Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.8.1999
 Dario Franchitti på pole-position til Miller Lite 200 på Mid-Ohio
 
13.8.1999
 PJ Jones afløser Adrian Fernandez på Mid-Ohio
 

Hop til top15.8.1999

Dario Franchitti på pole-position til Miller Lite 200 på Mid-Ohio

Skotske Dario Franchitti er for 2. år i træk på pole-position på Mid-Ohio. Han var hurtigst i fredagens 1. kvalifikation og eftersom at lørdagens 2. kvalifikation bogstavelig talt regnede væk, så blev der ej heller rokket ved hans flotte banerekord.

Det var Franchitti's og Team KOOL Green's første pole-position i denne sæson. Franchitti var også på pole-position på Mid-Ohio sidste år, men der gik det hele galt allerede efter det første sving. Han og Bryan Herta var begge indblandet i en indædt og tæt kamp, der endte med, at Franchitti, Jimmy Vasser og Michel Jourdain Jr. alle udgik af løbet på den allerførste omgang. Herta udgik selv 2 omgang senere.

Også i dette års Miller Lite 200 kan det første højresving meget nemt blive skueplads for dramatik. Feltet starter nemlig imod sædvane ikke på selve start-/mållangsiden eftersom der simpelthen ikke er tilstrækkelig med plads. I stedet startes der af sikkerhedsmæssige hensyn på den bagerste del, hvor man finder banens længste langside. For dem, der så løbet sidste år, så var det for enden af denne langside, at Michael Andretti var indblandet i en meget voldsom ulykke som han dog heldigvis slap uskadt fra.

Eurosport viser desværre ikke dette løb direkte søndag aften, men derimod først på mandag kl. 12.00 CET. www.cart.dk

AN  


 

Hop til top13.8.1999

PJ Jones afløser Adrian Fernandez på Mid-Ohio

PJ Jones afløser som forventet den skadede Adrian Fernadez i denne weekends Miller Lite 200 på Mid-Ohio og Jan Magnussen kører også, ligeledes som forventet for teamet.

Alt dette var sådan set også alt sammen forventet, men alligevel havde teamet en overraskelse i baghånden. Ifølge en officiel pressemeddelelse stiller de nemlig dennegang op med to Champ Car's med Reynard-chassis'er. I Detroit var det således kun planlagt, at Adrian Fernandez skulle køre med Reynard-chassis'et, hvorimod Jan skulle køre med det problemfyldte Swift-chassis.

Dermed er der så absolut en go' chance for at se både PJ Jones og Jan med helt fremme i den forreste del af feltet, men det er absolut ikke nogen garanti da FedEx CART serien nemlig er utrolig jævnbyrdig. Alligevel bør dette kunne betyde et langt bedre resultat for teamet (og dermed også Jan) eftersom Reynard-chassis'et jo er det absolut mest dominerende chassis i CART.

30-årige Jones skal dermed for 4. gang prøve kræfter med den meget krævende Mid-Ohio bane. I hans sidste 3 løb på denne bane har hans bedste kvalifikationsplacering været en 20. plads og en løbsplacering som nr. 17. Han ligger i øjeblikket på en 15. plads i PPG Cup'en (mesterskabet) med 31 point.

For Jan Magnussen bliver det 2. gang, at han skal køre på Mid-Ohio. I 1996 debutterede han på denne bane for Penske-teamet som afløser for den dengang skadede Paul Tracy. Jan kvalificerede sig på en 18. plads og sluttede som nr. 14. Han afsluttede 96' sæsonen med at køre de resterende 3 løb for Carl Hogan's team som afløser for en anden skadet kører, nemlig legendariske Emerson Fittipaldi.

Jan har dette at sige om Mid-Ohio banen: "Jeg ser meget frem til at skulle køre på Mid-Ohio igen! Det er én af de få baner i denne serie, som minder om de baner jeg hidtil har været vant til at køre på og det er desuden en bane som jeg har lidt kendskab til. Samtidig ser jeg også frem til igen at skulle køre for Patrick Racing. Mit comeback løb i Detroit var både spændende, men også et lidt skuffende løb fra min side, men jeg lærte en masse om teamet og om selve løbsserien."

Adrian Fernandez, der jo brækkede det højre håndled under sidste fredags træning til løbet i Detroit skal på mandag igennem et lægetjek for helt præcis at få fastslået, hvor lang skadespause han kan se frem til. Patrick Racing teamet vil ud fra resultatet af denne lægeundersøgelse besluttte, hvordan den nærmeste fremtid kommer til at forme sig - herunder naturligvis også, om Jan Magnussen evt. får mulighed for at køre endnu flere løb for teamet. I øjeblikket tyder meget heldigvis på, at Jan får lov til at køre resten af denne sæson hos Pat Patrick, men dette skal dog tages med forbehold. Rygter er der jo nok af i motorsport.

LHA - www.cart.dk

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk