Pitsladder
Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Dato Indeks
20.8.1998
Peugeot ud af formel 1
Sydafrikansk Grand Prix i 2001
Bridgestone forlanger svar
F1 i Indianapolis?
Coulthard igen hurtigst
19.8.1998
Skal Jan køre Champ. Car i 1999
Er der fejl i Mercedes V10´eren?
Frentzen fortsat indlagt
Formel 1 i Libanon?
Coulthard hurtigst på Monza
20.8.1998
Peugeots sportschef siger at Peugeot vil trække sig fra formel 1, med mindre resultaterne bliver bedre. I år har Prost teamet ikke vist noget af betydning og selvom teamet har kontrakt med Peugeot frem til år 2000, er det ikke sikkert at de vil blive ved hvis: "Resultaterne ikke er så gode som vi vil have dem".
Det eneste som i øjeblikket ser ud til at kunne holde Peugeot med i formel 1 er det faktum at Peugeot har vundet i næsten alt andet end formel 1. Detfor betragter motorfabrikanten formel 1 som et bjerg der skal bestiges før det kan forlades igen.
Peugeot benægtede ved samme lejlighed at teamet ikke har planer om at levere motorer til andre end Prost. Arrows har været nævnt, da de ikke har kunne få en kontrakt med en motorleverandør endnu, og derfor igen ser ud til at skulle lave deres egne motorer.NJ
Bernie Ecclestone der er chef for FOCA har efter forhandlinger med den
sydafrikanske præsident Nelson Mandela fortalt at Formel 1 kommer til
Sydafrika i år 2001. Det springende punkt i forhandlingerne drejede sig om
sponsoraftalen for løbet. Det bliver et mobiltelefon-firma der bliver
hovedsponsor og ikke et tobaksfirma. Den sydafrikanske lovgivning forbyder
tobaksreklamer. Allerede til næste år vil der være mulighed for holdene at
teste på banen og det kan også tænkes at der bliver kørt på banen før år
2001. Bernie Ecclestone har bekræftet aftalen: "Hvem ved - måske vil der
være løb her inden år 2001. Jeg vil sætte løbet i Sydafrika ind så snart det
er muligt."BB
Bridgestone forlanger nu at Goodyear kommer med et klart svar omkring deres planer for 1999. Goodyear har officielt sagt at de vil stoppe efter 1998-sæsonen men flere rygter har indikeret at dækgiganten alligevel har tænkt sig at blive. Hvis Goodyear vælger at stoppe, vil det betyde at Bridgestone skal levere dæk til hele feltet og dette vil kræve en stor udvidelse af deres produktion.
De seneste rygter siger at Goodyear prøver at få en aftale med Ferrari og Williams før de vil vælge at blive. Goodyears chef, Perry Bell, indrømmer at der er flere forhandlinger i gang men han vil ikke kommentere detaljerne.
Samtidigt indrømmer Michelin nu at de vil være med i formel 1 men ikke før år 2001. Michelin udtaler at en konkurrence mellem Goodyear og Bridgestone er noget at det mest spændenede i dækverdenen og derfor vil Michelin være "nødt til" at være med. Derfor ser det ud til at det enten bliver Bridgestone alene eller alle 3 dækgiganter.
NJ
En af verdens mest prestigefyldte og hurtigste baner, Indyanapolis Motor Speedway, ser nu ud til at komme på formel 1 kalenderen allerede i år 2000. Dette løb kommer dermed til at markere formel 1's tilbagevenden til USA. Bernie Ecclestone menes at være klar til at underskrive en kontrakt på 15 mio. pund startende i år 2000.
Ved at afholde løbet på den mest kendte bane i USA, håber Ecclestone at interessen for formel 1 vil stige da den i dag er meget begrænset på grund af CART-serien.NJ
Med et forspring på næsten et halvt sekund var Skotten David Coulthard også hurtigst på andendagen af Monza testen. På de to næste pladser kom brødrene Schumacher med storebror Michael forrest, og lillebror Ralf som nr. 3. Ferrari teamet havde besøg af Fiat bossen Giovanni Agnelli, som roste teamet for deres indsats. Ferrari teamet benyttede dagen til at teste nye støddæmpere fra Sachs, og Tifosi'erne var mødt talstærkt op for at følge dette. Op mod 5000 fans var troppet op på Monza banen for at hylde deres helt, Michael Schumacher.
|
Driver | Team | Tid | Omgange |
|
David Coulthard | McLaren | 1:24,263 | 74 |
Michael Schumacher | Ferrari | 1:25,693 | 75 |
Ralf Schumacher | Jordan | 1:25,796 | 79 |
|
Eddie Irvine | Ferrari | 1:26,197 | 69 |
|
MBP
19.8.1998
Formel-1.dk har i dag været i kontakt med en unavngiven kilde tæt på Jan Magnussen, som oplyser at Jan tager
til Vancouver i september, og det er meget nærliggende at tro at det vil ske i forbindelse med 15. Afdeling af Champ Car. Serien, som finder sted på Concord Pacific Place, Vancouver, British Columbia, Canada den 6. Septemer.
Jan skal ikke på det tidspunkt ud at køre en Champ. car bil. Grunden til at han tager derover, er at han skal tale med
3 forskellige team, som er interesseret i hyre ham til 1999 sæsonen.
De tre teams er:
Target/Chip Ganassi Racing som i år har følgende kører Jimmy Vasser & Alex Zanardi
Penske Racing Inc. som i år har følgende kører Al Unser Jr. & Andre Ribeiro
Team Rahal som i år har følgende kører Bobby Rahal & Bryan Herta
Hvem af de givende køre som Jan eventuelt skulle erstatte, forlyder der ikke noget om, men Formel-1.dk vil selvfølgelig holde dig informeret såfremt der kommer nye oplysninger.
Der Sker ikke ret meget for Jan hvad angår Benetton, så vi må formode at Jan ikke kommer ud at køre formel-1 lige foreløbigt
Men du kan opleve Jan LIVE i den kommende weekend på JyllandsRingen, hvor han skal køre Rally-sprint
HVJ
Mercedes V10'eren lider muligvis af en børnesygdom. Da Hakkinen udgik i San Marino's Grand Prix på Imola var den officielle forklaring at det var gearkassen som var defekt. Nogle uger senere kom det så frem at det var en motorfejl som var årsagen. For to uger siden på Hockenheim banen spildte Hakkinens McLaren olie medens den holdt stille i Parc Ferme efter løbet, og i søndags var den gal igen; Iflg. Pedro Diniz var hans hjelm indsmurt i Hakkinens olie, og Jarno Trulli synes det så ud som om at Hakkinens motor gik i stå hvergang han bremsede ind i en kurve. Alt dette kunne tyde på at der er en fejl i konceptet omkring Mercedes V10'eren.MBP
Williams-køreren, Heinz-Harald Frentzen som kollapsede efter søndagens grand prix, bliver på hospitalet i Wien i endnu 2 dage. Frentzen har lidt af en virusinfektion siden weekenden.
Det var ellers meningen at Frentzen skulle køre tests men Williams' testkører, Juan-Pablo Montoya, vil overtage i stedet. Frentzen vil være klar til Belgiens grand prix.NJ
I denne tid med mange rygter om udelukkelse af flere europæiske løb på grund af tobaksreklameforbud, ser det nu ud til at mellemøsten er næste bud på et alternativ. Libanon (som ikke har noget forbud mod tobaksreklamer, red.) er i øjeblikket i gang med at bygge en bane som ventes at være klar i 2003. Banens kommende direktør, Georges Bouteguy, siger at han har underskrevet en principel kontrakt med FIA så grand prixet vil uden tvivl blive afholdt. Det er kun knap en måned siden at FIA var i Libanon for at kigge på det sted hvor banen skal bygges. Banen vil opfylde alle moderne krav til en formel 1 bane.NJ
Som et led i forberedelserne til de to kommende løb på hhv. Spa og Monza, påbegyndte flere teams i går en test session på Monza banen. Testen startede kl. 9:30, men en fugtig bane som følge af nattens regn fik de fleste kørere til at forholde sig afventende. Kun Michael Schumacher var på banen, og han blev hyldet af tusindvis af Tifosi's som var mødt op for at hylde deres helt. Et par timer senere tørede banen op, og igen var det sidste års vinder, McLaren køreren David Coulthard, som stod for dagens hurtigste tid. Eddie Irvine fik problemer med gearkassen, tilsyneladende samme fejl som i Budapest.
|
Navn | Team | Tid | Omgange |
|
David Coulthard | McLaren | 1:25,768 | 60 |
Michael Schumacher | Ferrari | 1:26,695 | 54 |
Eddie Irvine | Ferrari | 1:27,282 | 25 |
|
Pedro de la Rosa | Jordan | 1:27,370 | 44 |
|
MBP
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk