Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.8.1998
 Verstappen fyret!
 Kontant afregning for Ralf
 Fiat-chef: Ferrari kan vinde
 
21.8.1998
 Magnussen: "Topteam eller intet"
 Ferrari V12 motor i 99?
 Har Schumi jr. skrevet kontrakt?
 Todt: McLaren bedst.
 

Hop til top24.8.1998

Verstappen fyret!

Jos Verstappen har nu fået at vide at Stewart-teamet ikke er interesseret i at forny deres kontrakt. Fyringen kommer efter at Verstappen ikke har imponeret siden han overtog Jan Magnussens plads. Rubens Barrichello er sikker på at beholde sit sæde til næste sæson men det andet sæde i teamet er stadigt åbent. Englænderen Johnny Herbert menes at være et varmt navn i det skotske team men der snakkes også om Heinz-Harald Frentzen. Verstappen kører resten af 1998-sæsonen for Stewart.
NJ  


Hop til top
Kontant afregning for Ralf

Rygterne om Ralf Schumachers overførsel til Williams bliver stadig holdt i live trods konstante afvisninger fra både team, manager, og Ralf selv. Nu ændrer historierne sig, da den tyske avis, Der Spiegel, i dag kunne fortælle at Frank Williams skal give Jordan 5 mio. DM (20 mio. kr) for at frigøre Ralf Schumacher fra sin nuværende kontrakt. Dertil kommer at Ralf Schumachers manager, Willy Weber, kræver en årsløn på 6 mio DM (24 mio. kroner). Dermed bliver Ralf Schumcher pludselig en dyr fornøjelse for Williams-teamet som i forvejen menes at være i gang med lønforhandlinger med Alex Zanardi. Williams er kendt for at give deres kørere en meget beskeden løn fordi teamet for det meste har haft den bedste bil og derfor giver sejrene en supplering af lønnen. Dette er dog ikke tilfældet i år og samtidigt skal Williams selv betale for det motorer som de tidligere fik foræret at Renault. Hvis teamet både vil have dyre kørere og dyre motorer, så skal Frank Williams ud og skaffe endnu en stor pose penge. Der Spiegel fortæller også at Willy Weber forhandler med Jordan om frigørelsessummen. Eddie Jordan har tidligere sagt: "Hvis Ralf har lyst til at skifte team så skal han gøre det. Jeg har ikke lyst til at skændes mere med hans manager, Willy Weber. Men hvis han vil væk, vil jeg have kontanter." Hvis disse rygter skulle være sande, vil det sandsynligvis være Formel 3 køreren, Nick Heidfeld, som skal køre i stedet for Ralf.
NJ  


Hop til top
Fiat-chef: Ferrari kan vinde

Fiat-chefen, Gianni Agnelli, siger nu, at hans Ferrari team kan og vil vinde det første kører-VM siden Jody Scheckter tog titlen for Ferrari i 1979. Udtalelsen kommer efter Michael Schumachers sejr i det ungarnske grand prix. Agnelli sagde: "Jeg tror vi kan gøre det i år. Vi kan vinde og teamet fortjener det".
NJ  


 

Hop til top21.8.1998

Magnussen: "Topteam eller intet"

Humøret var steget lidt hos Jan Magnussen, som hertil morgen i et interview gentog, hvad han havde sagt umiddelbart efter fyringen og i øvrigt udtalte, at han håbede på en fremtid i ChampCar. Jan sagde, at de 1½ år i Stewart, hvor der konstant havde været problemer med bilerne, ikke havde været specielt opløftende og teamet er for lille til at kunne servicere 2 kørere ens, hvilket også havde gjort samarbejdet omkring opsætningen af bilerne, sammen med teamkammeraten, vanskelig.
 
På spørgsmålet om F1 verdenen virkelig er så resultatorienteret og marginalerne derved bliver så minimale, svarede Jan, at det hele drejer sig om penge og uden resultater ingen penge. Stewart budget på 350 mill. ,mangler omkring 700 mill. i forhold til de konkurrencedygtige teams!
 
Om fyresedlen var et definitiv farvel til F1, ville han ikke afvise, da han p.t. har mere lyst til ChampCar, der har en mere afslappet holdning, erfaret gennem 4 løb for 2 år siden, som passer hans temperament bedre. Men skulle chancen byde sig i et veletableret F1 team, kunne et comeback blive aktuel.
 
Han indrømmede, at det måske havde været lidt naivt at tro på løfterne om 4 år ved sin entre, som i virkelighedens F1 verden, skulle vise sig at være 3 mdr. effektiv, til at bevise sit værd. I fald hans ambitioner skulle gå i opfyldelse, vil han emigrere og bosætte sig enten i Indiapolis, hvor de fleste teams har adresse, eller Montana p.g.a. bjergene og naturen. Det ville samtidig spare rejsetid mellem USA og Danmark.
(KLH)
HAL  


Hop til top
Ferrari V12 motor i 99?

En italiens avis skriver i dag at Ferrari er i gang med at udvikle en V12 motor som Ferrari skal køre med i 1999. Ferrari kørte i 1995 med en V12 motor og denne viste sig at være meget ustabil omend den var den stærkeste motor i feltet. Det var Ferraris tekniske chef, John Barnard, som fik teamet til at bruge V10 ligesom resten af feltet, så et skift tilbage til V12 ville være meget ulogisk.
Ross Brawn udtalte at V12'eren er: "problematisk både med hensyn til størrelse, brændstofforbrug og design. Hvis motorafdelingen arbejder i den retning, sker det uden min viden."
Ferraris motor menes i forvejen at være den kraftigste i feltet så et skift til en kraftigere men mere upraktisk motor, virker meget usandsynlig.
NJ  


Hop til top
Har Schumi jr. skrevet kontrakt?

Den tyske avis Köln Express fortalte i dag at Ralf Schumacher har skrevet under på en 4-årig kontrakt med Williams. Dette er dog hverken bekræftet af Williams eller Brd. Schumachers manager, Willy Weber. Kontrakten menes at være kommet igennem fordi BMW skal levere motorer til Williams i år 2000 og derfor godt vil have en tysk kører bag rattet. Gerhard Berger, som er BMWs sportschef, menes også at have talt stærkt for Ralf Schumacher som kører.
NJ  


Hop til top
Todt: McLaren bedst.

Jean Todt, sportsdirektør hos Ferrari, indrømmer at McLaren har den bedste vogn. "Der er to hurtige baner foran os og Ferrari'en er stadig vores direkte rival underlegen, især når det handler om vægtfordeling og aerodynamisk opsætning af vognen. Men når det er sagt, vil vi give dem kamp til stregen." De to hurtige baner Todt henviser til er Spa Francorchamps og Monza. Schumacher har vundet de seneste 3 år på Spa, godt hjulpet af vejret. Monza banen er seriens næsthurtigste og sidste år var det netop en McLaren med David Coulthard bag rattet som tog det ternede flag.
MBP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk