Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.8.2002
 Montoya hos Williams i to år
 
22.8.2002
 Red Bull klar til at købe Jaguar
 Forsvinder BAR?
 Jaguar kørere 2003?
 

Hop til top23.8.2002

Montoya hos Williams i to år

Det var ventet at Juan Pablo Montoya og Williams ville få papir på hinanden i yderligere nogle sæsoner. Nu er det bekræftet at de to parter samarbejder til og med sæsonen 2004.

"Jeg tvivler ikke på at både Williams og BMW er meget fokuserede, og har viljen til at vinde mesterskabet. Det er af disse grunde at jeg er glad for at skulle køre for BMW WilliamsF1-teamet," siger Montoya.

Også fra teamets side er der tilfredshed med underskriften. "Juan er et utroligt talent, og vi er alle meget glade for at teamet bliver samlet de næste to sæsoner. Både hans naturlige evner og den kontinuitet som denne aftale tilbyder, vil give en markant motivering til teamet for at bygge en mesterskabsudfordrer i 2003 og 2004," siger teamchef Frank Williams.


Montoya tager to år mere bag rattet i Williams-raceren
(Foto: BMW Motorsport)

Kontraktforlængelsen falder også meget godt i hak for Williams-teamet. Dermed har de sikret deres kører frem til sæsonen 2005. Ifølge de mere spektakulære rygter, skulle Ferrari til den tid være klar med en kontrakt til colombianeren når/hvis Michael Schumacher til den tid har lagt hjelmen på hylden. Men meget kan nå at ske de kommende år!

BB  


 

Hop til top22.8.2002

Red Bull klar til at købe Jaguar

Noget kunne indikere at Jaguar-mærket ikke længere bliver at finde i Formel 1 indenfor de kommende år. Ford-koncernen går med planer om at sælge problem-barnet fra.

Især efter at Ford har indgået en aftale med Jordan om fabriksstøtte, er det blevet mere og mere oplagt at se på hvad der er Jaguars fremtid. Og her er der meget der tyder på at teamet skifter ejer. Ford overtog ellers teamet fra Stewart, der kom til at agere en slags løfteraket for Ford. Stewart tog balladen for en masse problemer, og så kunne Ford overtage butikken og klistre Jaguar-mærker på.

Det har så vist sig at være sværere end som så. Et frasalg af det problematiske team er oplagt. Og der er en køber: Red Bull er klar til at overtage teamet. Dietrich Mateschitz, chefen for Red Bull vil indenfor den nærmeste tid afholde møder med topchefer i Ford koncernen om et muligt køb af teamet. Det sker blandt andet efter at det er mislykkedes at købe det skrantende Arrows-team.


Jaguar er klar til at blive solgt til power-drinks firmaet, Red Bull
(Foto: Jaguar)

Købsprisen ventes at ligge lige under 600 millioner kroner, hvor Red Bull overtage cirka to tredjedele af teamet. Teamet får fokus omkring USA og amerikanske kørere kan derfor finde vej til Formel 1 - et projekt som helt sikkert også vil have den store cirkus-direktør Bernie Ecclestones accept.

Teamet ventes dog at fortsætte med at køre Cosworth-motorer - dem betaler Red Bull til dels allerede for nu via deres engagement i det efterhånden opløste Arrows-team. Der ventes klarhed om det mulige køb i forbindelse med det amerikanske Grand Prix sidst i september.

BB  


Hop til top
Forsvinder BAR?

BAR - British American Racing - bliver måske nødt til at skifte navn, som en del af aftalen for at blive det eneste team som samarbejder med Honda og kører med deres motorere fra og med 2003 sæsonen.

Som en anden grund til at ændre teamets navn udtaler teamchef David Richards:
"Navnet British American Racing savner prestige og status!"

Det nye navn som man forventer at teamet får og som sandsynligvis præsenteres i december sammen med 2003 raceren skulle blive:
Lucky Strike Honda Racing

Der har dog også være tale om at BAR teamet skulle omdøbes til Tyrrell, men dette afviser Richards i øjeblikket, men vil dog ikke udelukke at det kunne komme på tale i fremtiden.
Og her tænker han nok mest af alt på 2006 hvor al tobaks reklame skal være væk fra Formel 1 sporten.
Det nuværende BAR team, er opbygget på "resterne" af Tyrrell teamet, som British American Tobacco opkøbte, da Ken Tyrrell besluttede at stoppe i Formel 1 sporten.

Hvem der skal høre for teamet næste sæson er endnu ikke helt afgjort, da teamet på nuværende tidspunkt kun har skrevet kontrakt med en kører for 2003 sæsonen, og det er Jenson Button som i år kører for Renault teamet.

AN  


Hop til top
Jaguar kørere 2003?

Rygterne i Formel 1 verdenen er mange i øjeblikket, og specielt angående hvem der skal køre hvor næste sæson, og et af de teams der tales en del om i øjeblikket er Jaguar teamet.

Flere og flere steder popper rygterne om at Mark Webber, der i øjeblikket kører for Minardi teamet, har skrevet kontrakt med Jaguar for næste sæson, som makker til for Pedro de la Rosa..
Men dette er hverken bekræftet fra Jaguar's eller Webbers side.
Mark Webber testede for Jaguar teamet i juni måned, og allerede den gang talte man om at han nok skulle køre for teamet i 2003.

Hvis Mark Webber skal køre for Jaguar sammen med Pedro de la Rosa, så åbner spørgsmålet sig:
Hvad så med Eddie Irvine som i øjeblikket kører den anden Jaguar racer?

Selv udtaler Irvine kryptisk:
"Jeg er ret sikker på hvad jeg skal næste sæson, men jeg er ikke tæt på en endelig beslutning!"

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk