Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.8.1998
 Hakkinen fik pole position på Hungaroring
 
14.8.1998
 Flere riller gør ikke bilerne langsommere
 Zandvoort vil gerne vende tilbage til Formel 1.
 Det bliver varmt i Ungarn!
 Barrichello: "Verstappen har ikke lagt yderligere pres på mig!"
 Listen udvides hos BAR
 Tider fra Ungarn
 Hungaroring støves af
 Ralf Schumacher for dyr!
 

Hop til top15.8.1998

Hakkinen fik pole position på Hungaroring

Mika Hakkinen fik i dag sin 8 pole position i denne sæson. Finnens tid var 1:16.973, kun 0,158 sekund foran David Coulthar, og med Michael Schumacher på en tredje plads.

Kvalifikationen blev kørt i tørvejr, men det hjælper ikke så meget når banen er så ujævn som den er - Og det betyder at bilerne ligger meget uroligt på banen.

Alle tiderne 6 nogle pressemedd. fra dagen kvalifikation finder på vores resultatside.
HVJ  


 

Hop til top14.8.1998

Flere riller gør ikke bilerne langsommere

Benetton har testet de nye dæk med flere riller som FIA ønsker skal være standard til næste år, men uden at det gjorde bilerne langsommere. De nye dæk skulle godt nok have haft lidt effekt når der køres gennem sving, men det var kun marginalt. Derimod kan det tænkes at FIA i stedet indføre en grænse for dækbredden, så de der ikke udvikles dæk der får stadig større trædeflade.
BB  


Hop til top
Zandvoort vil gerne vende tilbage til Formel 1.

Den hollandske Formel 1-bane Zandvoort, som senest i 1985 lagde asfalt til et Formel 1 grand prix, har fået grønt lys til at udvide de nuværende faciliteter. Det forventes at der bliver en 4,1 km. lang bane ud af projektet der skal være afsluttet i foråret 1999. Som det ser ud nu kan det dog blive svært for banen at gøre sig forhåbninger om et muligt grand prix, da mange af de europæiske løb bliver siet fra til fordel for løb i Asien. Samtidig er der også konkurrence fra den anden hollandske bane Assen, som også har planer om udvidelser for at få et Formel 1-løb.
BB  


Hop til top
Det bliver varmt i Ungarn!

Mens vi i Danmark sukker efter masser af varme, ser det ud til at det ungarske grand prix bliver meget varmt. Meteorologer lover over 30oC på søndag - og det kan blive det varmeste grand prix i denne sæson. Men Michael Schumacher tager det helt ‘køligt’. "Det er meget varmere at køre standardvogne. En Formel 1-racer er ligesom at køre med aircondition!"
BB  


Hop til top
Barrichello: "Verstappen har ikke lagt yderligere pres på mig!"

I torsdagens interview med fire udvalgte kørere var blandt andet Rubens Barrichello i pressens skudlinie. På spørgsmålet om han siden det franske grand prix har fået et mere pres af holdkammeraten mente brasilianeren at "Verstappen er en god kører der har tilført mange informationer til teamet. Jeg har godt nok haft problemer med holdkammerater før i tiden, men hvad der sker med de andre betyder ikke noget. Det gør ikke noget hvad Jos gør, eller hvad Jan gjorde - det lægger ikke et ekstra pres på mig." Naturligvis blev der også spurgt til hans forhandlinger med Williams. "Jeg har kontrakt med Stewart indtil slutningen af 1999. Jeg har også en løbsklausul, men den er ikke billig! Og hvis jeg vil forlade Stewart skal jeg betale!" Rygter vil vide at det drejer sig om mellem 25 og 30 millioner kroner hvis Barrichello skal købes fri.
BB  


Hop til top
Listen udvides hos BAR

Sidste nye mand, i den efterhånden lange liste over mulige andenkørere hos BAR, er McLarens nuværende testkører, brasilianeren Ricardo Zonta. Teamet hovedsponsor BAT skulle være interesseret i en sydamerikansk kører. Den 22 årige Zonta har kørt nogle gode tests for McLaren og vandt sidste år det internationale Formel 3000. En anden brasilianer kunne også komme på tale, nemlig Rubens Barrichello, men det kræver at han bliver købt ud af kontrakten med Stewart. Listen indeholder fortsat mange navne: Damon Hill, Mika Salo, Olivier Panis, Jimmy Vasser, Heinz-Harald Frentzen og Jarno Trulli har også været nævnt. Samtidig udvider listen af indkøbte team sig: BAT skulle efter sigende være meget interesseret i endnu et team! Arrows skulle have fået deres interesse for at få flere muligheder for at reklamere for firmaets cigaretter. Rygterne afvises af Arrows' teamchef Tom Walkinshaw.
BB  


Hop til top
Tider fra Ungarn

Så er de første tider klar på Formel-1.dk. Det er et frygteligt regnvejr i Ungarn, hvilket også kan ses af tiderne. 4 af kørerne kom ikke inden for 107% grænsen i første frie træning. Häkkinen var hurtigst i regnvejet med en tid på 1:36.080, efterfulgt af Coulthard og M. Schumacher. I anden frie træning var vejret blevet bedre, men stadig er 2 biler udenfor 107% grænsen. I anden frie træning var Coulthard hurtigst med 1:19.989, efterfulgt af Häkkinen og M. Schumacher. Se tiderne på resultatsiderne
HK  


Hop til top
Hungaroring støves af

Løbsledere ved dette års ungarske grand prix hævder at banen er blevet mindre glat end den har været i de forgående løb. Der blev fredagens træninger anvendt til at støve banen, hvilket resulterede i at kun få biler kom på banen. "GT-løbet i juni har hjulpet - det var første gang vi afholdt et andet større løb end et Formel 1-løb", har en ungarsk løbsofficial udtalt.
BB  


Hop til top
Ralf Schumacher for dyr!

Forhandlingerne om Ralf Schumachers fremtid kommer til at berøre andre Formel 1-køreres fremtid. Den unge tysker har forhandlet med flere teams, og skulle været blevet rådet af hans manager, Willi Weber til at sige ja tak til det tilbud der giver den største indkomst. Det ser derfor ud til at det ikke bliver hos Jordan at Ralf fortsætter. Rygter vil vide at der ikke kan blive råd til både Damon Hill, som teamets hovedsponsor Benson & Hedges foretrækker, og Ralf Schumacher hvis tyskeren fortsat fastholder sit lønkrav. Der bliver større klarhed over situationen når forhandlingerne fortsætter under weekendens grand prix i Ungarn. Spørgsmålet er så om det bliver Williams, BAR eller Jordan der får tyskerens underskrift.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk