Men udover at Montoya var alle overlegen og vandt med over et minuts forspring til David Coulthard, blev han også på alle måder velsignet af andres uheld.
Først var det tre af de største konkurrenter der pillede hinanden af i første sving. Raikkonen lavede en kanonstart og kom op på siden af Barrichello. Samtidig var Ralf Schumachers start ikke den bedste og han prøvede at presse Barrichello på vej ind i svinget. Uheldigvis ramte tyskeren Ferrarien, der som konsekvens flettede forhjul med Raikkonen der derefter fløj ind i siden på Ralf. Længere nede i feltet gik ulykken også udover Frentzen, der blev torpederet bagfra af en sent bremsende Ralph Firman.
Efter en periode med Safety Car fik Montoya hurtigt lagt afstand til de nærmeste forfølgere - de to Renault racere med Trulli forrest. Bag dem kørte Michael Schumacher.
Williams havde valgt en tre-stops strategi til deres kører, mens alle andre kørte med to stop. Det betød at Montoya kunne øge med en pæn hastighed og bevare sit forspring efter hvert af pitstoppene.
Imens kravlede Michael Schumacher op mod toppen. Først kom han forbi Alonso, da spanieren fik trang til at se hvordan en Renault F1'er opfører sig på græs. Og mod slutningen af løbet tvang han sig forbi, hvad der skulle vise sig at være en dehydreret Jarno Trulli.
Sejren var uden for rækkevidde, men med det moderne pointsystem betød stillingen at Schumacher kun tabte to point til Montoya og vandt otte over Raikkonen og lillebror Ralf. Men kort skete en af sæsonens måske vigtigste begivenheder, da det venstre baghjul på Ferrarien punkterede og verdensmesteren måtte køre en halv for at komme til pitten. Da han kom ud igen var han syver og med kun få omgange tilbage havde han ingen chancer for avancement.
David Coulthard sluttede som nummer to foran de to Renault biler. Han udnyttede sin to stop ganske optimalt og med en ekstrem lang tur mellem de stop formåede han at komme ud lige bagved Trulli, som han passerede få omgange efter at Schumacher havde gjort det.
Trulli på sin side formåde, trods pres fra Alonso, at holde fast på sin tredieplads og kom dermed og fik dermed den sidste plads på podiet. Mellem Alonso og Michael Schumacher kom de to Toyota racere med Panis foran da Matta. Sidste point gik til Button i BAR.
Danske Nicholas Kiesa havde en travl eftermiddag i sit første Formel 1 løb. Travl fordi han en lettere haltende Minardi racer konstant skulle holde øje med sin spejle og give plads til alle dem der overhalede ham med en omgang. Det gjorde han tilgengæld på fornemmeste vis og formåede at blande sig uden om alle topdueller, men alligevel blev det lidt for spændende da han lavede en udskridning mens Montoya passerede ham to omgange fra mål.
Williams har i det hele taget været rigtig godt kørende på Hockenheim, og det ligner at det bliver dem der går ind til søndagens løb som favoritter. Rubens Barrichello slog dog noget tilbage for Ferrari, efter deres meget skuffende kvalifikation i går. Dog måtte Michael Schumacher se sig selv som startende fra en 6. plads.
Ikke overraskende var Montoya meget godt tilfreds med at have sikret sig pole position på Hockenheim. "Endelig har jeg fået årets første pole - det har taget mig lang tid at få den! Det er anden gang jeg er på pole på denne bane," siger colombianeren der for tiden er meget aktiv i rygtekredse om et muligt skifte til McLaren - enten fra næste år eller fra 2005.
Løbet i morgen bliver dog en helt anden sag. "Jeg er sikker på at vi får et god løb i morgen. Under disse forhold bliver løbet meget hårdt - både fysisk og psykisk. Det kommer til at teste holdbarheden hos alle racerne. Forhåbentlig kan vi score nogle gode point til begge mesterskaber," slutter han. Montoya ligger for tiden på 3. pladsen med 55 point - 14 mindre end Michael Schumacher. I konstruktørernes mesterskab kan Williams med en dobbeltsejr presse Ferrari - her er der kun 10 point mellem de to mærker.
Glæden var svær at finde hos Ferrari, og især hos Michael Schumacher. "Styringen af raceren var ikke ideelt til eftermiddag, ligesom i går - og det var ikke en af mine bedste kvalifikationer," siger han ærligt. Alligevel må han gå ind til løbet for at gøre sit bedste. "Set ud fra mesterskabet er det ikke så dårligt at Raikkonen holder ved siden af mig. Vi ved dog at raceren klarer sig godt over længere stræk, så vi må vente og se hvordan tingene udvikler sig. Som altid vil jeg gøre mit bedste," siger den forsvarende verdensmester.
Kiesas entre godkendt!
Samtidig gav lørdagens kvalifikation en tid til Nicolas Kiesa. Umiddelbart kunne man begynde at kigge på rækkefølgen og så se at danskeren fik den langsomste tid. Men han har hele tiden ligget på tider der matcher Jos Verstappens, og den tid han satte i dag var bestemt ikke dårlig. Godt gået Nicolas!
Og det kunne være blevet til en lidt bedre tid. "I svinget på vej på Mercedes-stadionet, var jeg lidt for tidlig på bremsen, og der mistede jeg det meste af min tid på omgangen. Raceren var helt sikkert bedre end jeg - jeg er blot ikke erfaren nok med præstationen i Formel 1 til at køre på grænsen i kvalifikation," erkender danskeren.
"På den anden side var jeg også meget opmærksom på at jeg behøvede en tid efter problemerne i går, mens jeg omvendt gerne ville være så tæt på Jos' tid som det var muligt. Til sidst var jeg tættere på end jeg troede jeg ville være," slutter danskeren.
Og der har været masser af ros til Nicolas Kiesa. Flere kommentatorer har rost hans kørsel - også selvom der har været et par episoder hvor han har prøvet grænserne af. Men generelt har han fået et klap på skulderen for sin indsats - måske også i erkendelse af at han har stået for stort set al underholdning i Formel 3000 i år!
I morgen gælder det så for alvor - når lamperne slukkes køres der om det tyske Grand Prix - og forhåbentlig kan vi have Nicolas med hele vejen til mål.
Resultatet af den anden kvalifikation på Hockenheim
| Nr. | Kører | Team< BB Williams kørerne har tilsyneladende bestemt sig for at de vil være i front i weekenden. Bortset fra den første fri træning, har der stået Williams på det hele hidtil. | |