Både CART og IRL kan sagtens eksistere som to selvstændige motorsportsserier, men de kan bestemt ikke trives med mindre at man gør noget drastisk. En fusion de to serier i mellem var bestemt en mulig løsning, men som i alle andre situationer, hvor det drejer som om at fusionere, så er der også i dette tilfælde mange problemer, der skal løses - og det uanset hvor smålige disse måtte synes at være.
Officielt er der ingen, der ønsker at udtale sig specifikt om dette, men faktum er, at der siden maj måned i år, har der været adskillige møder i mellem repræsentater fra CART og IRL, bl.a. Andrew Craig (CART) og Fred Nation (IRL).
Umiddelbart skulle man tro, at der ikke burde være de helt store problemer med at blive enig om at fusionere to motorsportsserier, der oprindelig var én og samme serie. Der er dog adskillige væsentlige forhindringer, der først skal ryddes af vejen, såsom følgende:
Tidsfrist: Hvis man bliver enige om en fusion, så vil konstruktørerne få brug for en tidsfrist til at konstruere de nye motorer, der skal bruges. Et bud på længden af denne tidsfrist kunne være 1 år. Derfor er året 2001 det mest realistiske bud på en samlet serie, hvis man vel at mærke kan blive enige.
Motor og chassis: Eftersom at der i CART og IRL bruges både forskellige motor- og chassis-specifikationer, så er man nødt til at blive enige om et kompromis eller hårdt og kontant vælger om man vil fortsætte med de tekniske specifikationer fra én af de to serier.
Omkostninger: De motorer, der bruges i CART er generelt mere high-tech, har flere HK og er derfor betydelig mere dyrere end de motorer man bruger i IRL. Her er man også nødt til at vælge eller blive enige om et kompromis.
Lease eller køb: Generelt set, så ejer de 4 motorfabrikanter i CART de motorer som de enkelte teams bruger, dvs. de enkelte teams har leaset en motor fra én af de 4 fabrikanter. I IRL køber de enkelte teams motorerne fra enten General Motors eller Infiniti og de står herefter selv for udviklingen indenfor de rammer som er udstukket af IRL. Fabrikanterne i CART vil helt sikkert stå fast på, at en fremtidig fusion kommer til at indebære, at motorerne leases hos de respektive fabrikanter. Natop dette kan blive et meget stort og ømt punkt i en evt. fusion.
Oval- eller almindelige baner: IRL ønsker, at man hovedsagelig skal køre på oval-baner, hvorimod CART ønsker en serie, hvor begge former for banetyper er inkluderet.
Organisation og struktur: Hvem skal "eje" den nye serie? Hvem skal lave regelsættet? Hvem skal fastlægge løbskalenderen? Hvem bestemmer, hvor der køres og på hvilke baner? Hvem skal stå for det omfattende PR-arbejde? Netop dette punkt kan gå hen at blive det største problem for en evt. fusion. IRL er nemlig en privat virksomhed, hvilket er stik modsat CART, der er en form for "offentlig" virksomhed. De enkelte team-ejere har fx. x-antal aktier i CART organisationen.
Sponsorering: Med udsigten til en evt. fusion, så er der helt sikkert en masse sponsorer som på forhånd vil være i vildrede. Forsvinder IRL? Forsvinder CART? Hvornår starter en evt. ny serie? Hvor vil løbene blive kørt og hvornår? Det er helt sikkert sådanne og lignende spørgsmål, som sponsorerne kræver at få svar på inden de tør tage springet. Og hvis først sponsorerne tøver eller springer fra, så kan man godt vinke farvel til en fusion.
Dette er helt sikkert blot nogle af de problemer, som IRL og CART står overfor, hvis man virkelig ønsker igen at samle de to serier. Men det største problem er måske i virkeligheden, at der i bagland
Efter en flot Top-10 placering i søndagens Target Grand Prix i Chiacgo har team-ejer, Robby Gordon, besluttet, at give Eagle-chassis'et endnu en chance på den 1.802 mil lange bybane i Vancouver.
Den hidtil bedste placering for en kører med dette chassis i denne sæson, var da Gualter Salles efter en skuffende kvalifikationsplacering som nr. 25 til løbet i Detroit, sluttede på en flot 11. plads. Et lignende flot resultat blev faktisk præsteret af selv samme Salles i Cleveland, da han med det samme chassis kvalificerede sig som nr. 26 og sluttede på en 13. plads.
Alt dette taget i betragtning samt de store problemer som Gordon har haft med deres Swift-chassis har været nok til, at han har besluttet sig for at afprøve Eagle-chassis'et på den krævende bybane i Vancouver.
"Fadderen" til Eagle-chassis'et, Dan Gurney - All American Racers team-ejer, har besluttet sig for at afprøve endnu en ny kører til løbet i Vancouver. Dennegang skal italienske Andrea Montermini prøve lykken hos AAR. Den 35-årige Montermini har bl.a. kørt i den europæiske F3000 serie og Formel 1. Hans sidste optræden i CART var i 1994 på Laguna Seca banen, hvor han startede som nr. 25 og sluttede på en 29. plads. Hans bedste resultat i CART var da han i 1993 sluttede på en 4. plads i Detroit. Han testede desuden for Bettenhausen teamet her i 1999.
Raul Boesel, der jo kørte for AAR i Chicago, hvor han bl.a. scorede 1 point, forventes at køre for teamet igen i sæsonens sidste løb, Marlboro 500, i Fontana.
www.cart.dk
31-årige Tracy er dog fortsat godt med i mesterskabskampen, hvor han har 122 point, hvilket er lig med en 4. plads, men problemet for ham er, at de to førende i mesterskabet, Juan Pablo Montoya og Dario Franchitti, begge scorede henholdsvis 21 og 16 point i Chicago og de har nu 172 og 168 point.
Andretti mistede også terræn til de to forreste og han ligger i øjeblikket på en 3. plads med 124 point.
Med kun 5 løb tilbage i denne sæson skal der nærmest sort uheld til for at enten Montoya eller Franchitti ikke løber med den ultimative gevinst; PPG Cup'en og præmiesummen på hele 1 million dollars. Der kan nemlig maksimalt scores i alt 110 point i de resterede 5 løb og det er jo noget nær utopi, at tro, at hverken Montoya eller Franchitti ta'r en stor andel af disse point.
I modsætning til sidste år, hvor Alex Zanardi sikrede sig mesterskabet med hele 4 løb tilbage i sæson, hvilket i øvrigt var ny rekord i CART, så ser det tilgengæld ud til, at vi i år kan glæde os over en tæt og jævnbyrdig kamp. Både Montoya og Franchitti har kørt utrolig stabilt hele sæsonen. Hvis man ser på, hvordan deres pointscore har været på henholdsvis almindelige baner og oval-baner, så ligger Montoya's score på 82-90 og Franchitti's på 87-81.
Til trods for denne jævnbyrdige score de to imellem, så er det dog Montoya, der totalt dominerer rampelyset. Med hans 6. sejr i denne sæson i Chicago slog han Nigel Mansell's rekord fra 1993 med 5. sejre som rookie. Montoya har desuden opnået to 2. pladser og ikke mindst 5 pole-positioner. Han har scoret point i 11 ud af de indtil videre 15 løb i denne sæson.
Franchitti har formået at vinde 2 løb i denne sæson og opnået tre 2. pladser samt 1 pole-position. Han har scoret point i 12 ud af 15 løb.
Set i lyset af disse imponerende resultater fra d'herrer Montoya og Franchitti, så ser mesterskabschancerne for både Andretti og Tracy mildest talt ikke lyse ud, men så længe chancerne ikke er teoretiske, så ville det være meget letsindigt helt af afskrive dem på forhånd.
Og med udsigten til 500.000 dollars i præmie for en 2. plads i PPG Cup'en, så kan vi udstede en 100% garanti for, at resten af denne sæson bestemt ikke bliver kedelig.
www.cart.dk