Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.8.1999
 Forlader Prins Ibrahim Formel 1?
 Ferrari motorer og test
 Villeneuve bliver hos BAR
 Alesi kører ikke for Sauber i næste sæson
 Bridgestone kommer med hårdere dæk til Monza
 Hill: Jeg har ikke levet op til min £5 mill. løncheck
 Mere kold luft hos Ferrari
 
15.8.1999
 Alesi forlader Sauber i raseri
 Irvine tager skylden for fejl
 Hakkinen vinder i Ungarn
 Kører line-up år 2000 ifølge Jackie Stewart
 Morning Warm-Up
 

Hop til top16.8.1999

Forlader Prins Ibrahim Formel 1?

Den Nigerianske Prins Malik Ado Ibrahim’s forsøg på at etablere sig i formel-1 er måske forbi. Rygter vil vide at afrikaneren, som kom brasende ind i sporten da han i januar købte ca 50% af Arrows team’et sammen med et financielt konsortium, er ved at sælge sin andel til Tom Walkinshaw. Han og Tom Walkinshaw ejer tæt ved halvdelen af Arrows medens andre 50% ejes af investeringbanken Deutsche Bank Morgan Grenfell; derudover har nogle få team’ets folk et par procent.

Nyheden kommer som påstande om at Ibrahim’s mystiske T – MINUS marketingsmærke er kollaps’et dukker op. Varemærket, som blev lanceret ved grand prix’et i San Marino i maj, omfatter modevarer og biler, men tilsyneladende kun med tab til følge ifølge rygterne. Dermed er det gået modsat af forventningerne om at prinsen ville bidrage med yderligere financiering ved hjælp af sit T – MINUS varemærke.

Arrows teamets resultater kan også have overbevist Prins Ibrahim om det betimelige i at forlade sporten. Kørerne Pedro de la Rosa og Toranusake Takagi har været plaget af en underperforming bil denne sæson, og de har kun samlet 1 sølle point i kørernes verdensmesterskab.

Walkinshaw har for nylig solgt fra og reorganiseret sin bilforhandler-organisation, og det har formentligt hjulpet ham til at rejse den fornødne kapital til at købe Prins Ibrahim ud af Arrows. Desuden skal Walkinshaw være i gang med at overtale Nissan til at træde ind i formel-1 sporten og hvilken indflydelse dette måtte på brugen af Supertec motoren I Arrows racerne må tiden vise.

GRN  


Hop til top
Ferrari motorer og test

Ferrari har fornyet aftalen med Sauber teamet om brug og levering af Petronas (læs Ferrari) motorer under navnet Petronas. Aftalen - der blev indgået i Fredags lige før løbet i Ungarn - blev fornyet for yderligere et år.

På onsdag starter Ferrari teamet deres forberedelser til det Belgiske Grand Prix der afvikles den 29 august. Ferrari vil teste på Mugello fra onsdag den 18-08 til fredag den 20-08, hvorefter Ferrari vil starte deres "shakedown" test i den efterfølgende week-end.

GCH

AN  


Hop til top
Villeneuve bliver hos BAR

Jacques Villeneuve fortsætter hos BAR næste år til trods for forlydender om, at han ville forlade det kæmpende team.

Villeneuve, der tjener $25 mill. om året hos det Brackley baserede team, har ikke gennemført ét løb i 11 forsøg i år.

Team chef Craig Pollock bekræftede i Ungarn i fredags, at canadieren også ville køre for teamet næste år, og holdkammerat Ricardo Zonta fortsætter sandsynligvis også.

”Jacques er bekræftet for næste år – han har skrevet kontrakt, og vi vil se nærmere på Ricardo Zonta i løbet af de næste par dage eller uger”, siger Pollock.

”Vi har ikke opnået det, vi havde som målsætning – tværtimod. Vi har ikke opnået nogen resultater. Vi har tusindvis af små problemer. Det er lykkedes os at løse 2500 problemer, men der er 3500 i alt.

En kilde fra et konkurrerende team siger, at han ikke er overrasket over BAR’s problemer i denne sæson: ”Overhovedet ikke. Faktisk er der mange mennesker, der morer sig over, at se dem slide i det”.

TNR  


Hop til top
Alesi kører ikke for Sauber i næste sæson

Jean Alesi sagde efter dagens løb på Hungaroring, at han ikke kører for Sauber i år 2000. Dette kommer efter et løb, hvor Alesi efter eget udsagn løb tør for benzin ikke mindre end tre gange! Ved det første pitstop begyndte motoren at hugge, da Alesi kørte ind i pit-indkørslen. Dette var også grunden til, at Alesi kørte for stærkt i pitten ved hans andet pitstop, for her satte motoren helt ud, og Alesi blev nød til at lade vognen rulle ind gennem pitten. Endelig stoppede Sauber-raceren to omgange før mål.

En skuffet Alesi udtalte, at dette løb fik ham til at afgøre, at han ikke kører for Sauber i næste sæson. Alesi agter dog at overholde sin kontrakt, og køre denne sæson til ende for Sauber. Med hensyn til fremtiden sagde Alesi, at det kunne blive enten Formel 1, eller løb i Amerika (formentligt Cart).

NKH  


Hop til top
Bridgestone kommer med hårdere dæk til Monza

Bridgestone har stadig ikke fundet ud af, hvad der var årsagen til Mika Hakkinens punktering på Hockenheim, der kostede finnen føringen i VM. De første spekulation om, at bagvingen var kommet for tæt på dækker, og på den måde havde skåret det er blevet udelukket, af både Bridgestone og McLaren. Det har også været forslået, at McLaren kørte med et andet dæktryk end det anbefalede, da Coulthard også havde et ligende uheld i tidskørslerne op til løbet. Denne mulighed er dog også blevet afvist af McLaren.

Flere teams oplevede dog ved en test på den anden højfarts-bane Monza, at der opstod ‘blære’ under dækkenes overflade, og det kan have medvirket til Hakkinens uheld. Bridgestone er ikke sikrer på, at disse blære direkte var årsagen til McLarens uheld, men mener at de kan have været en medvirkende faktor. Dette har fået Bridgestone til, at komme med en hårdere dæk type til Monza, i håb om at den holder bedre.

NKH  


Hop til top
Hill: Jeg har ikke levet op til min £5 mill. løncheck

Damon Hill har indrømmer, at han ikke leveret resultater, der kan modsvarer hans enorme £5 mill. gage.

Den tidligere verdensmester fortæller om nederlagene og frustrationerne i sin sidste sæson i Formel 1, hvor han bl.a. på kontroversiel vis trak sig ud af de Tyske Grand Prix.

”Det føles som om, jeg er gået fra at være ”Roadrunner” til at være ”Wild E. Coyote”, siger Hill og refererer til de kendte tegnefilms figurer.

Hvis Hill lignede Roadrunner, den ustoppelige fart djævel i 1996, hvor han vandt VM, kan han i denne sæson mere sammenlignes med den ulykkelige Wild E. Coyote, som alting går galt for.

”Intet jeg gør ser ud til at fungere”, tilføjer Jordan køreren, der var tæt på at sige stop i sidste måned, men i stedet trækker sig tilbage efter denne sæson. ”Det har været meget, meget frustrerende i denne sæson”.

”Jeg har ikke leveret resultater, og det gør det ubehageligt, når du ved du ikke har levet op til dit potentiale. Det har været hårdt at tackle, og jeg har et par gange ladet temperamentet koge over. Men jeg ville ikke være en racer kører, hvis ikke jeg havde denne aggressivitet”.

”Det føles, som jeg ikke har fuld kontrol over bilen. Hvis jeg havde det, ville alt være perfekt. Det har været et temmelig skuffende år, ikke kun fordi jeg har være meget uheldig, men også fordi når mulighederne har været der, har jeg ikke slået til. Bilen har helt afgjort været bedre i år end sidste år, og det har gjort det mere vanskeligt for mig”.

Den i Dublin bosatte kørers fremtid blev endnu engang tilsløret af tvivl, da han udgik af det Tyske Grand Prix, med bremseproblemer. Teamet, hvoraf en del angiveligt skulle være utilfredse med Hills beslutning sagde, at der intet var galt med Jordan raceren. Men Hill insisterer på, at begivenhederne på Hockenheim, hvor han fik luft for sine frustrationer ved at skubbe til en journalist – og derefter undskyldte – hører til i fortiden.

”Det der skete på Hockenheim er blevet misforstået, fordi jeg ikke har forklaret mig godt nok. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, fordi nogen ”fortolker” de ting jeg siger og fejl rapporterer det tilbage til teamet. Ingeniørerne ved hvad der skete på Hockenheim, og jeg havde en meget god grund til at stoppe under løbet, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. Jeg har fået meget forståelse og støtte fra teamet, og det sidste jeg vil gøre er at give næring til den opfattelse, at der nogen gnidninger mellem mig og teamet. Det er der ikke!

”Hvis vi kunne skrue tiden tilbage til Hockenheim, kunne der være ting, vi kunne have gjort for at forhindre, det der skete. Men Hockenheim er fortid. Det var beklageligt, at jeg ikke fik et godt løb og var konkurrencedygtig, set ud fra min position på banen, men det er alt, jeg er klar til at sige. Det var endnu en frustrerende weekend, og du har svært ved at tro, at det kan blive ved med at ske weekend efter weekend, men sådan har det været hele året.”

TNR  


Hop til top
Mere kold luft hos Ferrari

Udadtil prøver Ferrari at vise at teamet bakker Irvine 100% op - og at alt er roligt i teamet. Men i praksis må man sige at Ferrari viste at det ikke er tilfældet. Hos McLaren var man naturligvis glade for at teamet hjemførte en dobbeltsejr - og stort set alle der kunne kravle eller gå var ude ved pitmuren for at lykønske de to kørere. Eddie Irvine havde problemer med sin racer - og derfor var det vel også naturligt at Irvine fik lidt hyldest fra sit team eftersom han stadig bevarede håbet om et verdensmesterskab på trods af en problemfyldt racer. Det fik han også men antallet var stærkt reduceret. Tallet på de jublende Ferrari-folk kunne tælles til sølle otte...

I blandt den lille mængde glade Ferrari-folk var dog ikke Jean Todt - og det er heller ikke overraskende. Den lille franskmand har det tydeligvis ikke særlig godt med Irvine. I sidste uge fortalte Irvine til et italiensk blad at Jean Todt altid glædede sig mere over Schumachers sejre... Såvel offentligt som uden for TV-kameraenes blikke er forholdet mellem de to meget koldt. Endda i de officielle udtalelser er det tydeligt at der slet ikke er fælles forståelse mellem køreren og chefen. "Eddie kunne have sluttet som toer. På trods af hårdt arbejde af mekanikerne i pitten mistede Eddie andenpladsen da han kørte bredt i et sving," siger Jean Todt - og det kan bestemt ikke tolkes særlig godt.

Derfor ventes det også at Irvine meget snart offentliggør hvor han skal køre til næste år - og der er meget der ikke tyder på at det bliver hos Ferrari. Derefter ventes det at Jean Todt, Michael Schumacher og mange andre folk hos Ferrari får det glatte lag af Irvine... De helt vilde gisninger som der brygges på, er at Schumacher og Todt i fælles forening ved at Schumacher trækker sig ud af Formel 1 - men blot venter på at Irvine har fundet et andet sted end Ferrari så de kan slippe af med ham, hvorefter Schumacher siger farvel til Formel 1... Hvem siger at Formel 1 er uden drama og intriger?

BB  


 

Hop til top15.8.1999

Alesi forlader Sauber i raseri

En Formel 1's mest rutinerede kørere forlader med stor sandsynlighed Sauber-teamet - måske endda for helt at forlade Formel 1. Beslutningen kommer efter at Alesi under det ungarske grand prix hele tre gange var løbet tør for benzin... "Første gang det skete opstod der en fejl i motoren da jeg kom ind til mit første pitstop. Senere løb den tør og jeg måtte rulle ind for et andet stop," siger han og forklarer hvorfor han måtte ind og udstå en tidsstraf. "Jeg kunne ikke sætte begrænseren på, da jeg ellers ikke ville kunne nå helt til garagen - og det var derfor jeg fik en stop and go-straf," siger Jean Alesi. Bægeret var til sidst fyldt for den passionerede franskmand da han få omgange før mål kunne parkere sin Sauber - den var løbet tør for benzin.

"Jeg kører ikke for Sauber i næste sæson. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave til næste år - måske Formel 1 eller måske i Amerika," siger Jean Alesi der har været med i Formel 1 siden 1989 hvor han debuterede for Tyrrell og siden har været kører hos Ferrari og Benetton. Alesi har til dato blot vundet et enkelt løb - det var i 1995 i Canada.

Teamchef Peter Sauber siger at problemet blev konstateret da der opstod et elektrisk problem i motoren. "Jeg er ked af at Jean har sagt at han ikke vil forlænge med os," siger Peter Sauber og fortæller at det ellers var meningen at parterne skulle mødes i næste uge for at forhandle endnu en kontrakt på plads - men det bliver der ikke noget af i denne omgang. Det ventes at Jean Alesi kan få en plads hos Prost mens den anden franskmand Olivier Panis går til Arrows.

BB  


Hop til top
Irvine tager skylden for fejl

Eddie Irvine lå ellers til en andenplads efter at alle pitstops var blevet gennemført, dog under pres fra David Coulthard men Irvines andenplads så meget sikker ud. Den førende i VM tog dog skylden for hans lille tur ud i det grønne, hvilket kostede 2 point i forhold til Mika Hakkinen. Irvine forklarede efter løbet at der havde været mange problemer med raceren før han måtte en tur udenfor asfalten. "Dækkene var gode i starten men de røg hurtigt af og jeg kæmpede med først fronten af raceren og så bagenden," siger Irvine og var ærgerlig over at de slet ikke gjorde indtryk på McLaren og Hakkinen i særdeleshed. "Vi har et par ting der gik galt i dag," siger Irvine.

Men Irvine pressede sin racer alt for meget i forhold til hvad den var i stand til at klare: "Jeg pressede på som en vild fordi jeg ikke ønskede David lige i gearkassen resten af løbet, men jeg mistede kontrollen over bagenden og kørte af," indrømmer Irvine der nu har et forspring til Hakkinen på 2 point inden Formel 1-feltet om 14 dage kører på den smukke Spa-bane i Belgien. Irvine tager det dog stadig roligt - han tror stadig på mesterskabet. "Der er ingen grund til at forudsige noget om de kommende løb, fordi vi forventede ikke at vinde på Hockenheim men gjorde det alligevel, og vi har tabt her hvor vi forventede at vinde," siger Irvine.

Samtidig kan man så lige bemærke Irvines seneste udtalelser mod Michael Schumacher om tyskerens mange fejl. Af en eller anden grund er de udtalelser lidt hule...

BB  


Hop til top
Hakkinen vinder i Ungarn

Dagens Ungarnske Grand Prix blev afviklet på en tør, men støvet Hungaro Ring. Da de røde lamper slukkede og starten gik, så var det Mika Hakkinen der kom bedst fra start med Eddie Irvine lige bag sig. Tilgengæld så fik David Coulthard en dårlig start og røg fra 3. til 5. pladsen.

Allerede på 11. omgang så udgår den første kører, det er Alex Zanardi der kører i pit og direkte ind i hans garage.

Mika Salo er den sidste kører til at tage sit første pitstop, han gør det først da der er kørt 2/3 dele af løbet. Og han er på dette tidspunkt "håbløst" bagud, så mon ikke mesterstrategen Ross Brawn har forregnet sig ved at vælge hårde dæk og meget benzin i tanken hos Salo.

Få omgange senere så kører både Eddie Irvine og David Coulthard ind til deres 2 pitstop, der er på det tidspunkt kun 1, 6 sek. imellem dem i deres kamp om 2. og 3. pladsen. Men de kommer ud igen i samme rækkefølge, så stillingen imellem dem blev ikke afgjort af deres pitpersonel.

På 60. omg. så udgår Jacques Villeneuve, så heller ikke denne gang lykkedes det for ham at få BAR raceren i mål. Noget han endnu ikke har oplevet i år.

Da der er 15 omgange tilbage, laver Eddie Irvine en kører fejl, måske delvis på grund af nedslidte dæk, og må en tur ud over gruset, hvilket David Coulthard benytter sig af og smutter op på 3. pladsen. Så nu er det McLaren 1 og 2.

På 69. omgang kører David Coulthard hurtigste omgang i løbet - 1:20,669.

Og på 3. sidste omgang så udgår Jean Alesi som på dette tidspunkt lå på 8. pladsen, men han har dog kørt langt nok til at han bliver klasificeret som nr. 16 i løbet.

Mika Hakkinen kører på 72. omgang over målstregen som en sikker vinder af Ungarns Grand Prix 1999.

Den anden finne i dette løb, Mika Salo, kørte et meget stille løb, han startede som nr. 18 og sluttede som nr. 14, ikke just imponerende i en Ferrari.

Heinz-Harald Frentzen var den kører der havde det hurtigste pitstop i dag, kun 6,4 sek.

AN  


Hop til top
Kører line-up år 2000 ifølge Jackie Stewart

Mange af de rygter, der florerer her midt i silly season vedrører Stewart teamets line up for sæsonen år 2000, herunder at Eddie Irvine skulle have skrevet kontrakt med Stewart, imens Rubens Barrichello skifter til Ferrari.

Jackie Stewart (JS) indrømmer, at teamet meget gerne vil beholde Johnny Herbert "i stalden", og han har da også stadig kontrakt med Stewart. JS forklarer:

"Han (Johnny Herbert) har været meget uheldig med hensyn til mekaniske problemer og har haft det meget svært under kvalifikation på grund af holdbarheds problemer". Om den anden nuværende kører Rubens Barrichello, siger Stewart:

"Hvis Rubens forsvinder, er vi nødt til at finde en erstatning, der er mindst lige så god".

Han indrømmer at Jarno Trulli var og stadig er en mulighed sammen med Giancarlo Fisichella, selvom han erkender, at prisen for Fisichella ligger over hans egentlige værdi. Vedrørende andre mulige kørere, siger JS:

Der er folk som Dario Franchitti, Alexander Wurz - og glem ikke Mika Salo. Derudover har vi vores testkører Luciano Burti, som kører rigtigt godt. Der er mange navne, men ingen som er virkelig sensationelle".

AN  


Hop til top
Morning Warm-Up

Dagens morning warm-up, som blev afviklet i overskyet vejr men på en tør bane, blev præget af mange afkørsler, og værst gik det for Ralf Schumacher, der allerede i det 3. minut gravede sin Williams racer ned i gruset. Ellers så gik det helt efter det vante møsnter McLaren i front, men nok lidt skuffende for de mange Ferrari fans at Eddie Irvine kun blev nr. 6 og Mika Salo nr. 14.

Top 6 blef:
1 - David Coulthard
2 - Mika Hakkinen
3 - Heinz-Harald Frentzen
4 - Giancarlo Fisichella
5 - Jean Alesi
6 - Eddie Irvine

Se samtlige tider på vores resultatside under "W" og læs også den fulde rapport under "P".

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk