Naturligvis var David Coulthard meget glad for endelig at tage en sejr - og endda være i stand til at sætte Mika Hakkinen i skyggen. "Det er min første sejr på Spa og det er en bane som jeg altid har ønsket at vinde på, så dagens resultat er godt. Jeg var i stand til at få en bedre start end Mika og selvom det var meget tæt i La Source kunne jeg køre fra ham da vi kørte rundt i svinget, inden jeg trykkede på speederen og kørte frem i spidsen," siger skotten der vandt sin anden sejr i denne sæson. Seneste sejr kom på Silverstone. Om sammenstødet med Hakkinen siger han: "Vi ramte hinanden i det første sving men der var ikke noget at bekymre sig over for os begge," siger skotten og afviser dermed at han skulle have været skyld i at Hakkinen måtte lade sig nøje med en andenplads.
Om Mika Hakkinen er god til at pakke tingene ind og har fået et 13-tal i PR-snak og finpolerede udtalelser skal være uvist, men der er en vis mistanke om det... "Jeg lavede en fejl i starten som resulterede i at David kom stærkere af sted end jeg kunne. Vi var meget tæt på hinanden rundt i det første sving og det er selvfølgelig skuffende ikke at være i front," siger Hakkinen om starten der blev ødelagt af et problem med koblingen - hvilket var tæt på at koste ham en tidsstraf for tyvstart, men som i stedet betød at Coulthard kunne tage spidsen. Men Hakkinen vælger at se det i et større perspektiv: "Men man skal se det i et større perspektiv og da David og jeg har det samme materiel ville det have været meget svært at overhale. Så efter at have kørt fem/seks omgange valgte jeg at koncentrere mig om løbet og sikre mig 6 værdifulde point," siger han - men mon ikke det ville have lunet meget mere med en sejr. Det faktum at han heller ikke kunne følge med skotten skal vel heller ikke overses...
Ifølge Norbert Haug var det en svær beslutning ikke at gå ind og bytte om på de to køreres placering. "Når man tænker over titelkampen var det en svær beslutning ikke at komme med nogle teamordre, men vi besluttede at handle i sportens ånd. Det var en velfortjent sejr til David," siger den Mercedes-bossen. Alligevel kan Ron Dennis komme ud af dette løb og have fået lidt point på PR-kontoen - det var ikke varm luft når teamets ledelse siger at begge kørere er ligestillet...
"Situationen taget i betragning er jeg glad for at jeg kun er et point efter den nye mand i front af VM, da jeg forventede at der ville blive et større hul," siger Irvine og hentyder til at Hakkinen ikke fik de 10 point for en sejr, men i stedet var henvist til andenpladsen. "Vi har ikke været hurtige nok i denne weekend og det var svært at køre gode tider i løbet. Vi bliver nødt til at kæmpe for pointene og give alt hvad vi har indtil afslutningen af sæsonen," siger Irvine der nu har kørt to meget anonyme løb efter sine to sejre i Østrig og Tyskland. "Det var faktisk et godt løb for mig," konkluderer han - og det må man sige er en meget tynd holdning og kan bestemt ikke acceptabelt for en kører der gerne vil være verdensmester...
Mens Irvine godt kunne leve med en 4. plads var Jean Todt af en helt anden mening. "Resultatet er utilfredsstillende fordi vi fik så få point her. Eddies racer har været ustabil og manglede hele weekenden en god balance," siger Todt og mener at testen og løbet på Monza bliver udslagsgivende for resultatet af VM. "I næste uge vil vi teste tre dage på Monza, både med Michael og Eddie. Denne test er meget vigtig hvis vi skal forblive i løbet om titlerne," siger Jean Todt der i dag kunne konstatere at McLaren og Hakkinen overtog føringen i begge VM.
Selvom Michael Schumacher skal teste i den kommende uge er der stadig fare for at tyskeren stadig ikke er kommet sig efter sit uheld. De sidste meldinger er ikke lovende - han har overbelastet sit ben og han er ikke uden smerter. Schumacher kommer til testen på Monza for at teste sig selv og hvis han stadig lider under smerterne er det ikke sandsynligt at han hverken vender tilbage på Monza eller senere i denne sæson. Mika Salo står stadig klar til at køre i racer nummer tre hvis det bliver aktuelt. "I næste uge vil jeg være med ved testen på Monza hvis der bliver brug for min assistance efter Michael har testet," siger finnen der har været stand-in for Michael Schumacher med meget blandede resultater. Det ventes at Schumacher i den kommende uge vil afgøre om han vil satse på et comeback på Monza.
"Uheldigvis blev Ralf ramt af Ferraris kyniske måde at køre et en-mands team' med en blokeringstaktik for at beskytte Irvines position. Jeg er meget overrasket over at Mika Salo er villig til at accpetere sådanne ordre fra pitten," siger en meget skuffet Head. "Ferrari har gjort dette de sidste par år og jeg vil sige at jeg langt bedre kan lide den måde McLaren kører med et to-mands team," siger han videre og langer dermed meget hårdt ud efter Ferrari og deres måde at køre race på. Han siger videre at han endda håber at det bliver McLaren der får begge VM-titler... Hos Ferrari er man dog af en helt anden opfattelse. "Sådan som jeg ser det slog vi dem på en strategi de var bedre end deres - og det er det der tæller," siger Ross Brawn køligt.
På trods af dagen resultat var det ikke noget der for alvor fik Jacques Villeneuve til at juble - det var trods alt kun blevet til en placering som nummer 15 (og næstsidst!) "Det er svært at være rigtig tilfreds med at slutte som nummer 15, men i det mindste kom jeg endelig i mål," siger den vilde canadier der havde en meget særpræget weekend. "Jeg forsøgte at angribe under løbet og have lidt sjov, men det var ikke nemt i en racer der var langsommere end i går. 8 omgange før mål fik jeg at vide at jeg skulle tage det roligt og komme i mål - og det gjorde jeg så," siger han om årets første placering - som blot nummer 15!
Dette kommer nok som et kæmpe chok for de fleste, for både blandt kørene og publikum, der er løbene på Spa-Francorchamps, betegnet som nogle af de mest spændende og underholdende.
Der har været kørt Belgiske Grand Prix løb lige siden Formel 1's start i 1950, med kan ganske få undtagelser. Og hvad angår Spa-Francorchamps banen så er den oprindeligt anlagt i 1924, men den er blevet ombygget mange gange, og er blandt andet blevet kortet væsentligt af. Det er en bane. som selv i dag, består delvis af almindelig landevej, og dels af et egentligt baneanlæg.
Der var 16 kørere der fuldførte dagens Grand Prix, og heraf var de første 12 på omgangshøjde, og de sidste fire var alle en omgang efter.
Du kan se det samlede resultat på vores resultatside
Det var unægtelig meget overraskende at David Coulthard ikke sørgede for at slippe Mika Hakkinen forbi, og på den måde hjælpe både ham og McLaren til at vinde mesterskabet. Med det resultat der blev opnået i dag, så er Mika Hakkinen nu kun 1 point foran Eddie Irvine, men med blot lidt hjælp fra David Coulthard så kunne Mika Hakkinen's forspring have været på 5 point.
Det var da også helt tydeligt, både i parkferme, ved præmieoverrækkelsen samt under det efterfølgende pressemøde, at Mika Hakkinen ikke var specielt imponeret over David Coulthard's kørsel i dag.
I øvrigt så er det værd at bemærke at det idag lykkedes for Jacques Villeneuve, for første gang denne sæson, at få sin BAR racer over målstregen.
Også i konstruktørenes mesterskab er det nu McLaren (106 point) der fører, foran Ferrari (97 point) og Jordan (47 point). Der er indtil nu ni teams der har scoret point i år, kun BAR og Minardi er stadig på nul point.
Det næste Grand Prix løb er om 14 dage på Monza banen i Italien.
Det ventes at McLaren har lavet en aftale mellem de to kørere sådan at de undgår endnu et sammenstød ligesom det var tilfældet i Østrig hvor Coulthard under et overhalingsforsøg puffede Hakkinen af banen og sendte ham ned bagerst i feltet. Grunden til dette er det meget langsomme La Source-sving der dårlig nok kommer et par hundrede meter efter startlinien. Officielt er der ikke lavet nogle teamordre - men det kan ikke udelukkes. "Vi vil vente og se om der bliver teamordre i det første sving, eftersom både Mika og David er i den forreste række," siger Mercedes-bossen Norbert Haug der helst ikke vil se en gentagelse af sammenstødet i Østrig.
Eddie Irvine bliver med stor sandsynlighed den ene kører mens det stadig er usikkert hvem der får det andet sæde. Nogle kilder mener at vide at teamet alligevel beholder Johnny Herbert - blandt andet fordi det ikke lykkedes at få fat i Mika Salo der udnyttede sit forhold til Ferrari og i stedet fik en kontrakt med Sauber. Stewart har indtil forsøgt at overtale Barrichello til at blive, men det er efterhånden sikkert at han ikke vil være at finde hos Stewart i den kommende sæson.
Michael Schumacher er en arbejdshest - der er ingen tvivl om at han arbejder meget intensivt på alle områder for at være den bedste i Formel 1. For at komme i form begyndte Schumacher at træne og der var flere meldinger om at tyskeren uden problemer havde tilbagelagt over 40 kilometer på sin cykel. Men det har givet et alvorligt bagslag der kommer til at koste ham resten af 1999-sæsonen. Blandet andet har der været komplikationer ved Schumacher hæl hvor nogle nervebaner er blevet beskadiget. Hælen er på det sidste blevet blå og underbenet er hævet op. Faktisk er Schumacher igen begyndt at bruge sine krykker... Derudover menes der at være opstået nogle problemer ved helingen af knoglebruddet.
Problemet er simpelthen opstået ved at Schumacher har været alt for ærgerrig og overbelastet sit ben - der trods alt er skrøbeligt efter bruddet. Ifølge talsmanden vides det dog ikke om det er Schumachers test i sidste uge der har gjort at hans ben ikke har det så godt eller om det skyldes for stor fysisk belastning ved lange cykelture. Det vides endnu ikke om Michael Schumacher tager konsekvensen af den seneste udvikling og lægger alle planer om et comeback på Monza på is - eller om han virkelig vil forsøge at komme tilbage. Schumacher opholder sig i øjeblikket i sin feriehytte i Norge. Senest en gang i næste uge vil det vise sig om tyskeren kører den planlagte test for Ferrari på Monza og forsøge at forcere et comeback.
"Begge uheld skete så hurtigt at inden kører er i stand til at sige præcist hvad der skete. Jeg tror ikke det var et mekanisk problem og vores telemetri viser ikke nogen problemer," siger Craig Pollock. Teamchefen har dirigeret de racere som var på vej til Monza for den kommende test til Spa-banen - de er nemlig ved at mangle et par racere efter 3 store uheld!
"Jeg var med fuld speeder gennem Eau Rouge og da bagenden begyndte at skride kunne jeg ikke holde den. Jeg ramte barrieren meget hårdt men dækkene absorberede en del af sammenstødet. Der var ikke nogen mekanisk fejl, men vores racere er ikke nemme af køre og de er ret nervøse i bagenden. Jeg pressede simpelthen for hårdt og jeg mistede raceren," indrømmer Jacques Villeneuve der sidste år havde et lignende uheld!
"Uheldet skete meget hurtigt og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Jeg rettede lidt op i svinget og følte ingen overstyring, men bagenden kom så hurtigt rundt at jeg ikke kunne korrigere for det. Jeg er dog helt ok, og er klar til at køre i morgen," siger Ricardo Zonta om sit uheld der var det værste af de to uheld.
For Hakkinen var det naturligvis godt nyt at Irvine starter så langt tilbage - og Hakkinen var meget overrasket over at Irvine trods alt var så langt efter. "Forskellen er normalt på en til to tiendedel og det er ok, men et helt sekund ned til Ferrari er svært at forstå," siger han. For Hakkinen er det vigtigt at få point i løbet - han er to point efter Irvine i VM-stillingen.
Det blev BAR teamet, der kom til at stå for "underholdningen" under dagens kvalifikation på Spa, da begge biler på dramatisk vis spandt af banen efter det berygtede Eau Rouge sving. Først var det Villeneuve, der måtte en tur i gruset, da bilen pludselig overstyrede og røg banen. Villeneuve kunne dog selv komme ud af bilen og var i stand til at fortsætte kvalifikationen i reserve bilen, til trods for at bilen faktisk rullede flere gange rundt på sin vej gennem gruset. Ulykken resulterede i at sessionen blev stoppet ca. et kvarter. Umiddelbart efter genstarten af kvalifikation var det Ricardo Zonta, der på selvsamme sted også på grund af overstyring måtte en tur af banen. Også hans bil blev total skadet og mistede bl.a. alle fire hjul, men Zonta slap uden de store knubs.
Marc Gene var som sædvanlig den første mand ude. Derefter fulgte Zanardi der satte en tid der var noget hurtigere end den tid italieneren havde sat her til formiddag. De to BAR-racere var også flyvende - først med Zonta og sidenhen var det Villeneuve der tog spidsen.
Men så kom de hurtige biler på banen. David Coulthard satte en tid der var 1,1 sekund hurtigere end Villeneuve. Kort efter fulgte Frentzen efter og satte en tid der var 4/10 efter Coulthards tid. Mika Hakkinen kom på banen og kørte en tid der var lidt over 3/10 bedre end Coulthard.
Ralf Schumacher viser også at han er stærkt kørende på Spa. Han fortrængte Hill fra 4. pladsen. på dette tidspunkt var begge Ferrari-kørere meget anonyme. Irvine som nummer 6 og Salo yderligere to pladser tilbage.
Jacques Villeneuve havde et aldelses uhyggeligt uheld i Eau Rouge hvor bilen på vej op gennem kurven kom i slinger og canadieren var passager i en racer der blev totalt smadret. Var det endnu et problem med raceren eller holdt Villeneuve igen speederen i bund som han plejer? Noget af svaret kom måske nogle minutter senere...Kvalifikationen blev stoppet mens man fik flyttet vraget. Villeneuve kom ikke til skade.
Træningen var imidlertid ikke genoptaget i mange minutter før det igen gik galt - igen var det en BAR-racer. Denne gang var det Ricardo Zonta der kom galt af sted i Eau Rouge. Brasilianeren nåede endda at flippe rundt en enkelt gang - et uheld der var langt mere alvorligt end Villeneuves. Igen var det bagenden der skred ud og man kunne derfor godt få den tanke at der igen var noget galt med racerene. Zonta slap uskadt fra uheldet... Craig Pollock ville ikke afvise at der kunne have været et teknisk problem men at de som udgangspunkt først ville blive undersægt efter kvalifikationen.
Det som især var det værste ved uheldet var at bilen blev splittet så meget fra hinanden - og at alle 4 hjul blevet revet af raceren, specielt når man tager i betragtning at man har gjort meget for at sikre at dækkene ikke flyver af...
Efter at den anden afbrydelse var overstået kom Damon Hill op på 3. pladsen - og de mange uheld i Eau Rouge havde fik briten til at køre lidt langsommere hvilket kunne ses på topfarten der blev målt... Hakkinen var åbenbart ikke mærket af dette - han kørte hurtigere end før gennem Eau Rouge - og forbedrede sin tid med 3/1000. Imens fortrængte Ralf Schumacher sin landsmand Frentzen fra 4. pladsen. Dette svarede Frenzten igen på - og satte en bedre tid end Hill og Ralf Schumacher - 1,003 efter Mika Hakkinen. I de sidste sekunder forsøgte Damon Hill at presse en bedre tid ud af Jordan-raceren, men uden held. Det samme gjorde sig gældende for Eddie Irvine der havde en meget dårlig kvalifikation. Det var blot må starte som nummer 6 - over 1,5 sekund efter Hakkinen... Derudover var han også et godt stykke fra de to Jordan-racere og Ralf Schumach
Nick Heidfeld har gjort det godt i tests for McLaren og en enkelt test hos Prost i sidste uge har overbevist Alain Prost om at det er værd at satse på den 22 årige tysker. Men der skal nok også findes andre - og langt mere vægtige grunde: Mercedes-kontrakten fra år 2001! Der er ingen tvivl om at dette indgår som et strategisk træk fra Prosts side. De vil gerne være aftagere af ældre Mercedes-motorer når Peugeot sandsynligvis trækker sig ud efter sæsonen år 2000, selvom man benægter denne aftale hos Prost. Dog gælder kontrakten mellem Prost og Heidfeld kun et år - men med option for yderligere nogle sæsoner.
Alain Prost er meget glad for sammensætningen af kørere for år 2000: "Jeg er glad for at byde Nick Heidfeld velkommen i teamet i dag. Med Jean Alesi har vi det perfekte mix mellem erfaring og ungdom. Han vil tilføre en international dimension til teamet, hvilket er meget vigtigt for vore partnere," siger den 4-dobbelte verdensmester og hentyder især til sponsorernes krav om en ung kører. Også deres nye mand var uhyre glad for at have fået en plads i Formel 1-feltet. "Det er et af de bedste team man kan lære i. Alle ved at Alain har været en af verdens bedste kørere og han kan derfor lære mig meget," siger Heidfeld.
Det betyder endvidere at Olivier Panis har fået sparket fra Prost - og hvis vinderen fra Monaco i 1996 skal finde en plads i Formel 1 bliver det sandsynligvis hos Arrows. Ved udnævnelsen af Heidfeld benyttede Alain Prost chancen til at sige pænt tak til Panis. "Olivier har været her siden begyndelsen af Prost Grand Prix-eventyret. Jeg vil gerne sige ham særlig tak for at være meget loyal," og henvendt til de to kørere, Trulli og Panis siger han: "Jeg ønsker den alt bedst i deres fremtidige karriere."
Forvirringen blev total da teamsene var klar til at køre træning og hvor det viste sig at alle teams med tobaksfirmaer havde fjernet deres logo og navne. Også under dagens kvalifikation kunne man se teams som Ferrari med et F1-logo og en tekst hvor der blot stod "Formula One". FIA og folkene der organiserer løbet har diskuteret sagen, men der er meget der tyder på at hele weekenden bliver uden tobaksreklamer. FIA var indtil for nogle måneder siden indstillet på at droppe Spa hvis det viste sig at der blev problemer med lovgivningen - og efter al balladen er det meget sikkert at Spa ikke kommer til at lægge asfalt til et løb til næste år - hvilket er meget ærgerligt eftersom det absolut er den bedste racerbane i Formel 1-kalenderen.
På trods af at have totalsmadret sin racer i går var Frentzen altså rigtig godt med og det ser ud til at Jordan er i god form til at gøre det godt på den bane hvor de for blot et år siden hentede deres første sejr. 3. hurtigst var David Coulthard der igen satte Mika Hakkinen i skyggen - finnen fik kun den 7. hurtigste tid - godt en tiendedel efter sin værste rival i VM, Eddie Irvine. Hakkinen afbrød imidlertid mange hurtige omgange så det ventes at han sagtens kan hente forspringet til Frentzen der lød på 1,2 sek.
Hos BAR må man have fundet ud af hvad der var problemet med deres ophæng. Jacques Villeneuve kørte en tid der rakte til 5. pladsen hvilket lover godt for den vilde canadier der elsker Spa-banen, som så mange andre kørere.
Kvalifikationen begynder kl. 13 og det kan blive en spændende time - to stærke McLaren-racere, Ralf Schumacher eller måske kan Frentzen gøre noget stort? Kan Irvine dykke længere ned og få en god position?