Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.8.1998
 Rosset kommer til det dårligste team i 1999
 Sidste nyt fra Belgien
 Hvad gør Jordan hvis Ralf går?
 Verstappen forhandler stadig
 Fisichella får bøde for uforsvarlig kørsel
 Frentzen klar til Spa
 Anderson indrømmer forhandlinger
 
26.8.1998
 "Rising stars" sat i forbindelse med Minardi
 Head bakker op om BMW
 Ung Australier får F1 oplevelse
 Goodyear nyt
 Zanardi er tæt på en beslutning. Jan venter
 Ferrari laver en lettere bil
 Benetton håber på vendepunkt
 Ralf vil gå rettens vej
 Montoya håber på Williams-sæde
 Schumacher god angriber
 

Hop til top27.8.1998

Rosset kommer til det dårligste team i 1999

Ricardo Rosset kravler fra bunden af formel 1, hvor der kun findes et team som er dårligere, nemlig Minardi, og det er her Rosset har skrevet kontrakt for 1999. Han er blevet fyret fra Tyrrell for ikke at have kvalificeret sig i 4 løb, men han nægter at forlade teame før efter det sidste løb, på grund af de mange sponsorpenge som han har bragt ind i teamet.
HVJ  


Hop til top
Sidste nyt fra Belgien

Vi har lige haft kontakt til vores udsendte skribent, som i denne weekend befinder sig i Belgien.
Det er i dag, dagen før den egentlige Grand Prix weekend starter, og der foregår normalt ikke ret meget, Andet end, at de forskellige team klargør bilerne til fredagens første frie træning.
Men der var alligevel lidt drama i pitlanen i dag, da både McLaren og Ferrari, øvede pitstop. Det var Ifølge vores udsendte medarbejder, meget morsom at se hvordan de hidsede hinanden mere og mere op.
Det startede med at Ferrari, skubbede en bil ud i pitlaneen, og der stod den så bare, og de skiftede dæk Et par gange, hvorefter McLaren, gjorde det samme, men det blev hurtigt for let, så McLaren trak så bilen 10 Meter tilbage, og skubbede så bilen frem, så det var en anelse mere realistisk pitstop der blev foretaget, og Ferrari fulgte selvfølgeligt hurtigt efter, med at gøre det samme. Der forlyder ikke noget om hvilket af de to teams der var hurtigst, men dramaet er altså allerede startet i Belgien, og de to teams 100% klar til at yde en top præstation i den kommende Weekend. Dagen sluttede i øvrigt med at McLaren også øvede sig i at skifte næse på bilerne !!
Formel-1.dk vil selvfølgeligt holde dig velunderrettet gennem hele weekenden, både med resultater, men også med beretninger fra vores udsendte skribent.
HVJ  


Hop til top
Hvad gør Jordan hvis Ralf går?

Hvis Ralf Schumacher får sin vilje og forlader teamet for at køre for f.eks. Williams, hvem skal Jordan så erstatte ham med? Der er flere kørere der er villige til at køre for Jordan Mugen-Honda teamet. Nogle af de mest oplagte muligheder er Ricardo Zonta, der i øjeblikket er testkører hos McLaren samt Juan Pablo Montoya, der er testkører hos Williams. Men der er også den mulighed at teamet vælger deres egen testkører Pedro de la Rosa, som har mange personlige sponsormidler med sig, men han forhandler i øjeblikket med Stewart Grand Prix. En anden mulighed er Pedro Diniz, der også kan komme med en stor pose penge, og som på nuværende tidspunkt ikke er særligt tilfreds med at være hos Arrows. Yderligere en mulighed er japaneren Toranosuke Takagi, der i øjeblikket kører for Tyrrell, hvis de vælger ham så står teamet nok meget stærkt når de næste gang skal forhandle motoraftale med Honda.
AN  


Hop til top
Verstappen forhandler stadig

Vi har tidligere her på formel-1.dk, rapporteret at Stewart Grand Prix var ved at fyre Jos Verstappen, men han har i dag benægtet de rygter. I et interview med Jos i en Hollandsk avis 'De Telegraaf' siger han at der stadig er forhandlinger i gang med Stewart. "Forhandlingerne går som de skal. Men selvfølgelig forhandler jeg ikke kun med Stewart, der er også andre teams inde i billedet," tilføjer Verstappen.
HVJ  


Hop til top
Fisichella får bøde for uforsvarlig kørsel

Benetton-køreren Giancarlo Fisichella er blevet idømt en bøde på 1250 dollars (8500-9000kr) for uforsvarlig kørsel. Kørslen fandt sted d. 19. Juni da Fisichella kørte fra Magny-Cours til Paris. På motorvejen blev han flere gange observeret i at køre over fuldt optrukne linier. Fisichellas advokat siger at Fisichella har accepteret dommen.
NJ  


Hop til top
Frentzen klar til Spa

En talsmand for Heinz-Harald Frentzen siger nu at tyskeren er kommet sig 100% over den virus som han døjede med i det Ungarnske grand prix. Efter grand prix'et lå Frentzen på hospitalet i Vien. Efter udskrivelsen, tilbragte Frentzen noget tid sammen med sin træner Willi Dungl og siden da har han været under konstant overvågning for at sikre at han ville blive klar til Belgiens grand prix på Spa denne weekend. I dag skal Frentzen ud og lave noget promovering for sine sponsorer.
NJ  


Hop til top
Anderson indrømmer forhandlinger

Jordans tekniske chef, Gary Anderson, indrømmer nu at han har forhandlet med Arrows om at arbejde for teamet i 1999 men han benægter samtidigt at han skulle have sagt ja til at slutte sig til Arrows. Anderson menes at være uenig med Jordan teamet på grund af uenigheder omkring Andersons arbejdsmetoder. Anderson sagde også at der var nogle problemer hos Jordan som trængte til at blive ordnet. Det virker meget sandsynligt at Anderson vælger at sige op hos Jordan og arbejde for Arrows i stedet, på trods af at Jordan-teamet menes at være meget ivrige for at beholde ham.
NJ  


 

Hop til top26.8.1998

"Rising stars" sat i forbindelse med Minardi

McLaren's test testkører Nick Heidfeld og Ricardo Zonta er begge blevet sat i forbindelse med Minardi teamet.
Det siges at McLaren bossen Ron Dennis har sat de to i forbindelse med det Italienske team for at en af dem kunne komme til at køre for dem 1999.
Minardi har allerede valgt at Argentineren Esteban Tuero skal køre for dem næste år, hvorimod Shinji Nakano skal udskiftes med en af de to formel 1 rookies.
Men Minardi tror nu ikke helt på at en af de to, vil komme til at køre for dem, for de kan jo få bedre tilbud ! Zonta snakker for tiden med Jordan og BAR, og da alle sæder endnu ikke er besat, kan Heidfeld måske også finde en bedre sæde.
HVJ  


Hop til top
Head bakker op om BMW

Patrick bakker op om Williams' nye motorleverandør BMW, som han tror vil blive blandt de bedste i Formel 1 i 2000.
Williams tekniske chef har udtalt sig for at kvæle rygterne omkring deres kommende motorleverandør. Det siges nemlig at den første motor som BMW har produceret, både vejede for meget, og havde for få kræfter.
Det er selvfølgeligt rigtigt at motorudviklingen, ikke har haft det forløb som vi havde forventet.
'Den nye motor havde nogle da den var ude og rulle første gang,' tilføjer Head, men fortsætter med at sige, at de problemer nu er løst på en sådan måde, at vi nu kan starte på de seriøse test.' Man havde forventet at motoren skulle have været monteret i en bil allerede i år, men det er blevet udsat lidt endnu.
Head tilføjer at han er mest nervøs for at motorerne ikke kan holde. 'Det største problem for BMW i 2000 sæsonen, vil blive holdbarhed, ikke så meget en mangel på kræfter.
HVJ  


Hop til top
Ung Australier får F1 oplevelse

Den 21-årige Scott Carson fra Australien har fået sit livs formel 1 oplevelse, ved at være blandt de første "almindelige" menneske, som var passager i den unikke McLaren to sædede F1 racer. "Amaaaaaazing ... just amaaaaaazing," sagde Carson efter sin "ride-of-a-lifetime" i den 800hk stærke racer. "Min mave vendte sig simpelthen allerede i det første sving ... Jeg havde simpelthen en fornemmelse af at vi mistede den i alle sving ... og mange gange troede jeg simpelthen vi ville gå direkte i muren." Den 21-årige Australier som arbejder som swimmingpool bygger i Melbourne, vandt denne tur i en konkurrence hos Qantas, under det Australske Grand Prix. Han blev køre rundt af testkøren Darren Turner, som i øvrigt også var den person, som lavede det meste af testen under udviklingen af bilen. "Darren kørte virkeligt godt," sagde Scott. "Bilen kørte på regnvejrsdæk, på grund af at det havde regnet på Silverstone. På grund af den lidt våde bane, var det en lidt skræmende oplevelse, men når jeg nu ser tilbage på det, vil jeg sige, at det bare gjorde min oplevelse endnu større. De har efterfølgende fortalt mig at vi var meget tæt på 300km/t nogle steder. Det der egentligt gjorde mig mest nervøs var faktisk de 5 min. hvor jeg bare sad i bilen, inden vi kørte. Det var nok frygten for det uvisse, lad mig lige fortælle: McLaren havde 12 eller 14 som sikrede sig at alt gik korrekt til, og at der ikke manglede noget på bilen - de overlod ingenting til tilfældighederne ... extremt professionelt. Det var en ubeskrivelig oplevelse ... Jeg har ringet til min mor, og fortalt at jeg stadig lever". Scott er kommet ind i en meget eksklusiv gruppe af mennesker, og internationale personligheder, som inkludere Murray Walker og Max Mosley som også har fået en tur i McLaren bilen. Adelaide businessmanden Robert Gerard, som har købt sig til en tur i den to-sædede bil under en auktion "Official Grand Prix Ball" som blev afholdt af "Finlandia Vodka" i Melbourne den 6. marts. Det forventes at Mika Hakkinen og David Coulthard vil komme ud at køre med passagere, efter sæsonens afslutning.
HVJ  


Hop til top
Goodyear nyt

Når Goodyear ankommer til forberedelserne på det Belgiske Grand Prix på Spa Francorchamp banen i Belgien i dag, så har de 1650 nye Goodyear Eagle dæk med til fordeling imellem de 5 teams der benytter deres dæk. Ca. 800 af disse dæk er tørvejrsdæk, ligeligt fordelt imellem "Prime" og "Optional" compounds. Desuden medbringes 3 forskellige typer af regnvejrsdæk, hvoraf et af dem er helt ny udviklet, det blev testet på Fiorano banen i Italien i sidste uge, hvor man kunstigt overrislede banen, og resultatet var meget lovende.
Goodyear ser frem til gode resultater i løbet på søndag, efter deres fine resultat i Ungarn forrige weekend. Der tog Goodyear 6 ud af de 10 første pladser i kvalifikationen, samt 7 ud af de 10 første pladser i selve løbet, og det var også Goodyear dæk der sad på Michael Schumacher's Ferrari som vandt løbet. Og mon ikke at Ferrari gerne vil gentage denne succes netop her i det Belgiske Grand Prix, som bliver Ferrari's Grand Prix løb nummer 600. Ferrari teamet er det team der har vundet flest gange på Spa Francorchamps, de har vundet 10 gange, og Michael Schumacher, som debuterede her på banen i 1991, har vundet løbet 4 gange, men er blevet diskvalificeret den ene gang (1994) på grund af tekniske problemer. Ferrari og Michael Schumacher vandt løbet her sidste år.
I de 44 Grand Prix løb der har været kørt på Spa Frencorchamps har der ialt været 7 forskellige dækmærker der har siddet på de vindende racere. Goodyear topper listen med 23 sejre, og på anden pladsen kommer Dunlop med 9 sejre.
AN  


Hop til top
Zanardi er tæt på en beslutning. Jan venter

Alex Zanardi sagde efter sidste søndags Road America FedEx Championship løb, at han håbede at der snart kommer en beslutning om hans fremtid, forhåbentlig inden for de næste to uger, hvor han er i Italien. Zanardi har haft nogle samtaler med Frank Williams om et come back til Formel 1 til næste år, men han har også et tilbud fra Chip Ganassi om at blive i Champ cars. Zanardi og hans gravide kone Daniela fløj hjem i denne uge. "Chip og jeg taler stadig om at jeg skal blive," sagde Zanardi søndag aften. "Jeg er helt sikker på at når jeg kommer til Vancouver, har jeg en idé om hvor det bære hen," tilføjer Zanardi. "Men i er nød til at forstå at hvis der sker noget, er der nogle mennesker der får det at vide før andre. Det skylder jeg de mennesker som jeg har arbejdet for." En unavngiven kilde siger at Zanardi's "aftale" med Frank Williams er kommet i stand via den tidligere Lotus F1 boss Peter Collins. Zanardi kørte for Lotus team i Formel 1, i 1993 og '94 og det siges at Johnny Herbert som var Zanardi's teamkammerat hos Lotus også vil blive teamkammerat i Williams næste år. I Europa, tror man mere på at Ralf Schumacher vil blive teamkammerat med Zanardi, som følge af et pres fra den kommende motorleverandør BMW, som skal levere motorer til Williams teamet i 2000. Hele denne her historie er selvfølgeligt også afgørende, for Jan Magnussen's fremtid i Champ. Car, hvor et af de teams som Jan skulle snakke med, er Chip Ganassi - Det er i øvrigt bekræftet nu at Jan vil være til stede under race weekenden i Vancouver. Og ifølge kilder tæt på Jan, så er det Chip Ganassi teamet han helst vil køre for.
HVJ  


Hop til top
Ferrari laver en lettere bil

Michael Schumacher's Website har i dag skrevet at Ferrari-Marlboro har skrevet kontrakt med PPG Industries, i et forsøg på at lave Ferrari bilen lettere. PPG Industries vil hjælpe Ferrari med at reducere vægten på bilen, ved at lave en ny maling som er lettere. hvis PPG kan lave chassiset endnu lettere, kan Ferrari teamet bruge den ekstra vægt andre steder i bilen, for at forstærke bilen. PPG Industries har en lang erfaring med motorsport. De er sponsor i den Amerikanske NASCAR og CART serie. PPG logo'et vil i nær fremtid dukke op på Ferraris biler.
HVJ  


Hop til top
Benetton håber på vendepunkt

Benetton-teamet håber nu på at de vil få overtaget over de førende hold i feltet med deres kraftigt renoverede B198 model. Ændringen er lavet i takt med udviklingen af en long-wheelbase udgave. Ændringerne består hovedsageligt af en kraftigt modificeret aerodynamik som den tekniske chef Pat Symonds har været ansvarlig for. Symonds sagde også at teamets problemer bestod i at de ikke havde samme dæk som sidste år og derfor skulle bilen i større grad skræddersys til at passe til Bridgestone. Bridgestone menes at favorisere McLaren når de udvikler nye dæktyper, ligesom Goodyear menes at favorisere Ferrari.
NJ  


Hop til top
Ralf vil gå rettens vej

Ralf Schumacher ser nu ud til at ville gå rettens vej for at frigøre sig af sin kontrakt med Jordan-teamet. Teamet har sagt at de har en kontrakt med Ralf Schumacher og at de vil retsforfølge ethvert team som prøver at skrive kontrakt med ham. Kilder nær den unge tysker siger at han er fast besluttet på at køre for Williams til næste år og Williams menes samtidigt at være klar til at give Ralf en lønforhøjelse. I øjeblikket tjener Ralf 1.25 mio. pund hos Jordan (12 mio. kroner). Jordan-teamet ser ud til at være træt af rollen som springbrædt til et topteam. Eddie Jordan mener nu at hans team selv må klassificeres som et topteam og derfor vil han gøre alt i sin magt for at holde på Ralf Schumacher som har vist mere og mere potentiale i de sidste par løb.
NJ  


Hop til top
Montoya håber på Williams-sæde

Williams' testkører, Juan Pablo Montoya, viste endnu engang at han har fortjent en chance som permanent kører i formel 1 ved at sætte hurtigste tid under gårdagens Silverstone test. Under testen blev Mika Hakkinen nummer 2, 0,19s efter Montoya. McLarens testkører, Nick Heidfeld var 3. hurtigst og dermed også et varmt navn i næste års puslespil.
NJ  


Hop til top
Schumacher god angriber

Michael Schumacher kan andet end at vinde for Ferrari. Således deltog den tyske stjerne kører i sæsonens første kamp for Amatureclub FC Aubonne foran 220 tilhængere. I modsætningen til Formel 1, hvor Bernie Ecclestone skal tjene lidt til dagen og vejen, kostede det kun 20 kr. at se kampen. Aubonne vandt kampen mod St. Sulpice 3 - 1. Schumacher spillede højre wing, lagde et stort pres på modstanderen og scorede et af Aubonne's 3 mål. Efter kampen udtalte en tilfreds Schumacher: "Det var ikke så skidt, var det? Jeg forventede at vores debut i denne liga ville være hårdere. Jeg kunne godt tænke mig at tage disse 3 point med mig til Formel 1. Næste weekend på Spa håber jeg at jeg kan tage 10 point istedet for 3!"
MBP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk