.1999
 Stewart giver faderligt råd!
 Endnu en bredside fra Irvine
 Trulli i Damon Hills fodspor
 Forlader Irvine Ferrari?
 Schumacher stærkt på vej tilbage
 
11.8.1999
 Kørere lider af skader
 Barrichello har intet underskrevet
 Salo har nøglen
 

Hop til top12.8.1999

Stewart giver faderligt råd!

"Lad nu være med at tage til Ferrari," er budskabet fra Jackie Stewart og rådet er naturligvis rettet til Rubens Barrichello som skulle have underskrevet en forhåndsaftale med Ferrari. På trods af at Barrichello sandsynligvis bliver en del af handelen hvis Ford skal sikre sig Irvine, kæmper man altså stadig med næb og klør for at beholde Barrichello. Brasilianeren vil helst gerne til et team hvor han har mulighed for at vinde - hvilket han endnu ikke har opnået.

Jackie Stewart advarer Rubens om at han vil komme til at ligge under for Michael Schumacher. "Der er kun én kører der - Schumacher og han dominerer teamet," siger Stewart iagttagende. Derudover vil Barrichello på det personlige og følelsesmæssige plan slet ikke passe ind i stilen hos Ferrari med panik og masser af følelsesudladninger.

Derudover ønsker Stewart at Barrichello hellere ser på perspektiverne for fremtiden - men spørgsmålet er om Rubens vil vente mere - først et par år med Jordan uden succes og siden med Stewart hvor det endnu ikke er blevet til sejre. Vil han vente yderligere 3 år - som er Fords målsætning - på at vinde VM? Næppe!

Hvis det ikke lykkes at beholde Barrichello - som lige kører med Irvine - står Mika Salo sandsynligvis klar i kulissen. Han har fortsat gode kontakter til Ford og hans kørsel som stand-in for Schumacher har naturligvis hævet hans værdi markant.

BB  


Hop til top
Endnu en bredside fra Irvine

Så er der kommet endnu en udtalelse fra Eddie Irvine om sin holdkammerat: 'Michael Schumacher laver alt for mange fejl!' Men ikke desto mindre erkender han at tyskeren vil kunne slå alle hvis racerne i feltet var nøjagtig ens. Men Michaels hurtighed er ikke nok. "Du skal undgå fejl og dem laver han mange af," siger Irvine og så får Jean Todt også et par på hatten. "Jean er tydeligvis meget gladere når Michael vinder. Du kan se det på hans ansigt," beretter Irvine og dermed fortsætter han i den kendte stil - som han for alvor fik tændt op under efter at han for første gang vandt et Formel 1-løb i Australien i år. At Michael Schumacher får denne bedømmelse af Irvine er nok gældende for denne sæson hvor der har været nogle fejl fra Schumachers side, men ser man på tidligere sæsoner er det sjældent at fejlene har kostet! Det er først i år at Schumacher er kommet alvorligt til skade ved et uheld!

Derudover er der stadig masser af forhandlinger når kabalen for år 2000 skal til at gå op. Irvine har stillet krav om at han mindst skal stilles lige med Schumacher til næste sæson - ellers er det farvel til Ferrari og sandsynligvis bliver ny mand hos Jaguar-Ford. På trods af rapporter om at Irvine har underskrevet en aftale til en værdi af 65-70 millioner kroner afviser både Ford og Irvine at der er underskrevet noget. Men der holdes forhandlinger: "Jeg har fortalt Jackie Stewart at han skal betale mig yderligere 10 millioner hvis han skal have mig til at gå med de skotskternede bukser!"

BB  


Hop til top
Trulli i Damon Hills fodspor

Kampen om det ledige sæde i Jordan-raceren, som Damon Hill efterlader ved udgangen af denne sæsson ser ud til at være vundet af Jarno Trulli, som kører for det franske Prost-team. Godt nok har Trulli en kontrakt med Prost, men i denne kontrakt er inkluderet en præstations-klausul som indebærer at Trulli kan forlade sit team, hvis ikke teamet er i top 6 efter det Ungarnske Gran Prix. Prost er i øjeblikket 9 point efter Stewart som har 6. pladsen for konstruktøre, og der skal altså en sejr, eller en 2-3-placerering til Prost for at klausulen i Trullis kontrakt er overholdt, og alt tyder på at Trulli bliver kollega med Heinz Harald Frentzen hos Jordan næste år.
AHH  


Hop til top
Forlader Irvine Ferrari?

Eddie Irvine har i et interwiev givet udtryk for at han ikke vil blive hos Ferrari hvis han skal fortsætte som andenkører.

Efter løbet i Melbourne i år sagde Irvine at efter han havde prøvet at vinde et løb var det eneste der talte for ham at vinde VM. Irvine har fået smagen for sejre, og vil sidestilles med med Schumacher hvis han skal fortsætte med at køre for Ferrari, ellers er han ikke interesseret....skulle han have sagt.

Irvine mener også at de to øverste hos Ferrari (Ross Brawn, teknisk chef og Jean Todt, teamchef) ikke værdsætter hans sejre lige så højt som Schumachers. De har et godt professionelt forhold, men de to chefer beundre ikke ligefrem Irvine på samme måde som Schumacher.

Ferrari er kontraktligt forpligtet over for Michael Schumacher til at give ham 1. priotet, og der er ikke meget der tyder på at Schumacher vil give det fra sig efter hans VM-drøm er bristet i denne sæsson.

Om det hele bare er spil for galleriet fra Irvines side er ikke til at vide, men det er sikkert at endnu en sejr ved det Ungarnske Gran Prix vil sætte Eddie Irvine i en bedre situation ved forhandlingerne om næste sæssons sæder.

AHH

AN  


Hop til top
Schumacher stærkt på vej tilbage

Alle udtalelser og rygter om Michael Schumacher’s genoptræning efter det uhyggelige uheld under Silverstones GP, hvor tekniske problemer med bremsetrykket på baghjulene, sendte ham frontalt ind i dækbarrieren, tyder på en hurtig tilbagevenden i sædet, som Ferrari’s første kører.

Schumacher, der ved uheldet brækkede højre skinne og lægben, undergik således endnu en operation i lørdags på et hospital i Geneve. Dr. Saillant, der er den F1 tilknyttede kirurgiske ekspertise, fjernede to skruer og justerede fikseringen af Schumacher’s skinneben. Dette blev angiveligt gjort for at fremskynde helingen af det brækkede ben, og spekulationer i den tyske presse tirsdag, der indikerede at en sådan operation, ikke ville være nødvendig, hvis de engelske læger havde gjort deres arbejde godt nok i første omgang, blev allerede dagen efter, kategorisk afvist af Schumacher’s talsmand, der udtalte, at en sådan påstand var uretfærdig over for de engelske kirurger, og at hvis Michael som planlagt kan køre det Italienske GP på Monza, efter bare 8 ugers genoptræning, understreger at der intet er at påtale ved den første operation.

Lørdagens rygter, der udløste tifosi feber, om at Michael ville deltage i testkørsler på Fiorano, og muligvis var klar allerede til det kommende GP i Ungarn, blev hurtigt afvist af Schumacher’s manager Willi Weber, der i et interview udtalte, “I forsøg på at slutte alle spekulationer, har vi valgt det Italienske GP som målsætning for Michael’s comeback. Det er ikke sikkert, om vi vil nå dette mål, men så har vi da fred så længe”.

Da talen faldt på Schumacher’s tilstand, bekræftede Weber, at Michael i onsdags, bare fire dage efter operationen, var tilbage i træningssalen og atter i gang med sit genoptræningsprogram. Yderligere udtalte Weber, at Schumacher planlage at arbejde hårdt 3 til 4 timer pr. dag, i håb om at kunne teste sidst på måneden, og således nå det forventede comeback til løbet den 12. september.

Ferrari’s præsident Luca di Montezemolo rangerer fortsat Michael Schumacher højere end Eddie Irvine, selv om det skulle lykkes for Irvine, at erobre dette års verdensmesterskab. “Glem ikke” udtaler di Montezemolo med stor respekt for Irvine, “at Michael er sluttet hurtigere end Eddie i 51 ud af 54 mulige tidskørsler. Schumacher’s bidrag er fundamentalt. Vi har virkelig brug for en kører af hans format.”

Luca di Montezemolo sagde yderligere, at han var sikker på, at Schumacher ville blive klar til dette års Italienske GP, hvor hans opgave vil blive, at hjælpe teamet og Irvine til mesterskabssejren. “Vi er lykkelige over Eddie’s nuværende position. Når Schumacher kommer tilbage vil han hjælpe Ferrari. Det er der ingen tvivl om,” udtalte han.

Vel vidende at det er højst usandsynlig, at Schumacher vil returnere til F1, som en seriøs konkurrent til årets mesterskabstitel, lovede Irvine i mandags, at han ville hjælpe Schumacher til at erobre mesterskabet. “Jeg vil altid følge teamets ordre. Hvis teamet føler jeg skal hjælpe ham, så vil jeg gøre det, nøjagtig som jeg har gjort førhen.” udtalte Irvine, der har vundet de to sidste Grand Prix’er , og for tiden fører kampen om titlen 8 point foran Mika Hakkinen.

Tidligere Verdensmester Niki Lauda udtaler, med baggrund i egne erfaringer, at det er den rette professionelle holdning, Schumacher ligger for dagen, i sit forsøg på en hurtig tilbagevenden. Lauda, der selv vendte tilbage kun 5 uger efter sin voldsomme brand ulykke i det Tyske GP i 76, sagde: “Michael er den højest betalte kører i sporten, og han bør ikke blive hjemme længere end nødvendigt. Jeg tror Schumacher igen vil blive den store kører, vi alle kender. Når han er kommet sig helt, ser jeg ingen grund til, at han ikke skulle kunne genskabe den nødvendige selvtillid, til atter at køre hurtigt og blive manden man gerne vil slå.”

Herfra er der kun a

PSF  


 

Hop til top11.8.1999

Kørere lider af skader

Formel 1 er andet end hurtige biler, smukke kvinder og gigantiske lønsedler. Men hvem skulle alligevel tro at næsten to tredjedele af formel 1-kørerne lider af muskelsmerter og krampe i hænder og arme. Repetitive Strain Injury (RSI), altså Gentagende Belastning Skade, hedder fænomenet, der er blevet gjort opmærksom på i British Journal of Sports Magazine. En undersøgelse af de toogtyve kørere ved det franske GP i 1998, afslørede at tretten af dem havde problemer med smerte i senebånd og nerver. Andre beskrev det jag af nåle i arme og hænder flere timer efter at have forladt banen.

Der var aldrig nogensinde før foretaget undersøgelser om den stor hyppighed af RSI blandt racerkørere, fortalte Dr Emmanuel Masmejean, som stod for rapporten. "Brugen af en beskyttende udstopning ved håndleddet ville reducere konsekvenserne af vibrationerne i hænderne", lyder hans råd.

CBA  


Hop til top
Barrichello har intet underskrevet

Ligesom Ford og Irvine benægter en forbindelse, benægter Rubens Barrichello rygterne om at han skulle have underskrevet en to års-kontrakt med Ferrari. Det var ellers hvad kilder tæt på Ferrari påstod. Brasilianeren holdt ellers kortene tæt til kroppen hvad angik hans fremtid: "Jeg har ikke underskrevet noget som helst endnu. Der er kun ganske lidt jeg kan sige om det. Så mange ting er allerede blevet sagt i den italienske og brasilianske presse at det allerede har gjort skade." Der er ikke nævnt andre teams i forbindelse med Barrichellos fremtid, men at han og Irvine skulle køre for samme team i 2000, som de gjorde i årene 93-95, regnes for usandsynligt.
CBA  


Hop til top
Salo har nøglen

Alt tyder på at Mika Salo er i en nøgleposition i kampen om de eftertragtede formel 1 sæder i 2000. Finnen har definitivt modtaget konkrete tilbud fra Sauber og Ford. Salo er Fords favorit, som andenkører for Eddie Irvine i Ford Stewart, som kommer til at hedde Jaguar Sport i næste sæson. Mika Salo udtaler, at han beslutter sig og skriver under inden løbet i Ungarn på søndag, angiveligt for at undgå at en mindre god præstation skal forringe hans muligheder. Sauber er sandsynligvis Salo's andetvalg. Saubers tætte forbindelse med Ferrari, som forsyner holdet med motorer, virker givetvis attraktivt for Salo. I næste sæson bliver Ferraris engament i Sauber yderligere styrket og skulle dermed sikre Sauber den stærkeste kundemotor i feltet.
TK  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk