Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.8.2005
 Max Mosley: "Konstruktivt møde"
 Monza test - tirsdag
 
2.8.2005
 Klien bliver i Red Bull raceren
 Monza test - mandag
 

Hop til top3.8.2005

Max Mosley: "Konstruktivt møde"

Det var en glad Max Mosley der kom ud fra det meget omtalte møde med kørerne i Cannes. Mødet har været udsat Mosley tidligere, men blev nu endelig afholdt.

Godt et dusin kørere, deriblandt M. Schumacher, David Coulthard og Jacques Villeneuve, var med til det udsatte møde med Max Mosley i Cannes. Flere emner var på dagsordenen på mødet.

Efter mødet sagde Max Mosley bl.a. følgende:
"Mødet med kørerne var meget konstruktivt. Diskussionerne omfattede et bredt område af emner, som bl.a. dækkede sikkerheden ved testning, reglementet for 2008, superlicenser, overhalinger og kvalifikation."

Det er dog ikke kommet ret mange detaljer frem fra mødet, men et af hovedemnerne har været sikkerheden ved tests, som bl.a. David Coulthard har ytret sig meget om.

David Coulthard:
"Sikkerheden er i øjeblikket min største bekymring. Okay, der er en helikopter på banerne, men basalt set har sikkerhedsfaciliteterne ikke ændret sig siden Elio de Angelis blev dræbt netop under test. Mine største uheld har netop været under tests forårsaget af mekaniske defekter."

Elio de Angelis blev dræbt på Le Castellet banen i 1986.

Kørerne er delte i deres holdning til kvalifikationsspørgsmålet. Nogle vil gerne have det gamle format tilbage hvor man kører maks. 12 omgange på en time og hvor hurtigste omgang er den tællende. Andre vil gerne beholde det nuværende format, hvor der køres én hurtig omgang, som så er den tællende.

David Coulthard har tidligere i denne sæson, fremsagt adskillige klager om sikkerheden under tests. GPDA og andre bakker ham op og nu måske også FIA vil til at gøre noget ved det. Det er trods alt i FIA regi at testene foregår, og derfor bør sikkerheden også under tests være i top. Det er under tests at ny dele skal prøves af. Og med nye dele og komponenter ved man jo ikke altid.

PDL  


Hop til top
Monza test - tirsdag

For anden dag i træk, testede Ferrari testkøreren Luca Badoer på Monxa banen, i en F2005 model.

Der var ligesom i mandags, tale om en kombineret test af nye aerodynamiske dele til Ferrari F2005 modellen, samt dæktest for Bridgestone.

Formiddagens testprogram blev forstyrret af lidt regnvejr, men alligevel nåede Badoer at køre 92 omgange på den 5793 meter lange bane, og han sluttede med en bedste tid på 1:22,069.

Badoer fortsætter testkørslerne i dag.

AN  


 

Hop til top2.8.2005

Klien bliver i Red Bull raceren

Der har længe været spekuleret i hvornår der igen ville blive skiftet mellem Christian Klien og Vintantonio i Red Bull raceren, og i dag kom så meddelelsen om at Klien fortsætter som kører.

Det er foreløbig planen at Klien skal køre de to næste løb, Tyrkiet's og Italien's Grand Prix, og det betyder at Liuzzi så må fortsætte med kun at deltage i fredagens testkørsler.


Christian Klien får endnu to løb i Red Bull raceren.
(Foto: Red Bull Racing / Sutton Images)

Teamets faste kører skotten David Coulthard har allerede fået sin kontrakt med Red Bull teamet forlænget for 2006 sæsonen, mens Klien og Liuzzi's fremtid endnu er uvis.

AN  


Hop til top
Monza test - mandag

Allerede dagen efter Michael Schumachers's anden plads i Ungarns Grand Prix, så påbegyndte Ferrari teamet en ny testrunde på Monza banen i Italien.

Teamets faste testkører Luca Badoer kørte 110 omgange på den 5793 meter lange bane, hvorunder han testede både nye aerodynamiske tiltag på Ferrari F2005 modellen, samt testede nye dæk for Bridgestone.

Luca Badoer sluttede dagen med en bedste tid på 1:23,054, og han fortsætter testkørslerne i dag.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk