BB På trejdedagen gæstede Rubens Barrichello Mugello, hvor der igen var rigtig varmt - lufttemperaturen sneg sig et godt stykke op over 30 grader!
Rubens Barrichello fortsatte Ferraris udviklingsarbejde og satte den bedste tid - 1,2 sekund hurtigere end Villeneuve på 2. pladsen. "Vi arbejdede frem mod løbet på Spa, fordi Mugello-banens karakteristika er meget lig den belgiske bane," siger Rubens. "Vi er især ved at forbedre racerens balance og motoren. Jeg er meget glad for de fremskridt vi har gjort på de områder," siger Rubens, der nu afventer at ingeniørerne godkender forbedringerne.
Hos Sauber tog Pedro Diniz over, og Enrique Bernoldi var også på banen. Dermed har Sauber gennemført deres test forud for det belgiske grand prix på Spa, og på den sidste dag var der ingen problemer. "Jeg kørte en masse omgange og vi har en god opsætning til Spa, og jeg ser meget frem til det belgiske grand prix i næste uge," siger Diniz.
For Bernoldi gjaldt det om at bruge testen til at få erfaring med Formel 1. "Denne test var en ny stor mulighed for at blive bekendt med Formel 1, og jeg føler mig sikker i raceren. Det var en god test," siger Bernoldi der torsdag kørte 68 omgange.
Hos Minardi blev Giorgio Vinella, en af deres unge kørere testet - og han mangler fortsat erfaring. Han var 5,5 sek. efter Barrichellos hurtigste tid.
Testtider fra Mugello, torsdag den 17. august 2000
 |
| Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
 |
| Rubens Barrichello | Ferrari | 1:27,22 | 96 |
| Jacques Villeneuve | BAR-Honda | 1:28,41 | 73 |
| Pedro Diniz | Sauber-Petronas | 1:28,50 | 84 |
 |
| Ricardo Zonta | BAR-Honda | 1:28,91 | 48 |
| Enrique Bernoldi | Sauber-Petronas | 1:29,32 | 68 |
| Giorio Vinella | BB Sauber havde fornemt besøg - og teamchef Peter Sauber betegnede det som en 'historisk dag' for teamet. Det var på mange måder et besøg som sender nye vinde ind i motorsport i Schweiz.
Teamet havde nemlig besøg af præsidenten for den schweiziske konføderation, samt sportsministeren. De besøgte fabrikken i Hinwill. "Det var en historisk dag for teamet, og i Hinwill er vi meget beærerede over Adolf Ogis besøg på vores fabrik," siger Peter Sauber.
De besøgte Peter Saubers fabrikken og hilste på deres 260 ansatte. Der var ros til teamet for det som Sauber har udført de sidste 30 år - og selvfølgelig også over deres kørsel i Formel 1. Interessante udtalelser eftersom motorsport er total forbudt i Schweiz! Det er derfor ikke så underligt at Peter Sauber betegnede det som historisk.
BB På søndag ved Nick Heidfeld besked - er han Prost-kører næste år eller får han sparket? Det er nemlig der hvor Prosts option udløber, og det kan give en klar indikation af hvad der bliver teamets fremtid.
Dog skal det også nævnes at Heidfeld ikke har været det store hit som der før sæsonen var lagt op til. På den anden side har tyskeren ikke haft chancen for at vise noget i en teknisk besværlig og utilregnelig Prost-racer. Han vil meget gerne blive i teamet - måske i erkendelse af at der ikke er mange pladser andre steder i Formel 1. "Jeg har kørt et år i Formel 1 og jeg vil gerne blive ved. Det handler om løsninger, og om hvilken motor der vil være og så videre," siger Heidfeld.
Tyskeren kan måske få sin gamle plads tilbage som testkører for McLaren, men han vil hellere køre race.
BB David Coulthard tager den 4. september en tur rundt i Hamborg i McLarens-dobbeltracer.
Store dele af byen bliver spærret af når skotten skal drøne gennem byen i MP4-98T'eren. Hvem der skal have en tur i verdens hurtigste taxa er ikke kommet frem. Men det bliver da en stor oplevelse blot at følge en Formel 1-racer drøne rundt i byen!
BB

17.8.2000
 Der bliver givet støtte fra folk hos Williams til at deres nuværende testkører Bruno Junqueira får et sæde i Formel 1 næste år. Brasilianeren der ser ud til at kunne sikre sig Formel 3000-mesterskabet i Belgien, er sat i forbindelse med blandt andet Arrows og Sauber, hvor han også kan medbringe penge.
Men han er i konkurrence med to andre brasilianeren der enten er arbejdsløse, eller som ser ud til at blive det - Ricardo Zonta sætte i forbindelse med en plads hos Sauber, mens Pedro Diniz også bejler til den plads. Dermed ser det ud til at Arrows er det mest oplagte bud, men Arrows har flere gange nægtet at de vil kendes ved brasilianeren, selvom de da ikke helt vil udelukke muligheden.
Patrick Head giver Junqueira et par gode anbefalinger med på vejen. "Han bør komme videre fra Formel 3000 og bør blive i Europa og køre Formel 1. Han fortjener det virkelig, men hvis ikke, så kan han stadig få et godt sæde med et CART-team," siger Head.
Junqueira har været med Williams til test på Silverstone. "Det var meget sjovt. Jeg har aldrig kørt en Formel 1-racer på Silverstone, og jeg må sige at jeg virkelig nød det," siger han - og han håber ikke at det er sidste gang. "De hurtige sving gør det til en speciel bane, og jeg håber at jeg får en lignende mulighed snart," siger han videre.
Men spørgsmålet er om det bliver Formel 1, men i stedet ChampCar, sådan som Head omtalte. Der bliver to pladser ledige hos Chip Ganassi, eftersom Montoya kommer til Formel 1 og Vasser får ikke forlænget kontrakten. Junqueira er blevet kontaktet af Ganassi for et sæde i ChampCar - dermed kan han tage turen over til det der efterhånden er det brasilianske mesterskab på amerikanske baner.
3. august 2000 - Junqueira måske på vej til Arrows
4. august 2000 - Arrows afviser Junqueira - nu...
BB Så er det slut! Nu vil Schumacher ikke mere sættes tilbage i forhold til McLaren, der støt og roligt har ædt hans VM-føring, og hvor han nu er efter i stillingen. Der arbejdes på højtryk og arbejdsnarkomanen Schumacher må arbejde hårdt for hans skyhøje årsgage – her er vist ikke overarbejdsbetaling…
Teamet har blandt andet forsøgt sig med en ny motor, som skal være med til at give lidt mere effekt, men der arbejdes på alt. "Vi arbejdet meget hårdt på alle områder – med aerodynamik, motor og chassis. Vi kan selvfølgelig ikke være glade over at have mistet en føring på 24 point, men vi er to point efter, og der er stadig en chance for at vinde mesterskabet," siger tyskeren der efter flere løb uden point endelige i Ungarn fik point på tavlen.  Der diskuteres meget hos Ferrari om hvordan raceren kan blive hurtigere
Men han kan mærke presset – Ferrari så ud til at skulle vinde VM uden de store problemer. "Det er meget vigtigt for Ferrari og alle deres fans, efter en pause på 21 år," siger han videre om de store forventninger der er til at Ferrari hjemfører kørernes VM.
Nu står der Spa på programmet og det er en bane som han tidligere har kørt godt på – det er her han debuterede og det var også her han vandt sin første sejr. "Jeg håber at jeg har bedre held på Spa," siger han.
16. august 2000 - Ferrari - hvad nu?
16. august 2000 - Michael Schumacher er lidt bekymret
BB Jenson Button er nu 100% sikker som Benetton-kører i to sæsoner begyndende fra næste sæson. Den unge brite der kom ind hos Williams stort set på 'afbud' fordi en lang række kørere sagde nej til at være kører for teamet et enkelt år inden Montoya kom til Formel 1, greb chancen og har vist sit værd som en Formel 1-kører.
Button er allerede ved at sige farvel til teamet, selvom det vist mest er Williams der har ekspederet ham ud. "Jeg vil altid været utrolig taknemmelig for at Frank Williams og Patrick Head i teamet, gav mig en stor chance i Formel 1," siger Button. Han holder sig dog fortsat fokuseret på de resterende løb som han kører for Williams. Den blot 20-årige brite skifter til et andet team der er under opbygning, sådan som BMW-Williams har været det i denne sæson, og indtil videre med stor succes. "Jeg ser frem til at køre for Renault og under Flavio Briatore samt Benetton teamet. Både Renault og Flavio har vist at de ved hvordan man vinder og jeg forventer at det vil være en perfekt sammensætning," forklarer han.
Der er roser med på vejen fra manden der faktisk gav ham en fyreseddel. "Jenson har forbløffet BMW-Williams med hans hurtige tilvænning til Formel 1, og den ro hvormed han kører Formel 1-raceren selv under det største pres i kvalifikationen," siger Frank Williams, der fortsat har fat i briten. "Der er ingen tvivl om at Jenson vil blive en stor kører," siger teamchefen videre. Man kan så undre sig over at de vil lade ham gå…
Flavio Briatore glæder sig også. "Jenson har gjort det utrolig godt i hans første år i Formel 1. Han har vist sig at have et naturtalent og at være intelligent, som er to meget vigtige karrakteristika for en kører. Jeg tror at hans samarbejde med Benetton og Renault vil være meget givende for begge parter," siger Briatore, der altså fortsætter sin filosofi om at satse ungt.
Button får af gode grunde også en ny holdkammerat – Giancarlo Fisichella. Det bliver meget interessant at se hvordan han klarer sig i forhold til italieneren. Hos Williams har Button klaret sig pænt i forhold til Ralf Schumacher der anses for at være en af de bedre kørere. I 2003 er det aftalen at Williams får Button tilbage, eller i givet fald har en option på hans arbejdskraft. Samtidig stødes Alexander Wurz ud i mørket, mens vi nu blot venter på at Montoya bekræftes. Dette er blot en formalitet.
31. juli 2000 - Briatore efter Button
8. august 2000 - Briatore råder Button
16. august 2000 - Button løses fra kontrakt
BB Det sidste løb i kalenderen er henlagt til den malaysiske Sepang-bane. Løbet sidste år fik meget fokus eftersom Michael Schumacher gjorde comeback, og samtidig var der en god stemning blandt kørere og tilskuere, som gjorde at løbet blev en succes - og det arrangørerne følge op på, så det også i 2000 bliver en succes.
Der har dog været en del uro i den del af verden, så det er selvfølgelig klart at arrangørerne og ejerne af banen vil gøre alt for at de tilrejsende turister vil føle sig velkomne. "Vi skal sikre os at de besøgende fans har gode kommentarer om Malaysia, og er glade for at vende tilbage næste år og i kommende år," siger Azmi Murad, der er leder af Sepang-banen.
De forventer at der bliver solgt 100.000 billetter til løbet, og det forventes at alle billetter bliver revet væk. Sepang lægger bane til det malaysiske grand prix frem til 2005. Sidste år blev det vurderet til rent organisatoriske at have været det bedste grand prix - det vil de gerne leve op til igen i år.
BB Der har været mange forhandlinger frem og tilbage om det australske grand prix. Men nu har Melbourne sikret sig rettighederne til at afholde det australske grand prix frem til sæsonen 2010.
Dette udtaler premiereministeren i staten Victoria. Og det kan faktisk godt betale sig for staten og byen at afholde løbet. En økonomisk rapport har vist at det giver et overskud på godt 500 millioner kroner. Måske var det noget for Københavns slunkne kasse.
10. marts 2000 - Melbourne sikret til 2011?
23. marts 2000 - Melbourne har forlænget kontrakten
BB British American Racing har i eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, at Jaques Villeneuves holdkammerat næste år bliver Olivier Panis. Panis erstatter hermed Ricardo Zonta.
Olivier Panis har i år været McLarens testkører, og McLaren teamet har da ikke lagt skjul på at de er kede af at miste Panis. Han er en erfaren testkører, som har kunnet bidrage til udviklingen af bilerne.
BAR-teamets chef, Craig Pollock, skriver i pressemeddelelsen:
"Enhver beslutning omkring vores kørere er en kompleks beslutning og skal besluttes med forsigtighed. Vores team er meget ungt med høje ambitioner. Vi har gjort mange forbedringer iår, men vi har også et press på at levere et bedre resultat. Olivier Panis er en erfaren Grand Prix-kører og en højt vurderet testkører, som kan bidrage med kundskap og viljen til at hjælpe teamet."
Pollock fortsætter: "Jeg vil hermed takke Ricardo Zonta for hans indsats. Der er stadigvæk 5 løb tilbage og han får fuld støtte fra teamet til at opnå det bedste resultat. Han er uden tvivl en talentfuld ung mand, som altid vil have en plads i teamet. Vi ønsker ham held og lykke i fremtiden"
FLY Hvad end fremtiden byder på for Tomas Scheckter, vil tirsdag d. 15 august 2000 være en dag han sent vil glemme. For to dage siden fik han sin debut i en formel 1-racer i en test for Jaguar på Silverstone. Han var langsommere end de andre kørere, men man var tilfredse med hans feedback. Scheckter selv har nok været svær at få ned på jorden igen: "Jeg forsøgte at behandle det som enhver anden test, men det var så spændende. En Formel 1-bil er fantastisk!" Unge Scheckter kører i år F3 for Stewart Racing og har også plads i kalenderen til F3000 med McLarens junior-team, mySAP.com. Desuden må han formodes at have forbindelserne i orden. Nu kan han ikke vente til han får mulighed for at prøve igen. "Det var min chance for at vise Jaguar hvad jeg kan gøre i en bil og efter min første smag af Formel 1 vil jeg afgjort have mere." Tomas Scheckter er 19 år - sidst vi hørte fra familien var da farmand brokkede sig over den kun en anelse ældre F3-kører Jenson Button skrev kontrakt med Williams. CBA Hvem bliver Eddie Irvines holdkammerat i 2001? Der var mange rygter i gang allerede før Johnny Herbert meddelte at han emigrerede vestpå næste sæson. Heinz-Harald Frentzen og Jenson Button har været nævnt, men også teamets testkører, Luciano Burti. Hans testtider er nydelige og mekanikerne er glade for hans feed-back, på ting der ikke er beregnet på ham, men på teamets egne kørere. I en bil tilpasset sig selv og med de fordele en fuldtids-f1-kører har, burde han kunne klare sig endnu bedre, mener man. Da han med kort varsel måtte springe ind som erstatning for Eddie Irvine i det østrigske GP faldt han heller ikke igennem. Giver Barrichello mon sin landsmand nogle tips om Irvine som teamkammerat?
Jackie Stewart har nu antydet at brasilianeren kunne være det rette valg. I et interview forleden kommenterede han situationen: "Lige nu har vi en kører som har en betydelig erfaring,” siger han og hentyder til Irvine. ”Og vi har den mulighed at tage Luciano.” Ny testkører i Jaguar kunne være Tomas Scheckter, der netop har deltaget i sin første formel 1-test for teamet.
CBA Det mener Eddie Jordan, at hans team er - i hvert fald når det gælder tempo. Men hvis man kikker lidt i resultatlisten, stemmer det ikke overens - ikke i øjeblikket. Man havde håbet på, at kunne bevare tredjepladsen fra sidste sæson, men sådan er det ikke gået. Teamet ligger i øjeblikket på en delt femteplads, sammen med BAR. Tredjepladsen indtages af Williams teamet, som alle havde forventet havde en noget lavere placering. Men Eddie Jordan er optimist, og mener at man stadig kan nå målsætningen.
"Mht. til tempo, er vi sandsynligvis "best of the rest", selvom resultatlisten viser noget andet lige nu. Man kan sige, at det ligner bundlinjen i en virksomheds årsregnskab. Nogle kan få alt mulig ud af sådanne tal, andre mere realistiske vil mene, at det er fakta man ser. Man kan sige hvad man vil om tempoet, jeg tror at det øjeblikkelige tempo som Jordan viser, ikke kan fastholde den målsætning som vi har. Men vi har 5 løb tilbage hvor vi kan ændre dette. Vi kan gøre det." Det må teamet så vise. Første mulighed kommer om ca. halvanden uge, hvor det går løs i Belgien. Det var her Jordan vandt deres første sejr. Det var en bemærkelsesværdig sejr. Det var i dette løb, at alt gik galt i starten, og over halvdelen af feltet var involveret i en kæmpe ulykke. Senere kolliderede Michael Schumacher - som da lå i føringen - med David Coulthard, og så havde Damon Hill fri bane til at køre i mål, med teamkollegaen Ralf Schumacher på andenpladsen. Det var lige til historiebøgerne, idet det var første gang, at et team som vinder deres første sejr, samtidigt fik andenpladsen.
Det kan være, at Jordan teamet er ekstra opsat denne gang for at vinde igen. Forhåbentlig dog ikke under de samme omstændigheder. Anledningen til at vinde er den, at teamet i år har 10 års jubilæum, og har planlagt en kæmpefest, som skal afholdes på Donington banen den 3 september. Der er planlagt adskillige ting som skal finde sted denne dag. Udstilling af Jordan bilerne, man kan se teamet praktisere pitstops, forskellige ting som også involverer publikum. Og om aftenen, er der arrangeret en kæmpe fest, hvor forskellige pop og rockstjerner vil optræde på de skrå brædder sammen med Eddie Jordan. Party on, er der dømt denne aften.
PDL "Jeg ser gerne DC vinder titlen"
David Coulthard sagde tidligere på ugen, at hans målsætning stadig er at vinde VM, selvom han nu er 6 points efter Hakkinen. Hans forhåbninger og optimisme deles af Eddie Jordan, som indrømmer at han har DC som favorit til titlen.
Han er citeret for at have sagt følgende til en britisk avis:
"Jeg har en snigende fornemmelse af, at DC kan gøre det i år. Han er blevet meget mere beslutsom, og har fået en mere stålsat karakter, og det hele startede på Magny-Cours. Ikke alene overhalede han Michael Schumacher under løbet, men den bevægelse han lavede med hånden, indikerede at han har fået en anden indstilling til tingene. Den pæne DC som vi kender fra tidligere, er endelig begyndt at vise noget aggressivitet. Jeg ser gerne at DC vinder titlen. Det vil være godt for motorsporten i England, specielt i en tid hvor FIA har lagt sig ud med Silverstone, og drager det britiske GP i tvivl."
PDL De fleste kørere havde det hårdt på Hungaroring på grund af den ekstreme varme på banen. Frentzen kæmpede en hård kamp, for at sikre sig det ene point som det lykkedes ham at vinde. Men derudover kæmpede han også en anden kamp. Han havde under løbet nogle svære maveproblemer, som gjorde det endnu sværere for ham at køre.
"Jeg havde spist nogle nye stænger med et højt proteinindhold inden løbet. Det varede ikke længe inden de virkede, og det gav en masse luft i maven. Sædet i en F1 racer er ikke det bedste sted at sidde, når man har det sådan. I kan prøve at gætte, hvor jeg tilbragte den første halve time efter at løbet var slut. Fysisk set er det den næsthårdeste bane, kun Malaysia er hårdere i mine øjne. Det er den hovedsageligt på grund af den ekstrem høje luftfugtighed. Man mister en masse væske allerede inden man starter løbet. Samtidig er der en højere G-kraft i svingene, som trætter en mere."
PDL

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
| |