Andre klasser

Hvis stemningen lørdag var i top, nåede de på andendagen toppen, alt imens vejret gjorde sit til at gøre en god oplevelse bedre. De længe ventede F1-racere nåede frem fra Sverige fra FDM Racing Experience, og hele dagen igennem tiltrak disse to vidundere sig stor opmærksomhed. I mit nærvær nåede en af forsvarets officerer at indskyde en stille bemærkning: "Sådan en bette ting turde jeg godt nok ikke at sætte mig ind i!" Ikke desto mindre lyste fascinationen ud af hans øjne – akkurat som den gjorde på hundredvis af andre. En F1-bil er en helt særlig oplevelse. Uanset om det er en Arrows med udløbet datomærkning eller en Ferrari F1-2000.

Den ældre F1-racer fik masser af beundrede blikke

Når så mange mennesker er samlet et sted gælder først til mølle princippet. Sådan var det med de bedste sidde- og ståpladser rundt omkring. Selv hårdkogte pressehajer havde svært ved at finde gode steder!! Desuden havde arrangørerne opstillet flere afspærringer, så det var lidt sværere at komme helt tæt på de kørende biler. I jagten på et godt udkigsspot tog folk opstilling på trapperne, kravlede op på stilladserne - ja ethvert sted med det mindste overblik over banen var besat. Således var oplevelsen ved at komme helt tæt på bilerne større om lørdagen.

'Hvad sker der her?' Mange tilskuere fra hele landet og også fra udlandet fandt vej til Holmen

I de forskellige klasser blev der igen i dag gået til den. Klasse E var igen publikumsfavoritten, og den mest opmærksomheds-tiltrækkende klasse. I løbet af søndagen skulle opvarmning, 2. heat og finale-heatet køres - udover et opvisningsløb, som bl.a. bestod af F1-racerne. Det begyndte sædvanen tro i det stille med klasse A. I den efterfølgende klasse B gjorde nr. 24, Peter Kjul, i sin sølv-farvede formel-racer – en Morris 8 fra 1936 – sit til at sætte publikums stemning i vejret. Men han havde under lørdagens tidtagning og 1. heat været for suveræn og fik ingen modstand.

I Klasse D var den største oplevelse de mange små Morris Mini’er og Austin Cooper’s. Førerne af disse biler gik virkelig til stålet, og klassen bød på mange overhalingsforsøg omend det var en meget svær bane at overhale på.

Det var ikke søndag muligt at få resultaterne fra løbene, men de bringes snart her på siderne.

Klasse E bød på en særdeles veloplagt Tom Kristensen, der havde fået styr på problemerne med NSU’ens affjedring. Som bekendt blev han nr. 2 i lørdagens heat. Således gik det ham også i 2. heat. Toms eneste chance for at komme forbi Bjarne Sinding i den væsentligt stærkere Ford Escort var at overhale ham umiddelbart efter starten. Men det lykkedes ikke i 2. heat. Alligevel hang Tom stærkt på.

Der blev arbejdet flittigt på Toms racer

"Da jeg idag så dagens udgave af Ekstra Bladet, var jeg nær faldet ud af min kørestol."

"STOP HAM". John Nielsen kom med sin uforbeholdne mening om min tilstedeværelse i Dansk Touringcar Challenge (DTC), og i motorsport i det hele taget. Tilsyneladende tror veteranen John Nielsen, at han kan få indført forbud, så jeg ikke længere vil kunne køre motorløb i Danmark. Han har også fortalt Peter Elgaard, manden bag DTC serien, hvad han mener om min tilstedeværelse på banen" fortæller Jason Watt.

Efter weekendens afdeling af det danske DTC mesterskab, der for mit vedkomne endte på en jordvold, citeres John Nielsen for følgende:
"..jeg holder meget af Jason Watt, men det er blevet for farligt for ham at være med. Han har ikke længere noget at lave her. Jeg håber, at dagens uheld vil være en advarsel, og der er nogle ansvarlige, som vil tænke sig om en ekstra gang for motorsportens skyld. Jeg forudser, at den værst tænkelige ulykke vil medføre et forbud mod billøb."

"Det som menes her er vel at, hvis jeg alene har et uheld, så kunne dansk motorsport godt dreje nøglen? Disse udtalelser finder jeg dybt forkastelige og de sårer mig dybt.

En ting er at det sårer mig, men hvad med de mange andre handicappede der dyrker motorsport på verdensplan. Her i weekenden var vi således to der stillede til start på ring Djursland. Glem ikke en mand som Clay Reggazoni (tidligere Formel 1 kører), lammet og dog alligevel i stand til at gennemføre Paris-Dakar, og idag indehaver af en racerskole for handicappede. Er det også noget du gerne vil have afviklet?

Da jeg i starten af året vendte tilbage til motorløb ved et gokart løb i Esbjerg blev John Nielsen citeret i DR TV for følgende: "Godt at se ham tilbage på banen igen!" Var det så gokart banen du her mente?

Når nu John vil prøve at sætte en stopper for min videre deltagelse i motorløb i Danmark, glemmer han tilsyneladende at FIA (det internationale motorportsforbund) har udstedt et internationalt reglement for hvorledes handicappede kan deltage i motorport. Reglementet gør det klart at der er to motorsportsklasser hvori man som handicappet ikke kan få tilladelse til at stille til start i. Det drejer sig om Formel 3000 og Formel 1, klasser som samme forbund iøvrigt også laver reglementet til.

Ydermere har DASU (Dansk Automobil Sports Union) udstedt et specielt regelsæt som min bil skal opfylde. Heri indgår blandt andet:
Større brandslukningsanlæg (samme som i Formel 1)
Ekstra afskærmet benzintank.
Aftagelig siderude.
Sikkerhedsnet.

"Der er mange måder at vinde over sine konkurrenter på, og hvis dette her er et sådant forsøg, har det kun styrket min motivitation og bare sat mig endnu mere op for at se forsvinde bagud i mit bakspejl. Og dit forspring er for tiden 0.07sekund" slutter Jason Watt.

Carsten har faktisk selv kørt race for 34 år siden, og har selvfølgelig interressen derfra.

Hans røde Lotus er hans eneste historiske bil, og har kørt CCCC med den i 2 år. Man kan tydeligt se at han passer og plejer sin lille ”prinsesse”, for hun ser ud som om hun er helt ny. Det er da også Carsten selv der står for al reparation af den. Om han køber reservedelene i ”Den Blå Avis” melder historien ikke noget om, men hvem ved…

Carsten Ree kørte også et godt løb, men han er, som alle de andre, også kun med for hyggens skyld!

Carsten Ree stillede op i denne Lotus Royal Princess - den er fra 1963

Og han hyggede sig udentvivl sammen med officials'ne ude ved banen, hvor de blandt andet havde det rigtigt sjovt med at ”drille” folk! Men det skal der jo også være plads til ved et sådant løb.

Carsten Ree kan hvis også skrive under på, at man bliver grebet af historisk motorsport, så vi ser ham nok også til næste år med sit røde vidunder!

Der var dog ikke det store at lave, så Tom kunne mageligt sidde i på en havestol ved deres ”lejr” og var mere end villig til at snakke om den kommende finale.

”Bilen bliver bedre og bedre, men jeg tror kun, at det er fordi jeg nogen gange glemmer det er min egen” smiler Tom og fortsætter ”jeg er jo vant til at der ikke sker noget hvis der sker noget med en racerbil, men hun (NSU’en) er jo min egen! Så hende passer jeg på”.

Om en 1. plads er mulig er Tom lidt usikker på, men han mener da, at hvis en kikser starten, og han selv får en bedre start er det muligt.

Det kom selv kan rette op på, er afstanden mellem halmballerne og hans bil. ”I 2. heat var der en hel telefonbog mellem halmen og NSU’en, i finalen skulle vi gerne komme ned på en Mostrup (en meget tynd telefonbog!)” fortæller Tom grinende til Formel-1.dk.

CCCC var ikke kun hygge - NSU'en fik hvad den kunne trække!

Desværre gik det bare ikke som forventet i finalen. Der var simpelthen kaos fra starten. Tom nåede ikke at overhale nummer 1, og nogle små Austin racere kørte ind i hinanden, og Brian Stoltze undgik dem kun med nød og næppe ved at køre ind i halmen i stedet for de små biler. Dette var yderst flot af Brian af gøre, så han fortjener bestemt et godt ord med på vejen.

Da alt var ryddet op, kunne bilerne fra klasse E så stille op til omstart. Starten gik, og fantastisk som Tom jo er, overhaler han nummer 1 og Toms kone og hans lille søn jublede højt fra tribunerne sammen med tusinder tilskuer! Men glæden var meget kort varig, for få omgange efter hans føring gik trækakslet og Tom måtte få trukket bilen til mål. Det var bestemt en ærgerlig slutning, men Tom kunne i stedet glæde sig over de tusinder tilskuer som hyllede ham, da han blev trukket til mål.

”Jeg glemte vidst igen at det var min egen, så da hun ”fløj” og landede hårdt på den ujævne bane røg trækakslet” fortalte en lidt skuffet Tom efter løbet, men kunne da se frem til aftenens ”3. halvleg”, som er en grillaften for alle kørere og involverede i CCCC, og skulle være rigtigt hyggeligt!

Tom har virkelig kørt flot i weekenden, men heldet var bare ikke med Tom og Nuser i år! Men vi håber da at se Tom og Nuser igen næste år!

Den 34-årige Vasse har været en del af det succesrige Ganassi Racing siden 1995. Højdepunktet kom i 1996, da han vandt mesterskabet. I de næste 2 sæsoner stod han lidt i skyggen af hans team-kammerat, Alex Zanardi, og det samme har egentlig også været tilfældet sidste år og denne sæson. Alligevel er Vasser stadig en snu ræv på en racerbane, og han bør have mindst 3 - 4 år endnu som kører.

Både Zanardi og Juan Pablo Montoya har begge sagt, at de er Vasser en stor tak skyldig. Han hjalp nemlig dem begge med at kunne håndtere oval-banerne. Zanardi har bl.a. sagt, at hans daværende team-kammerat lærte ham tålmodighedens svære kunst. Dette er især meget vigtigt, når det f.eks. drejer sig om et 500 mil løb. Her nytter det ikke noget bare at sparke til den, men derimod om at køre stabilt, således at bilen er top-trimmet til de sidste 50 mil.

Vasser's rekordliste hos Ganassi Racing tæller 8 sejre og 7 pole-positioner. Hans seneste sejr ligger dog helt tilbage i sæsonafslutningen på California Speedway i Fontana i 1998.

Udover Vasser's afgang fra Ganassi Racing, så ligger det nu også fast, at Montoya smutter til Formel 1. Dermed er der altså to ledige sæder hos teamet. Samtidig er det nu også officielt, at Michael Andretti forlader Newman/Hass teamet. Hans største ønske er, at prøve at vinde Indy 500 løbet inden han stopper karrieren. Eftersom at team-ejer, Chip Ganassi, har sagt, at hans team også kører i næste års Indy 500 løb, så svirrer det selvfølgelig med rygter om, at Andretti er på vej til dette team. PacWest Racing teamet er dog også en mulighed. Deres to kørere, Mauricio Gugelmin og Mark Blundell har ikke opnået en sejr siden 1997, og det er muligt, at team-ejer, Bruce McCaw, vælger at udskifte hans to kørere.

Af andre hotte emner til teamet, er selvfølgelig Zanardi. Efter en pause fra det mildest talt elendige comeback i Formel 1, så har italieneren selv sagt, at han igen er begyndt af få kløe i hans højre fod. Han er dog også sat i forbindelse med hele 3 andre teams.

Og vi slutter med de seneste rygter/facts efter Mid-Ohio løbet i går:

Mexicanske Adrian Fernandez bliver team-ejer næste år. Han er godt i gang med at etablere hans eget team.

Bryan Herta kører resten af sæsonen hos Dale Coyne Racing.

Team Rahal har nu officielt annonceret, at italienske Max Papis også er team-kammerat med svenske Kenny Brack næste år.

Team Rahal har desuden annonceret, at teamet skifter fra Reynard- til Lola-chassis. Det er endvidere sandsynligt, at teamet også skifter fra Ford- til Toyota-motorer.

Patrick Racing skifter muligvis også fra Ford til Toyota næste år.

Player's/Forsythe teamet har endnu ikke opgivet at få fingrene i canadiske Paul Tracy. Han har dog stadig en bindende kontrakt med hans nuværende team, KOOL Green, men i motorsportens verden kan penge jo overkomme alle kontraktmæssige forhindringer.

Japanske Shinji Nakano bliver muligvis også ny team-ejer næste år - vel at mærke med solid sponsor-støtte fra Honda.

Og endelig: det er nu næsten helt sikkert, at skotske Dario Franchitti fortsætter i CART næste år.

Og at der virkelig var tale om total dominans skal ses i lyset af antal førte omgange ud af de i alt 83 omgange. Ferran førte nemlig 28 og Castroneves 55. Rent bord fra Penske Racing teamet, der i store dele af løbet havde et klart forspring til de andre kørere, der forgæves forsøgte at holde trit med de to hurtigere brasilianere. Forspringet lå næsten konstant på omkring 25 sekunder. Det var kun i forbindelse med 2 Full course yellow's i den anden halvdel af løbet, at feltet var bare nogenlunde samlet.

Det var i øvrigt det første 1-2 resultat til Penske Racing siden 'Dream Team' sæsonen i 1994. Resultaterne i denne sæson lyder nu på 4 sejre og 5 pole-positioner i 13 løb. Et helt igennem fornem resultat.

At det netop var de to Penske Racing kørere, der dominerede, burde egentlig ikke have kommet som nogen stor overraskelse. I en test-kørsel for nylig på netop Mid-Ohio banen, dominerede de også fuldstændigt, og de udnyttede til fulde de positive test-resultater i selve løbet.

Det blev til en dobbeltsejr til Penske i Mid-Ohio

Top-3 slutstillingen bød i øvrigt på endnu en brasilianer, nemlig Christian Fittipaldi. Han forsøgte desperat til allersidst at presse Ferran, men langsommere trafik gav ikke Fittipaldi en hjælpende hånd. Han tangerede dermed hans bedste løbsresultat i denne sæson. Han sluttede også nr. 3 i Portland.

De to Team Rahal kørere, italienske Max Papis og svenske Kenny Brack afsluttede Top-5 placeringerne. Det er 2. løb i træk, at Brack slutter i Top-5, så han er yderst stabil i øjeblikket. Han fører desuden rookiernes konkurrence med hele 44 point foran canadiske Alexandre Tagliani. I kampen om PPG Cup'en ligger han nu på en flot 4. plads.

Michael Andretti, der fører PPG Cup pointkampen, sluttede som nr. 8. Han scorede dermed 5 point og har nu 125. Ferran scorede dog 17 point takket være hans 2. plads (16 point) + pole-position (1 point), så han er nu kun 19 point efter. Brasilianske Roberto Moreno havde et knap så godt løb. Han formåede dog at slutte som nr. 11, hvilket gav ham 2 point. Han er nu på 3. pladsen med 100 point.

For det columbianske stjerneskud, Juan Pablo Montoya, blev det en yderst skuffende søndag på Mid-Ohio. Han udgik nemlig ca, midtvejs i løbet da hans Lola-Toyota Champ Car løb tør for brændstof p.g.a. problemer med brændstofsmåleren. Det gik ikke ret meget bedre for hans team-kammerat, Jimmy Vasser. Han udgik af løbet på omgang nr. 54 efter at han havde været indblandet i et sammenstød med skotske Dario Franchitti, der tidligt i løbet mistede 2 omgange p.g.a. elektriske problemer med hans Reynard-Honda Champ Car.

Og endnu engang blev det ikke til noget positivt resultat for KOOL Green teamet. Franchitti udgik, som førnævnt, efter hans sammenstød med Vasser, og lykken var heller ikke med hans team-kammerat, canadiske Paul Tracy. Han udgik på omgang nr. 69 efter et sammenstød, hvor bl.a. brasilianske Cristiano da Matta var indblandet.

Det næste løb i FedEx CART serien er Motorola 200, der køres på Road America banen d. 20. august.

"Det har været en rigtig god weekend for os," sagde Michael Carlsen efter sejren. "Bilen har kørt godt, men vi har også været lidt heldige, for det var nok ikke gået så nemt, hvis John Nielsen havde haft mulighed for at bruge sin normale motor."

Andenpladsen i finaleløbet gik til Michael Schröter, Grindsted, der i starten af finalen gik forbi John Nielsen og holdt ham bag sig. John Nielsen pressede flere gange på for at komme tilbage på den mistede andenplads, men selv da der midtvejs i løbet kom en safety car på banen, formåede veteranen ikke at udnytte situationen.

"Jeg havde regnet med, at safety car'en ville køre en omgang mere, så jeg havde slet ikke kalkuleret med, at den kørte ind så tidligt, og da det endelig gik op for mig, kunne jeg ikke få moment på bilen, og så var Carlsen og Schröter kørt," forklarede John Nielsen.

"Det var specielt ærgerligt for mig, at Carlsen vandt i dag, for nu fik han udbygget sit forspring i mesterskabet. Det var brandærgerligt, for da vi kom her til Ring Djursland, havde vi styr på det, men så ødelagde jeg min bedste motor i tidtagningen. Desværre var vores reservemotor lidt af et ukendt æsel, der havde kørt mange tusinde kilometer, og den kunne desværre ikke bringe mig til tops, men hjem kom jeg da."

John Nielsen var i mål efterfulgt af teamkammeraten Thorkild Thyrring, og at denne var kommet så langt, var noget af en præstation. Godt nok havde Thyrring en ny racermotor i sin Nissan, men allerede under kvalifikationsløbet blev han påkørt af Jesper Sylvest, og han måtte derfor bruge resten af weekenden på at køre sig op gennem feltet.

Peugeot Sport Teamet var et andet af de deltagende hold i dagens DTC-løb, der bogstavligt talt var i krig. Allerede ved starten af finalen kom det til kontakt mellem holdets to kørere, Pierre Legarth, Vejen, og Jason Watt, Frederiksberg, og det kostede Watt en snurretur, mens Legarth senere måtte udgå med en elektrisk fejl. Men for Watt var problemerne ikke ovre. Et par omgange senere blev han ramt bagfra i Depotsvinget af Allan Bjerregaard, Billund, og det skete så voldsomt, at Watts Peugeot endte på toppen af en jordvold.

"Jeg ved ikke, hvad han tænker på, for han rammer mig ikke bare én gang, ikke bare to gange, men hele tre gange," sagde en sur Watt bagefter. "Jeg havde bremset mig udenom, men han kørte op bag i mig og blev bare ved med at holde på, så jeg endte på volden."

"Jason gik langt ud i kurven," forklarede modparten Bjerregaard, "og så ville jeg forsøge at gå indenom ham, men han holdt ikke sin linie, men kørte ind foran mig. Skylden er vel fifty-fifty mellem os, og jeg vil også gerne give ham en undskyldning for det, der skete."

Der går nu tre uger, inden deltagerne i Dansk Touringcar Challenge atter tørner sammen. Det sker på Jyllands-Ringen, hvor man i den første weekend af september kører Grand Prix Danmark.

Top-6 i kvalifikationesheatet: