Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.8.1999
 Villeneuve forlader måske BAR
 1. fri træning - Hakkinen igen hurtigst
 Sponsor spekulationer
 Nissan på vej ind i F1
 2. fri træning
 Villeneuve og Zanardi i sæsonens sidste CART race
 Kina forsøger igen
 Denne uge hos Ford Racing
 
12.8.1999
 Stewart giver faderligt råd!
 Endnu en bredside fra Irvine
 Trulli i Damon Hills fodspor
 Forlader Irvine Ferrari?
 Schumacher stærkt på vej tilbage
 

Hop til top13.8.1999

Villeneuve forlader måske BAR

Jacques Villeneuve er utilfreds med BAR teamets manglende fremgang. I denne sæson har han ved flere lejligheder truet med at forlade teamet, hvis situationen ikke forbedres.

Verdensmesteren fra 97 fastslår at han søge andre græsgange, hvis der ikke snart er bedring at spore i BAR teamets præstationer. At forlade teamet, der ved hjælp af Jacques mentor Craig Pollock, blev en realitet i slutningen af sidste år, kompliceres af det faktum, at Villeneuve er økonomisk involveret i teamets eksistens.

"Jeg tiltrådte teamet sent sidste år," siger Jacques, og fortsætter: "Jeg så hvordan det blev til, og jeg kunne lide hvad jeg så, og var overbevist om, at vi kunne nå langt. Tingene er bestemt ikke gået helt efter planen, og måske har jeg ikke andre valg, end at forlade teamet efter denne sæson.. eller næste år."

Fransk-Canadieren har åbenlyst kritiseret teamet, og om Reynard chefen, Adrian Reynard, siger Villeneuve: "Han har kun deltaget i en enkelt test med os. Jeg har ikke talt med ham i lang tid. Han burde være langt mere fokuseret."

Villeneuve har fortsat til gode, at fuldføre et løb i år, hvor bilen bestemt ikke har været stabil... Den er heller ikke særlig hurtig.

Med Honda som motorleverandør næste år, skulle BAR teamet på den anden side, blive både hurtigere og langt mere stabil, og mellem de kritiske røster, tror Villeneuve at det måske lige er det, BAR går og mangler. "Jeg vil erobre BAR's første sejr, og det burde jeg kunne næste år." siger Villeneuve.

PSF  


Hop til top
1. fri træning - Hakkinen igen hurtigst

Den første frie træning blev som altid domineter af McLaren Mercedes, de kom på banen da der manglede 12 min. Lavede den hurtigste tid, næsten som de plejer.

Kun Irvine skilte de 2 McLaren Mercedes fra total dominans, ellers var der ikke de store ting der skete, Salo skuffede ved kun at være nr 8 i dagens første træning 1,828 sec. efter Hakkinen. Den tidliger verdensmester Villeneuve Skuffede endnu engang ved at være sidst, men han havnede i grusset på sit anden forsøg.

BKP  


Hop til top
Sponsor spekulationer

Rygter fortæller at det italienske benzinselskab Agip er er på vej væk fra sit nuværende samarbejde. Kilder har ladet sive at Agip, der siden 96 har haft aftale med Benetton teamet, er på udkig efter en anden partner. Årsagen skal angiveligt findes i Agip's påståede utilfredshed med Benetton's manglende resultater.

Rygterne har allerede medført spekulationer om, Agip's eventuelle tilbagevenden til Ferrari teamet, som benzinselskabet havde samarbejde med i perioden 1974-1995.

Om Shell, der er Ferrari's nuværende partner, vil gøre plads og satse på et andet team , er jo følgelig også et spørgsmål der affødes af disse rygter.

PSF  


Hop til top
Nissan på vej ind i F1

Både Benetton og Arrows flirter i øjeblikket med Nissan, i et forsøg på at lokke den japanske bil gigant til at satse på F1 som motorleverandør. Ingen af de to teams har for nærværende en aftale med en motorfabrikant.

At Nissan er fristet, er der ingen tvivl om, da virksomhedens to hjemlige konkurrenter, Honda og Toyota, begge satser stort på deres Formel-1 programmer. Honda skal levere motorer til BAR teamet i næste sæson, og rygter vil vide at Toyota vil træde ind på Formel-1 scenen med deres eget team i 2001.

På den anden side har Renault, der for nylig investerede 3 milliarder engelske pund i Nissan-koncernen, helt sikkert også noget at skulle have sagt i den sag. Både Renault og Nissan har tabt penge på det sidste, og set i det lys, er en F1 satsning nok ikke det mest fornuftige træk på nuværende tidspunkt.

PSF  


Hop til top
2. fri træning

Efter at have sat hurtigste tid i de sidste minutter af 1. fri træning, kommer Häkkinen hurtigt på banen efterfulgt af stort set alle teams. Irvine sætter bedste tid allerede efter 6 minutter, blot for at se Häkkinen bryde 1:20-grænsen med 1:19,772. Sessionen bliver kørt i en lufttemperatur på kun 18 grader (banetemp. 23 grader) med byger. Der blev prøvet intermediates-dæk og tørvejrs dæk.

Irvine gjore flere forsøg på at forbedre sin tid i forhold Häkkinens, men uden held. Småbyger kom og gik og Salo, Häkkinen, Wurz, Villeneuve, Trulli, Ralf Schumacher, Diniz, Hill og Giancarlo Fisichella måtte en tur i sandkassen i denne omgang, hvor det stortset kun var Zanardi der forbedrede sin tid så han krøb op på en sjette plads.

I allersidste minut lykkedes det så alligevel Irvine at vippe Häkkinen af pinden med en imponerende tid på 1:19,476, knap 3 tiendedele hurtigere end Häkkinen. Dette har stor psykologisk effekt at Ferrari endelig har formået at slå Mclaren i en af de indledende runder. Det har i denne sæsson været mere reglen end undtagelsen at Häkkinen tog "pole" i de frie træninger. Det er således en hel åben kvalifikation i morgen.

AHH  


Hop til top
Villeneuve og Zanardi i sæsonens sidste CART race

Autorace rapporterede i slutningen af Juni, at sæsonens sidste CART race på Hawaii, kun ville blive for kørere, der havde deltaget hele året. Dermed bristede håbet, om at se Jacques Villeneuve og Alex Zanardi i en "one-race" deltagelse.

Dengang var begge kørere meget skuffede, og Villeneuve understregede sin utilfredshed med kommentaren: "Jeg syntes det kunne være sjovt, men CART team ejerne vil åbenbart ikke have noget med os F1 kørere at gøre."

Villeneuve tilføjede: "Det er for dårligt. Jeg mener det vil være godt for CART serien, hvis nogle af os gutter fra andre klasser, kunne køre mod seriens elite. Jeg troede det var hele ideen med de løb."

Andrew Craig, der er præsident for CART serien, sagde i sidste uge, at de 4 wild-card invitationer IKKE ville blive forbeholdt CART kørere. Så hvis ellers Villeneuve og Zanardi's respektive F1 bosser giver lov.. Ja, så ser det alligevel ud til at de to Formel-1 chauffører, får mulighed for at muntre sig i CART for en enkelt gang.

PSF  


Hop til top
Kina forsøger igen

Kina håber at blive vært for det andet Grand Prix i næste sæson. Oprindelig var det meningen at Kina skulle have haft et GP allerede i denne sæson. Zhuhai banen, tæt ved Hong Kong, levede imidlertid ikke op til de krav der blev stillet, hverken sikkerhedsmæssigt eller med hensyn til de nødvendige faciliteter.

Imidlertid er banen nu forbedret og direktøren for Zhuhai banen, Lin Han Mihn, udtaler: "Vi har haft et møde med Mr. Ecclestone hvor vi fortalte ham, at alt arbejdet på banen nu er færdigt og at vi kan garanterer hotelværelser til alle i området. Vi ved at der er offentliggjort en foreløbig løbskalender, men vi håber at vi alligevel kan få det andet løb i år 2000."

Helt utænkeligt er det ikke at Kina's ønske bliver imødekommet - et løb i Kina er attraktivt for mange vestlige sponsorer på grund af det enorme potentielle marked Kina repræsenterer.

Det første løb i år 2000 afvikles i Melbourne dem 12. marts 2000.

GCH

AN  


Hop til top
Denne uge hos Ford Racing

Efter det Tyske Grand Prix på Hockenheim drager Stewart-Ford teamet til Ungarn, hvor sæsonens 11. Grand Prix afholdes. Cosworth Racing introducerede opgraderinger af Ford Cosworth V10 CR-1 motoren før både det Østrigske og det Tyske Grand Prix. Nick Hayes er direktør for Cosworth Racings Formel 1 program, og han fortæller her om de udfordringer, som Hungaroring giver og udvikling af motorer i det hele taget:

Hungaroring er en interessant bane. Den bliver ikke benyttet særligt ofte, så overfladen er altid meget støvet og beskidt, når Formel 1 bilerne begynder at køre om fredagen. Resultatet af dette er, at det er svært for de enkelte teams at finde det optimale set up til bilerne, fordi efterhånden som banen bliver renere, bliver den også hurtigere – så man kan ikke vide, om det var ændringer ved bilen eller ændringer i baneoverfladen, som fik bilen til at køre hurtigere. Hungaroring er desuden en af de langsomste baner på løbskalenderen med en masse sving og få langsider så modsat Hockenheim, hvor der køres meget med fuld gas, er banen ikke hård ved motorerne. Det bliver dog ofte meget varmt, og fordi det er en langsom bane, sker kølingen langsommere, da luftens hastighed er langsommere. Det Cosworth Racing virkelig vil arbejde hårdt for at forbedre før det Ungarske Grand Prix er, at gøre motoren mere ”køre-venlig”, så Rubens og Johnny bedre kan kontrollere bilen ud af de langsomme kurver.

På spørgsmålet om han forventer yderligere opgraderinger af motoren, før sæsonen slutter, svarer Nick Hayes:

Vi forventer yderligere opgraderinger inden slutningen af dette år. Vi er altid involveret i opbygning af motorer, planlægning, løbs support og udvikling. Indenfor Cosworth Racing har vi mange forskellige områder, som er delt mellem Formel 1, CART og andre motorsports grupper. Så der er nogle medarbejdere, der arbejder fuld tid med Formel 1, mens andre nogle gange arbejder med Formel 1 og nogle gange med CART – så det virkelige antal ligger sandsynligvis mellem 260-270 mennesker.

Til løb og tests medbringer vi en Race Support Manager, som har ansvar for Cosworth Racing team under testen eller løbet. Vi medbringer også et antal ingeniører, som holder øje med de forskellige dele af motoren. De kigger på data, mens bilerne er på banen, via telemetri systemerne, så de kan optimere bilens performance og samtidig kigge efter potentielle problemer. Vi medbringer også et par folk, der arbejder med motoren rent fysisk; bl.a. montering. Derudover medbringer vi en person, vi kalder ”odd bod”. Personen er forskellig ved hvert løb og arbejder normalt enten i motor opbygnings- eller dyno området på fabrikken. Det giver vedkommende en chance for at se racing i virkeligheden, hvilket er godt for os og godt for dem – idet de kommer tilbage med mere direkte erfaring.

Har I påbegyndt arbejdet med næste års Formel 1 motor?

Vi begyndte at arbejde på næste års motor for et stykke tid tilbage, og indtil videre ser det godt ud. Rubens Barrichello kørte totalt set den hurtigste tid under Silverstone testen i sidste uge. Hans tid på 1:26:47 var to tiendedele hurtigere end McLaren køreren David Coulthard. Udover Rubens deltog også Johnny Herbert og Luciano Burti i den tre dages test. De tre kørerer udførte evaluering af nye affjedrings konfigurationer, motor holdbarheds test og dæktest, som en del af teamets forberedelser til det Ungarske Grand Prix.

Rubens Barrichello (RB) og Johnny Herbert (JH) har følgende kommentarer til løbet på Hungaroring:

RB: Det at trække vejret kan være et problem. Der er ikke meget reaktionstid, idet der er så mange sving. Jeg har specielt arbejdet på at forbedre min vejrtrækning gennem aerobic og løb. Mentalt er løbet hårdt, fordi du koncentrerer dig mere end på en bane med flere langsider. Du har meget travlt i cockpittet på Hungaroring.

Kvalifikationen er alfa og omega i Ungarn, fordi der er meget få overhalings muligheder. Den eneste

TNR  


 

Hop til top12.8.1999

Stewart giver faderligt råd!

"Lad nu være med at tage til Ferrari," er budskabet fra Jackie Stewart og rådet er naturligvis rettet til Rubens Barrichello som skulle have underskrevet en forhåndsaftale med Ferrari. På trods af at Barrichello sandsynligvis bliver en del af handelen hvis Ford skal sikre sig Irvine, kæmper man altså stadig med næb og klør for at beholde Barrichello. Brasilianeren vil helst gerne til et team hvor han har mulighed for at vinde - hvilket han endnu ikke har opnået.

Jackie Stewart advarer Rubens om at han vil komme til at ligge under for Michael Schumacher. "Der er kun én kører der - Schumacher og han dominerer teamet," siger Stewart iagttagende. Derudover vil Barrichello på det personlige og følelsesmæssige plan slet ikke passe ind i stilen hos Ferrari med panik og masser af følelsesudladninger.

Derudover ønsker Stewart at Barrichello hellere ser på perspektiverne for fremtiden - men spørgsmålet er om Rubens vil vente mere - først et par år med Jordan uden succes og siden med Stewart hvor det endnu ikke er blevet til sejre. Vil han vente yderligere 3 år - som er Fords målsætning - på at vinde VM? Næppe!

Hvis det ikke lykkes at beholde Barrichello - som lige kører med Irvine - står Mika Salo sandsynligvis klar i kulissen. Han har fortsat gode kontakter til Ford og hans kørsel som stand-in for Schumacher har naturligvis hævet hans værdi markant.

BB  


Hop til top
Endnu en bredside fra Irvine

Så er der kommet endnu en udtalelse fra Eddie Irvine om sin holdkammerat: 'Michael Schumacher laver alt for mange fejl!' Men ikke desto mindre erkender han at tyskeren vil kunne slå alle hvis racerne i feltet var nøjagtig ens. Men Michaels hurtighed er ikke nok. "Du skal undgå fejl og dem laver han mange af," siger Irvine og så får Jean Todt også et par på hatten. "Jean er tydeligvis meget gladere når Michael vinder. Du kan se det på hans ansigt," beretter Irvine og dermed fortsætter han i den kendte stil - som han for alvor fik tændt op under efter at han for første gang vandt et Formel 1-løb i Australien i år. At Michael Schumacher får denne bedømmelse af Irvine er nok gældende for denne sæson hvor der har været nogle fejl fra Schumachers side, men ser man på tidligere sæsoner er det sjældent at fejlene har kostet! Det er først i år at Schumacher er kommet alvorligt til skade ved et uheld!

Derudover er der stadig masser af forhandlinger når kabalen for år 2000 skal til at gå op. Irvine har stillet krav om at han mindst skal stilles lige med Schumacher til næste sæson - ellers er det farvel til Ferrari og sandsynligvis bliver ny mand hos Jaguar-Ford. På trods af rapporter om at Irvine har underskrevet en aftale til en værdi af 65-70 millioner kroner afviser både Ford og Irvine at der er underskrevet noget. Men der holdes forhandlinger: "Jeg har fortalt Jackie Stewart at han skal betale mig yderligere 10 millioner hvis han skal have mig til at gå med de skotskternede bukser!"

BB  


Hop til top
Trulli i Damon Hills fodspor

Kampen om det ledige sæde i Jordan-raceren, som Damon Hill efterlader ved udgangen af denne sæsson ser ud til at være vundet af Jarno Trulli, som kører for det franske Prost-team. Godt nok har Trulli en kontrakt med Prost, men i denne kontrakt er inkluderet en præstations-klausul som indebærer at Trulli kan forlade sit team, hvis ikke teamet er i top 6 efter det Ungarnske Gran Prix. Prost er i øjeblikket 9 point efter Stewart som har 6. pladsen for konstruktøre, og der skal altså en sejr, eller en 2-3-placerering til Prost for at klausulen i Trullis kontrakt er overholdt, og alt tyder på at Trulli bliver kollega med Heinz Harald Frentzen hos Jordan næste år.
AHH  


Hop til top
Forlader Irvine Ferrari?

Eddie Irvine har i et interwiev givet udtryk for at han ikke vil blive hos Ferrari hvis han skal fortsætte som andenkører.

Efter løbet i Melbourne i år sagde Irvine at efter han havde prøvet at vinde et løb var det eneste der talte for ham at vinde VM. Irvine har fået smagen for sejre, og vil sidestilles med med Schumacher hvis han skal fortsætte med at køre for Ferrari, ellers er han ikke interesseret....skulle han have sagt.

Irvine mener også at de to øverste hos Ferrari (Ross Brawn, teknisk chef og Jean Todt, teamchef) ikke værdsætter hans sejre lige så højt som Schumachers. De har et godt professionelt forhold, men de to chefer beundre ikke ligefrem Irvine på samme måde som Schumacher.

Ferrari er kontraktligt forpligtet over for Michael Schumacher til at give ham 1. priotet, og der er ikke meget der tyder på at Schumacher vil give det fra sig efter hans VM-drøm er bristet i denne sæsson.

Om det hele bare er spil for galleriet fra Irvines side er ikke til at vide, men det er sikkert at endnu en sejr ved det Ungarnske Gran Prix vil sætte Eddie Irvine i en bedre situation ved forhandlingerne om næste sæssons sæder.

AHH

AN  


Hop til top
Schumacher stærkt på vej tilbage

Alle udtalelser og rygter om Michael Schumacher’s genoptræning efter det uhyggelige uheld under Silverstones GP, hvor tekniske problemer med bremsetrykket på baghjulene, sendte ham frontalt ind i dækbarrieren, tyder på en hurtig tilbagevenden i sædet, som Ferrari’s første kører.

Schumacher, der ved uheldet brækkede højre skinne og lægben, undergik således endnu en operation i lørdags på et hospital i Geneve. Dr. Saillant, der er den F1 tilknyttede kirurgiske ekspertise, fjernede to skruer og justerede fikseringen af Schumacher’s skinneben. Dette blev angiveligt gjort for at fremskynde helingen af det brækkede ben, og spekulationer i den tyske presse tirsdag, der indikerede at en sådan operation, ikke ville være nødvendig, hvis de engelske læger havde gjort deres arbejde godt nok i første omgang, blev allerede dagen efter, kategorisk afvist af Schumacher’s talsmand, der udtalte, at en sådan påstand var uretfærdig over for de engelske kirurger, og at hvis Michael som planlagt kan køre det Italienske GP på Monza, efter bare 8 ugers genoptræning, understreger at der intet er at påtale ved den første operation.

Lørdagens rygter, der udløste tifosi feber, om at Michael ville deltage i testkørsler på Fiorano, og muligvis var klar allerede til det kommende GP i Ungarn, blev hurtigt afvist af Schumacher’s manager Willi Weber, der i et interview udtalte, “I forsøg på at slutte alle spekulationer, har vi valgt det Italienske GP som målsætning for Michael’s comeback. Det er ikke sikkert, om vi vil nå dette mål, men så har vi da fred så længe”.

Da talen faldt på Schumacher’s tilstand, bekræftede Weber, at Michael i onsdags, bare fire dage efter operationen, var tilbage i træningssalen og atter i gang med sit genoptræningsprogram. Yderligere udtalte Weber, at Schumacher planlage at arbejde hårdt 3 til 4 timer pr. dag, i håb om at kunne teste sidst på måneden, og således nå det forventede comeback til løbet den 12. september.

Ferrari’s præsident Luca di Montezemolo rangerer fortsat Michael Schumacher højere end Eddie Irvine, selv om det skulle lykkes for Irvine, at erobre dette års verdensmesterskab. “Glem ikke” udtaler di Montezemolo med stor respekt for Irvine, “at Michael er sluttet hurtigere end Eddie i 51 ud af 54 mulige tidskørsler. Schumacher’s bidrag er fundamentalt. Vi har virkelig brug for en kører af hans format.”

Luca di Montezemolo sagde yderligere, at han var sikker på, at Schumacher ville blive klar til dette års Italienske GP, hvor hans opgave vil blive, at hjælpe teamet og Irvine til mesterskabssejren. “Vi er lykkelige over Eddie’s nuværende position. Når Schumacher kommer tilbage vil han hjælpe Ferrari. Det er der ingen tvivl om,” udtalte han.

Vel vidende at det er højst usandsynlig, at Schumacher vil returnere til F1, som en seriøs konkurrent til årets mesterskabstitel, lovede Irvine i mandags, at han ville hjælpe Schumacher til at erobre mesterskabet. “Jeg vil altid følge teamets ordre. Hvis teamet føler jeg skal hjælpe ham, så vil jeg gøre det, nøjagtig som jeg har gjort førhen.” udtalte Irvine, der har vundet de to sidste Grand Prix’er , og for tiden fører kampen om titlen 8 point foran Mika Hakkinen.

Tidligere Verdensmester Niki Lauda udtaler, med baggrund i egne erfaringer, at det er den rette professionelle holdning, Schumacher ligger for dagen, i sit forsøg på en hurtig tilbagevenden. Lauda, der selv vendte tilbage kun 5 uger efter sin voldsomme brand ulykke i det Tyske GP i 76, sagde: “Michael er den højest betalte kører i sporten, og han bør ikke blive hjemme længere end nødvendigt. Jeg tror Schumacher igen vil blive den store kører, vi alle kender. Når han er kommet sig helt, ser jeg ingen grund til, at han ikke skulle kunne genskabe den nødvendige selvtillid, til atter at køre hurtigt og blive manden man gerne vil slå.”

Herfra er der kun a

PSF  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk