Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.8.2002
 Tirsdagens korte nyheder
 Bliver Sato hos Jordan?
 
26.8.2002
 Intet nyt er...
 Verstappen er ´kræsen´
 Mandagens korte nyheder
 

Hop til top27.8.2002

Tirsdagens korte nyheder

Der byttes ikke kørere hos Sauber i år. Badoer har gennemført shakedown for Ferrari, og så er rygterne om Mark Webber stadig meget varme.

Efter at Peter Sauber har skrevet kontrakt med sin gamle kriger, Heinz-Harald Frentzen har det forlydt at han måske allerede nu skifter til teamet, da han jo som bekendt står uden arbejde. Men Felipe Massa, der nu selv skal til at finde andet arbejde, er sikret året ud. Med mindre der sker noget meget uventet garanterer Peter Sauber at den brasilianske kører har sædet året ud. I øvrigt mener Sauber at Massa faktisk har gjort det rigtig godt i år...

Forberedelserne til det belgiske Grand Prix er i fuld gang. Ferrari - der jo måtte tage ud af huset fordi der er 'vejarbejde' på Fiorano - kørte shakedown på Mugello. Luca Badoer fik den forret at køre den. Varmt vejr og 18 omgange på den korte bane blev dagens arbejdsbyrde. Bedste noterede tid lød på 45,51 sekund.

Fremtiden for Mark Webber er stadig ikke på plads, men ingen betvivler at han har chancen for at komme til Jaguar-teamet som erstatning for Eddie Irvine der efterhånden har en karriere der synger på sidste vers. Paul Stoddart er sikker på at Minardi mister den kører som de gav chancen (Stoddart er jo også selv australier) men han vil ikke være ked af at det kunne ske.


Mark Webber har længe været sat i forbindelse med Jaguar - den officielle udnævnelse mangler dog stadig
(Foto: Minardi)

BB  


Hop til top
Bliver Sato hos Jordan?

Teamchef Eddie Jordan fra Jordan Grand Prix fastholder at han i øjeblikket ikke har nogle planer om at skille sig af med Takuma Sato.

Det har ellers hele tiden vlrket som Sato var en betingelse for at Jordan teamet fik Honda motorere, da den japanske kører er stærkt støttet af Honda.
Og i forbindelse med at Jordan teamet næste sæson skal køre med Cosworth motorere, så så Sato's chancer for at blive i teamet ikke alt for lyse ud.

Men nu udtaler Eddie Jordan:
"Takuma Sato er jordankører, og vi har ingen planer om at udskifte Sato, Jeg tror at han er en hurtig kører."

Men de påstande mangler endnu at blive bevist!

AN  


 

Hop til top26.8.2002

Intet nyt er...

Man kunne fristes til at fortsætte: ...godt nyt! Det er dog stærkt tvivlsomt om det passer på situationen hos Arrows!

Der er nemlig stadig ingen klarhed om hvorvidt Arrows stiller til start i Belgien i den kommende weekend. Teamet blev væk i Ungarn, fordi det ville hjælpe på situationen vedrørende et salg. "Vi har intet andet at tilføje til vores udtalelse fra forrige uge," lyder det fra teamet. Problemet for Arrows er manglende likviditet til at holde sig kørende. Således har teamet store vanskeligheder med at betale Cosworth for de motorer de anvender.


Der er stadig intet nyt om hvorvidt Arrows og Bernoldi er at finde på grid'en i Belgien
(Foto: Arrows GP)

Såfremt teamet stiller til start på Spa, bliver det uden Heinz-Harald Frentzen. Han er fritstillet og er klar som Sauber-kører fra næste sæson. En mulig erstatning kunne blive Fernando Alonso, der næste år kører for Renault.

BB  


Hop til top
Verstappen er ´kræsen´

Den tidligere Formel 1 kører, hollænderen Jos Verstappen, vil ikke tage en hvilken som helst plads i feltet, og vil heller ikke nøjes med få løb.

Grunden til at Verstappen kommer med disse udtalelser er at der nu er et ledigt sæde i Arrows teamet, et sæde som han tidligere har været indehaver af, men som han blev fyret fra for at skabe plads til Heinz.Harald Frentzen.
Men nu har Frentzen som bekendt forladt Arrows teamet, og hvis teamet kommer til Spa Francorchamps for at stille op i det Belgiske Grand Prix den kommende weekend, så mangler de en kører.

Men for at Verstappen igen vil køre for Arrows teamet, så stiller han en del betingelser:
Først og fremmest sp skal forholdene og retsagen omkring hand fyring fra teamet klarlægges og afsluttes.
Den ny kontrakt skal ikke kun gælde for de sidste fire løb i år, men også dække hele næste sæson.
For som Verstappen udtaler:
"Jeg vil ikke kun køre et par løb som 'fyld', det har jeg intet ud af. Jeg har fokus på næste sæson, og følger der en kontrakt med for 2003, så ser det hele mere interessant ud. Jeg har allerede talt med flere teams angående næste sæson, men der er endnu ikke underskrevet nogen kontrakt, men jeg er overbevist om at jeg er med i Formel 1 sporten i 2003."

Jos Verstappen debuterede i Formel 1 i 1994 hos Benetton teamet, og har siden været inde og ude af Formel 1 feltet, og har kørt for Simtek (1995), Tyrrell (1997), Stewart (1998) og to gange for Arrows (1996 + 2000).
Han har kørt ialt 91 Grand Prix løb og scoret 17 VM point siden debuten i 1994.

AN  


Hop til top
Mandagens korte nyheder

Dagens sammenkog af nyheder fra Formel 1-verdenen. Renault tror på succes på Spa - Ferrari er snart 2003-klar med ny motor og Anthony Davidson får nyt Formel 1-sæde.

Renault har gennemført en mindre shakedown på den korte Silverstone-bane. Her testede de blandt andet deres launch- og traction control. Oliver Gavin gennemførte testen. Mike Gascoyne forventer sig meget af løbet på Spa. "Det var vores bedste løb sidste år, og vi er normalt gode på mellem til lav downforce baner."


Trulli og Renault er klar til mere succes på Spa
(Foto: Renault F1)

Ferrari gennemfører deres shakedown ude af huset. De tager til Mugello i stedet, da Fiorano-banen er ved at blive asfalteret. De samme racere som teamet havde med i Ungarn bliver anvendt i Belgien. Derudover forventes det at Ferrari kan begynde at arbejde i testbænken med deres nye V10-motor i starten af september.

Jacques Villeneuve tager del i shakedown af BAR-raceren. Der er nye dele klar til den problematiske racer, der igen i år har været en skuffelse. En ny frontvinge og ny undervogn skulle rette op på nogle af problemerne.


Ny frontvinge til BAR - Villeneuve prøver den inden Spa
(Foto: Honda GP)

Nyt sæde til Anthony Davidson - men han bliver stadig hos Minardi. Det sæde han anvendte i Ungarn var ikke helt perfekt, så derfor har teamet fået støbt et nyt til briten der klarede sit debutløb ganske fornuftigt uden at være prangende. Løbet på Spa bliver Davidsons sidste i denne omgang som erstatning for Formel 1-umuliussen Alex Yoong.

Red Bull står klar til at købe Jaguar - men det afvises på det kraftigste fra teamets side. "Det er helt forkert - der er ingen sandhed i det overhovedet," har Jackie Stewart udtalt.

Formel 1-bane eller beboelsesområde? Det er åbenbart det valg de russiske myndigheder står overfor. Banen ved Moskva er ifølge de lokale medier kommet i fare, da der nu ønskes opført beboelsesejendomme på det sted som man ellers havde udset til at der skulle være en Formel 1-bane. Men det afvises.

Større biler - tak. Store kørere har det svært i Formel 1, og derfor foreslår Jenson Button at racerne bliver større. Det sker blandt andet efter at hans landsmand Justin Wilson, Formel 3000-mester i 2001, blev fundet for stor til at komme ned i Minardi-raceren.

Williams' testkører Antonio Pizzonia er måske på vej til Toyota. Petrobras-køreren, der har haft moderat succes i Formel 3000, satser på Toyota. Han vil meget gerne have en fast plads - eller i det mindste en test for teamet. "Det er meget vigtigt at få et sæde i næste sæson," siger brasilianeren. Han er i kontakt med Toyota og har også været i kontakt med Sauber, men her er der lukket for 2003.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk