Frank Williams er endda villig til at tage Zanardi i forsvar - måske for at minimere skaderne efter at have fået årets flop ind i teamet. Zanardi skiftede i det sidste løb kørestil. Han er begyndt at bremse med venstre fod, men det er noget der tager tid eftersom han de sidste mange år udelukkende har anvendt den højre for til at bremse med.
I skrivende stund er løbet på omgang nr. 110 og det har udviklet sig til en indædt kamp mellem de to topkandidater til ChampCar-titlen, Dario Franchitti og Juan Pablo Montoya. Løbet blev i den første del ført af en tidligere Formel 1-kører, Max Papis.
På trods af et ærgeligt exit må det siges at være en flot debut for Jan. Vi håber at det giver credit hos Patrick Racing eller i et andet team!
I træningskørslerne op til løbet har Papis været én af de dominrende kørere. Han var hurtigst både i fredagens og lørdagens formiddagstræninger og bl.a. 2. hurtigst i fredagens eftermiddagstræning.
Samtidig er denne pole-position, som han fik i hus takket være en omgangstid på 22,788 sekunder (162,559 mph.), en gevaldig opmuntring for den 29-årige italiener efter hans nedtur i U.S. 500 løbet, hvor han løb tør for brændstof med kun 100-200 meter fra mål på den allersidste omgang. Han har, indtil videre, kørt 53 CART løb, og hans hidtil bedste startplacering havde været en 13. plads i Houston i 1998.
Man skal dog lige huske på, at på dette tidspunkt kørte han hos Arciero/Wells teamet i en Reynard-Toyota Champ Car. Netop Toyota haltede også dengang efter de 3 andre motorleverandører (Honda, Ford og Mercedes), så det var svære odds han var oppe imod. Med hans skifte til Team Rahal i denne sæson som afløser for team-ejer, Bobby Rahal, kører Papis nu i en langt mere konkurrencedygtig Reynard-Ford Champ Car, og det har hjulpet betydelig på hans start- og løbsplaceringer i denne sæson.
Mark Blundell blev en lidt overraskende nr. 2 i kvalifikationen med 22,813 sekunder (162,381 mph.). Han har bestemt også brug for et godt resultat efter en ikke alt for god sæson. Meget tyder dog på, at Blundell også kører hos PacWest teamet næste år. Vi forventer, at teamet officielt annoncerer dette i den nærmeste fremtid.
3. hurtigst var Jimmy Vasser med 22,820 sekunder (162,331 mph.). Han var dermed endnu engang hurtigere end hans team-kammerat, Juan Pablo Montoya, der har haft besvær med at finde det helt rigtige setup. Montoya starter iøvrigt helt nede som nr. 10.
Dario Franchitti og Helio-Castro-Neves er de to sidste i Top-5 startplaceringerne. Franchitti's hurtigste omgang lød på 22,825 sekunder (162,296 mph.) og Castro-Neves' 22,832 sekunder (162,246 mph.). For Franchitti er det uden tvivl tilfredsstillende, at han starter 6 placeringer foran Montoya, der jo er hans værste konkurrent i PPG Cup'en (mesterskabet). For Castro-Neves er hans startplacering som nr. 5 helt sikkert også opmuntrende. Han var i starten af denne sæson utrolig stærkt kørende, men har siden da været plaget af tekniske problemer. Han har, ligesom Papis, også været én af de dominerende kørere i træningskørslerne, så hold endelig godt øje med ham i søndagens løb.
For danske Jan Magnussen blev det en tilfredsstillende kvalifikation. Hans hurtigste omgang kørte han i tiden 23,568 sekunder (157,179 mph.), hvilket kun var 0,7 sekunder efter Papis, men trods dette var det altså "kun" nok til at give ham en startplacering som nr. 16. Alligevel var det meget flot når man tager i betragtning af, at det er første gang, at han kører på en oval-bane. Hvis han undgår at komme i "klammeri" med de andre kørere, når starter går, så kan det blive en positiv oplevelse at se ham i denne krævende form for motorsport. Dog skal man lige huske på, at Jan først og fremmest er med for at lære og drage erfaringer om oval-bane løb, så forventninger skal helst ikke skrues alt for højt op.
Lørdagens kvalifikation i Chicago fik ellers ikke den bedste start. Jan var meget heldig med, at han startede før Richie Hearn, for hans Toyota motor havde besluttet sig for at udånde i en kæmpe røgsky og med masser af olie på bane som følge. Derfor var man nødt til at afbryde kvalifikationen i ca. 10 minutter for at offcials kunne få rengjort banen. Den næste kører, der fik problemer var Luiz Garcia Jr. fra Hogan Racing. Under hans 1. kvalifikationsomgang spandt han i hans Lola-Mercedes Champ Car, hvorefter han ramte betonvæggen. Han slap dog uskadt fra den ulykke, men fik altså ikke noteret nogen tid. Han starter derfor som nr. 27 i søndagens løb.
Det blev
Patrick Racing har officielt meddelt, at både Magnussen og PJ Jones kører i Chicago på søndag. Hvis man se på de resultater, som teamets førhen har opnået på netop oval-baner i denne sæson, så er det bestemt opmuntrende tal. 7 gange har deres kørere kvalificeret sig i Top-10 og heraf har der endda været 3 starter i Top-3. Adrian Fernandez, der jo stadigvæk er ude p.g.a. en skade, startede som nr. 2 i Miami og U.S. 500 samt som nr. 4 i Japan. Løbsresultaterne har også været tilfredsstillende. Fernandez vandt for 2. år i træk løbet i Japan og Jones blev nr. 2 i Nazareth.
Jan Magnussen har aldrig kørt et løb på en oval-bane. Efter at han på Mid-Ohio kørte med et Reynard-chassis, så skal han igen køre med Swift-chassis'et i Chicago. Det vil, som sagt, være første gang, at Jan skal prøve kræfter med en oval-bane i løbsregi. Han har dog testet på Gateway oval-banen i St. Louis, hvilket på mange måder kan sammenlignes med den nye oval-bane i Chicago.
Han havde bl.a. følgende kommentar til hans oval-bane debut:
"Jeg glæder mig meget til at køre på Chicago oval-banen! Udover min test i
St. Louis, så har jeg aldrig prøvet en oval-bane og i hvert fald slet ikke
når der var andre biler på banen. Jeg har dog den fordel, at ingen af de
andre kørere har erfaring med denne nye oval-bane, så i realiteten burde
jeg ikke være så langt bagefter de andre. Samtidig har et jeg meget
professionelt team bag mig med masser af erfaringer omkring oval-baner, så
jeg glæder mig til at køre på søndag."
Jan's nuværende team-kammerat, PJ Jones, afløser også dennegang Adrian Fernandez, der stadig er skadet. Jones skal i modsætning til Jan køre med Reynard-chassis'et. M.h.t. Fernandez, så er den seneste update, at han d. 30. august skal gennemgå yderligere et lægetjek og førend dette, vil Patrick Racing ikke tage stilling til deres fremtidige planer på kørersiden.
Eftersom at det måske for mange er første gang, at de skal se et oval-bane løb, så vil vi her forsøge, at give et lille indblik i, hvad der venter Jan på søndag på Chicago Motor Speedway.
Først og fremmest er denne oval-bane en såkaldt 'Shot-oval', hvilket kort sagt betyder, at en omgang på banen er = 1 mil (ca. 1,6 km.). På den slags baner ta'r det kun omkring 18-20 sekunder at køre en omgang og gennemsnitshastigheden ligger på omkring 320 km/t. I FedEx CART serien køres der på 3 forskellige oval-baner. 'Shot-Oval', som altså er den baneform, Jan nu skal prøve, 'Tri-oval', der i udforming minder om bogstavet D og endelig 'Superspeedways', der er højhastigheds oval-baner.
Man hører ofte folk sige, at de mener, at det at køre på en oval-bane ikke skulle være den helt store kunst. Det er jo, groft sagt, bare 4 x speeder, 4 x bremse, 1 - 2 gearskift (mange er endda overrasket over, at man overhovedet skifter gear på en oval-bane) og så ellers køre venstre om hele tiden. Til det kan vi kun sige følgende: Jo, det er nemt at køre på en oval-bane - når man vel at mærke er den eneste bil på banen, fx. i forbindelse med en test-kørsel.
Men når vi taler om at køre på en oval-bane i løbsregi med 25-27 andre biler på banen samtidig, så er det straks en helt anden historie. Her kan man komme ud for, at man har en bil foran, to på hver side og en bagved og det kræver en utrolig koncentration og overblik således at man ikke kommer til at lave en fejl. Endelig skal man huske på, at man på hver eneste omgang i de to lange kurver bliver udsat for en G-påvirkning på mellem 2 - 4 G. Stikordene i den form for løb er; koncentration, udholdenhed, erfaring og ikke mindst kondition. Det er bestemt ikke noget for en almindelig billist. Det er kun for toptræne
Team-ejer Bobby Rahal har i længere tid ikke været tilfreds med de resultater som Herta har opnået i denne sæson. Herta selv har da heller ikke lagt skjul på, at det måske var på tide for ham at se sig om efter en plads hos et andet team. Indtil videre har han kørt 88 løb i CART og det er "kun" blevet til 1 sejr. Det ser tilgengæld lidt bedre ud på pole-position fronten. Her har han nemlig hele 6 stykker, men det er jo selvfølgelig sejrene der rigtig tæller og dem har Herta altså kun formået at score 1 af. Den kom sidste år på Laguna Seca banen.
Et muligt nyt team for Herta kunne evt. blive Walker Racing. Gil de Ferran har allerede skrevet kontrakt med Penske-teamet og dermed er hans plads hos Derrick Walker ledig.
Tom var selv til stede i søndags på Mid-Ohio for at gøre reklame for sig selv. Han var bl.a. på et lille besøg hos Eurosports engelske kommentatorer, Ben Edwards og Jeremy Shaw, til en lille snak om hans evt. chancer i den amerikanske motorsportsserie.
Med det generalieblad som Tom kan fremvise, så burde han ikke få problemer med at overbevise et par teams om, at han er værd at satse på. Han var med i en 4-kører test i 1996 hos Bettenhausen teamet, hvor han bl.a. var den hurtigste. Hvis Tom vitterligt får muligheden for at køre hos Bobby Rahal næste år, så er det en meget stor chance, som bør kunne gøre ham til én af de mulige vindere af PPG Cup'en (mesterskabet).
Vi håber og tror på, at Tom er at finde i FedEx CART serien i 2000, og hvem ved - måske kan vi allerede nu glæde os til evt. dueller imellem ham og så Jan Magnussen. Det ville da ikke være så ringe endda.
www.cart.dk