Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.8.1998
 Grunden til problemerne hos Prost
 Ferrari med Dunlop-dæk
 Ferrari bruger long wheelbase
 Jordan tilfredse med Gascoyne
 
24.8.1998
 Verstappen fyret!
 Kontant afregning for Ralf
 Fiat-chef: Ferrari kan vinde
 

Hop til top25.8.1998

Grunden til problemerne hos Prost

Det ser ikke ud til at Alain Prost vil få en god designer tilknyttet teamet, før konstruktionen af 1999 bilen påbegyndes. Det franske team har haft en katastrofal sæsonstart, og har endnu ikke scoret et eneste point i denne sæson. I de sidste par måneder har Prost forsøgt at lokke Arrows tekniske direktør John Barnard, over i Prost teamet. Barnard har kontrakt med Arrows, som løber til udgangen af 1999, men forholdet mellem mellem Arrows bossen Tom Walkishaw og Barnard er meget køligt. Selvom situationen er sådan, beholder Walkinshaw ham, i stedet for at lade ham gå til en af konkurrenterne!! Walkinshaw betaler Bernard en årsløn på £300,000 for at gøre næsten ingenting. Prost AP01 bilen var designet af Franskmanden Loic Bigois, som det siges at Prost har en stor tro på. Det største problem ser ud til at være, at mange af de ansatte teknikere hos Prost, er kommet lige fra universiteterne, og har meget lidt erfaring med Formel 1. Prost tror på at Bigois har kvaliteter til at designe en vinderbil, hvis han kommer til at arbejde sammen med en erfaren teknisk direktør.
HVJ  


Hop til top
Ferrari med Dunlop-dæk

Den italienske avis, Corriere della Sera, kunne i weekenden fortælle, at Ferrari vil køre med Dunlop dæk, hvis deres nuværende dækleverandør, GoodYear, vælger at trække sig som de har sagt at de vil. Dunlop udstyrede Ferrari med dæk tilbage i 60'erne. Dunlop og Ferrari ventes at komme med en pressemeddelelse efter det Japanske grand prix. Det er dog meget muligt at denne pressemeddelelse aldrig vil blive skrevet da Goodyear højst sandsynligt vil blive i formel 1.
NJ  


Hop til top
Ferrari bruger long wheelbase

Ferrari vil bruge deres long wheelbase chassis til det Belgiske Grand Prix i den kommende weekend. Teamet testede dette chassis meget grundigt under sidste uges test på Monza. Dette chassis skuffede meget under fredagens frie træning til det Tyske Grand Prix men Ferrari teamet er meget sikre på at det 13 centimeter længre chassis er meget bedre nu, og det skal efter planen også bruges i det Italienske Grand Prix og det Japanske Grand Prix. Da banelayoutet på Nürburgring ikke just er til høj fart, vil Ferrari hér bruge det "normale" chassis. Long-wheelbase chassiset er ifølge Ferrari 0.3s til 0.4s hurtigere på Monza end det normale chassis.
HVJ  


Hop til top
Jordan tilfredse med Gascoyne

Jordan chefen, Eddie Jordan, sagde i sidste uge at ansættelsen af Tyrrells tidligere tekniske chef, Mike Gascoyne, som designer for teamet, har haft en positiv effekt: "Det har fungeret godt at få Mike Gascoyne med om bord. Han er en fremragnde organisator, hvilket teamet virkelig har savnet da vi tidligere har kastet os ud i projekteter uden nogle indledende overvejelser. Mike ser på helheden først og planlægger så og først derefter går han i gang." Udtalelsen kom efter at det var rygtedes at teamets chefdesigner, Gary Anderson, var ved at skrive kontrakt med Arrows-teamet. Dette benægtede Eddie Jordan og fortalte samtidigt at de to designere er i fuld gang med en 1999-model.
NJ  


 

Hop til top24.8.1998

Verstappen fyret!

Jos Verstappen har nu fået at vide at Stewart-teamet ikke er interesseret i at forny deres kontrakt. Fyringen kommer efter at Verstappen ikke har imponeret siden han overtog Jan Magnussens plads. Rubens Barrichello er sikker på at beholde sit sæde til næste sæson men det andet sæde i teamet er stadigt åbent. Englænderen Johnny Herbert menes at være et varmt navn i det skotske team men der snakkes også om Heinz-Harald Frentzen. Verstappen kører resten af 1998-sæsonen for Stewart.
NJ  


Hop til top
Kontant afregning for Ralf

Rygterne om Ralf Schumachers overførsel til Williams bliver stadig holdt i live trods konstante afvisninger fra både team, manager, og Ralf selv. Nu ændrer historierne sig, da den tyske avis, Der Spiegel, i dag kunne fortælle at Frank Williams skal give Jordan 5 mio. DM (20 mio. kr) for at frigøre Ralf Schumacher fra sin nuværende kontrakt. Dertil kommer at Ralf Schumachers manager, Willy Weber, kræver en årsløn på 6 mio DM (24 mio. kroner). Dermed bliver Ralf Schumcher pludselig en dyr fornøjelse for Williams-teamet som i forvejen menes at være i gang med lønforhandlinger med Alex Zanardi. Williams er kendt for at give deres kørere en meget beskeden løn fordi teamet for det meste har haft den bedste bil og derfor giver sejrene en supplering af lønnen. Dette er dog ikke tilfældet i år og samtidigt skal Williams selv betale for det motorer som de tidligere fik foræret at Renault. Hvis teamet både vil have dyre kørere og dyre motorer, så skal Frank Williams ud og skaffe endnu en stor pose penge. Der Spiegel fortæller også at Willy Weber forhandler med Jordan om frigørelsessummen. Eddie Jordan har tidligere sagt: "Hvis Ralf har lyst til at skifte team så skal han gøre det. Jeg har ikke lyst til at skændes mere med hans manager, Willy Weber. Men hvis han vil væk, vil jeg have kontanter." Hvis disse rygter skulle være sande, vil det sandsynligvis være Formel 3 køreren, Nick Heidfeld, som skal køre i stedet for Ralf.
NJ  


Hop til top
Fiat-chef: Ferrari kan vinde

Fiat-chefen, Gianni Agnelli, siger nu, at hans Ferrari team kan og vil vinde det første kører-VM siden Jody Scheckter tog titlen for Ferrari i 1979. Udtalelsen kommer efter Michael Schumachers sejr i det ungarnske grand prix. Agnelli sagde: "Jeg tror vi kan gøre det i år. Vi kan vinde og teamet fortjener det".
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk