Schumacher fortsætter med at teste i eftermiddag sammen med såvel Irvine som Salo. Med de imponerende tider, er sandsynligheden for at Michael Schumacher er tilbage allerede i næste weekend mildt sagt øget en del.
Men det har vist sig at være meget problematisk at få placeret Alesi i det ledige sæde som Jarno Trulli efterlader sig når han, sådan som det er ventet, bliver udnævnt til overtage Damon Hills plads hos Jordan. Problemet er Prosts tobakssponsor Gauloises - eller rettere SEITA der er selskabet der markedsfører det nævnte mærke. I ledelsen er man interesseret i at anlægge en mere ung stil og derfor ser de hellere at Stephane Sarrazin overtager. Derudover vil de også gerne beholde Olivier Panis - men det kan da ikke være for hans appel en yngre målgruppe... På det punkt er der ikke den store aldersforskel på Alesi og Panis!
Dertil skal man lægge at Alesi stadig er en af de bedst betalte kørere i feltet og det er måske mere der skoen trykker! Dertil skal man også tage i betragtning at den kommende sæson med stor sikkerhed bliver den sidste sæson med samarbejdet mellem Prost og Peugeot. Mercedes er stadig i kulissen og for at få de aflagte motorer skal Nick Heidfeld nok også placeres i teamet. Andre emner der stadig sættes i forbindelse med teamet: Mika Salo og en af deres tidligere kørere, Pedro Diniz.
Peugeot har lovet at lancere en ny letvægtsudgave af deres V10 motor, men i lyset af Prosts dårlige resultater har mange anset det for nærliggende, at Peugeot ville trække sig helt ud af formel-1 for at koncentrere kræfterne om World Rally sporten.
Prost mangler endnu at sammensætte team’ets kørere for 2000. I den forbindelse var der under det Ungarnske Grand Prix hårdnakkede rygter om Nick Heidfeld, men det havde sammenhæng med muligheden for brugen af Mercedes motorer. Mere sandsynligt er det at Olivier Panis viger pladsen til fordel for Jean Alesi, mens Stephane Sarrazin måske erstatter Jarno Trulli, som menes at være på vej til Jordan.
Nogle mener dog at Prost vil få leveret Mercedes kunde-motorer i sæson 2001, så måske finder Nick Heidfeld alligevel vej til Prost i 2000.
Her er dagens tider fra Silverstone:
Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
Mika Hakinen | McLaren-Mercedes | 1:25,942 | 43 |
Johnny Herbert | Stewart-Ford | 1:26,013 | 32 |
H.-H. Frentzen | Jordan-Honda | 1:26,195 | 43 |
Rubens Barrichello | Stewart-Ford | 1:26,312 | 57 |
Alexander Wurz | Benetton-Playlife | 1:26,797 | 56 |
Pedro Diniz | Sauber-Petronas | 1:26,873 | 66 |
Ralf Schumacher | Williams-Supertec | 1:27,012 | 50 |
Alessandro Zanardi | BB Både Alex Zanardi og Ralf Schumacher fortsætter hos Williams næste sæson. Dette blev i går udtalt af James Robinson, Senior Operations Engineer for Williams teamet. Han sagde at Williams beslutning har ikke ændret sig og at begge kører som bekendt har kontrakt næste år. Williams teamet har langt fra haft stor fremgang i denne sæson og Alex Zanardi har faktisk ikke haft en reel chance at vise hvad han går for. Men ifølge Robinson, så ser begge kører lyst på fremtiden.
Williams får som bekendt BMW motor fra næste sæson , hvilket skulle gøre dem mere konkurrence kraftige. Williams teamet arbejder intensivt på næste sæsons bil, i håb om at vende tilbage til de gyldne dage, øverst på podiet som blandt andet jo Damon Hill og Jacques Villeneuve bidrog med. Andre rygter går på at Tom Kristensen og Mika Salo skulle være kandidater til Williams teamet, men meget afhænger af de andre teams beslutning. FLY Ferrari overvejer i disse dage at skrive kontrakt med både Mika Salo og
Rubens Barrichello - og samtidigt have Michael Schumacher!
Det italienske team, som ellers har fået nok at tænke på efter Michael Schumacher's crash på Silverstone, skal finde en afløser til Eddie Irvine. Barrichello har været nævnt som en stærk kandidat og skal have skrevet på en overensstemmelse om at køre for Ferrari næste sæson. Andre kilder mener at Salo har fået samme tilbud. Hvis det er sandt, er det sandsynligvis for at gardere sig mod Michael Schumacher. Ingen ved hvordan fremtiden bliver, og der er hele tiden en masse rygter. Et andet er spørgsmål er også hvor hurtig MS kommer at være når han testkører og hvor meget hans crash har påvirket ham psykisk og fysisk. Mika Salo har fået tilbud fra flere teams næste sæson. Hvor meget hans indsats i Ungarn har påvirket hans muligheder vides endnu ikke. Som sædvanligt vil ingen hverken af- eller bekræfte rygterne, men Formel-1.dk følger udviklingen. FLY Rygterne spreder sig som løbeild omkring Ferrari's stjernekører Michael Schumacher. Vil MS være klar allerede til SPA Grand Prix i Belgien den 29 August eller vil han først være klar den 12. september til Italiens Grand Prix på Monza banen, en bane hvor MS har vundet 2 gange indenfor 3 år.
Ferrari vil senere i ugen afsløre flere detaljer om hvornår MS vil være tilbage. MS skal gennemgå endnu en undersøgelse af sit helbred og derefter vil Ferrari komme med en udtalelse. Samtidig udtaler Michael Schumacher's talsmand Heiner Buchinger følgende: "Der er ingen chance for at MS vil være tilbage til det Belgiske Grand Prix. Hans tilbagevendelse kommer helt an på hvor hurtigt hans fod bliver klar. Vi sigter på det at blive klar til det Italienske Grand Prix" Michael Schumacher skal yderligere gennemgå en lægeundersøgelse ved det Belgiske Grand Prix. Her vil det blive afgjort om MS kan begynde at testkører for at deltage i det Italienske Grand Prix. Vi venter med spænding på en udtalelse fra Ferrari. FLY FIAT boss’en Gianni Agnelli blev set holde møde med Rubens Barrichello ved det
Ungarnske Grand Prix forleden, hvilket kraftigt bestyrker rygterne om at
brasilianeren skal køre for Ferrari næste sæson.
Der har længe være talt om at Rubens Barrichello skulle have underskrevet en hensigtserklæring om at ville køre for team’et i 2000-sæsonen, men han har til dato svaret undvigende på spørgsmål herom. Kilderne til denne ‘nyhed’ antyder at mødet drejede sig om gage og andet kontraktindhold. Teamchef Jean Todt var også til stede i Ferrari’s mobilhome, og hvad der yderligere understreger holdet i rygter er det faktum at den aldersstegne FIAT boss kun sjældent rejser, grundet dårligt helbred. GRN Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|