Dette fik Ferrari teamet til at anmelde 3 kørere til det Belgiske Grand Prix næste weekend, selv om reglementet kun tillader at to af dem kommer til start. Dette var selvfølgelig gjort for at sikre sig muligheden for at indsætte Michael Schumacher i stedet for Mika Salo, hvis hans helbredstilstand tillod det.
Og idag kom så meddelelsen fra Ferrari teamet om at Michael Schumacher stiller op i det Belgiske Grand Prix.
Efter at han har kørt 65 omgange på Mugello banen i Italien, en bane der rent teknisk er meget lig Spa, og da han under disse testkørsler oven i købet kørte hurtigere end Eddie Irvine, der ellers havde trænet der i flere dage, så var han ikke længere i tvivl. Michael Schumacher's ben var lige efter testkørslen lidt hævet, men i følge lægerne er det "helt normalt" og vil ikke komme til at give længere varende skader. Lægerne er i øvrig meget overrasket over hvor hurtigt at Michael Schumacher er kommet sig oven på sit uheld i det Engelske Grand Prix den 11. juli.
Det eneste der nu kan forhindre Michael Schumacher i at stille op, er hvis han ikke kan klare FIA's test. Den går ud på at en kører skal kunne komme op og ud af en Formel 1 racer på fem sekunder.
Mika Salo står for shakedown af Ferrari racerne til Belgiens Grand Prix, men han kørte kun 1 omgang på banen idag.
De amerikanske arrangører ser frem til filmen og håber at den vil skabe masser af PR for løbet der skal afholdes på inderkredsen af den legendariske Indianapolis.
Hvem der ellers skal spille med i filmen er det fortsat sparsomt med oplysninger om. Blandt andet har Dustin Hoffmann været nævnt i rollen som teamchef, men de sidste rygter menes at vide at Stallone ikke skal spille Formel 1-kører, men i stedet en teamchef der satser på en ung og talentfuld kører. Andre rygter vil vide at der er skævet til Ayrton Senna og hans karriere i Formel 1. Det ventes at flere af de nuværende kørere i Formel 1 får mindre roller - om ikke andet så i klip fra race. Man kan så håbe at det ikke bliver for amerikansk med masser af Coca-Cola eller Budweiser-reklamer og et par løb på en oval... Det ventes at filmen får premiere næste sommer.
Pedro Diniz og Jean Alesi lå længe og duellerede om en af de mere sekundære placeringer - med Diniz som den der var forrest. Flere gange afvise brasilianeren angreb fra Alesi. Noget inde i løbet får Diniz at vide at han skal til at sætte tempoet op. Dette kommer fra hans egen ingeniør. Men kort tid efter får han at vide fra Peter Sauber at han skal sætte farten ned og lade Alesi komme forbi. Straks derefter kommer endnu en kontramelding: 'Du overhører det bare' - og så begynder de to herrer ellers at diskutere højlydt mens Diniz kan høre balladen. Han mister derfor koncentrationen og spinder af! Er Sauber kommet helt i krise? Man skulle tro det når der er så meget ballade...
Det som testen især viste var at Michael Schumacher stadig kan sit kram - nemlig at køre hurtigt. Selvom der ikke kom officielle tider skulle Irvine ikke have kørt hurtigere end Schumacher på trods af at tyskeren ikke havde det nemt i cockpittet, og det var helt tydeligt at han ikke ville kunne leve op til de krav der stilles til kørerne - du skal være ude af cockpittet på mindre end 5 sekunder... Det tog mindst 3 gange så lang tid! Inden Schumacher kan få endelig grønt lys til at køre grand prix skal han overfor Formel 1's læge Sid Watkins, kunne bevise at han kan komme ud af cockpittet på mindre end 5 sekunder. Læg dertil at der skal køres i godt halvanden time på Spa - og ikke korte stints som i testen på Mugello - vil det nok være bedst at være helt rehabiliteret.
Tiderne fra dagens test på Mugello var:
Michael Schumacher 1.28.379, 65 omgange
Eddie Irvine 1.28.648, 59 omgange
Efter testen udtalte Jean Todt: "Det var skønt at have samlet hele holdet med Eddie og Mika da Michael ankom. Jeg havde forventet at Michael kun ville være i stand til at køre 4-5 omgange, men da dagen var omme havde han fuldført en fuld dags program. De to kørere arbejdede på forskellige opgaver. Mens Eddie forberedte sig til det Belgiske Grand Prix brugte Michael dagen på at blive fortrolig med bilen i race trim. Jeg havde troet Michael kunne være tilbage på Monza. Nu må vi se, hvordan han har det efter testen og en lægelig undersøgelse. I morgen på Fiorano, fuldfører Mika Salo vores shake down inden Belgiens Grand Prix".
Michael Schumacher havde følgende kommentarer: "Først og fremmest vil jeg takke alle Ferraris fans. Jeg var meget glad for modtagelse jeg fik i dag, Det var skønt at være sammen med teamet og se mine venner igen. Jeg følte det ligesom at komme at tilbage efter en lang ferie. Næsten med det samme følte jeg mig komfortabel med bilen, selvom det tog lidt tid at vende mig til bilens balance. Jeg kørte godt tres omgange uden nogen form for problemer. På banens ujævnheder gjorde det lidt ondt i mit venstre ben, men det havde ingen indflydelse på min kørsel. I løbet af de næste få dage vil jeg vurdere, hvordan jeg har det, og efter at lægerne har undersøgt benet igen, vil jeg sammen med teamet beslutte om jeg vender tilbage på Monza - eller før!"
Målet er at have de nye formel 1 garager, Pagoda kontrol tårn, medie center og andre nye fasciliteter på plads inden næste år Indianapolis 500 den 28. maj. Alle de nye fasciliteter bliver konstrueret til det første Formel 1 Grand Prix på Indianapolis i USA den 24. september år 2000.
Arbejdet begyndte i et hæsblæsende tempo umiddelbart efter Dale Jarret vandt sit andet Nascar Winston Cup race. Meget af arbejdet bliver ledet af Bovis Construction, som tidligere har stået for de Olympiske Lege i Atlanta.
Martin Lyck
Rygter indikerer at Heidfeld har besøgt Prost Grand Prix efter sidste uges Grand Prix i Ungarn, for at få lavet et sæde til dagens test. Rygter vil vide at Heidfeld har underskrevet en erklæring om at køre næste sæson.
Hvis en aftale skulle komme i hus, vil det være med McLaren og Mercedes velsignelse. Det britiske team har en langtids kontrakt med Heidfeld, og en aftale med Prost vil være et lån til teamet, og McLaren har dermed førsteret på den unge kører.
Martin Lyck
Hans planlagte comeback er ved Italien's grandprix på Monza, september, men chancen for at Schumacher er klar til Spa i belgien er ikke små.
Han skal dog stadig kunne mere end blot at side i ferrarien og træde på sømmet. Han skal kunne bestå en FIA-test inden løbet, der lyder på, at Schumacher skal kunne komme fra positionen hvor han sidder i bilen fastspændt, og ud af bilen på 5 sekunder.
Men det er 99% sikkert at Schumacher kommer til at køre på Monza, udtaler Claudio Berro, Ferrari's pressechef. Schumacher skal på Mugello banen, teste sammen med Salo og Irvine, som jo træner til det Belgiske grand prix.
Sidst nævnte Irvine, bærer stadig nag fra Ungarn's grand prix. Det drejer sig om episoden hvor Irvine laver en decideret kørefejl, hvor den hårdt pressende Coulthard så slipper forbi.
Han udtaler selv:" Coulthard har intet mesterskab at kører for. Det løb er 'kørt' for ham og med det store antal gange han er noteret for at ramme folk, var jeg lidt bange for at blive den næste det skulle gå ud over. Glem ikke at han kørte ind i mig i Canada og næsten ødelagde et ellers godt løb for mig. Jeg var bange for at jeg istedet for 6 point's, måske ville blive kørt af banen og dermed få 0. Men jeg tror at det var bedst at jeg gled af og fik de 4 SIKRE point's," slutter han.