Og det blev en våd affære da det regnede det meste af formiddagen. Det betød imidlertid ikke at der ikke blev sparet på benzinen ude på banen. Jason som blandt andet skulle prøve et par nye støddæmpere til bagvognen var klart hurtigst i det våde element. Her havde han et cirka et sekund ned til nærmeste konkurrent. Senere på dagen tørrede det op og så var det tid til slicks, og her viste jason sig igen fra sin stærkeste side ved at køre dagens hurtigste tid. Han blev noteret for en tid på 49.65 sek. Og det er faktisk 2/10 dele bedre end den eksisterende banerekord sat af Kris Nissen for nøjagtigt et år siden.
"Ja det var en god dag idag, der har ikke været meget at klage over. Nu kan jeg jo slet ikke vente til Grand Prix Danmark her på Jyllands-Ringen" fortæller en glad og tilfreds Jason Watt med et selvtilfreds smil på læben.
Grand Prix Danmark køres den 1.-3. september 2000.
Samlet set har danskeren imponeret så meget igennem hele sæsonen, at han modtager en stor støtte fra FPA-seriens leder Jonathan Palmer. Netop Palmer har haft en finger med i spillet i forbindelse med de to F3000-test, som køres senere i år.
"Palmer er meget begejstret for min indsats i år, og han tror virkelig på mig. Jeg kan dog endnu ikke afsløre hvilke teams i F3000-serien jeg skal teste for," siger Jesper Carlsen.
I dagens to løb havde danskeren gode odds før løbene, hvor han havde sikret sig henholdsvis poleposition til dagens første løb, afdeling 15, og en startposition som nummer to til afdeling 16 af årets mesterskab.
Men regnvejr satte en stopper for løbet i første omgang. En times udsættelse, hvor alle kørere fik regnvejrsdæk på bilerne og starten kunne gå. Men afdeling 15 var slut for Carlsen efter syv omgange var kørt.
"Banen skråner en smule op, når man starter i pole, og da den samtidig var meget våd lavede jeg masser af hjulspind under starten, så jeg røg ned på tredjepladsen. Kort efter blev jeg ramt af Richard Tarling, der pludselig blokerede, da han forsøgte at komme forbi mig fra fjerdepladsen. Men desværre ramte han ind i siden på mig, så jeg røg en tur i græsset. Og så var det løb slut. Sådan kan det gå, men det var meget ærgerligt. Oven i købet kunne Tarling fortsætte og han sluttede på andenpladsen. Det hjalp ikke meget på mit humør," siger en skuffet Jesper Carlsen.
Der var ikke så meget at glæde sig over på Oulton Park - men Carlsen har sikret sig en F3000-test
Afdeling 16, der blev kørt senere samme dag, efter forsinkelser på grund af regnvejret, blev mere opløftende for den danske kører. Han kørte andenpladsen hjem efter et hårdt løb, hvor han fra sin startposition som nummer to røg ned på tredjepladsen under starten. Robbie Kerr snuppede andenpladsen under starten, men senere i løbet spandt han af så Carlsen kunne slutte med en flot andenplads. Begge dagens løb blev vundet af irske Damien Faulkner, der for alvor er på mesterskabskurs.
"Det bliver umuligt at indhente Damien Faulkner nu. Der er en teoretisk mulighed, men så skal han også være meget meget uheldig i sæsonens fire sidste løb," siger Jesper Carlsen, der stadig vil kæmpe for at slutte i top tre i mesterskabet.
"Jeg er ikke tilfreds med i dag, men nu gælder det om at få nogle point. Jeg er den hurtigste mand på banen, og i kvalifikationerne klarer jeg mig virkelig godt. Det skal jeg udnytte, så jeg kan skrabe flere point sammen. Bilen er virkelig hurtig, så jeg mangler lige det sidste held, så skal det nok lykkes," forklarer Carlsen, der blev hyldet ud over det sædvanlige da han stillede sig på podiet for sin andenplads i afdeling 16.
"Selvom det var Damien Faulkner der vandt, så spillede de ikke den irske nationalmelodi. De spillede den danske, for at hædre mig fordi jeg havde været den hurtigste kører igennem hele weekenden. Det var en flot gestus," siger Jesper Carlsen.