33-årige Blundell har været en del af PacWest Racing teamet siden 1996. Han har opnået 3 sejre og 1 pole-position og har, indtil videre, kørt 57 løb. Hans bedste sæson, hvor netop de førnævnte resultater kom i hus, var i 1997, hvor teamet dominerede den sidste halvdel af sæsonen.
Samtidig blev det i denne weekend offentliggjort, at Motorola fortsætter som hovedsponsor i endnu 2 år.
Derimod har teamet endnu ikke offentliggjort, om brasilianske Mauricio Gugelmin også kører for teamet næste år. Dette forventes dog klarlagt inden løbet på Laguna Seca d. 12. september. Meget tyder dog på, at teamet vælger at udskifte Gulgemin med en anden brasilianer, Roberto Moreno. Han kørte tidligere i denne sæson hos teamet som afløser for Blundell, da han var ude i 8 løb p.g.a. af en skade.
www.cart.dk
I et særdeles underholdende løb beviste den 23-årige Montoya endnu engang foran 70.000 tilskuere, at hans supertalent som racerkører kan der ikke rokkes en milimeter ved. Fra den for ham uvante lave startplacering som nr. 10 behøvede han kun omkring 10 omgange førend at han var med helt fremme i feltet. En bemærkelsesværdig forandring i forhold til de setup problemer, som teamet igennem hele weekend har måttet kæmpe med. Teamet havde dog valgt at bruge det mest af lørdag aften og nat på at finde en løsning på problemet, og det må man jo sige, at det lykkedes til fulde.
Allerede på omgang nr. 64 overtog Montoya 1. pladsen da han i en flot manøvre overhalede pole-sitter Max Papis, der ellers på fornem vis havde forsvaret hans 1. plads. I noget nær resten af løbet forsvarede han sig flot mod de angreb som en stærkt kørende Dario Franchitti konstant satte ind.
Montoya's teamkammerat, Jimmy Vasser, kørte også et meget flot løb. Han var hele tiden med forrest i feltet og havde tilsidst en gevaldig kamp med Max Papis og Helio Castro-Neves som han dog formåede at holde bag sig. De 3 sluttede derefter i den nævnte rækkefølge.
Jan Magnussen blev en meget positiv overraskelse i dette hans første oval-bane løb. Han startede på en 16. plads, men faldt efter starten et par pladser tilbage, og var på et tidspunkt faktisk 20-22 sekunder efter de forreste. Derefter begyndte han stille og roligt at avancere op igennem feltet. Han nåede helt frem til en 10. plads, men på omgang nr. 85 gik det galt. Roberto Moreno forsøgte at overhale Jan indenom i sving nr. 1 med det resultat at han ramte danskerens Reynard-Ford Champ Car, hvorved Jan oplevede en anden form for debut, nemlig en tur baglæns op i betonvæggen. Jan slap dog heldigvis uskadt fra det møde. Moreno kunne ironisk nok fortsætte i løbet og sluttede på en 9. plads.
Michael Andretti og Paul Tracy sørgede også, at tilskuerne fik lidt action. Efter Magnussen's og Moreno's uheld blev løbet restartet på omgang nr. 99. I sving nr. 3 forsøgte Tracy at overhale Andretti udenom med det resultat af begge bilerne fortsatte baglæns op i betonvæggen. Tracy selv slap uskadt fra ulykken, hvorimod Andretti var nødt til at slå et lille smut forbi det mobile CART hospital med en meget øm fod. Efter en behandling, hvor foden blev lagt på is, kunne Andretti dog vende tilbage til pit-området.
Netop denne form for overhalings-manøvre har før i tiden givet Tracy øgenavnet "Paul Tracy's School For Blind Drivers", og Andretti var bestemt heller ikke særlig imponeret af canadierens overhalingsforsøg. De havde begge ellers kørt et meget flot løb, hvor de begge fra startplaceringer helt nede som nr. 17 og 18 havde kørt sig flot op igennem feltet.
Alt i alt må man sige, at det var et meget underholdende løb og dermed den bedst tænkelig gave til ejeren af Chicago Motor Speedway, Chip Ganassi.
Det næste løb i FedEx CART serien er Molson Indy i Vancouver, Canada. Løbet køres søndag d. 5. september 1999 og vises på Eurosport samme dag kl. 22:00 CET.
www.cart.dk