Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.8.1998
 Skal Jan køre Champ. Car i 1999
 Er der fejl i Mercedes V10´eren?
 Frentzen fortsat indlagt
 Formel 1 i Libanon?
 Coulthard hurtigst på Monza
 
18.8.1998
 Post-race pressemeddeleser
 Coulthard rystet
 Zanardi og Williams stadig ikke enige
 Hakkinen: 1 point kan afgøre VM
 BAR leger gemmeleg
 Ungarn risikerer udelukkelse
 God dag for Jordan
 Benetton tilfreds
 

Hop til top19.8.1998

Skal Jan køre Champ. Car i 1999

Formel-1.dk har i dag været i kontakt med en unavngiven kilde tæt på Jan Magnussen, som oplyser at Jan tager til Vancouver i september, og det er meget nærliggende at tro at det vil ske i forbindelse med 15. Afdeling af Champ Car. Serien, som finder sted på Concord Pacific Place, Vancouver, British Columbia, Canada den 6. Septemer.

Jan skal ikke på det tidspunkt ud at køre en Champ. car bil. Grunden til at han tager derover, er at han skal tale med 3 forskellige team, som er interesseret i hyre ham til 1999 sæsonen.

De tre teams er:

Target/Chip Ganassi Racing som i år har følgende kører Jimmy Vasser & Alex Zanardi
Penske Racing Inc. som i år har følgende kører Al Unser Jr. & Andre Ribeiro
Team Rahal som i år har følgende kører Bobby Rahal & Bryan Herta


Hvem af de givende køre som Jan eventuelt skulle erstatte, forlyder der ikke noget om, men Formel-1.dk vil selvfølgelig holde dig informeret såfremt der kommer nye oplysninger.

Der Sker ikke ret meget for Jan hvad angår Benetton, så vi må formode at Jan ikke kommer ud at køre formel-1 lige foreløbigt

Men du kan opleve Jan LIVE i den kommende weekend på JyllandsRingen, hvor han skal køre Rally-sprint
HVJ  


Hop til top
Er der fejl i Mercedes V10´eren?

Mercedes V10'eren lider muligvis af en børnesygdom. Da Hakkinen udgik i San Marino's Grand Prix på Imola var den officielle forklaring at det var gearkassen som var defekt. Nogle uger senere kom det så frem at det var en motorfejl som var årsagen. For to uger siden på Hockenheim banen spildte Hakkinens McLaren olie medens den holdt stille i Parc Ferme efter løbet, og i søndags var den gal igen; Iflg. Pedro Diniz var hans hjelm indsmurt i Hakkinens olie, og Jarno Trulli synes det så ud som om at Hakkinens motor gik i stå hvergang han bremsede ind i en kurve. Alt dette kunne tyde på at der er en fejl i konceptet omkring Mercedes V10'eren.
MBP  


Hop til top
Frentzen fortsat indlagt

Williams-køreren, Heinz-Harald Frentzen som kollapsede efter søndagens grand prix, bliver på hospitalet i Wien i endnu 2 dage. Frentzen har lidt af en virusinfektion siden weekenden. Det var ellers meningen at Frentzen skulle køre tests men Williams' testkører, Juan-Pablo Montoya, vil overtage i stedet. Frentzen vil være klar til Belgiens grand prix.
NJ  


Hop til top
Formel 1 i Libanon?

I denne tid med mange rygter om udelukkelse af flere europæiske løb på grund af tobaksreklameforbud, ser det nu ud til at mellemøsten er næste bud på et alternativ. Libanon (som ikke har noget forbud mod tobaksreklamer, red.) er i øjeblikket i gang med at bygge en bane som ventes at være klar i 2003. Banens kommende direktør, Georges Bouteguy, siger at han har underskrevet en principel kontrakt med FIA så grand prixet vil uden tvivl blive afholdt. Det er kun knap en måned siden at FIA var i Libanon for at kigge på det sted hvor banen skal bygges. Banen vil opfylde alle moderne krav til en formel 1 bane.
NJ  


Hop til top
Coulthard hurtigst på Monza

Som et led i forberedelserne til de to kommende løb på hhv. Spa og Monza, påbegyndte flere teams i går en test session på Monza banen. Testen startede kl. 9:30, men en fugtig bane som følge af nattens regn fik de fleste kørere til at forholde sig afventende. Kun Michael Schumacher var på banen, og han blev hyldet af tusindvis af Tifosi's som var mødt op for at hylde deres helt. Et par timer senere tørede banen op, og igen var det sidste års vinder, McLaren køreren David Coulthard, som stod for dagens hurtigste tid. Eddie Irvine fik problemer med gearkassen, tilsyneladende samme fejl som i Budapest.
 
NavnTeamTidOmgange
David CoulthardMcLaren1:25,76860
Michael SchumacherFerrari1:26,69554
Eddie IrvineFerrari1:27,28225
Pedro de la RosaJordan1:27,37044
MBP  


 

Hop til top18.8.1998

Post-race pressemeddeleser

Så er pressemesselelserne fra Ungarns grand prix online. Du kan bl.a. læse udtalelser fra Michael Schumacher, Eddie Irvine og McLaren kørerne. Du finder pressemeddelelserne på resultatoversigten (Resultater) under linket P.
NJ  


Hop til top
Coulthard rystet

David Coulthard indrømmede efter Ungarns grand prix at en løs øreprop havde gjort ham midlertidigt døv - og at han stadig var i en choktilstand over Michael Schumachers fart. Coulthard sagde, med en meget kraftig ringen for ørene, under pressekonferencen at han vidste at McLarens chancer var ovre da Schumacher kom ud foran ham efter det andet pitstop.
"Vi er blevet slået med overbevisning, men at Michael kunne vinde på en 3-stop strategi efter at have ligget bag os det meste af tiden, er bemærkelsesværdigt. Jeg er stadig i en choktilstand over at vi tabte. Jeg snakkede med pitten fordi jeg vidste at Mika havde et problem fordi han kørte meget langsommere end jeg. Vi ventede for længe og mistede for meget tid."
NJ  


Hop til top
Zanardi og Williams stadig ikke enige

Alex Zanardi har bekræftet at han har skrevet under på en option hos Frank Williams om at køre for Williams til næste år men parterne er stadig langt fra en aftale. Zanardi ser ud til at kunne sikre sig sin anden CART titel i år men han har nægtet at sige noget om forhandlingerne. Det forlyder dog fra en højtstående kilde hos Williams at teamet ikke er klar til at imødekomme Zanardis lønkrav.
Der er stadig meget som ikke er klarlagt hos Williams. Teamet menes at være utilfreds med Mecachrome fordi teamet angiveligt er blevet tilbudt dette års model til næste år i stedet for 99-modellen. Hvis dette er sandt kan Williams måske blive nødt til at køre med Hart eller Peugeot motorer.
NJ  


Hop til top
Hakkinen: 1 point kan afgøre VM

Mika Hakkinen var efter Ungarns grand prix lettet over at have fuldført løbet efter hans racer fik et mystisk problem som gjorde den umulig at køre og dermed fjernede hans chancer for at vinde løbet. Hakkinen mener at det ene point kan blive afgørende i den sidste del af verdensmesterskabet: "Jeg kom her for at få 10 point og alt så godt ud i lang tid, men inden mit andet stop, fik jeg et problem. Det var en masse banken, hvilket er meget usædvanligt. Jeg prøvede bare at hænge på indtil det andet stop, men derefter var det et mareridt. Det er frustrerende at blive overhalet men jeg var magtesløs og kunne ikke gøre noget ved det. Jeg koncentrerede mig virkelig for hvis jeg havde kørt af, havde jeg mistet alt. Jeg har fået ét point og selvom det ikke er meget, er det stadig nok til vm. Kampen bliver meget spændende nu."
NJ  


Hop til top
BAR leger gemmeleg

British American Racing testede en ældre Tyrrell på Pembrey banen i Wales. Teamet ønskede at teste forskellige liveries. Det var en helt privat test, hvor pressen ikke havde adgang, selv luftrummet over banen var "afspæret" så helikoptere med nysgerrige journalister ikke kunne se hvad der foregik på banen. Under løbet på Hungaroring gik der rygter om at BAR ville købe Arrows, for at få noget mer know how ind i teamet, et andet rygte om BAR's er at de vil købe Team Green fra champ CART serien. Craig Pollock sagde ved samme lejlighed at hans køre line up vil komme til at bestå af en køre fra formel 1 (Jacques Villeneuve) og en køre fra en anden serie (måske Zanardi).
HVJ  


Hop til top
Ungarn risikerer udelukkelse

Efter løbet i Ungarn strømmede mange glade Ferrari-fans ud på banen, mens der endnu var kørere der cirkulerede på banen. Officials med tilknytning til banen vil blive afhørt af FIA og organisationen der leder banen kan se frem til at skulle betale en stor bøde, eller måske endda risikere at blive strøget af kalenderen
BB  


Hop til top
God dag for Jordan

Der er optimisme at spore i Jordan-teamet. Damon Hill kørte en fjerdeplads hjem - endda på en bane som ikke passede bilen særlig godt. Det eneste der måske ærgrede teamet var at det ikke blev til en podieplads efter at Hill og Villeneuve havde kæmpet om tredjepladsen. "Jeg er meget glad", sagde Damon Hill. "Det er nu to fjerdepladser i træk og hvis det fortsætter sådan ender vi nok på podiet. Jeg er yderst tilfreds med min kørsel i hele weekenden." Teamchef Eddie Jordan var også fremme med roser: "At få yderligere tre point i mesterskabet er giver en følelse af tilfredshed. Det var ikke den bane vi så frem til i begyndelsen af året, så resultatet er meget tilfredsstillende." Jordan ligger i øjeblikket på femtepladsen i konstruktørernes mesterskab og har skabt sig et lille forspring til Stewart-teamet.
BB  


Hop til top
Benetton tilfreds

Benettons nye racer med den længere akselafstand viste sig ikke at være et skridt i den rigtige retning. Alligevel er teamchef David Richards optimistisk når snakken går på fremtiden. De to unge kørere havde masser af problemer i løbet, hvor Fisichella blot fik en 8. plads mens Wurz udgik med en ødelagt gearkasse. "Der er ingen grund til at benægte at det var et dårligt løb for teamet" sagde Richards. "Men vi har lige påbegyndt en udviklingsproces med chassiet der har længere akselafstand og jeg er overbevist om at vi har sat et program i gang der vil give resultater i slutningen af sæsonen."
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk