Tomas Scheckter har ret meget at se til, idet han i F3-serien ligger på andenpladsen, ligesom han også har kører F3000, hvor han scorede en imponerende 2.plads i sit debutløb på Hockenheim, men i denne klasse kører han for McLaren Junior Team. Det er derfor nok begrænset hvad Jaguar kan bruge ham til i den forestående evaluering af forskellige dæk og affjedringssystemer.
"Det er skuffende at komme endnu længere efter føreren i mesterskabet, men jeg ved at jeg stadig kan vinde det. Der er stadig 50 point at gå efter, så alt kan ske i de sidste løb," forsikrer Coulthard.
Nu kommer han til Spa-banen i Belgien, hvor han sidste år vandt. Og Coulthard kan på papiret være optimistisk for de kommede løb, da både Spa og Monza passer godt til McLaren-Mercedes. Men nemt bliver det ikke. "Det bliver meget tæt, og jeg ved at det ikke bliver nemt, fordi jeg kæmper med rivaler der tilsammen har vundet fire VM-titler," siger han om konkurrenterne Hakkinen og Schumacher. Skotten vurderer at Ferrari er gået noget i stå, og han hæfter sig særligt ved at tyskeren direkte har udtalt at der skal til at ske noget hvis tingene skal vende. "Da han førte mesterskabet kunne han have været meget direkte, så man kan godt tro ham. Vi ser ud til at have fået et lille overtage over Ferrari, men det er stadig meget tæt og jeg tror ikke vi vil være langt foran dem i Belgien som vi har været i tidligere sæsoner," vurderer Coulthard der blev nummer 3 i Ungarn.
Efter at have været sat i skyggen af Hakkinen i Ungarn, ser han nu frem til løbet i Belgien. "Forhåbentlig kan jeg få en sejr der..."
De la Rosa kom igennem løbet - men helt tilbage på en ligegyldig 16. plads, og adskillige omgange efter vinderen. Spanieren er forundret over at de to nåede at ramle sammen. "Villeneuve undskyldte uheldet og jeg sagde til ham, at det er i orden," forklarer han. Canadieren er jo blevet meget sikkerhedsbevist, så...
Alligevel er han forundret over at canadieren bremsede meget tidligt. "Jeg forstår ikke hvor han havde i sinde at bremse, da jeg selv bremser meget sent i denne chikane," forklarer han. Om ikke andet havde Arrows en dårlig weekend i Ungarn, så i sidste ende gjorde det nok ikke den store forskel...
Finnen havde nemlig store problemer under lørdagens kvalifikation, og derfor skulle teamet lægge sig i selen hvis det ikke skulle blive til en fiasko. Det blev en lang aften og nat hos McLaren. "Vi arbejdede meget hårdt for at finde det rigtige set-up, og specielt balancen. Det gav pote efter alt det hårde arbejde lørdag nat, men nøglen til det var hans utrolige start," vurderer Newey.
I forbindelse med dækkene var der ikke uforudsete problemer med de ekstra bløde dæk som stort set alle kørere anvendte i løbsweekenden. I sidste ende var det Hakkinen der var manden bag succes'en. "Mika gjorde det virkelig godt for os, og det lover godt for resten af sæsonen," siger Newey videre.
I løbsweekenden var det McLaren og Hakkinen der blev høvlet ned – og Villeneuve har også fået et par ord med på vejen. Næste mand på listen er den tidligere Ferrari-kører Eddie Irvine. Brawn er blevet særlig tosset over at Irvine har stillet krav om at Michael Schumacher træder tilbage som kørernes sikkerhedsformand – fordi han kører for hårdt! "I de fire år jeg arbejdede sammen med Eddie, løftede han ikke en finger for at forbedre sikkerheden. Når Eddie var ude at køre jet ski, eller rodede rundt på natklubber, så var Michael i forbindelse med FIA og banerne for at forbedre sikkerheden for alle kørere," siger en rasende Ross Brawn, og får næsten Schumacher til at ligne en ren duksedreng...
Michael Schumacher har gjort meget for at højne sikkerheden, hvilket tyskeren bestemt skal krediteres for, uanset om man finder hans starter eller kørsel voldsom eller ej. "Det som Eddie har sagt er derfor ikke fair og det er ikke respektfuldt," siger Brawn der så lige bruger lejligheden til at give Irvine et spark som tak for sidst. "Jeg tror han har haft det svært i fire år, og har besluttet sig at begynde at betale det tilbage," siger Ferraris tekniske leder som modsvar overfor en ex-Ferrarikørers angreb mod sin tidligere arbejdsgiver.
Fortsættelse følger sandsynligvis... Comming to a cinema near you soon!
Ifølge Hakkinen er det meget svært at levere kanonstarter på samlebånd, og i år er det indtil videre lykkedes to gange at levere perfekte starter. Men det er ikke til at time. "Starter er nogle gange meget svære. At få den perfekte traction ud af bagdækket i starten er meget svært," forklarer Hakkinen.
Men det er selvfølgelig ikke blot ren lotteri – træning kan være med til at give vigtig erfaring i at give den korrekte portion gas. "Det har noget at gøre med at lave masser af øvelser og prøve forskellige teknikker. Jeg har også et godt team som står bag mig, og som har hjulpet mig meget," siger han videre. Og nu går han efter flere superstarter.
Det er også værd at bemærke at store dele af den italienske presse har kritiseret Ferrari for at levere alt for svage starter. "McLaren har vist et bedre startsystem end vi har," undskylder Ferrari-præsident Luca di Montezemolo.
I øjeblikket leverer Ferrari motorer til Sauber og det kommer de også til i den kommende sæson. Det er derfor stadig tvivlsomt om hvorvidt Ferrari kan presses til at yderligere motorer til Prost-teamet. Men måske kan de gode relationer til Alain Prost i sidste ende blive værdifulde. Hvis det lykkes at køre med Ferrari-motorer næste år, så skifter Alain Prost over til "fjenden". Han har jo ellers haft gode relationer til Mercedes og McLaren – men de ønsker ikke at støtte den tidligere verdensmester.
Jean Alesi ser meget gerne at han fortsat kan lugte og høre Ferrari-motoren i sit "daglige" arbejde. "Det vil være fantastisk. Jeg kørte med Ferrari-motorer hos Sauber i 1998 og 99, og jeg vil virkelig gerne bruge dem igen," siger Alesi. Det kan også motivere ham til at fortsætte et år mere. "Hvis det passer, så vil jeg helt sikkert blive hos Prost på grund af det fornemme oplæg," siger franskmanden videre.
Hvis det ikke lykkes – og spørgsmålet er om det overhovedet er realistisk at Ferrari kan redde Prost-teamet – så kan teamet være på vej ud af Formel 1. Et canadisk konsortium vil gerne købe teamet, og så har David Hunt også været på banen og reklamere lidt for Lotus' storslåede comeback til Formel 1. Men vi husker meget godt Lotus' store engagement hos det kortlivede Pacific-team da de også gjorde comeback der. Lotus bidrog blot med et par pæne klistermærker og intet andet! Spørgsmålet er om det bliver endnu et comeback til Lotus i samme stil…
Mika Hakkinen udtalte: "Jeg ser frem til løbet, fordi jeg kørte mit første grand prix nogensinde i USA på banen i Phoenix i 1991. Det bliver dejligt at køre løb i Staterne igen. Vi har ikke set ruten endnu, men jeg glæder mig til at se hvilken tilslutning formel 1 får fra publikum. Jeg håber, det vil være muligt for os at lave en masse overhalinger og se et spændende løb".
Billetterne til f1-løbet på Indianapolis i september har solgt godt. Dette bilede er fra et NASCAR-løb i år.
Hakkinens nærmeste konkurrent om VM-titlen, Michael Schumacher sagde: "Jeg har ikke set ruten i detaljer. Det, at se på et kort giver dig ikke information nok om, hvordan du skal bedømme ruten. Men jeg er meget glad for at tage til Amerika. Det er et storslået land, og vi ser frem til at køre nogle gode løb der".
David Coulthard tilføjede: "Jeg har set en del video af banen og den ser ret teknisk ud på inderbanen - ret udfordrende. Jeg ser frem til løbet, specielt siden jeg hørte, at de allerede har solgt mere end 200.000 billetter. Er det sandt, at de betaler meget lidt for at komme ind? Hvis det er rigtigt, skulle jeg måske flotte mig og tage hele min familie med".
Noget tyder på at Indianapolis Speedway får besøg af familien Coulthard for billetpriserne er på kun 180-200 kr - langt under prisen i Europa. Formel 1 er på vej til at blive en folkefest "over there" - i bedste amerikanske stil!
Julia Jensen
Det er derfor ikke kommet som en overraskelse at teamchef Flavio Briatore har udtalt: "Vi har én kører, der scorer point i øjeblikket. Det er klart for alle, at Alexander har det vanskeligt, men vi vil støtte ham indtil slutningen af sæsonen. Næste sæson har vi brug for en anden. Vi har valget af en ung kører og vi vil være sikre på, at vi gør det bedste for holdet."
Her bliver Wurz ikke siddende længe endnu...
Muligvis bliver Wurzs afløser Jenson Button, der lige nu kører for Williams. Wurz selv skulle efter sigende være på vej til Toyota.
Julia Jensen