Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.8.2006
 Formel 1 feltet 2007
 Williams kontrakt til Wurz
 
2.8.2006
 Ungarns GP - BMW Sauber preview
 De tyske stewards havde travlt
 Adam Carroll stopper hos Honda
 

Hop til top3.8.2006

Formel 1 feltet 2007

Selv om vi endnu har en del løb tilbage af denne Formel 1 sæson, så er kørerkontraktforhandlingerne for den kommende sæson allerede godt i gang, og for flere køreres vedkomne er de også allerede overstået.

McLaren var dem der først kom i væltet, da de tidligt på sæsonen meddeltet at de havde skrevet kontrakt med Fernando Alonso, senere meddelte Juan Pablo Montoya at han skiftede til NASCAR serien i 2007.
Hvem der skal køre teamets anden racer i 2007 er endnu uvist, men valget står mest sandsynligt mellem Kimi Raikkonen, Gary Paffet, Lewis Hamilton og Pedro de la Rosa.

Renault teamet har skrevet kontrakt med Giancarlo Fisichella. Her er det store spørgsmål, hvem skal afløse Alonso?
Ifølge teamchef Flavio Briatore kunne Heikki Kovalainen og Mark Webber være mulige emner.

Toyota har begge deres kørere på plads, de fortsætter med begge deres kørere fra i år Ralf Schumacher og Jarno Trulli.

Ligesom Toyota, så fortsltter Honda med de samme kørere som i år, her er det Jenson Button og Rubens Barrichello.

I går meddelte Williams teamet at de har skrevet kontrakt med Alexander Wurz, der bliver teamkollega med Nico Rosberg.

BMW Sauber teamet har skrevet kontrakt med Nick Heidfeld, mens det ikke er besluttet om Jacques Villeneuve fortsætter, eller om han måske bliver erstattet af testkøreren Robert Kubica.
Der går rygter om at Kubica måske skal køre resten af denne sæson, som afløser for den skadede Villeneuve, under alle omstændigheder skal Kubica kører i forbindelse med Ungarns Grand Prix denne weekend.

Feltets nyeste team Super Aguri har skrevet kontrakt med Takuma Sato for 2007 sæsonen, men har endnu ikke fundet en anden kører, det forventes at de vil satse på en japansk kører.

Det var alle de teams der har en eller begge deres kørere på plads til den kommende sæson, og det efterlader os med følgende teams, som indtil nu ikke har nogle af deres kørere på plads.

Hos Ferrari teamet har man endnu ikke nogle kørerkontrakter på plads for den kommende sæson, meget står og falder med om Michael Schumacher fortsætter, eller om han stopper.
Udover Michael Schumacher, så er Kimi Raikkonen og Felipe Massa på Ferraris kontakt liste i øjeblikket.

Red Bull teamet forventer at fortsætte med David Coulthard, mens det forlyder at Christian Klien hænger i en tynd tråd i øjeblikket.
Team har vist stor interesse i Vitantonio Liuzzi fra søsterteamet Toro Rosso.

I Toro Rosso teamet, der i år har kørt med Vitantonio Liuzzi og Scott Speed, har teamchef Gerhard Berger givet udtruk for at han gerne så Liuzzi forblev i teamet i 2007, mens den anden plads i teamet stadig er helt åben.

Midland teamet fortsætter sandsynligvis med deres to kørere fra indeværende sæson, Tiago Monteiro og Christijan Albers.

AN  


Hop til top
Williams kontrakt til Wurz

Efter en fire sæsoner som testkører for McLaren teamet, skiftede den nu 32 årige østriger Alexander Wurz denne sæson over til Williams teamet i en tilsvarende rolle, men med udsigt til en plads som fast kører.

Frank Williams, der er både teamejer og teamchef i Williams F1 indfriede i går sit løfte til testkøreren Alexander Wurz, og underskrev en kørerkontrakt med ham gældende for 2007 sæsonen.
Dermed er Wurz tilbage i rollen som fast kører i Formel1 feltet, hvor han siden 1997 har kørt 53 Grand Prix løb.

I Williams teamet afløser Wurz den australske kører Mark Webber, der hermed stopper i teamet efter to sæsoner hvor han aldrig rigtig slog igennem, på trods af et ellers tydeligt talent.
Webbers fremtidsplaner er endnu ukendte, men hans manager Flavio Briatore arbejder på en nu plads i Formel 1.

Wurz bliver næste år teamkollega med Nico Rosberg, der har vist gode resultater i sin debutsæson for Williams teamet.

AN  


 

Hop til top2.8.2006

Ungarns GP - BMW Sauber preview

BMW Sauber teamet var ikke videre heldig i det tyske Grand Prix. Ingen points og det skal revancheres i Ungarn.

Det er gået lidt ned ad bakke for BMW Sauber teamet i de seneste Grand Prixer. Teamet håber dog at kan råde bod på dette i Ungarns Grand Prix. Nøgleelementer for BMW denne gang er køling og setup - både aerodynamisk og mekanisk.

Som sædvanligt ser det ud til at det igen bliver et rigtigt varmt Grand Prix der køres i Ungarn. Men kørerne må efterhånden være forberedte på det. De seneste Grand Prixer har også været kørt i stærk varme. I Ungarn er forskellen dog at det er en bane med rigtig mange sving og næsten ikke noget der kan kaldes langside. Det betyder at der skal arbejdes mere i bilerne og det øger varmen for kørerne.


Begrænsede forhåbninger hos BMW Sauber teamet
(Foto: BNW Sauber)

På den tekniske side har BMW Sauber forberedt sig via de seneste tests. Også en del data fra sidste år og fra Monacos GP kan bruges her. En ting er helt sikkert når der køres i Ungarn. Max. downforce. Dog med den lille ting indføjet at der satses på at man opnår den bedste effekt i den midterste sektion på banen, som har flere halvhurtige sving. Kan man køre igennem denne sektor med maksimum effekt, vinder man en del tid. Den vundne tid skal så godtgøre at man måske taber lidt i de andre sektorer på banen. Problemet især på denne bane er, at taber man først tid er det næsten håbløst at vinde den igen. Derfor vil BMW Sauber gerne vinde så meget tid på den midterste sektor som muligt for at kompensere for eventuelle tab i de andre to sektorer.

Kørerne har en meget forskellig opfattelse af banen. Nick Heidfeld godt li' banen. Måske hører det med at det var her at han sikrede sig en vm-titel i Formel 3000 i 1999. Jacques Villeneuve har den komplet modsatte opfattelse. Stod det til ham, blev der ikke kørt på banen. I hvert fald ikke i Formel 1.

Willy Rampfs største bekymring er faktisk køling af bilen. Bliver det ligeså varmt som det plejer i at være når det ungarske Grand Prix køres, så bliver der behov for ekstra køling. Det gælder både bremser og motorer. Og går det som det næsten altid gør når det er en bane der ikke kan overhales på, så kører man næsten som perler på en snor. Det betyder at kun de forreste biler får en nogenlunde effektiv køling. Alle som følger efter må holde den fornødne afstand for ikke at motorerne skal overophede. For en gangs skyld er det svært at spore en generel optimisme i teamet. Og måske forståeligt. Den seneste tids resultater har ikke været så gode, og så er Hungaroring ikke nogen ønske bane for ret mange teams.

PDL  


Hop til top
De tyske stewards havde travlt

I forbindelse med det tyske Formel 1 Grand Prix, havde stewards en temmelig travl weekend. Noget blev godkendt, noget blev appelleret, noget blev afvist.

De udpegede FIA stewards havde travlt på Hockenheim i weekenden. En af afgørelserne var ret kontroversiel.

Midland F1 var selvforskyldt ofre for en af stewards afgørelser. Det viste sig ved den tekniske kontrol efter det tyske Grand Prix, at den nederste af de to hækvinger på Midland bilerne fleksede for meget. Det er ifølge FIAs tekniske reglement ikke tilladt at anvende vinger der flekser for meget. Vingerne må flekse en lille bitte smule, men her var tolerancen overskredet væsentligt. Derfor er Midland F1 blev diskvalificeret og har fået frataget deres placeringer, og er placeret nederst i resultatet fra det tyske Grand Prix.

En anden mere kontroversiel afgørelse faldt også. I ugen op til det tyske Grand Prix forbød FIA en dæmperklods anbragt løst i støddæmperne. Det var Renault som havde anvendt den i flere af forårets løb. Forbudet skete med henvisning til det tekniske reglement med at komponenter skal være fastspændte eller fastmonterede. Det var denne dæmperklods ikke i Renaults tilfælde. Men sandelig om ikke at FIAs egne stewards på banen godkendte denne dæmperklods. Det komiske ved dette er at FIA har appelleret sine egne stewards afgørelse. Denne sag bliver afgjort enten i denne eller næste uge - efter det ungarske Formel 1 Grand Prix. Det forlyder fra Renaults side at man igen vil anvende denne dæmperklods i det ungarske Grand Prix. Uden straf for øvrigt. Charlie Whiting har mere end antydet at der ikke vil falde nogen straf til Renault teamet, hvis teamet vælger at anvende denne klods i Ungarn.

Også i GP2 klassen faldt der en straf. Alexander Premat, som kører i for ARTS teamet, fik en degradering på 10 placeringer som skal effektueres i næste afdeling der køres i den kommende weekend i Ungarn. Årsagen var at Premat og BCN køreren, Hiroki Yoshimoto på niende omgang i sprintløbet søndag formiddag kørte hinanden af. Hændelsen var at Premat før et sving blokerede bremserne og dermed skred ud og tvang Yoshimoto til at køre af banen. Da kørerne skulle tilbage på asfalten, pressede Premat så hårdt på at hans og Yoshimotos biler berørte hinanden og dermed endte begge biler i sandfanget. Yoshimoto kunne ikke styre det japanske temperament og en vis finger strittede længe i retning af Premat. Yoshimoto fik efterfølgende en kraftig påtale for brugen af sin ytringsmåde. Men Stewards fandt også at Premat var skyldig i episoden og han får derfor en degradering på 10 placeringer af sin kvalifikationsrangering. Premat startede sidste år bagerst i sprintløbet i Ungarn, men vandt alligevel sprintløbet.

PDL  


Hop til top
Adam Carroll stopper hos Honda

Den unge britiske kører, Adam Carroll, har med øjeblikkelig virkning fået annulleret sin kontrakt med Honda Racing F1.

Adam Carroll og Honda Racing F1 har med øjeblikkelig virkning opsagt deres samarbejde. Årsagen hertil er ikke oplyst, men Carroll har ganske givet været utilfreds med at han stort set ikke har testet for teamet i år, selvom at han er ansat som testkører.

Carroll har været en del af Honda Young Drivers Programme, og fik sidste en testkontrakt med teamet. Det blev til flere testkørsler samtidigt med at han kørte - og stadig gør - i GP2 serien. I sidste sæson vandt han 3 sejre i GP2 serien. Da han ikke har kørt særlig meget for teamet i år, har han bedt om at få sin kontrakt ophævet. Det har Honda sagt ja til, så nu kan Carroll søge arbejde andre steder i Formel 1 feltet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk