Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.8.1998
 Magnussen: "Topteam eller intet"
 Ferrari V12 motor i 99?
 Har Schumi jr. skrevet kontrakt?
 Todt: McLaren bedst.
 
20.8.1998
 Peugeot ud af formel 1
 Sydafrikansk Grand Prix i 2001
 Bridgestone forlanger svar
 F1 i Indianapolis?
 Coulthard igen hurtigst
 

Hop til top21.8.1998

Magnussen: "Topteam eller intet"

Humøret var steget lidt hos Jan Magnussen, som hertil morgen i et interview gentog, hvad han havde sagt umiddelbart efter fyringen og i øvrigt udtalte, at han håbede på en fremtid i ChampCar. Jan sagde, at de 1½ år i Stewart, hvor der konstant havde været problemer med bilerne, ikke havde været specielt opløftende og teamet er for lille til at kunne servicere 2 kørere ens, hvilket også havde gjort samarbejdet omkring opsætningen af bilerne, sammen med teamkammeraten, vanskelig.
 
På spørgsmålet om F1 verdenen virkelig er så resultatorienteret og marginalerne derved bliver så minimale, svarede Jan, at det hele drejer sig om penge og uden resultater ingen penge. Stewart budget på 350 mill. ,mangler omkring 700 mill. i forhold til de konkurrencedygtige teams!
 
Om fyresedlen var et definitiv farvel til F1, ville han ikke afvise, da han p.t. har mere lyst til ChampCar, der har en mere afslappet holdning, erfaret gennem 4 løb for 2 år siden, som passer hans temperament bedre. Men skulle chancen byde sig i et veletableret F1 team, kunne et comeback blive aktuel.
 
Han indrømmede, at det måske havde været lidt naivt at tro på løfterne om 4 år ved sin entre, som i virkelighedens F1 verden, skulle vise sig at være 3 mdr. effektiv, til at bevise sit værd. I fald hans ambitioner skulle gå i opfyldelse, vil han emigrere og bosætte sig enten i Indiapolis, hvor de fleste teams har adresse, eller Montana p.g.a. bjergene og naturen. Det ville samtidig spare rejsetid mellem USA og Danmark.
(KLH)
HAL  


Hop til top
Ferrari V12 motor i 99?

En italiens avis skriver i dag at Ferrari er i gang med at udvikle en V12 motor som Ferrari skal køre med i 1999. Ferrari kørte i 1995 med en V12 motor og denne viste sig at være meget ustabil omend den var den stærkeste motor i feltet. Det var Ferraris tekniske chef, John Barnard, som fik teamet til at bruge V10 ligesom resten af feltet, så et skift tilbage til V12 ville være meget ulogisk.
Ross Brawn udtalte at V12'eren er: "problematisk både med hensyn til størrelse, brændstofforbrug og design. Hvis motorafdelingen arbejder i den retning, sker det uden min viden."
Ferraris motor menes i forvejen at være den kraftigste i feltet så et skift til en kraftigere men mere upraktisk motor, virker meget usandsynlig.
NJ  


Hop til top
Har Schumi jr. skrevet kontrakt?

Den tyske avis Köln Express fortalte i dag at Ralf Schumacher har skrevet under på en 4-årig kontrakt med Williams. Dette er dog hverken bekræftet af Williams eller Brd. Schumachers manager, Willy Weber. Kontrakten menes at være kommet igennem fordi BMW skal levere motorer til Williams i år 2000 og derfor godt vil have en tysk kører bag rattet. Gerhard Berger, som er BMWs sportschef, menes også at have talt stærkt for Ralf Schumacher som kører.
NJ  


Hop til top
Todt: McLaren bedst.

Jean Todt, sportsdirektør hos Ferrari, indrømmer at McLaren har den bedste vogn. "Der er to hurtige baner foran os og Ferrari'en er stadig vores direkte rival underlegen, især når det handler om vægtfordeling og aerodynamisk opsætning af vognen. Men når det er sagt, vil vi give dem kamp til stregen." De to hurtige baner Todt henviser til er Spa Francorchamps og Monza. Schumacher har vundet de seneste 3 år på Spa, godt hjulpet af vejret. Monza banen er seriens næsthurtigste og sidste år var det netop en McLaren med David Coulthard bag rattet som tog det ternede flag.
MBP  


 

Hop til top20.8.1998

Peugeot ud af formel 1

Peugeots sportschef siger at Peugeot vil trække sig fra formel 1, med mindre resultaterne bliver bedre. I år har Prost teamet ikke vist noget af betydning og selvom teamet har kontrakt med Peugeot frem til år 2000, er det ikke sikkert at de vil blive ved hvis: "Resultaterne ikke er så gode som vi vil have dem". Det eneste som i øjeblikket ser ud til at kunne holde Peugeot med i formel 1 er det faktum at Peugeot har vundet i næsten alt andet end formel 1. Detfor betragter motorfabrikanten formel 1 som et bjerg der skal bestiges før det kan forlades igen. Peugeot benægtede ved samme lejlighed at teamet ikke har planer om at levere motorer til andre end Prost. Arrows har været nævnt, da de ikke har kunne få en kontrakt med en motorleverandør endnu, og derfor igen ser ud til at skulle lave deres egne motorer.
NJ  


Hop til top
Sydafrikansk Grand Prix i 2001

Bernie Ecclestone der er chef for FOCA har efter forhandlinger med den sydafrikanske præsident Nelson Mandela fortalt at Formel 1 kommer til Sydafrika i år 2001. Det springende punkt i forhandlingerne drejede sig om sponsoraftalen for løbet. Det bliver et mobiltelefon-firma der bliver hovedsponsor og ikke et tobaksfirma. Den sydafrikanske lovgivning forbyder tobaksreklamer. Allerede til næste år vil der være mulighed for holdene at teste på banen og det kan også tænkes at der bliver kørt på banen før år 2001. Bernie Ecclestone har bekræftet aftalen: "Hvem ved - måske vil der være løb her inden år 2001. Jeg vil sætte løbet i Sydafrika ind så snart det er muligt."
BB  


Hop til top
Bridgestone forlanger svar

Bridgestone forlanger nu at Goodyear kommer med et klart svar omkring deres planer for 1999. Goodyear har officielt sagt at de vil stoppe efter 1998-sæsonen men flere rygter har indikeret at dækgiganten alligevel har tænkt sig at blive. Hvis Goodyear vælger at stoppe, vil det betyde at Bridgestone skal levere dæk til hele feltet og dette vil kræve en stor udvidelse af deres produktion. De seneste rygter siger at Goodyear prøver at få en aftale med Ferrari og Williams før de vil vælge at blive. Goodyears chef, Perry Bell, indrømmer at der er flere forhandlinger i gang men han vil ikke kommentere detaljerne. Samtidigt indrømmer Michelin nu at de vil være med i formel 1 men ikke før år 2001. Michelin udtaler at en konkurrence mellem Goodyear og Bridgestone er noget at det mest spændenede i dækverdenen og derfor vil Michelin være "nødt til" at være med. Derfor ser det ud til at det enten bliver Bridgestone alene eller alle 3 dækgiganter.
NJ  


Hop til top
F1 i Indianapolis?

En af verdens mest prestigefyldte og hurtigste baner, Indyanapolis Motor Speedway, ser nu ud til at komme på formel 1 kalenderen allerede i år 2000. Dette løb kommer dermed til at markere formel 1's tilbagevenden til USA. Bernie Ecclestone menes at være klar til at underskrive en kontrakt på 15 mio. pund startende i år 2000. Ved at afholde løbet på den mest kendte bane i USA, håber Ecclestone at interessen for formel 1 vil stige da den i dag er meget begrænset på grund af CART-serien.
NJ  


Hop til top
Coulthard igen hurtigst

Med et forspring på næsten et halvt sekund var Skotten David Coulthard også hurtigst på andendagen af Monza testen. På de to næste pladser kom brødrene Schumacher med storebror Michael forrest, og lillebror Ralf som nr. 3. Ferrari teamet havde besøg af Fiat bossen Giovanni Agnelli, som roste teamet for deres indsats. Ferrari teamet benyttede dagen til at teste nye støddæmpere fra Sachs, og Tifosi'erne var mødt talstærkt op for at følge dette. Op mod 5000 fans var troppet op på Monza banen for at hylde deres helt, Michael Schumacher.
 
DriverTeamTidOmgange
David CoulthardMcLaren1:24,26374
Michael SchumacherFerrari1:25,69375
Ralf SchumacherJordan1:25,79679
Eddie IrvineFerrari1:26,19769
MBP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk