Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.8.1999
 To danskere på racingens Top 100
 Team Gordon skifter til Eagle-chassis i Chicago
 
16.8.1999
 Juan Pablo Montoya vandt Miller Lite 200 på Mid-Ohio
 

Hop til top17.8.1999

To danskere på racingens Top 100

Danmarks bedste racerkører er Kristian Kolby (nr 62 på listen) efterfulgt af Jason Watt (nr 74 på listen). Jan Magnussen er ikke bedre end nummer 143 på listen over verdens bedste racerkører. I hvert fald om man skal tror tændrørsproducenten Champion, som de sidste par år, bedømmer kørere indenfor 17 af verdens motorsportsmesterskaber. "World Driver Rankings" opdateres alt efter hvordan kørerne klarer sig i de forskellige konkurrencer.

Verdens bedste kører i øjeblikket er den nuværende Formel 1 verdensmester Mika Häkkinen. Som nummer to følger NASCAR stjernen Jeff Gordon og nummer tre på listen yderligere en NASCAR stjerne nemlig Dale Jarret. Noget overraskende, men alligevel ikke, er at Eddie Irvine ligger nummer 4, sammenlignet med Michael Schumacher som ligger nummer 9.

Plac.KørerKlasse
1Mika HäkkinenFormel 1
2Jeff GordonNASCAR
3Dale JarretNASCAR
4Eddie IrvineFormel 1
5Nick HeidfeldtF 3000
6David CoulthardFormel 1
7Jeff BurtonNASCAR
8Juan Pablo MontoyaChamp Car
9Michael SchumacherFormel 1
FLY  


Hop til top
Team Gordon skifter til Eagle-chassis i Chicago

Team Gordon har opgivet deres Swift-chassis - i hvert fald på oval-banerne. De har i stedet købt et Eagle-chassis, som de planlægger at bruge i det næste løb i FedEx CART serien, Target Grand Prix, i Chicago.

Team Gordon har ligesom Patrick Racing haft store problemer med at få tilfredsstillende resultater ud af deres Swift-chassis. Patrick Racing tog allerede i søndagens løb på Mid-Ohio konsekvensen af dette og valgte i stedet deres ikke helt up-to-date Reynard-chassis.

Nu har Team Gordon så valgt at se helt bort fra Swift-chassis'et og i stedet koncentrere sig om Dan Gurney's Eagle-chassis. Gordon har især savnet resultater på oval-banerne og eftersom at disse løb jo udgør noget nær halvdelen af en sæson, så er det selvfølgelig vigtigt, at man også her scorer værdifulde PPG Cup point.

Indtil videre forventer Team Gordon at bruge Eagle-chassis'et i både Chicago og i sæsonens sidste løb, Marlboro 500, på højhastigheds oval-banen California Speedway i Fontana.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top16.8.1999

Juan Pablo Montoya vandt Miller Lite 200 på Mid-Ohio

Columbianske Juan Pablo Montoya vandt efter kørsel i verdensklasse Miller Lite 200 på Mid-Ohio banen. Han havde kvalificeret sig som nr. 8, men efter utrolig flot kørsel overtog han 1. pladsen efter 56. omgange af 83. Derefter kontrollerede han fuldt og holdent løbet og sejrede for 5. gang i denne sæson.

De to team-kammerater, Paul Tracy og pole-sitter Dario Franchitti, havde ikke noget modsvar mod Montoya's flotte kørsel og hans sejrsmargin foran de to blev på hele 10,9 sekunder. En fantastisk præstation når man tager i betragtning, at han på et tidspunkt var mere end 17 sekunder efter de to helt nede som nr. 8.

For Montoya kom vendepunktet i forbindelse med det 1. pit-stop omkring omgang nr. 28. Han kørte i pit som nr. 7 og kom ud igen på en 3. plads. Derefter viste han ualmindelig flot og aggressiv kørsel og fra omgang nr. 33 til omgang nr. 54 indhentede han de to Team KOOL Green kørere med ca. 1 sekund pr. omgang. Da det var tid til det 2. pit-stop var de 3 forreste kun adskilt af mindre end 1½ sekund.

Franchitti var nødsaget til at køre ind til hans 2. pit-stop én omgang tidligere end både Tracy og Montoya p.g.a. lavt luftryk i det ene af hans dæk. Dette var nok til at Tracy overtog 1. pladsen efter hans pit-stop skarp forfulgt af Montoya, der dog blot 1 omgang senere overhalede ham og dermed var i spidsen af løbet.

Det var kun 2. gang i de 18 løb, der er kørt på Mid-Ohio, at en kører formår at vinde løbet fra en startplacering helt nede som nr. 8. Hidtil er hovedparten af løbene blevet vundet fra en startplacering i Top-3. Al Unser Jr. vandt dog løbet fra netop en startplacering som nr. 8 i 1995. Target/Chip Ganassi Racing (Montoya's team) kan efterhånden kalde Mid-Ohio for deres favoritbane, hvad sejre angår. Det var teamets 3. sejr i løbet af 4 år. Alex Zanardi vandt løbene i 1996 og 1997.

Med hans 5. sejr i denne sæson tangerede Montoya den rekord, som Nigel Mansell satte i 1993, hvor han i hans rookie sæson vandt i alt 5 løb. Som Montoya kører i øjeblikket tyder meget dog, at han har gode chancer for at forbedre denne rekord.

Montoya er nu kun 1 point efter Franchitti (152-151) i kampen om dette års PPG Cup (mesterskabet) og præmiesummen på hele 1 million dollars.

I modsætning til det forrige løb i Detroit, så var dette løb forbavsende roligt. 19 ud af de 26 kørere fuldførte løbet. Der var kun 1 Full-course yellow periode, da brasilianske Luiz Garcia Jr. spandt på et kritisk sted på banen. For danske Jan Magnussen kom denne Full-course yellow på et meget uheldigt tidspunkt. Han havde netop foretaget hans pit-stop, hvorved han reelt mistede en omgang. Da de førende derefter kørte i pit fik Jan mulighed for igen at komme på samme omgangshøjde, men altså som noget nær bagerste mand. Meget uheldigt for vores danske kører da han på det tidspunkt lå til at kunne score et eller to PPG Cup point. Han sluttede dog på en flot 14. plads.

Det næste løb i FedEx CART serien er Target Grand Prix i Chicago. Løbet køres søndag d. 22. august 1999 og vises på Eurosport samme dag kl. 22:30 CET.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk