Grunde til at Frentzen skulle have ønsket at komme ud af kontrakten, skyldes den økonomiske usikkerhed der stadig er i teamet og dermed også selve teamets fremtid.
Efter pressemødet udtalte Arrows teamchef Tom Walkinshav:
"Frentzen har ønsket at blive løst fra sin kontrakt, på grund af den usikkerhed der pt er i teamet, og vi har ikke ønsket at stå i vejen for hans ønske. Vi ønsker ham held og lykke fremover og takker ham for det store arbejde han har lagt i Arrows teamet."
Hvem der skal afløse Frentzen hos Arrows er endnu ikke blevet oplyst, men teamet oplyser at de har en kører klar til Ungarns Grand Prix.
Heinz-Harald Frentzen udtalet på pressemødet:
"Jeg vil gerne takke teamet for de 12 løb som jeg har kørt for dem, Teamet har stort potentiale, og jeg håber at de får løst deres problemer, så de kan nå deres mål. Jeg ønsker dem alt held fremover."
Hvad Frentzen nu skal foretage sig er endnu uvist, men der går allerede rygter om at han måske skal afløse Felip Massa hos Sauber teamet allerede til Ungarns Grand Prix.
Heinz-Harald Frentzen startede sin Formel 1 karrierer hos Sauber i 1994, og skiftede til 1997 sæsonen til Williams teamet.
Herefter blev det til halvanden sæson hos Jordan, før en fyring midt i sæsonen flyttede ham over i Prost teamet, hvor det også blev til halvanden sæson.
Og i denne sæson er det altså blevet til 12 løb for Arrows teamet, så det bliver spændende at se hvor han nu kommer hen.
Der er lige nu 3 ugers løbs- og testpause. Mange medarbejdere rundt omkring de respektive teams får endelig lidt frihed sammen med deres familier. Men ikke hos BMW. Der arbejder man videre for fuld skrue.
Mario Theissen:
”Vi vil ikke sende nogle på ferie. Den nye motor skal testes allerede i år.”
Målet er at man skal være fuld konkurrencedygtig med Ferrari sidst på sæsonen for at have en chance for at kunne duellere fuldt ud med italienerne næste år. Williams-BMW har i øjeblikket et solidt forspring foran McLaren. Det store mål er dog at komme tættere på Ferrari i pointstillingen for konstruktørerne.
Gerhard Berger:
”Vi satser på at komme tættere på i år. Til næste år er den store opgave at slå Ferrari. Det sker kun hvis vi kan køre lige op med dem sidst på året i år.”
Det afhænger dog sikkert en del af Williams. BMW har ikke været helt tilfreds med chassiset fra Williams. Der er igen lidt kurrer på tråden mellem de to partnere. Kontrakten mellem de to firmaer udløber efter sæsonen 2004. Er BMW ikke nået ret meget længere til den tid, er det ikke sikkert at deres aftale med Williams vil blive forlænget. Så står mulighederne åbne igen. Men det er spekulationer som sikkert vil blive gjort til den tid.
Og mens det betragtes som sandsynligt at han forlader Minardi teamet, så er spørgsmålet - men hvem forhandler han så med?
Selv har han kun røbet at det ene team er Jaguar, hvor han menes at skulle erstatte Eddie Irvine, og Anne Neal bekræfter at disse forhandlinger er langt fremme, men at en endelig beslutning nok først tages om seks uger.
Overfor disse udtalelser står en kommentar fra Nav Sidhu fra Jaguar teamet, som oplyser at Jaguar endnu ikke forhandler med nogle kørere for 2003 sæsonen - heller ikke Mark Webber!
Mark Webber der i år kører for det lille Minardi team, har en kontraktoption med teamet for næste sæson, men det er yderst tvivlsom om han vælger at udnytte den.
Teamchefen og -ejer for Minardi teamet, Paul Stoddart, oplyser at hverken han eller teamet vil stå i vejen for Webber hvis han får mulighed for at rykke op i et bedre team til næste sæson.
Luca Badoer slog måske ikke rigtig til som kører i Formel 1, men som testkører er han guld værd. Sammen med Luciano Burti, har han stået for en meget stor del af testarbejdet for Ferrari. Specielt i år har Badoer lavet et ufatteligt stort arbejde. Nu får han belønning med en kontraktforlængelse og en meget stor ros. En ros som der måske ligger mere i.
Jean Todt:
”Luca har altid gjort et stort stykke arbejde for Ferrari, han kan blive hos os lige så længe han ønsker at køre i en Ferrari. Vi er yderst tilfredse med ham.”
Luca Badoer må have lidt af et drømmejob, som mange måske misunder ham. I det sidste års tid specielt har han været at finde på banen i op til 5 dage om ugen.
Jos Verstappen har afslået at køre som erstatning for Alex Yoong i den ene af Minardi bilerne i et antal løb. Det har Jos Verstappen et par gode grunde til. Motoren og hans egen fysiske form.
Jos Verstappen:
"Jeg er glad for at Paul Stoddart ringede til mig, men i øjeblikket vil jeg ikke køre for Minardi. Bilen er slet ikke så dårlig, men Asiatech motorens præstation er lige så dårlig som sidste år. Så hvad kan jeg gøre for Minardi? Det vil en næsten umulig opgave, at skulle gøre det bedre end Mark Webber. Han kender bilen helt igennem og er i fysisk stærkere fordi han har kørt hele sæsonen indtil nu. Selvfølgelig træner jeg, men i øjeblikket er den eneste ordentlige træning for min nakke at komme ud at køre."
Jos Verstappen kan have meget ret i at træning er en ting. Men det er ude på banen at de rigtige påvirkninger kommer og at det derfor skal køres mange omgange før nakkemusklerne er helt i topform. Jos Verstappen jagter stadigt et sæde til næste år.
Frentzen blev tilbudt at køre for Jordan teamet i det tyske Grand Prix - et tilbus som han dog afstod fra at benytte sig af.
Grunden til dette tilbud var at Eddie Jordan stod og manglede en kører som erstatning for den skadede Giancarlo Fisichella.
En anden af Frentzens tidligere arbejdsgivere der er ude med "lokkepinden" er Peter Sauber, som efter sigende er meget interesseret i at hyre Frentzen som erstatning for Felipe Massa, som ikke har levet op til teamets forventninger.
Selv udtaler Heinz-Harald Frentzen:
"Jeg har allerede nu flere tilbud på hånden, og jeg er sikker på at jeg kører Formel 1 igen i 2003 sæsonen."
Ifølge B.T.'s journalist Peter Nygaard leder Minardi efter en stand-in for Alex Yoong, der efter Hockenheim trænger til en pause oven på sin tredje mislykkede F1-kvalifikation i denne sæson.
Nygaard har i den forbindelse talt med European-Minardis talsmand, Graham Jones, der ikke vil afvise, at Tom kan være på tale. Ifølge Nygaards videre research har Tom K et par solide fortalere i Minardis dæk-leverandør, Michelin, og chef-ingeniøren på Yoongs bil, Greg Wheeler. Wheeler har tidligere arbejdet sammen med Tom Kristensen i både sportsvogns- og standardvognsracing og skal ifølge Nygaards oplysninger være manden, der presser mest på for at få danskerens ind på Yoongs plads.
Tom Kristensen selv ryster på hovedet af det seneste rygte: "Hvis nogen seriøst overvejede at bruge mig, ville det mest naturlige være at ringe til mig. Her ville jeg så kunne fortælle, at jeg slet ikke er interesseret. Jeg er Audi-kører. End of story!"
www.tomkristensen.com
Nils Finderup
Gerhard Berger forlader måske BMW og Formel 1 ved årets udgang. Der udløber hans nuværende kontrakt, så inden da skal han beslutte om han vil tage en ny periode, eller helt stoppe i Formel 1 verdenen.
Siden Gerhard Berger tiltrådte som motorsportsdirektør hos BMW, har mærket opnået flere succeser. Udover engagementet i Formel 1, som foreløbig har givet 5 sejre, har BMW også vundet Le Mans under Gerhard Bergers ledelse. Gerhard Berger var den sidste som sejrede for BMW inden de stoppede deres tidligere engagement i Formel 1. Gerhard Berger vandt i Mexico i 1986. Det var i den heftige turbotid. Om sin fremtid siger Gerhard Berger:
”Jobbet som motorsportsdirektør er ikke noget jeg har valgt for livstid. Til vinter skal jeg afgøre om jeg vil forlænge min kontrakt med BMW, eller om det er tid at stoppe.”
Så kunne det næste spørgsmål jo så være om Gerhard Berger har planer om at engagere sig på anden måde i Formel 1, men det vil ikke ske siger han:
”Jeg kan helt bestemt ikke forestille mig noget andet job i Formel 1 verdenen.”
Omkring nytårstide vil Gerhard Berger, BMW og resten af verden så vide om han stadig er at finde hos BMW og dermed også Formel 1, eller om han vælger at sige farvel.
Shanghai i Kina kommer til at stå som vært for et Grand Prix i den sidste halvdel af 2004. Ifølge det tyske ugemagasin "Wirtschaftswoche" har FIA og myndighederne underskrevet en kontrakt for afvikling af Formel 1 løb. Aftalen skulle ifølge det tyske magasin gælde indtil 2010. Borgmesteren i Shanghai, Chen Liangiou, betegner dette projekt som et af to store udviklingsprojekter som byens ledelse har besluttet.
Tidligere har byen Zhuhai - udtales nærmest som tjuhej - søgt om afviklingsrettighederne til at afvikle Formel 1 løb, men banen som byen byggede, gik konkurs i 1999. Den nye bane i Shanghai vil efter planen stå færdig i første halvdel af 2004 og er budgetteret til at koste $ 240 mill.