Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.8.2000
 Panis til BAR
 Ungarn - kvalifikation
 Barrichello har fået kontraordre
 McLaren er Irvines favoritter
 Ungarn - 4. frie træning
 Ungarn - 3. frie træning
 
11.8.2000
 Fisichella glad - Wurz stadig efter
 Ferrari søger - men er optimister
 Begivenhedsløs dag for McLaren
 Button - Ser kun Montoya i bakspejlet
 Fisichella hos Benetton i 2001
 Eksklusivt interview med Giancarlo Fisichella
 Ungarn - 2. fri træning
 McLaren/Ferrari-krigen fortsætter
 Ungarn - 1. frie træning
 Vil Schumachers sorte uheld slutte i Ungarn?
 

Hop til top12.8.2000

Panis til BAR

Så er endnu en brik faldet på plads i puslespillet: Olivier Panis bliver Jacques Villeneuves kollega i BAR-teamet i 2001. Der blev underskrevet en to-årig tidligere påugen mellem de to parter. dermed er Panis tilbage som fuldtidsformel 1-kører efter et år som testkører for McLaren. Panis valgte efter sæsonen 1999 at tage tjansen der, fordi alternativerne - at blive hos Prost eller skifte til et endnu tringere team - ikke tiltalte ham. Det utraditionelle skridt blev kritiseret, men Panis beviste sit talent da han testene kørte mere end lige op med begge McLaren-kørere, Mika Hakkinen og David Coulthard.

British American Racing var så ivrige efter at komme af med Zonta og få Panis ind i stedet, at hvis ikke Ron Dennis havde modsat sig det, ville det være Panis der kørte BAR'en i denne weekend i Ungarn. Dennis har gjort det klart at Panis skal passe sine forpligtelser som testkører de næste seks uger, men det udelukker ikke at han ikke kan være køre for BAR i Japan og Malaysia. Honda er også glade: Panis kan fodre dem mange interessante detaljer om Mercedes-motoren.

At 'Lev og lad leve' er ikke den moderne formel 1-verdens slagord kan ikke komme bag på nogen. Alligevel kan man ikke lade være med have ondt af Ricardo Zonta, hvis karriere de sidste par måneder har bevæget sig fra slemt til værre. Der har aldrig været meget hjælp at hente hos Jacques Villeneuve, hvis position i BAR er noget ganske særligt og det i forvejen kølige forhold blev ikke bedre da Zonta var i skyld i begges exit i det tyske GP. Da Villeneuve offentligt begyndte at kalde Zonta for "en idiot der ikke hører hjemme i formel 1" var der ikke længere tvivl om hvor det bar hen.

Panis' noget specielle vej fremad i Formel 1 kan inspirere Nick Heidfeld, Mercedes-protege og Prost-kører, til at overtage jobbet som testkøre hos McLaren. Den unge tyskers år hos det plagede Prost-team har utvivlsomt lært ham meget om formel 1-verdenen, men da Prosts fremtid er usikker og da man gerne vil understrege at Heidfeld, der i den grad har stået i skyggen af en vis anden debutant, virkelig er et stort nyt håb, ville det ikke være en hel ulogisk sti at følge.

CBA  


Hop til top
Ungarn - kvalifikation

Der er tradition for at det er de små teams, som Arrows eller Minardi, der først tager banen i brug i de forskellige tidskørsler, men i kvalifikationen i dag var første mand derude Mika Hakkinen. Det skal næppe tages som en falliterklæring fra den dobbelte verdensmester, der uden problemer tog en foreløbig pole foran Verstappen og de to mest usikre kørere i f1 for tiden Zonta og Wurz. Da havde banen været tom i næsten et kvarter. I løbet af dagen havde temperaturen sneget sig op på 30 grader celsius.

Mazzacane, de la Rosa, Diniz, og Williams-kørerne var de næste på banen og Ralf Schumacher satte hurtigste tid. Storebror Schumacher lod derimod vente på sig: han var den sidste til at få noteret en tid efter mere end en halv time. På det tidspunkt lå David Coulthard til at tage pole, foran Barrichello og Frentzen, men det tog ikke lang tid for Michael Schumacher at sætte endnu en tid i 1:17'erne. Ralf Schumacher forbedrede også sin tid til en 3. plads. Jenson Button var på banen samtidigt og var femte hurtigst. Begge McLaren'er halede ind på Schumacher, men kom ikke tæt nok på. Det så ud til at Michael Schumacher havde overstået sin kvalifikation på en enkelt omgang. Stort set alle var i de sidste minutter, men ingen var i stand til at forbedre tiderne. Derfor blev resultatet som ses her.

CBA  


Hop til top
Barrichello har fået kontraordre

Efter Barrichellos sejr på Hockenheim, kom det frem i pressen, at Luca di Montezemolo, havde sagt, at Barrichello skulle hjælpe Michael Schumacher med at blive Ferraris første verdensmester i 21 år. Og dermed havde han sagt, at Barrichello rent faktisk er andenkører i teamet. Men Barrichello siger selv, at han har fået noget helt andet at vide af Montezemolo.

"Jeg ved ikke hvad Montezemolo har fortalt pressen. Men det vigtigste må være, hvad han fortæller mig, og det ser ud til, at det er noget helt andet. Han bad mig gøre alt hvad jeg kunne for teamet og køre for at vinde, men han sagde ikke noget om, at jeg skulle køre for Michael. Han sagde, at han ønskede at Ferrari skulle vinde, og at det er lige meget hvem der gør det."

Der er åbenbart forskellig fortolkninger af hvad Montezemolo har sagt. Han skulle også fornyelig have udtalt følgende: "Alle som tror, at Schumacher og Barrichello vil kæmpe med hinanden ser på den forkerte film. Sålænge jeg er i spidsen for Ferrari, vil kørerne aldrig konkurrere mod hinanden. Barrichello er ikke pludselig blevet noget specielt, fordi han har vundet et løb. Han gør det vi forventer af ham. Han er hos Ferrari, for at køre i vores interesser, ligesom Schumacher gjorde i Malaysia sidste år, da vi bad ham om det."

Gad vide hvad der forventes, og hvad de be'r kørerne om hos Ferrari?

Men en vis tilkendegivelse og samtidig en satsning, er der åbenbart foretaget hos Ferrari. Man bringer 4 biler med til Ungarn, så kørerne har hver deres reservebil.

En stor tilkendegivelse for sin sejr, har Barrichello dog modtaget. Efter hans sejr tilegnede han sejren til hans store forbillede, landsmand og til dels læremester, Ayrton Senna. Han har siden fået et brev fra Sennas søster, Vivienne, der takkede ham for dedikationen, men som også skrev til Barrichello, at det var hans store øjeblik, og det måtte han ikke glemme.

PDL  


Hop til top
McLaren er Irvines favoritter

Eddie Irvine mener ikke, at hans tidligere holdkammerat, Michael Schumacher, vil vinde VM i år. Hans favoritter er en af McLaren kørerne.

"Jeg ville ikke ønske at være i hans sko lige nu. Michael er under et kæmpepres. Han skal præstere noget nu. Hvis han kommer fra Hungaroring uden noget resultat, vil han være efter de to McLaren kørere. Og så bliver det for alvor svært for ham, at gøre noget på de baner, der kommer efter Hungaroring. Både Spa og Monza, er baner som passer bedst til McLaren."

Men hvordan ser det ud for ham selv hos Jaguar? Han har udtalt, at han bliver hos Jaguar i 2001 også, og at han har fuld tillid til de forventede fremskridt, som teamet har annonceret, at de vil gøre.

"Man kan måske ikke rigtig se det, men vi gør fremskridt. Vi har nu en helt ny motor - og i det mindste nogle af dem, synes at være bedre - men det er stadig ikke godt nok. Vi har en masse at lære, og alle prøver at finde sin plads i det hele, og nogle prøver stadig, at finde ud af hvad de skal. Det er startfasen."

På trods af hans forskellige udtalelser og meninger, indrømmer han i samme forbindelse, at hellere end gerne vil være med helt fremme og vinde løb. "Men disse ting tager tid, man må acceptere det som det er, og forsætte med det job der er at udføre. Vi har haft problemer med bilen, som vi har prøvet at løse, men det har frembragt nye problemer, og nu er det dem der skal løses. F1 er ikke let. Vi er måske endda faldet lidt tilbage. Jordan, f.eks. er måske heller ikke gået det frem, de havde forventet. Det sidste skridt mod toppen er det allersværeste at tage."

PDL  


Hop til top
Ungarn - 4. frie træning

Tiderne kom ned forbi de 1:18 i lødagens anden tidskørsel. Ikke overraskende var det Michael Schumacher, der sørgede for dette, da han satte tiden 1:17,824 efter bare fem minutter og derved slog tiden 1:18,156, der var Hakkinens pole fra 1999. Det blev senere forbedret til 1:17,675 og siden til 1:17,395 – på et tidspunkt hvor nærmeste konkurrent var David Coulthard med 1:18,025! Der blev ikke rykket ved dette forhold resten af de tyve minutter som træningen der var tilbage af træningen.

Frentzen og Ralf Schumacher virker godt forberedt til kvalifikationen, i modsætning til Hakkinen, hvis mekanikere havde ekstra travlt til i de sidste minutter. Selvom afstanden mellem Schumacher til Coulthard er større end afstanden mellem McLaren-kørerne, er det tydeligt at se hvem der er den hurtigste af de to i denne weekend, også selvom Coulthard var af banen to gange. Alesi tog også en tur i sandkassen, men m,orgenens mest spektakulære episode var da Diniz stallede på pitlane, og var årsag til en del forvirring. To italienere, Trulli og Fisichella, og to Sauber'er, Salo forrest så Diniz, afslutter top ti.

CBA  


Hop til top
Ungarn - 3. frie træning

Der var heller ikke de store overraskelser i 3. fri træning op til Ungarns GP. Tidskørslen startede til tiden og størstedelen af kørerne kørte ud på banen for en enkel omgang. Allerede her til morgen var vejret varmt. De to Arrows kørere var de første til at få noteret tider, fulgt af Irvine, Gene og Wurz.

Mazzacane var over to sekunder langsommere i går end næstdårligste mand, Ricardo Zonta og problemerne var ikke ovre i 3. frie træning. Motoren svigtede og Mazzacane måtte tilbage til pitten. BAR's weekend har heller ikke set for godt ud og begge kørere ligger langt ude for top ti.

Salo, Frentzen og Irvine satte tempo, men kun til Ferrari og McLaren kom til. Derefter udviklede det sig til den sædvanlige duel. Michael Schumacher var den første til forbedre gårsdagens hurtigste tid. I 22. minut satte han tiden 1:18,488. David Coulthard var dog hurtigst i to sektorer på sin næste omgang og satte tiden 1:18,283. Den blev først overgået i de sidste fem minutter og det lykkedes Frentzen at få klemt sig ind foran Schumacher til allersidst. Den flyvende finne Hakkinen har ikke været helt så flyvende som sin teamkammerat denne weekend og var femtehurtigst.

CBA  


 

Hop til top11.8.2000

Fisichella glad - Wurz stadig efter

Giancarlo Fisichella er en glad mand – han blev nummer 6 i dag, hvilket er en placering han er meget glad for, og ikke mindst er han så også blevet bekræftet som kører for teamet i 2001 (læs nedenfor). Teamet har dog stadig problemer med at få Wurz til at følge med, og han var da også i dag et godt stykke efter italieneren. Dog skal det jo også bemærkes at Benetton leverer det bedste materiel til Fisichella…

"Jeg havde til morgen under mit første forsøg lidt problemer med understyring, men det har vi korrigeret og nu skal vi blot arbejde på at finde mere vejgreb," forklarer Fisichella der blev nummer 6, men han ligger i et tæt felt omgivet af kørere fra Williams og Jordan. Derfor er det ikke så underligt at han vil være glad for at overføre denne plads til kvalifikationen hvis det var muligt. "Hvis jeg slutter på samme plads i morgen vil jeg være glad," siger en forventningsfuld italiener, der som bekendt også skal forsøge at holde på banen i mere end 10 sekunder – Fisichella har parkeret sin racer i første sving både i Tyskland og Østrig!

Den stærkt plagede Wurz, havde problemer med skiftende over- eller understyring. Men han tror det kan blive bedre. "Vi er sikre på at vi hurtigt kan være der, så vi skal studere dataene lidt mere, og da vi kørte meget meget benzin og kun et sæt dæk, er jeg optimistisk for morgendagen," siger østrigeren der endnu ikke har scoret point.

Pat Symonds, teamets tekniske leder var også meget godt tilfreds og hæftede sig ved at teamet har haft et godt udgangspunkt efter testen i Valencia, og at de godt nok ikke lige nu har den rigtige balance, men at de ikke er langt fra at finde den.

Uddybende kommentarer fra Benetton til dagens træning:
Presse - Hungaroring - Benetton fri træning

BB  


Hop til top
Ferrari søger - men er optimister

Hos Ferrari manglede der stadig at få det optimale set.up på racerne. Både Barrichello og Schumacher nåede ikke at få fundet en opsætning som vil være god for dem. Alligevel er der optimisme at spore, på trods af at de altså føler at de mangler lidt. Vi har endnu ikke fundet det optimale set-up på vores racer, og vi vil nu analysere alle data for at få det bedste ud af det," siger Schumacher let skuffet.

Men der er ingen grund til at afskrive Ferrari. "Alligevel er jeg optimistisk, og der er ingen grund til at raceren ikke skulle køre godt her. Jeg er sikker på at vi snart kan finde det rigtige set-up" siger han videre og advarer McLaren om at de ikke skal tro at det bliver nemt for dem!

Rubens Barrichello kan gå imod et svært løb – han mener at banen ikke passer så godt til ham. "Vi skal stadig lave nogle få justeringer for at få det bedste set-up, især da banen ikke rigtig passer til mig," siger vinderen fra den forgående afdeling på Hockenheim.


Stadig noget at arbejde på - men alligevel er der en god stemning hos Ferrari forud for den vigtige kvalifikation

Begge kørere sparede da også på dækkene og brugte kun et enkelt sæt. Jean Todt håber at teamet får fundet et godt set-up, især til kvalifikationen hvor det er vigtigt at være med fremme. "Jeg forventer at det i kvalifikationen i morgen bliver tæt som sædvanlig," vurderer teamchef Todt, der også helst ser at kørerne placerer sig helt i front. Det kan blive svært hvis McLaren viser sig stærke. En pole er næsten en halv sejr på Hungaroring.

Flere kommentarer fra Ferrari:
Presse - Hungaroring - Ferrari fri træning

BB  


Hop til top
Begivenhedsløs dag for McLaren

Der var ikke den store gang i McLaren i dag. De ventede blandt andet med at køre ud til den anden time med træning for at lade de andre kørere tørre banen op for støv. David Coulthard sluttede dagen hurtigst foran sin holdkammerat Mika Hakkinen. Dermed ligger de godt til i deres bestræbelser på at tage en dobbeltsejr ligesom sidste år.

For Coulthard var det blot en normal dag på kontoret. "En normal fredag, hvor vi udførte meget arbejde på set-up til løbet og jeg er glad for præstationen," siger skotten, der som alle andre ikke kan sige hvordan han helt eksakt står i forhold til de andre teams og kørere, fordi det er en ukendt faktor hvor meget benzin der er i racerne.

Hos Hakkinen gik man dog mere radikalt til værks. Henover træningen blev der ændret en del på raceren og det viste sig at være en fordel. "Ingeniørerne lavede en radikal ændring på set-up gennem træningen og det lader til at vi har været i stand til at lave det rigtig," forklarer Hakkinen der dog manglede 0,151 sek. i at nå skottens bedste tid.


Der skete ikke det helt store - men McLaren lagde sig i front på en jævnt kedelig dag

Deres arbejdsgiver, Ron Dennis nøjedes med at kalde det en 'produktiv men begivenhedsløs dag' – og det kan jo til en vis grad have ret i. Der var ikke meget action…

Læs også Norbert Haugs kommentarer til dagens træning:
Presse - Hungaroring - McLaren fri træning

BB  


Hop til top
Button - Ser kun Montoya i bakspejlet

Det ruller fortsat videre om Button eller Montoya hos Williams i 2001. Meget tyder på at det bliver colombianeren der får sædet, og derfor leder Button efter en anden arbejdsplads. Benetton er indtil videre det mest oplagte bud. Og han har været meget pågående for at få fat i et sæde. "Hvis der er en ting som jeg har lært i Formel 1 i år, så er det ikke at vente," siger han – men nu mangler det jo også at blive bekræftet om Montoya overhovedet kommer.

Indtil da er der stilhed – og spørgsmålet er så om Button kan komme til at stå uden et sæde, fordi Chip Ganassi og Frank Williams ikke kan blive enige i hvorvidt colombianeren skal løses fra lejekontrakten.

Under alle omstændigheder – og uden at de to kørere overhovedet har duelleret mod hinanden – så frygter Button ikke Montoya. "Forhåbentlig skal jeg se tilbage for at kunne se ham – og gerne gennem en stor linse. Jeg må have sat ekstra store spejle på raceren for at kunne se ham," siger han hånende. Tja – er man selvglad eller ej… I øvrigt kan det lige nævnes at Button skal huske på at en FIA pressekonference ikke er en matematiktime som man kan komme lidt sent til – det kostede lige 2.500 dollars. Han havde dog en seddel med hjemmefra – han for vild…

BB  


Hop til top
Fisichella hos Benetton i 2001

Så blev det bekræftet det som allerede var 99,9% sikkert – Giancarlo Fisichella fortsætter hos Benetton i 2001. Dette har Flavio Briatore, teamchef for Benetton offentliggjort i dag.

Teamet har allerede en underliggende langtidskontrakt med italieneren, og de har valgt at gøre brug af den option der er hæfter på kontrakten, således at han også i 2001 kører for Benetton i deres sidste sæson i Formel 1.


Smilene kunne næsten ikke blive bredere - Fisichella fortsætter hos Flavio og co. i 2001

Fisichella kom til Benetton i 1997 og det lader til at Renault vil satse på italieneren i fremtiden. Det er i hvert fald det som kan spores i de kommentarer Briatore knytter til offentliggørelsen. "2001 er en vigtig sæson for Renault, så vi ser frem til at styrke teamet. Giancarlo har arbejdet hårdt i denne sæson, og har leveret gode resultater, så jeg tror at han vil være et værdifuldt medlem af teamet i næste sæson," siger Briatore.

Fisichella ser frem til udfordringerne, og udnævnelsen som Benetton-kører kommer næppe som en overraskelse. Dog har det været lønforhandlingerne der har trukket noget ud, og meget tyder på at Fisichella bliver en af de bedre betalte kørere i feltet. "Jeg er glad for at blive hos Benetton næste år. Jeg har allerede en god følelse og fornemmelse for teamet og det har været mit mål at fortsætte her. Nu hvor Renault har købt teamet, har det en stærk fremtid hvor alle arbejder hårdt for at komme tilbage på toppen, så jeg er glad for at være en del af denne udfordringer," siger italieneren der endnu ikke har nået toppen af podiet i et Formel 1-grand prix.

BB  


Hop til top
Eksklusivt interview med Giancarlo Fisichella

Fra benettonf1.com har vi modtaget et eksklusivt interview med Giancarlo Fisichella. Vi bringer her et uddrag af interviewet.

Sp.: Du var hurtigst generelt set i Valencia i sidste uge - så du må være meget tilfreds med bilen i et setup til meget downforce?

GF.: Ja, det er jeg. Jeg er meget fortrøstningsfuld forud for løbet og kvalifikationen. For det første, blev jeg nr. 4 i kvalifikationen sidste år, og for det andet, er bilen væsentlig bedre i år, så jeg tror at det bliver et godt og spændende løb for os. Der er en god chance for at vi kan score points i begge mesterskaber….. hvis jeg kommer godt i gennem det første sving.

Sp.: Der er udviklet en ny aerodynamisk "pakke" til bilen, er det noget der vil vise en bemærkelsesværdig forskel?

GF.: Det tror jeg, det var en af grundene til, at jeg fik så god en test i Valencia. Der er lavet forbedringer flere steder på bilen, men specielt på konfigurationen omkring et højt downforce. Jeg føler mig ret fortrøstningsfuld.

Sp.: Kan du li' at køre rundt på Hungaroring?

GF.: Ja, det er en af mine favoritbaner. Det er en drilsk bane - meget smal og meget teknisk - så jeg tror, at vi får et meget tæt og fysisk krævende løb.

Sp.: Har du øget din træningsmængde?

GF.: Ja, jeg har været i Monaco sammen med Bernie Shrosbree, og normalt gennemfører vi et ret hårdt træningsprogram, men denne gang gik vi virkelig til den, og Bernie var meget imponeret over min fysiske styrke. Vi arbejder i øjeblikket med et program, der primært styrker arme og ben. Men også et program der gør mig stærk nok til et fysisk hårdt løb som Hungaroring. Det gælder om at bevare styrken, så jeg kan være i samme form hele tiden.

Sp.: Hvad synes du om byen Budapest?

GF.: Det er en dejlig by. Vi har som regel ikke tid til at se os ret meget omkring, men den virker som en dejlig by, og indbyggerne er søde og rare. De kan godt li' F1, det er udmærket.

Sp.: Var du meget skuffet over, at Michael Schumacher bebrejdede dig for ulykken på Hockenheim?

GF.: Ser du, for nogle dage siden så jeg i en italiensk avis, at Michael havde sagt undskyld til Giancarlo Fisichella, hvor han udtrykte, at det ikke var min fejl, og at jeg er en fin fyr. Han sagde at jeg ikke var skyld i ulykken, så for mig er det ok, at han undskylder sine bemærkninger, fordi uheldet var ikke min skyld. Vi har været venner i lang tid, så det er ok. Jeg føler, at tavlen er vasket ren.

Sp.: Det er ved at være det tidspunkt på året, hvor kørerne bekendtgør hvilket team, de skal køre for i næste sæson. Hvem kunne du eventuelt tænke dig som medkører til næste år?

GF.: Det ved jeg faktisk ikke, for at være ærlig. Jeg har et godt og tæt venskab med Jean Alesi, så jeg vil være utrolig glad, hvis vi blev holdkammerater.

Læs hele interviewet med Giancarlo Fisichella

PDL  


Hop til top
Ungarn - 2. fri træning

Var der stille i den første træning i dag, var der andeledes aktivitet da anden fri træning gik i gang. Stort set alle biler var hurtigt ude, deriblandt Hakkinen og Coulthard. Schumacher og Coulthard skiftedes til at sætte hurtigste omgang, tæt fulgt af Hakkinen. David Coulthard var den første til at passere de 1:19, da han efter en halv time satte tiden 1:18,812. Efter denne præstation tømtes banen og Heinz-Harald Frentzen havde for en kort tid banen helt for sig selv. I dalen steg temperaturen tidskørslen igennem og nåede op omkring de 29 grader, med banetemperaturer cirka ti grader varmere. Efter et par minutter kom Alesi og Schumacher ud igen og men på trods af bedste tid i midterste sektor var Schumachers tid kun 1:19,311. Coulthard forbedrede igen og Hakkinen gik ind som 2'er med tiden 1:18.943 på en omgang hvor han satte bedste tid i første sektor.

Formel Znork - efter en times 'søvn' var Coulthard hurtig

Helt så glat gik det ikke for Zonta og Irvine der spandt af stort set samtidigt i hvert sit sving. Irvine kunne forsætte mens BAR-raceren blev holdende i græsset. Villeneuve var også en tur over plænen ved andet sving. Koncentrationen svigtede åbenbart kørerne i de sidste minutter, for snart parkerede de la Rosa sin bil i dækbarrieren og de gule flag kom ud. Villeneuve nåede lige akkurat at spinde af igen inden tidskørslen sluttede med resultatet: Coulthard, Hakkinen, Schumacher, Barrichello, Trulli og Fisichella. Coulthards tid var 1:18,812. Til sammenligning var Hakkinens pole '99 1:18,156.

Resultaterne af dagens træning findes ved at klikke her.

CBA  


Hop til top
McLaren/Ferrari-krigen fortsætter

Under torsdagens pressekonference langede Hakkinen atter ud efter Ferrari, muligvis i et forsøg på at påvirke Rubens Barrichello, der også deltog. Baggrunden er den, at Ferraris præsident Luca di Montezemolo efter det tyske GP skal have sagt følgende: “Vi vil gøre alt hvad der er i vor magt for at Michael Schumacher kan vinde titlen.”

Selvom udtalelsen sikkert nok så meget har været møntet på at give MS moralsk opbakning efter skuffelsen over at være blevet kørt af, vælger Hakkinen en anden vinkel: “Når man hører sådan noget fra holdledelsen, påvirker det kørernes moral. Jeg ved ikke om det er korrekt citeret, eller om pressen har omformuleret det han sagde, men det kører rundt i ens hoved og er meget distraherende. Det gør absolut ikke noget godt for din motivation for at yde dit bedste for holdet, når du kun skal være næstbedst, og hvem ønsker det?”

Barrichello fastholder naturligvis, at Montezemolo ikke har bedt ham om at køre for Schumacher og meningen stadig er, at han (Barrichello) skal vinde løb for Ferrari.

Fra Ferrari-stalden, hvor man forlængst har pålagt kørerne at udtalelser skal cleares af pressetjenesten, lyder der samstemmende positive udtalelser fra begge kørere. F.eks. at MS synes Barrichello er den bedste og hurtigste holdkammerat han har haft, mens Rubens tager afstand fra de mange angreb på Schumacher.

Så må man jo afgøre med sig selv, hvor meget røgslør der kommer fra den kant.

GRN  


Hop til top
Ungarn - 1. frie træning

På Hungaroring til den første frie træning i dag var vejret skyfrit og behagelige 26-27 grader. Det var nok ikke det, der holdt formel 1-folket så passivt, men der var lange perioder hvor den støvede banestrækning lå øde hen. Med et kvarter tilbage havde kun halvdelen af kørerne noteret sig en tid. Især de to tophold holdt meget lav profil: McLaren viste sig knapt nok på banen og satte som de eneste ikke nogen tid. Mazzacane var den udnyttede tiden bedst med 19 omgange.

I giganternes fravær var Villeneuve og de to Williams-kørere hurtigst. Sidstnævnte skulle i øvrigt have en hel del nye aerodynamiske dele med til Ungarn. Hos Ferrari sendte man Barrichello ud til de sidste kvarter. Der var han snart den hurtigste, men kun til de to sidste minutter, hvor Michael Schumacher kom ud og straks forbedrede Barrichellos tid med et sekund. Først i sidste sekund halede brasilianeren lidt ind. Typisk Schumacher og ikke så lidt af en demonstration. Eddie Irvine, Ralf Schumacher og Giancarlo Fisichella kom 3, 4, og 5'er.

Du kan se resultatet ved at klikke her.

CBA  


Hop til top
Vil Schumachers sorte uheld slutte i Ungarn?

Michael Schumacher, som er kommet ud af de seneste løb uden points, er klar over, at det nu begynder at stramme til. De to McLaren kørere er lige i hælene på ham. Kun 2 points skiller dem. Men en god portion optimisme gør, at han nu forventer, at der er points på vej igen.

"Efter al den megen modgang i de seneste løb, ser jeg virkelig frem til Hungaroring. Det har altid været et godt sted for mig. Vi er meget forventningsfulde om, at serien af uheld nu er slut. Der har altid været gode løb i Ungarn, og jeg kan godt li' at køre der. Banen i sig selv, er ikke helt nem at køre på. Den er meget ujævn, og der kan være utrolig varmt. Jeg tror, at det er vores tur til at være heldige nu, jeg ser i hvert fald lyst på fremtiden. Indtil nu har vi været konkurrencedygtige på alle baner, måske lige med undtagelse af A1-Ring. Derfor håber jeg på at score 10 points igen, det skal være slut med uheldene. Der er stadig nok løb, til at vinde mesterskabet i."

Ferrari har siden løbet på Hockenheim, haft travlt med at udtænke nye strategier. Bl.a. vil man tage 4 biler med til Ungarn. MS har i de seneste dage haft travlt med at teste og klargøre den sidste bil. Nu har begge kørere én løbsbil og en reservebil til rådighed. Dog håber MS ikke at han får brug for reservebilen. Sideløbene med klargøringen af den ekstra bil, har MS også øvet starter. I de seneste løb har begge Ferrari kørere haft nogle gode starter, men i forhold til McLaren, har det ikke virket som gode starter. Hungaroring, som ikke har en decideret langside, er fyldt med sving og det er ikke den bredeste bane i kalenderen. Det gør, at kvalifikationen kan vise sig, at være uhyre vigtig.

Der satses altså fra Ferrari på at vende lykken, så den igen smiler til dem. Måske er der også sket noget kørerne imellem. Tonen har altid været god imellem dem, men nu er der kommet flere tilkendegivelser frem. Efter den seneste tids kritik af MS, bakker Rubens nu op om sin holdkammerat.

Rubens Barrichello: "Det gør mig ondt at høre alle de dårlige ting, der kommer frem om Michael i øjeblikket. Folk kritiserer ham, imens han kæmper for vores rettigheder i GPDA. (kørernes sammenslutning). Det er ærgerligt, fordi han netop nu er inde i en serie af dårlige løb. Men det kan ikke blive ved med at følge ham. Alle har en dårlig periode i deres liv - jeg har haft et par stykker - og for Michael vil det snart vende, det er jeg overbevist om."

Rubens Barrichello får også nogle anerkendende roser den anden vej. "Rubens er den bedste og hurtigste medkører, jeg nogensinde har haft." Siger MS, og tilføjede at den indsats som Rubens præsterede på Hockenheim, er al ære værd. MS's tidligere medkørere i F1 har været Jos Verstappen, Johnny Herbert og Eddie Irvine.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk